Energinet.dk: For dyrt at undgå tungmetalforurening i Limfjorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energinet.dk: For dyrt at undgå tungmetalforurening i Limfjorden

Illustration: MI Grafik

Et rensningsanlæg ved Limfjorden kan forhindre udledningen af tungmetaller fra udskylningen af gaslagre ved Lille Torup nord for Viborg.

Det konstaterer Energinet.dk, der sammen med virksomheden Kryger har undersøgt en række muligheder for at rense det saltmættede vand, der skal sendes ud i Lovns Bredning, efter at det har været brugt til at udvide et underjordisk gaslager - også kaldet kaverne.

Den såkaldte MetClean-teknologi kan fjerne metallerne cadmium, kviksølv, bly, nikkel og uran fra vandet. Tricket er at bruge en kombination af manganproces og jernproces, hvor man ender med et restprodukt af brunsten og metaller påhæftet sandkorn blandet med slam.

Processen er nødt til at ske ved forskellige ph-niveauer, og derfor skal et rensningsanlæg bygges med flere kolonner, hvor første kolonne vil fjerne metaller ved lav pH-værdi, og anden kolonne ved høj pH-værdi. Anlægget skal også overvåges for hele tiden at tilføre de rigtige kemikalier, hvis man vil undgå store mængder slam.

Krygers vurdering - som er samlet i en kort rapport - er baseret på pilotforsøg med et anlæg, der behandler 20 liter i timen, men et fuldskalaanlæg til Lille Torup skal behandle 240 kubikmeter i timen, og så er vi oppe i en størrelse, som gaslagerchef Leif Hansen fra Energinet.dk kalder for 'en lille kemifabrik'.

»Teknisk og økonomisk vil det være en udfordring for os at bygge og drive anlægget. Alene anlægsomkostningerne nærmer sig et stort tocifret millionbeløb, og så er der driften ved siden af. Derfor hælder vi ikke til at bygge et anlæg,« lyder det.

Løsningen med et rensningsanlæg blev undersøgt i forbindelse med en VVM-undersøgelse, hvor Energinet.dk blev pålagt at undersøge alternative muligheder. Derfor undersøgte selskabet også muligheden for at lede det saltmættede vand ud i Vesterhavet, Kattegat eller Jammerbugten via en rørledning, men her kom anlægsprisen op på mellem 300 og 400 millioner kroner, og dertil kommer blandt andet drift til pumper.

Et af de syv hulrum ved Lille Torup sat i forhold til Eiffeltårnet. (Illustration: Energinet.dk) Illustration: Energinet.dk

Energinet.dk har længe haft planer om at udskylle syv underjordiske kaverner for at øge deres volumen, fordi de er skrumpet naturligt, så de kun kan indeholde 430 mio. kubikmeter gas. Det svarer til seks procent af den danske naturgasproduktion i Nordsøen, skriver Energinet.dk.

Læs også: Oprørte Biologer: Gaslager kvæler Limfjorden med iltsvind

Ved at sende vand ned i kavernerne vil salt trænge ud af væggene og fordele sig i vandet, som Energinet.dk så vil skylle ud i Limfjorden. Det medfører en udledning på cirka 3,5 millioner ton vand over de næste ti år.

Læs også: Nu bliver der skyllet salt ud i naturområde ved Limfjorden

En rapport efter udskylning af det første hulrum og udledning til det beskyttede Natura 2000-område Lovns Bredning fra september 2012 til september 2013 har dog ikke svaret tilfredsstillende på, om miljøet tager skade. Derfor har Naturklagenævnet sat hælene i og iværksat en ny undersøgelse, der skal analysere havbunden og dyr for tungmetaller og se på, om der kan ske en rensning af saltvandet, før det bliver sendt ud i Limfjorden.

Læs også: Klagenævn sætter stopper for udskylning af salt til Limfjorden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan f..... kan det, at det er for dyrt, være en undskyldning for ikke at rydde op efter sig?

Hvad er det for en mentalitet? Og er det en undskyldning vi andre også må bruge, når vi findet belejligt ikke at ville stå til ansvar for vores egne handlinger?

  • Hvorfor tager du ikke en taxa, når du er beruset? - Det er for dyrt!

  • Hvor smider du bare dit affald i skoven og ikke på genbrugspladsen? - Det er for dyrt!

  • Hvorfor leder du dit spildevand i nærmeste sø i stedet for til rensningsanlægget? - Det er for dyrt?

  • Hvorfor fyrer du med gamle bildæk og ikke brænde? - Det er for dyrt!

Hvis man synes at konsekvensen af ens handlinger er "for dyrt", må man lade være med at gøre det i første omgang.

  • 16
  • 4

Hvis det er så vigtigt at have et gaslager, så er det nok et stor to-cifret millionbeløb værd!

Et stor to-cifret millionbeløb forrentet over 10+ år vil slet ikke kunne mærkes på gasregningen.

  • 2
  • 3

Det er jo et éngangsfænomen! Man fylder kavernen op, og så har man en lagerkapacitet på 440 i Lille Torup og 588 i Stenlille.
Hvis man vil have fat i resten, må man formentlig fylde vand på for at drive den sidste reserve ud.

  • 5
  • 0

Hvis dette kun drejer sig om en kort periode, kan kontermineringen køres til renseanlæg, ellers synes jeg ikke at man skal spare på miljøet, dette er kemikalier der forurener i evig tid, og går ikke bare væk ved ønsketænkning.

  • 0
  • 0

Det forekommer mig pudsigt at man på den måde udvasker små (og undskyld mig, men de er små i denne sammenhæng) kaverner for at lagre gas når man kunne bruge undergrundens naturlige laginddeling til gaslager. Det er måske en relativt bekostelig affære at bore et hul ned i undergrunden, men når først du er dernede, så er det bare et spørgsmål om at bruge en tilpas stor kompressor (eller få gassen leveret ved et højere tryk - der er masser af tryk i det der bliver sendt ind fra nordsøen.

I andre lande bruger man naturlige reservoirformationer som lager med stor succes. I Holland er man faktisk så lumske at man køber gas på markedet til lavpris om sommeren hvor efterspørgslen er lav - og om vinteren eksporterer man så den oplagrede gas til langt højere spotpriser (C.I.P: NAM i Holland). Så i stedet for at være så kortsigtede som til at vi kun med nød og næppe har gas nok til at kunne forsyne landet sommeren igennem, så kunne man udnytte et stort undergrundsreservoir til investeringsformål. Køb en masse billig gas af Ukrainerne om sommeren og sælg det tilbage til overpris om vinteren.

Så slap vi også for hele den her diskussion og søforklaringer fra energinet.dk fordi de ikke vil betale for at gøre deres arbejde ordentligt!

  • 2
  • 0

Første gang de skyllede kaverner ud 80'erne efterlod det lovns bredning og skive fjord ( hvor jeg er vokset op) efterladt i gul slam.
Selv langt op i 90'erne var der sigtbarheden kun 10-15 cm i vandet.

5% af det de skyller ud af kavernerne er fremmedstoffer for fjorden som hovedsagelig er gibs, der sætter sig i gællerne på fiskene.

Hvordan fjerner de det?

De anslår også at 90% af tungmetallerne bliver nede i kavernen og kun 10% skulle komme ud med brinen.

Det kan jo være det regnestykke med rensningsanlægget har en ti dobling i forbrugsmaterialer, skulle brinen være en homogen blanding og ikke separerer nede i bunden af kavernen.

Energinet skal lave selvkontrol af vandkvaliteten.

Vandmålingerne fra Lovns Bredning i 80'erne har man set bort fra i Rambølls rapport da, citat: " målepunkterne er for unøjagtigt markeret".
( gps'en var ikke i brug dengang).

Citat Rambøll: "vi har ikke set på de tidligere målinger"
De havde dem dog tilgængelig.

Energinets forklaring på ikke at lave et "saltværk" og derved udnytte resursen, blev afvist med at vejnettet ikke kunne bærer at køre så meget salt væk. ( ved borgerhøring jeg deltog i).

Efterfølgende gav man saltværket på jyllands østkyst eneret i dk, til at udvinde salt.... Så skulle det jo være udelukket at udnytte den resurse fra kavernerne.

Den tilladelse energinet søgte for to år siden, svarede til at køre et lastbiltræk væk med salt (95%), gibs, kviksølv og andet fremmedstof for fjorden (5%), hver 17. minut døgnet rundt i 25 år.

Det er 7 kaverner der er planer om.

Vi har som nation forpligtet os til ikke at forringe tilstanden i natura 2000 områder.
Løsningen fra energinet (staten), er at optynde brinen med mere fjordvand, som jo ikke ændre et gram på den mængde Uran, Kviksølv og andet tragisk kemi for fjorden.

Løsningen med en ledning til Kattegat blev forkastet, da Kattegat, citat: "Kattegat kan ikke klarer den mængde salt"!

Måske vil vi ikke provokerer en ny svensker krig.

  • 2
  • 0

Gassen i kavernerne lagres op til 180 bars tryk.

De skrumper hele tiden, derfor vil der igen senere være behov for udskylning, ligesom den kaverne der blev skyllet ud under 80'erne og 90'erne skal skylles ud igen nu.
Vandet har været klart i Skivefjord i 5-6 år nu. Denne gang er det en langt større mængde der skal pumpes ud, end det der lagde fjorden "død" i 25 år.

  • 1
  • 2

Der er allerede 430 mio m3.

De vil udskylle med 3½ mio m3 vand.

Det kan da ikke blive til ret mange procents udvidelse af kapaciteten, skulle man tro?

  • 2
  • 0

Der er tale om det man i oliesprog kalder en normalkubikmeter dvs. en m3 gas ved 1.0 barA ved 15 grader C (eller ved 0 grader, det afhænger lidt af hvem man spørger).

Nordsøen ville aldrig kunne leverer 430 MM m3 gas ved de 180 barG som Troels Gudiksen nævner ovenfor (jeg troede helt ærligt det var lavtrykslager, men jeg tog fejl) om året. Den reelle kapacitet i kavernerne (ved en total lagerkapacitet på 700 MM Nm3) er, hurtig maskinmesterberegning, ca. 3,9 MM Nm3 .

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten