Energinet.dk: Elbiler og varmepumper kan gøre os til klimadukse

Varmepumper og elbiler kan bidrage med hele 40 procent af 2020-målet for væksten i den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug i Danmark. Det vil sige 5 ud af de 13 procentpoint, som skal nås for at gå fra i dag 17 procent vedvarende energi til målet om 30 procent vedvarende energi i 2020.

Det slår en ny analyse fra det statslige elforsyningsselskab Energinet.dk fast, her få dage før regeringen ventes at præsentere sin energispareplan. Rapporten analyserer samspillet mellem vindkraft, elektriske forbindelser til udlandet, varmepumper og elbiler.

»Varmepumper og elbiler har stor betydning for, at vi effektivt kan indpasse og udnytte den stigende mængde vindenergi i Danmark. Vi kan samtidig opnå en markant reduktion i CO2-udledningen og gøre det med samfundsøkonomisk overskud,« siger Dorthe Vinther, strategisk planlægningschef i Energinet.dk.

»Sammentænker vi energisystemerne el, varme og transport, kan Danmark med en satsning på varmepumper og elbiler nå en stor del af 20-20-20-målene,« siger hun.

De såkaldte 20-20-20-mål forpligter EU-landene til at nedsætte energiforbrug og udslip af drivhusgasser med 20 procent og sikre, at 20 procent af energiforbruget stammer fra vedvarende kilder i 2020.

For at udbyttet af at satse på elbiler og varmepumper skal blive effektivt, er der imidlertid en række krav, der skal være opfyldt, viser analysen:

  • Intelligent kommunikation mellem elmarked og hhv. varmepumper og elbiler skal udvikles.
  • Intelligente elmålere skal udbredes generelt.
  • Afgifter og lovgivning bør tilgodese teknologiudvikling af elbiler.
  • Teknologivalget for varmepumper er afgørende for et intelligent samspil med vindkraften.
  • Tilslutning af elbiler til elnettet skal baseres på nye, internationale åbne standarder, så der er åbent og lige adgang for alle typer elbiler til intelligent opladning.

»Det er helt afgørende for samfundets økonomiske gevinst, at vi udvikler løsninger med intelligent kommunikation mellem elsystemet og henholdsvis varmepumper og elbiler,« understreger Dorthe Vinther.

Dokumentation

læs rapporten hos energinet.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er forunderligt! - Nu kommer den ene gode ide efter den anden, ideer, som nogle af os "menige" energifolk har foreslået i flere år! - Også her på debatten, hvor alle jo kan kigge med. Det næste bliver vel, at også ideen om at gå endnu længere og gradvis at erstatte de lange fjernvarmerør med effektiv elproduktion + varmepumper bliver præsenteret som ny! Og opladelige hybridbiler som overgang til de nævnte elbiler. - Jeg kalder dem "ægte" hybridbiler. Og hvad med elproduktion ved kernekraft - også i Danmark?

  • 0
  • 0

Regeringens udspil er langt vigtigere end en rapport fra energinet - uanset de tekniske genialiteter så skal vi tilbage og huske at det hele i sidste ende drejer sig om politik.

Personligt er mit bud at regeringen forhøjer afgifterne på naturgas, fyringsolie og el.

  • 0
  • 0

Som bruger af varmepumper gennem mere end 25 år, og invetsreing i vindmøller har min hustru og jeg opfyldt 20 - 20 -20 målene allerede i 1990, og det har vi "skoret kassen på " så er det jo glædeligt at også en fodslæbende regering er ved at komme op på mærkerne. Må jeg igen pee på de enorme energireserverer som der vi a varmepumper kan hentes via vandværker og afløbsvand. Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

NU er der meget omkring overskudsproduktion om natten. Jeg selv starter opvaskemaskinen lige før jeg går i seng og lader diverse apparater om natten. Gad vide om man kunne lave dybfrysere så de frøs indholdet ned til f.eks -20-22 grader om natten så de kan undlade at køre hele dagen. Dette kræver selvfølgelig at maden ikke tager skade af det. Hvis det kan lade sig gøre så kan man jo også bare sætte sin termostat længere ned og så et tænd sluk ur på.

  • 0
  • 0

Tak til Energinet.dk for at I nu lægger jeres vægt bag de forslag vi fra "Sammensluttede Danske Energiforbrugere" har fremlagt og kæmpet for i årevis. Men jeg tror vi altid har været enige.

Til Lars Jensen. I polen, hvor man har forskellig dag/nat-takst på el, er det system, du beskriver om dybfrysere alm. udbredt.

Med "intelligente" el-målere kan vi få et "intelligent" el-forbrug og dermed et "intelligent" energiforbrug (med faldende brug af fossilt brændsel). Desværre kræver det først "intilligente" politikere. Så nu må vi om se om vi har det.

Vh Mogens Bülow fra foreningen SDE Sammenslyttede Danske Energiforbrugere. www.energiforbrugeren.dk

  • 0
  • 0

Til "Af , 09.03.2009 kl 12:03". Dit navn ses ikke! To ting: din mistro til elbiler er ikke begrundet. Virkningsgraden fra el til motor (ledningstab + transformator + op- og afladning af batteri + elmotor) er tæt på 0,85 = 85%. - Og hvis strømmen produceres som overskudsstrøm fra vindmøller eller (mere stabilt) fra kernekraft, så er CO2-regnskabet i top. Og selv om du i en årrække stadig bruger kul, olie og gas på kraft-varme-værkerne, så er effektiviteten større end med benzin/diesel. - Og langt større end med brint-teknologi. Og om jordvarme: Ja indtil for 15-20 år siden troede man, at jordslangerne skulle så dybt ned som muligt (1,5-2 meter). Men nu ved man, at ca. 1 meter er bedre. - Forklaringen er, at jordvarme er akkumuleret solvarme fra sommermånederne. Og med dybtliggende rør når de ikke at blive opvarmet, før fyringssæsonen. Så forbliver jorden kold, og effektfaktoren for anlægget bliver for lille. PS. Også jeg har i 26 år kørt med to luft/luft-varmepumper, og jeg genvinder varmen fra tørretumbleren. - Hybridbilen kommer om et par år, hvis vore politikere er "intelligente"!

  • 0
  • 0

Flere steder har jeg læst dårligt om luft/luft varmepumper, f.eks at de fryser til og at de er ineffektive i kulde. Hvad siger du til det?

Hvordan udnytter du varmen fra din tørretumbler. Det er vel ikke så simpelt som at have en kondenstørretumbler?

  • 0
  • 0

Luft til luft varmepumper er kun egnede til aircondition.

Jeg havde en 14kW Hitachi sag der altid frøs til når der var brug for den. Min Varme regning faldt til en trediedel da jeg skrottede den og gik over til gas.

Hvis man vil anvende varmepumper, skal man anskaffe sig et anlæg med jordslanger i en dybde hvor temperaturen ikke bliver under 8 grader, alternativt lavtemperatur kølevand fra et kraftværk.

Må jeg forøvrigt gøre Jer alle opmærksomme på blog indlægget:

Sustainable Energy - without the hot air

med en gratis download der er et rigtigt godt tilbud til alle der diskuterer miljøting her

  • 0
  • 0

Hej Lars: Du har delvis ret med hensyn til afrimningen i fugtigt vejr. Min gode gamle Mitsubichi-varmepumpe klarede afrimningen hver time på ca. 4 minutter, så det nedsatte blot effektfaktioren med ca. 10-15%. Min nye Panasonic luft/luft-VP afrimer i 8-10 minutter, og det er jeg skuffet over. - Men husk, det er især ved ude-temp. mellem +4 grader i fugtigt vejr og ca- -4 grader, at det er slemt. Til gengæld ligger den oppe på COP = 4,5-5,2, når temperaturen er over 4 grader, og det er jo fremragende. - I vinter har udetemperaturen ikke været så lav, at jeg har kunnet måle på den ved -10 og -15 grader, - måske næste vinter? En varmepumpe ekspert har forklaret mig, at fabrikanten (Panasonic) har prioriteret "kompaktheden" højere end effektiviteten, og lavet mellemrummene mellem lamellerne på fordamperen så små, at kun ganske lidt rim (is) begynder at tilstoppe luftpassagen, og derfor skal VP'en afrime oftere. - Det vidste jeg ikke, da jeg købte den! Tumbleren: det er simpelt hos mig: luften blæses blot ind i samme kanal som den varme luft fra varmepumpen, og da huset er stort, betyder den smule fugt i huset intet! Forøvrigt kan du jo evt. benytte en kondens-tumbler, der jo også fører varmen tilbage til boligen.

  • 0
  • 0

hej der ,ny her ,spør måske lidt dumt?hvordan er det lige det med produktion af brint ved hjælp af strøm?

  • 0
  • 0

Hej Kent: Brint laves simplest ved elektrolyse af vand. Derefter skal brinten lagres (ved kompression eller fortætning) og transporteres til brugsstedet. Hvis det er til biler, skal den under tryk overføres til bilens tank(e). Derefter skal den i berændselsceller producere elektricitet, der så trækker bilens elmotor(er). En ekspert oplyser, at den samlede virkningsgrad for denne proces højst er 25%. Derimod kan vejen fra elværk til bilens motor køre med ca 85% virkningsgrad. - Så den samlede virkningsgrad afhængfer meget af elværket (kul, vind, kernekraft...). Tør jeg nævne (?), at brint kan fremstilles i store mængder med en højtemperatur-reaktor (HTR), der spalter vandet direkte, så det blot skal adskilles fra ilten. Og så er virkningsgraden næsten uden betydning.

  • 0
  • 0

Jeg vil sætte dette indlæg ind fra debatten om støj fra varmepumper:

2-3 fluer med et smæk! Af Peder Wirstad, 03.03.2009 kl 10:23 Her i Norge er terrasserne blevet større og større. Pga. niveauforskelle er de som oftest bygget af imprægneret træ, der så er hævet fra jorden. Jeg hjalp en kammerat med at installere hans varmepumpe under terrassen. Nær pumpen lavede vi en slags kanal af hårde stenuldplader. Derefter fyldte vi hulrummet under terrassen med store sten og afdækkede, så luften skulle gå igennem hele stenfyldingen før den nåede varmepumpen.

I Danmark er det vanligt, at gulvniveauet i huset næsten er det samme som ude. Her kunne man grave et hul indtil grundmuren under terrassen, installere varmepumpen der, og lave åbne kanaler under terrassen, hvor luften suges igennem.

Den positive effekt af virkningsgraden ved varmepumpen er enorm. Det er ved lave lufttemperaturer, man mest har brug for varmen, men når lufttemperaturen kommer under 0 grader falder virkningsgraden hurtigt.

Ved sydvendte terrasser, hvor man lægger et trægulv over og suger luft ned på solrige dage om sommeren, vil man kunne få hele "blokken" på op til 1m^3 per m^2 terrasse varmet op til omkring 20 grader om sommeren. Derved vil lufttemperaturen til varmepumpen kunne holdes over 0 grader selv sidst på vinteren.

Hvis man alligevel har en terrasse - eller vil bygge ny eller udvide, så er investeringen meget lille. Fordelene er: - COP-værdien på varmepumpen øges med mindst 1 gennem hele vinteren - og pumpen afgiver meget mere varme i de kolde perioder. - Varmepumpen bliver praktisk taget lydløs! - Om efteråret vil varm luft sive op imellem brædderne på kølige aftener, hvilket gør det muligt at bruge terrassen længere.

Mvh Peder Wirstad

PS: Der installeres nu mere end 100.000 varmepumper om året her i Norge. Selv om temperaturen ligger under 0 grader det meste af vinteren er det praktisk taget kun luft/luft varmepumper, da deres COP-værdi er steget meget mere end vand/vand pga. et enormt produktionsvolumen, hvilket også har gjort dem særdeles billige.

  • 0
  • 0

Det optimale sammen med luftdrevne varmepumper en varmepumpe som har en meget minimal jordradiator og gerne en co2 radiator som virker på samme kompressor som luftradiatoren. En lodret nedskudt jordradiator på nogle få meter hvor der ledes energi ned i jorden fra sol eller varm luft som herefter opbevares her til luften ikke indeholder den nødvendige energi pga for lav temp. Se. http://www.xc1.dk/work/fg21/mar/co2.htm

  • 0
  • 0

Luft til luft varmepumper er kun egnede til aircondition.

Jeg havde en 14kW Hitachi sag der altid frøs til når der var brug for den. Min Varme regning faldt til en trediedel da jeg skrottede den og gik over til gas.

..

Der er sket et og andet med varmepumper i de seneste 10 år. Det er især de trinløst inverterdrevne kompressorer der tillader kontinuerlig drift ved dellast samt avancerede afrimningsalgoritmer der gør forskellen. På http://www.varmepumpsforum.com/ er der masser af erfaringer fra "hinsidan"

  • 0
  • 0

Niels, jeg forstår ikke hvilken rolle co2 spiller i din radiator. Hvorfor ikke bruge vand som lagermedie, istedet for sten/jord? Pga vands høje varmefylde.

John

Se http://isenergi.dk/coppermine/displayimage... eller https://job.jobnet.dk/jobbanken/Frame/Fram... Hvis en alm gammeldags varmepumpe som bruger en jordradiator med glycol. Når den skal optage energi i jorden skal glykolen køles nogle grader under jordens temperatur for at jorden kan afsætte energi i glykolen. Altså glykolen skal afkøles nogle grader i varmepumpen. Hvis jorden er 2 grader skal glykolen afkøles til måske – 8 c’ for at jorden kan opvarme glykolen til – 2 c’. For at dette kan ske skal kølemidlet inde i varmepumpen koge ved feks -11 c’ pga veksling i varmeveksler, og jo lavere temperatur i fordamper jo lavere cop på varmepumpen og dermed større strømforbrug for den samme varmeproduktion.

Der imod ved co2: Hvis jorden er 2 c’. Nu startes varmepumpen og den rum hvor co2’en er, er fuld af co2dampe og væske i bunden af et lodret rør på måske 30 m. Nu kondenser de co2 dampe på varmeveksler og varmepumpes kølemiddel koger på modsatte side. Når co2 dampe kondenserer, falder trykket i co2’en og co2’en i bunden er røret nede i jorden koger med energi fra jorden og dampe søger op mod fordamper varmeveksler og afsætter dampe her ved at afgive energi og blive til væske. Nu sker der det at (co2)væske fra fordamper veksler risler ned af rør og hvis der er energi fra jorden hvor co2’en kan koge ved det tryk som hersker i røret så koger co2’en ved at køle jorden, og søger igen op mod fordamper varmeveksler for at afgive energi her.

Da co2 har et rigtigt godt tryk-temperaturforhold er energitransporten langt bedre end glykolløsningen. Co2 holder ca 40 bar ved 0 c’ og ved 1 c’ 41 bar så det siger sig selv at der er en rigtig god energitransport. Hvis jorden er 2 c’ så koger co2’en ved – 1 c’ og kondenser ved – 2 c’ på fordamper og kølemiddel koger ved – 5 c’ mod – 11 c’ ved glykolløsningen.

Co2 radiatoren afkøler jorden jævnt hvor glykolløsningen afkøler jorden mest lige hvor den kolde glykol ”møder” jorden først og lige inden tilgang varmepumpe bliver jorden ikke afkølet særlig meget.

Erfaringsmæssigt kan 10 M jordradiator indeholde 1 Mwh hvis den opvarmes til 20 c' via vind og sol (som er abselut maks for ellers fordamper vandet i jorden) Sådan en enhen som idag bruges til styrede underboringer til ledningsføring under veje mm hvis den ombygges og laves så den hænger i en lastbilkran kan en sådan varmepumpe opstillingen laves på få timer som dette her se http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/xc1/dokk/...

Her ville det optimale set i sammenhæng med overløbsstrøm være en mindre dam som en enhed i kranen uden problem også kunne lave.

  • 0
  • 0

Peder Wirstad: Det lyder utroligt, at dit jord-varme-lager kan have virkning så længe, men jeg vil ikke modsige dig. - Selv en lige så stor vandtank ville næppe have så stor virkning. Derimod vil jeg protestere, når du skriver, at varmen fra udedelen luner din terrasse om efteråret. - Hvis varmepumpen leverer varme til huset, vi udelen (med fordamperen) 100% sikkert sende kold luft op imellem dine terrassebrædder! Ebbe: Du har været uheldig med din varmepumpe. Min 25 år gamle Mitsubishi-varmepumpe kørte på COP mellem 2 og 2,5, når det var rigtig koldt ude, og den afrimede højst 4 minutter hver time. Smeltevandet dryppede lystigt ned i graven under den. Niels Hansens CO2-historie skal jeg læse mindst fem gange mere (i morgen), før jeg forstår den!

  • 0
  • 0

@Holger: Jeg citerede Bjarke Mønnike, der svjh købte et tidligere forsøgshus, hvor der bla. var installeret en varmepumpe. Jeg formoder at denne var årgang slutfirserne eller ældre, og der er sket meget siden da.

Selv har jeg købt en luft/luft varmepumpe for at hente de billige kWh i størstedelen af fyringssæsonen. Med en fjernvarmepris på 1 kr/kWh er det umuligt at lave dyrere varme med en varmepumpe.

  • 0
  • 0

Peder Wirstad: Det lyder utroligt, at dit jord-varme-lager kan have virkning så længe, men jeg vil ikke modsige dig. - Selv en lige så stor vandtank ville næppe have så stor virkning. Derimod vil jeg protestere, når du skriver, at varmen fra udedelen luner din terrasse om efteråret. - Hvis varmepumpen leverer varme til huset, vi udelen (med fordamperen) 100% sikkert sende kold luft op imellem dine terrassebrædder!

'Hemmeligheden' ligger i, at en varmepumpe slet ikke har en liniært faldende COP kurve, når temperaturen falder. Afhængig af kuldemiddel og trykforhold i varmepumpen, vil den være flad ved temperaturer f.eks. over 10 grader. hvorefter den falder jævnt og så til sidst dykker ganske brat. Samtidigt synker varmeydelsen drastisk ved lave temperaturer.

Selv om der ofte kan være temperaturer her oppe under -15 i januar og begyndelsen af februar, så er gennemsnitstemperaturen ikke så lav. Det betyder, at lufttemperaturen sjældent kommer noget særligt under 0, når man har et sådant oplæg. - Her hjælper det også, at her, hvor jeg bor, er stort set alle huse bygget på fast fjell. Det har en varmeledningsevne, der er så stor, at 3 m svarer til 10cm stenuld. Derfor strækker 'varmelageret' sig langt ned og ind under huset.

I Danmark vil dette system virke endnu bedre, da man godt kan have virkeligt kolde perioder, hvor en varmepumpe ikke ville kunne varme huset op pga. det kraftige fald i virkningsgrad. Da gennemsnitstemperaturen set over en måned imidlertid meget sjældent er noget særligt under o, er kravet til varmelageret egentlig ikke, at det skal gemme varmen fra sommer til forår, men derimod bare udjævne den i en måned.

Den nedkølede luft skal selvfølgeligt ledes ud i det fri, så den ikke nedkøler stenfyldingen.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Holger Skjerning: Hvordan måler du / man COP på luft / luft og vand / luft varmepumper?

" Til gengæld ligger den oppe på COP = 4,5-5,2, når temperaturen er over 4 grader, og det er jo fremragende. - I vinter har udetemperaturen ikke været så lav, at jeg har kunnet måle på den ved -10 og -15 grader, - måske næste vinter?"

" Min 25 år gamle Mitsubishi-varmepumpe kørte på COP mellem 2 og 2,5, når det var rigtig koldt ude, og den afrimede højst 4 minutter hver time."

MVH Jørgen

  • 0
  • 0

Jørgen (og andre): Jo, min luft/luft-VP er monteret i lukket kasse, så den sender varmen ud gennem en fælles kanal, der opdeles i 11 indblæsninger forskellige steder i huset. Da den ikke selv kan blæse kraftigt nok, har jeg forsynet den med en kraftig centrifugalblæser, der faktisk sender mere luft igennem, end den selv gør - i åben tilstand. Den er også forsynet med nøjagtig elmåler. Og så har jeg indbygget to 2-trins-varmeblæsere i kanalen lige efter VP, så jeg kan tilføre 1-2-3 og 4 kW, styret udefra - og med separat elmåler. Og langt henne i luftkanalen sidder et elektronisk termometer, som jeg kan aflæse fra styrepulten. OK: Når så VP har kørt stabilt i lang tid, aflæser jeg termometret, standser VP, og tilfører f.eks. 3 eller 4 kW, og aflæser de nye temperaturer i luftkanalen, når de er stabile. Og så kan jeg på millimeterpapir afbilde VP-temperaturen og temperaturen ved 3kW og 4kW og aflæse præcis, hvor stor effekt VP leverede. - Sådan! - Det kaldes kompensationsmetoden. Spørg, hvis ikke det var tydeligt nok! der hver

  • 0
  • 0

Tak for svaret Holger, det anede mig nok at det ikke var så ligetil at finde ud af, hvornår jeg skal slukke min VP og lade naturgas sentralvarmen overtage.

Jeg er ikke helt tryk ved at du benytter varmeblæsere og ikke blot varmelegemer. Når du slukker VP, håber jeg at det kun er pumpen og ikke den indendørs blæser. hvis ikke flowet er helt ens ved begge temperaturmålinger kan de ikke bruges.

MVH Jørgen

  • 0
  • 0

Jørgen: Varmeblæserne i luftkanalen skubber ikke til luften (de sidder på tværs!). Og det er den samme kraftige blæser, der kører, både når VP kører, og når målingen foretages. - Og i tilgift sørger jeg for, at også VP's egen blæser også kører, ved kontrolmålingen (kun lille virkning). - Og jeg kan tilføje, at jeg ikke stoler på de 1,2,3 og 4 kW, men måler dem på nøjagtig elmåler. - Alle mine tre elmålere er justeret af NESA i gamle dage! - Dengang lykkedes det nemlig at tiltuske tre brugte målere, fordi jeg fortalte, at jeg ville måle på varmepumper!!! Har du flere kritiske spørgsmål???

  • 0
  • 0

Tør jeg nævne (?), at brint kan fremstilles i store mængder med en højtemperatur-reaktor (HTR), der spalter vandet direkte, så det blot skal adskilles fra ilten.

Hej Holger.

Tør du give et bud på hvor meget effekt et 1 Gw kernekraftværk faktuelt vil kunne yde af brint og herefter tab til lagring (komprission), omsætning i brændselscelle til el-effekt til en bil. Altså hvor meget effekt tabes under omsætningen/lagring.

  • 0
  • 0

Med "intelligente" el-målere kan vi få et "intelligent" el-forbrug og dermed et "intelligent" energiforbrug (med faldende brug af fossilt brændsel). Desværre kræver det først "intilligente" politikere. Så nu må vi om se om vi har det.

Jeg kan ikke umiddelbart forstå det skal være så svært at lave disse intelligente systemer, når man faktuelt har ELBAS (auktionen) som regulere op til Ja! vist snart omkring 15 -30 Min frem omkring produktion/forbrugssituationen.

Man har trådløse routere i boligen man har mobilt bredbånd osv. De enheder som faktuelt skal styre dybfryseren, varmepumpen, cirkulationspumpen, El-opladeren til el-bilen osv Det er jo elektronik grej til 50 – 100 kr pr enhed. Det eneste krav for at de prognoser som ligger til grund for produktion og forbrug ikke skal komme i ubalance må da være at hver enhed faktuel ved om den forbrugsenhed som er opkoblet i givet fald trækker forbrug når der tændes for denne, altså er køleskabet faktuelt klar til at omsætte 125 watt som i praksis ikke er noget problem. Og så en måling af det faktuelle forbrug på køleskabet når det indkobles.

Uden at komme med en lang udredning omkring balanceregulering elbas osv så må de aktører som virker i markedet da umiddelbart kunne tage den derfra.

Forbrugerens incitament: Ja! Det er selvfølge lig lidt svært når det politiske system er så tunge i r….. omkring afgifter. Men meget simple redskaber kunne hurtigt reducerer energinet.dk’s enorme udgifter som bagstopper med balancekraft når markedet ikke selv kan via Elbas. Det er meget store beløb der opkøbes balancekraft for årligt. Herunder kan de lokale el-selskaber opkøbe strøm på Nordpool efter de forbrugsenheder som faktuelt kan indkobles når el koster minimalt osv. Herunder er der jo et marked for ”do good’ers” som vil betale for et halvt vandkraftværk i Nord Sverige hvis det syntes at hjælpe på noget via Modstrøms koncepter.

Her under igangsættes nye tiltag omkring selvstændige celler (en mindre by som Langå med opland) som 100 % skal regulerer og faktuelt være uafhængig af det øvrige el-net her kan simple reguleringssystemer faktuelt tages i brug, når og vis systemerne bliver 100 % uafhængige af energinet.

  • 0
  • 0

Niels Hansen, du skriver: "Hej Holger. Tør du give et bud på hvor meget effekt et 1 Gw kernekraftværk faktuelt vil kunne yde af brint og herefter tab til lagring (komprission), omsætning i brændselscelle til el-effekt til en bil. Altså hvor meget effekt tabes under omsætningen/lagring." Svar: Hej, jeg tror, du driller, for tabene "fra brint til el-motoren i bilen" er vel stort set de samme, som hvis brinten fremstilles med vindmøllestrøm. Min pointe var, at med en højtemperatur-reaktor spaltes vandet til brint med en højere virkningsgrad end ved elektrolyse, - fordi du ikke første skal lave elektricitet. - Jeg har ikke et tal, men kender en kilde, der ved det. - Og for det andet er virkningsgraden for kernekraft ikke kritisk, da nogle % ekstra uran er en meget lille del af totalprisen.

  • 0
  • 0

Min pointe var, at med en højtemperatur-reaktor spaltes vandet til brint med en højere virkningsgrad end ved elektrolyse, - fordi du ikke første skal lave elektricitet. - Jeg har ikke et tal, men kender en kilde, der ved det. - Og for det andet er virkningsgraden for kernekraft ikke kritisk, da nogle % ekstra uran er en meget lille del af totalprisen.

Hej Holger

En god brændselscelle kan vel i dag omsætte 70 % af energien til el.

Jeg mener at huske at 25 - 30 % er slutresultatet efter elektrolyse (møllestrøm), lagring og omsætning i brændselscelle og et mindre tab i el-motor.

Hvis den type a-kraftværk du omtaler kunne overgå til brintproduktion (som har den fordel at det kan lagres og transporteres frem for batterier) når el-produktionen ikke var påkrævet så var der nogle gode synergier.

Hvis det antages at 50 % af et a-kraftværks effekt på 1 Gw faktuelt ender i bilens hjul og værket producerer i 4000 timer årligt, herefter afsættes 2.000.000 Mwh til bilernes hjul. Hvis en bil som årligt kører 10.000 Km bruger 670 l Benzin til dette og denne energimængde afsætter 2200 Kwh i bilens hjul, så kan a-kraftværket holde 910.000 biler kørende årligt.

  • 0
  • 0

Niels: de 25-30 % virkningsgrad for brint, kan jeg tilslutte mig, for det skrev jeg selv højt oppe i denne tråd!!! Hvis dit 1 GW-kernekraftværk leverer fuld effekt i optimal tid (85%), kan værket levere strøm nok til mere end 1 mio. biler. Men det afhænger jo af døgnets el-forbrugs-variationer, bl.a. om belastningen kan udjævnes vha variable tariffer og med intelligente elmålere??? Og afhænger af vindmølleudbygningen i fremtiden - og af kabelforbindelserne til vores nabolande.

  • 0
  • 0

Holger

I 2008 forbrugte vi næsten 3 mio Kbm Benzin. Hvis 1 L indeholder 2,5 Kwh mekanisk energi er det samlede mekaniske energiforbrug 7,5 Twh. Et 2 Gw a-værk som producerer i 85% af tiden og 50 % af den producerede energi afsættes i bilernes hjul via brinten, må et sådant værk herefter kunne erstatte de 3 mio Kbm benzin.

Et 2 Gw (eleffekt) yder måske 4 Gw (termisk) for spaltning af brint/ilt, ved en højtemperatur-reaktor.

Men man begynder jo at se perspektiverne i hybridbilen med batterier som har en betydelig virkning omkring den modtagende el-energi og brinten som kan lageres og brinttanken og brændselscellen kan erstattes af batterier hvis det er optimalt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten