Energinet: Sjælland vil mangle el fra 2030

Ja, hvis man gider det besvær, så kan man nok tjene en 50-100 kr om året :)

Og hvis man husker at shoppe til en ny elleverandørs intropris når intro perioden ophører har man konstant den lavest mulige elpris.
Det er dog ret vigtigt at holde sig skifte datoerne for øje, ligeså med abonnement prisen.

Og mange har en billigere introduktionspris...

Det er dog ret vigtigt at holde sig skifte datoerne for øje, ligeså med abonnement prisen.

Hvad er det for en el-leverandør, der vil levere på timepris?
Min måler er en type som sagtens kan registrere det
Det har jeg nu tigget og bedt om i flere år, for jeg har en virksomhed, der bruger ½-delen af mit el-forbrug om søndagen, hvor prisen på markedet ofte er lav. Alligevel har jeg betalt gennemsnitspris i mange år.

Der vælger du "variabel pris" når du har indtastet hvor du bor og hvor meget du ca. forbruger... Husk at læs alt det med småt, for man skal holde tungen lige i munden når man vælger elleverandør, nogle har høj pris, men et lavt abonnement, andre omvendt. Og mange har en billigere introduktionspris...

• min el-leverandør er kooperationen, altså COOP. Jeg fik et venligt brev forleden der oplyste mig herom. Da jeg spurgte tilbage hvorfra de havde så detaljerede oplysninger om mig og mit elforbrug, var svaret, at "det havde de da haft længe" i kraft af den elmåler der blev udskiftet til sidst (for en del år siden faktisk !), og at jeg allerede dengang blev orienteret herom.

Så: Nu bliver det spændende at se hvor meget og hvornår elprisen fluktuerer.

Kære Bertel. Hvad er det for en el-leverandør, der vil levere på timepris? Min måler er en type som sagtens kan registrere det Det har jeg nu tigget og bedt om i flere år, for jeg har en virksomhed, der bruger ½-delen af mit el-forbrug om søndagen, hvor prisen på markedet ofte er lav. Alligevel har jeg betalt gennemsnitspris i mange år. Håber på svar til Mogens

Jeg har netop fra min el-leverandør fået besked på, at min elpris nu vil variere time for time efter hvor meget belastning der er på elnettet. Så nu er vi spændt på hvor meget prisen vil fluktuerer, og hvor dyr den bliver på de vindstille dage om vinteren.

Bliver den for dyr, er der jo løsningen med et lille lokalt elværk i baghaven der automatisk kobler ind når prisen stiger for meget - for diesel er jo nu stadig en rigtig god og stabil deponerbar energibærer.

Harald Nyborg har f.eks. nogle udmærkede anlæg, dog på benzin, men marineindustrien har nogle endnu bedre på diesel. Det er bare at komme i gang - men vi skal naturligvis huske buldrehuset af hensyn til naboen.

Det at el skal produceres og bruges samtidig og faktisk ikke kan gemmes i større mængder gør jo at den ikke kan handles som andre varer, der kan lagres og sælges senere. I Norge og Sverige kan man lagre energi i vandkraft, men den slags har vi jo desværre ikke. Så når vi producerer el via solceller og vindmøller mister vi jo muligheden for at indrette produktionen efter forbruget, som vi hidtil har gjort. Så fremover bør vi forsøge at indrette forbruget efter produktionen. Ellers er vi alt for afhængige af udlandet, for vi har ikke råd til at have kraftværker stående stand by i så store mængder som det drejer sig om. Så hvis vi vil forsætte med øge mængden af ikke styrbare produktionsformer, bliver vi nødt til at få variabel pris og "speedometre" på vores el-målere. Den viden ligger jo inde i de målere vi har, der skal bare nogle visere på og gerne flere steder i huset. Som det er nu, viser vores målere jo kun som en "km-tæller" og ikke som et "speedometer". For at kunne bruge el mere efter produktionen skal vi kende både pris og vores brugshastighed. vh mogens

Vi er vel på vej hen imod et så usikkert netsystem, at vi inden længe bør anskaffe os hver sin dieselgenerator i baghaven til brug i nødstilfælde - ligesom i Grækenland og Iraq og andre mere eller mindre fejlslagne stater.

Vi er vel på vej hen imod et så usikkert netsystem, at vi inden længe bør anskaffe os hver sin dieselgenerator i baghaven til brug i nødstilfælde - ligesom i Grækenland og Iraq og andre mere eller mindre fejlslagne stater.

jeg ved ikke, hvilke andre steder, du har i tankerne(?), men det omtalte i Australien ville kunne dække knapt 1/4 af effektbehovet i lidt over fem kvarter! :)

Hvorfor handler diskussionen om Rolling blackouts (OFF) for forbrugerne ?

De der ved noget om elforsyning kan godt forstå, at et overbelastet net bryder sammen - hvis der ikke sker selektiv udkobling - alt andet lige.

Men hvor er diskussionen om ændret, kortvarig, brugradfærd ? Når det er tørke, som nu, så appelleres til at spare på vandet = ingen havevanding, ingen svømmebassin-fyldning.

Elforbruget er fortsat præget af en "kamelkurve" med formiddags- top, måske eftermiddags-top og ihvertfald kogespids. I den hypotetiske fimbulvinter, med kraftværkshavarier og kabelbrud, mon så ikke en passende, ændret brugeradfærd kunne flytte 10% af elforbruget til et andet tidspunkt ? Tøj- og opvask mellem 20 og 05, ingen elopvarmning af vand (varmepumper, vandvarmere) mellem 07 og 18 ?

Nej det er ikke automatisk, men mon dog ikke sådan en indikator på TV og internet, som den kendte tørke-indeks, kunne få borgerne til at se afgrunden ? Og så slukke lidt - altså i den her 10 års hændelse med fimbulvinter og havarier ?

Og er der så mulighed for planlagt udkobling af store, centrale varmepumper, osv., så hjælper det alt sammen .....

Jeg kan ikke se ON / OFF som det realistiske scenarie.

De kan da bare styre det ned på 10 kV niveau og fordele det.

Emnet er forsyningssikkerhed og ikke hvilke produktionsformer der er billigst.

Prisen er altid en afgørende faktor. Sol, vind og bio til halv pris af KK. Så er valget truffet.

Emnet er forsyningssikkerhed og ikke hvilke produktionsformer der er billigst.

@Poul Og også her taber atomkraft. Desuden vil du aldrig kunne se bort fra økonomi. Heller ikke når du opgør forsyningssikkerhed.

@ Jakob Sturm Rasmussen

Emnet er forsyningssikkerhed og ikke hvilke produktionsformer der er billigst.

Danmark et U-land?

Det mener jeg ikke. Hvis ikke man kan undvære strøm, så er det uforsvarligt at køre uden nødstrømsanlæg uanset hvad.

Vi har meget stabil strøm i Danmark men det betyder ikke, at man kan undlade at sikre sig imod fejl.

Og så skal man lige huske at afbrydelserne ikke rammer jævnt. Nogle vil opleve flere timers afbrydelse, hvor andre slet ikke oplever afbrydelser...

Det ender med atomkraft!

@Poul Sehstedt Hvor har du været de sidste 40-50 år. Forskellige VE former har for længst vist sig både billigere og mere langtidsholdbare end atomkraft.

Nu er det ikke for første gang, at mangel på el bliver forudsagt og det er meget sandsynligt, det kommer til at ske. Danmark har den naive tro på, at vind- og solenergi kan dække landets behov for el. Det kan jeg ikke se, vil være muligt. Kommer vi i EU ikke snart ud af starthullerne og forsker intensiv i MSR-teknologien, vil vi få større elforsyningsproblemer i fremtiden end vi tør forstille os i dag. Tænker jeg på, at de store datacentre, der skal være i drift i Danmark, kommer til at stå for 17 % af landets elforbrug, skal der altså ikke megen fantasi til at regne ud, at der skal helt andre produktionsmetoder til, for at sikre en stabil forsyning. Vi kan lige så godt allerede nu indstille os på, at menneskehedens overlevelse i stor grad kommer til at afhænge af atomkraft som stabil energiproducent. Det ender med atomkraft!

Og så skal man lige huske at afbrydelserne ikke rammer jævnt. Nogle vil opleve flere timers afbrydelse, hvor andre slet ikke oplever afbrydelser...

De kan da bare styre det ned på 10 kV niveau og fordele det.

Personligt kan jeg godt leve med at være uden strøm i en time hvert tiende år.

Og så skal man lige huske at afbrydelserne ikke rammer jævnt. Nogle vil opleve flere timers afbrydelse, hvor andre slet ikke oplever afbrydelser...

Nederst i artiklen er der link til energinets beregning og rapport...

Ja ok måske jeg skulle læse den næste gang. De har allerede taget højde for det jeg skriver i forrige indlæg. Beklager.

Men så er der også nogle godbidder. I 2025 mangler der effekt i 36 minutter. Med rolling blackouts vil en forbruger være afbrudt i 11 minutter. Den manglende effekt er maksimalt 150 MW og gennemsnittet det halve. De fleste blackouts vil være mindre begivenheder.

Dette er helt inden for parametrene på Tesla batteriet i Australien. Det er på 129 MWh og 100 MW. Det kostede 300 millioner kr. Det kan formodentlig sættes op med lidt mere effekt og mindre lager, så merprisen kan holdes under +50%.

Der er vide rammer for hvad energinet regner med at betale for alternative løsninger, men det er helt op til 50 millioner kr om året i 2025.

Til batteriets fordel skal medregnes at det ud over reserve også kan tjene penge på at udligne strømprisen ved køb og salg af strøm.

Som energinet har beregnet... I gennemsnit 42 minutter om året, men da det formentlig er en 10-års hændelse der er regnet på, vil der det 10. år være omkring 420 minutter med effektunderskud. De øvrige 9 år vil der ikke være nogen...

De har beregnet at der er 42 minutter hvor der mangler mindst 1 kW og højest 425 MW. Ikke 42 minutter hvor hele Sjælland er uden strøm. Men det interessante er hvor mange minutter afbrud svarer det til? Det vil højest være nogle få minutter afbrud per år under antagelse af at de holder nettet oppe med rolling blackouts.

Samme argument holder for en 10 års hændelse. Lad os sige at vi i det famøse år har 420 minutter hvor der mangler 425 MW ud af et forbrug på 4250 MW. Det løser man ved at hvert område oplever strømafbrydelse i 42 minutter i gennemsnit. Og fordelt ud over 10 år svarer det til at afbrudsstatestikken går fra 20 minutter (dine tal) til 24 minutter.

Personligt kan jeg godt leve med at være uden strøm i en time hvert tiende år.

Hvor mange flere? Hvis effektmanglen er på 425 MW i en time, og det udgør 10% af den samlede efterspørgsel, så giver det 6 afbrudsminutter hvor der bruges rolling blackout. Fordel det så ud over 10 år under antagelsen af dette er en 10 års hændelse.

Da der her kun er tale om ØstDanmark, så er det nærmere 20 % af energien i de mest belastet timer.

Jeg synes vi mangler at få klarlagt hvorfor man overhovedet vil bruge penge på at gøre noget ved det.

Men da der (mig bekendt) ikke er et politisk mål for forsyningssikkerheden og Energinet kun har en målsætning om maksimalt 30 afbrudsminutter pr gennemsnitskunde om året, så er det nok derfor at de reagerer og igangsætter denne undersøgelse.

Men naturligvis kan vi leve med flere afbrudsminutter end vi gør i dag.

Hvor mange flere? Hvis effektmanglen er på 425 MW i en time, og det udgør 10% af den samlede efterspørgsel, så giver det 6 afbrudsminutter hvor der bruges rolling blackout. Fordel det så ud over 10 år under antagelsen af dette er en 10 års hændelse.

Jeg synes vi mangler at få klarlagt hvorfor man overhovedet vil bruge penge på at gøre noget ved det.

Du skriver at der er 99,9999% sandsynlighed for at have nok effekt. Det er skudt over målet i forhold til at strømmen alligevel er afbrudt 20 gange så ofte.

Men naturligvis kan vi leve med flere afbrudsminutter end vi gør i dag. Danmark ligger i den absolutte top i verden, når det gælder forsyningssikkerhed og de sidste få minutter er naturligvis dyre. Sverige har f.eks. typisk 5 gange så mange afbrudsminutter som Danmark (omkring 100 minutter pr år, mod Danmarks omkring 20 minutter). En stigning i risikoen for effektmangel får ikke Sjælland op på det svenske niveau, så det er jo ikke tilbage til middelalderen eller noget i den stil.

Vi har stadig ikke noget bud på hvad et batteri kunne gøre. Kunne det eksempelvis bringe det op på 99,999% og så kan vi leve med risikoen for en time med rolling blackouts hvert tiende år?

Der imod kan batterierne godt bruges til alt muligt andet, for det er kun i de ekstreme situationer hvor der er flere kraftværker og udlandsforbindelser der er ude af drift og hvor vi forventer en ekstrem situation at de skal kunne fungerer som reservekapacitet.

Ja, men årsagerne er forskellige...</p>
<p>Her er der tale om effektunderskud, som vi stort set aldrig har i Danmark. Det kan løses ved at etablerer mere reservekraft eller flere udlandsforbindelser.</p>
<p>Afbrudsstatestikken, der viser at der er spænding i stikkontakterne ude ved slutbrugerne i ca. 99,996 % om året, kan ikke ændres med mere produktionskapacitet (med mindre vi f.eks. går over til solceller, batterier og ødrift). Den kan kun minimeres ved at udbygge nettet med flere reserveforbindelser på de lave spændingsniveauer og en anden måde at driv nettet på...

Du skriver at der er 99,9999% sandsynlighed for at have nok effekt. Det er skudt over målet i forhold til at strømmen alligevel er afbrudt 20 gange så ofte. Hvis der kun er nok effekt 99,992% af tiden i 2030, kunne man løse problemet med rolling blackouts, uden at påvirke afbrudsstatestikken synderligt.

Vi har stadig ikke noget bud på hvad et batteri kunne gøre. Kunne det eksempelvis bringe det op på 99,999% og så kan vi leve med risikoen for en time med rolling blackouts hvert tiende år?

Kan et batteri tjene penge ved at udligne døgnvariationen? Det er det samme koncept som et kabel der tjener på prisforskellen men her bare fra time til time i stedet for to markeder.

Historien om dengang Bornholm mistede kablet til Sverige er illustrativ. De måtte starte diverse kraftværker op og lukke vindmøllerne ned, fordi vindmøllerne ikke kunne variere deres output svarende til efterspørgslen. Der er åbenbart et stykke vej endnu før vind og sol kan agere virkelige kraftværker, altså de skal ikke altid producere maks, men blot til behov.

Prøv at gå ind på <a href="http://www.Nordpool">www.Nordpool</a&gt; og se under Marketdata. Der ses prisforskellen. Den er der det meste af tiden.

https://osp.energinet.dk/_layouts/Markedsdata/framework/integrations/markedsdatatemplate.aspx

Prøv at gå ind på <a href="http://www.Nordpool">www.Nordpool</a&gt; og se under Marketdata. Der ses prisforskellen. Den er der det meste af tiden. Man kan se at det er Sverige, der bestemmer den. F. eks. så er der ingen prisforskel d. 10/5-14/5, men så pludselig er der en forskel på 8 øre d. 15. og helt op på 30 øre d. 16.
Det er Sverige der trækkerprisen op på Sjælland og så er det tåbeligt at Storebæltskablet er for lille, så vi forbrugere øst for bæltet skal leve med at støtte svenskerne, når jyder ikke skal. vh mogens

@Mogens Det er de kendte fakta om at Sjælland er kabelforbundet med Sverige og Tyskland, mens Jylland og Fyn har forbindelser med Sverige, Tyskland, og Norge. Det har betydning for prisen. På grund af de to landsdeles forskellige muligheder for elforsyning er den pris, du betaler for din strøm forskellig afhængig af, om du bor i den vestlige eller østlige del af landet.
Faktisk var prisforskellen for forbrugeren i maj tæt på 40 øre/kWh. https://www.nettopower.dk/el/elpriserOg helt enig - Storebæltkablet har for lille kapacitet

Prøv at gå ind på www.Nordpool og se under Marketdata. Der ses prisforskellen. Den er der det meste af tiden. Man kan se at det er Sverige, der bestemmer den. F. eks. så er der ingen prisforskel d. 10/5-14/5, men så pludselig er der en forskel på 8 øre d. 15. og helt op på 30 øre d. 16. Det er Sverige der trækkerprisen op på Sjælland og så er det tåbeligt at Storebæltskablet er for lille, så vi forbrugere øst for bæltet skal leve med at støtte svenskerne, når jyder ikke skal. vh mogens

Øh, der er noget der i min optik ikke hænger sammen. Hvordan kan et elkabel til England hænge sammen ?
<a href="https://energinet.dk/Anlaeg-og-projekter/P..">https://energinet.dk/Anla…;.
Og et elkabel til Holland: <a href="https://energinet.dk/Anlaeg-og-projekter/P..">https://energinet.dk/Anla…;.
Når et elkabel til Sjælland ikke kan ?

Energinet har undersøgt, om man i stedet for at købe strategiske reserver kunne bygge et ekstra elkabel under Storebælt, men er kommet frem til, at de strategiske reserver er en langt mere fleksibel og dermed billigere løsning.

Øh, der er noget der i min optik ikke hænger sammen. Hvordan kan et elkabel til England hænge sammen ?https://energinet.dk/Anlaeg-og-projekter/Projektliste/Viking-Link

Og et elkabel til Holland: https://energinet.dk/Anlaeg-og-projekter/Projektliste/COBRAcable

Når et elkabel til Sjælland ikke kan ?

Så det kan altså bedre betale sig at sende strøm udenlands end at bruge det selv indenlands (ja, jeg ved godt at ovenstående kabler også transporterer strøm fra f.eks. Norge)

Er der nogen der kan forklare en ikke ingeniør det ?

Man kunne jo lade virksomheder opsætte solcelle systemer på deees store tage og opbygge et batteri til net stabilitet. Måske blot en mindre del af de 400 MW. Dernæst kunne man jo benytte de naturgas kraftvarme værker som står rundt om i landet til relativ hurtig backup, når nu batteriet ikke kan klare stabiliteten. (Gasdrevet generatorer står stille flere steder) Og hvis nu de der gas fyrede værker er placeret i vest Danmark, så skynd jer at udbygge det der kabel over Storebælt. Det er jo bare så meget oplagt at effekt internt i Danmark kan flyttes rundt ganske let.

Det sørgelige er jo, at allerede eksisterende data viser problemet

Produktions mønsteret fra havmøllerne på Krigers Flak er betydeligt anderledes, højt over åbent hav med mange kilometer til nogen form for læ, og tilmed med back-up ved at Krigers Flak også forbindes til Tyskland.

Michael: Jeg burde have skrevet, at mine tal er hentet fra dkvind.dk, som har dem fra emd.dk.
Alle kan selv gå ind og tjekke dem.
Derfor forstår jeg ikke meningen med din bemærkning: "Det er da godt at det er Energinet og ikke dig der sidder og beregner disse ting"....
Faktisk nævnte jeg tallene for at tydeliggøre artiklens budskab. - Og for at vise, at det er langt værre end antydet i artiklen!

At sikre en kapacitet på 425 MW i 2030 er ikke en svær opgave. Det store spørgsmål er bare hvordan den skal etableres... Men hvis udgangspunktet er at sol og vind skal klare hele Danmarks elforsyning i 2030, uden udlandsforbindelser og uden affaldsforbrænding, biobrændsel osv, det er en svær opgave...

Michael: Jeg burde have skrevet, at mine tal er hentet fra dkvind.dk, som har dem fra emd.dk. Alle kan selv gå ind og tjekke dem. Derfor forstår jeg ikke meningen med din bemærkning: "Det er da godt at det er Energinet og ikke dig der sidder og beregner disse ting".... Faktisk nævnte jeg tallene for at tydeliggøre artiklens budskab. - Og for at vise, at det er langt værre end antydet i artiklen! Det går kun "godt", fordi vores solide udlandsforbindelser redder situationen de nævnte ca. 100 dage hvert år.

Det sørgelige er jo, at allerede eksisterende data viser problemet, men åbenbart fejes det ind under et eller andet grønt tæppe.

Vi har langt mere strømafbrydelse end det. Om det skyldes effektmangel eller andre fejl er ligegyldigt. Det giver ikke mening at optimere til et mål du ikke kan nå af andre årsager.

Her er der tale om effektunderskud, som vi stort set aldrig har i Danmark. Det kan løses ved at etablerer mere reservekraft eller flere udlandsforbindelser.

Afbrudsstatestikken, der viser at der er spænding i stikkontakterne ude ved slutbrugerne i ca. 99,996 % om året, kan ikke ændres med mere produktionskapacitet (med mindre vi f.eks. går over til solceller, batterier og ødrift). Den kan kun minimeres ved at udbygge nettet med flere reserveforbindelser på de lave spændingsniveauer og en anden måde at driv nettet på...

De mange vindmøller + solceller leverer stort set ikke strøm ca. 100 dage hvert år, og når der ikke sørges for tilstrækkelig backup, så kommer vi FAKTISK til at mangle strøm mindst 100 dage hvert år.

Det er ikke antallet af minutter der er interessant, det interessante er at vi pt har 99,9999 % sandsynlighed for at have tilstrækkeligt med effekt

Vi har langt mere strømafbrydelse end det. Om det skyldes effektmangel eller andre fejl er ligegyldigt. Det giver ikke mening at optimere til et mål du ikke kan nå af andre årsager.

De mange vindmøller + solceller leverer stort set ikke strøm ca. 100 dage hvert år, og når der ikke sørges for tilstrækkelig backup, så kommer vi FAKTISK til at mangle strøm mindst 100 dage hvert år.

Engang var det svært at spå om fremtiden! - Det er slut nu, - for det var nemt at forudse, at det ville gå som beskrevet her: Tit mangel på strøm. Der står: "Det drejer sig om situationer med højt forbrug og lav vind- og solproduktion samt når kun mellem tre og 6-7 centrale kraftværker eller udlandsforbindelser at trække på ud af 17 tilgængelige." Jeg har det som Mogens Bülow ovenfor, der har sagt og skrevet det ca. 50 gange i alle medier, - også her. De mange vindmøller + solceller leverer stort set ikke strøm ca. 100 dage hvert år, og når der ikke sørges for tilstrækkelig backup, så kommer vi FAKTISK til at mangle strøm mindst 100 dage hvert år. Det kaldte man engang for "logik for burhøns". - Lidt synd for burhønsene. (;-) Korrektion: det er ikke kun ved højt elforbrug, men også ved lavt forbrug! Aktuelle eksempler: - Der var fire dage i maj i år, hvor effekten fra sol + vind næsten var nul! Det var dagene 11. 15. 19. og 23. maj, hvor sol og vind leverede henholdsvis 1,5 - 3 - 1 og 1 % af Danmarks elforbrug. Har Lars Aagaard fra Dansk Energi en kommentar til dette? - eller energiministeren???

Ifølge artiklen er behovet 42 minutter samlet over et år. Det fremgår ikke om det er 42 sammenhængende minutter. Hvis ikke, så er det meget muligt at omtalte batteri kan klare opgaven. Og ellers skal det være en smule større men bestemt inden for det mulige.

Det er ikke antallet af minutter der er interessant, det interessante er at vi pt har 99,9999 % sandsynlighed for at have tilstrækkeligt med effekt. Det falder i 2025 til 9,9979 % og i 2030 til 99,9921 % (gældende for ØstDanmark) Procentsatsen omregnes til antal minutter.

Er forudsætningen en 10-års vinter, så er der større chance for at vi oplever 420 minutter uden tilstrækkelig med effekt, midt i den værste vinter i mands minde, end at der er 42 minutter om året uden strøm... Dertil kommer tiden med at få nettet op at kører igen, når der igen er tilstrækkeligt med effekt.

"Personligt ville jeg hellere være nabo til en institution, end én eller flere vindmøller!"

Lad os snakke om det, når du opdager at institutionen allerede er flyttet ind.

Da min bank opdagede at jeg havde fået en institution som nabo så mente de, at jeg pludselig var blevet teknisk insolvent !

Øøh - kan man da ikke bare tage nogle af de mange Tesla'er i Nordsjælland og så sætte dem i bak-gear når man lader dem op ?

Alle vil gerne have vi har hjem for åndssvage, men ingen vil være deres naboer. For de støjer

• Mere end "normale"?

Personligt ville jeg hellere være nabo til en institution, end én eller flere vindmøller!

To af de huse ejedes dengang af en energiminister og en økonomiminister!!!!!! så hvad tror du? vh Mogens

Var det nemmeste, og nationalt mest økonomiske, ikke "bare" et reelt regimeskifte?

citat:Solceller på tagene i københavn og vindmøller rundt om byen.

Den gang jeg var aktiv i energidebatten holdt jeg ofte foredrag om de gener vindmøller gav naboerne. SDE havde jo indlemmet foreningen: Naboer til vindmøller. En dag var jeg til et møde, hvor der var mange husejere med huse på østkysten mellem København og Helsingør. F.eks. flere folketingmedlemmer og ministre. Ingen nævn ingen glemt. Derfor kom jeg i mit foredrag også ind på ønsket om el-produktion tæt på forbrug. Jeg fortalte at jeg af en ejendomsmægler havde fået at vide at mange huse på den strækning var opvarmede med "en til en" el-varme og de alligevel ofte ikke var særlig godt isolerede. Det skyldes at varmeregningen var relativ lav i forvejen til renten af de dyre villaer. Da de huse jo skulle bruge megen el, når der kom kold vind fra øst, så foreslog jeg at man opstillede vindmøller med jævne mellemrum lidt ude i Øresund på den strækning. Så blev der først stille, men kort efter kappedes de om at begrunde hvorfor lige de ikke synes det var en god ide. Alle vil gerne have vi har hjem for åndssvage, men ingen vil være deres naboer. For de støjer og sænker huspriserne og det gør vindmøller også.
vh Mogens

I fortsættelse af Mogens Bülows kommentar: Jeg læser den ret nye bog "da Danmark fik vinger" om vindkraft i Danmark. Det er mindre teknik, og i høj grad om interessenter og beslutninger siden 1970'erne. Sjældent har jeg læst en bedre beskrivelse om kævl og interessekonflikter. Elværkerne VILLE IKKE have vindmøller !

Ja, men dog ?

Artiklen, og især konklusionen om nyt Store Bælts kabel er af samme skuffe ..... "De" vil ikke ! Der er behov for politisk handlekraft og beslutning. Det handler ikke om om "kan betale sig", eller "vi vil hellere" - der skal bare lave et kabel.

At el-forsyning så ikke bur de være et nationalt anliggende for et lille, indeklemt, land som Danmark, MEN at grænserne burde være uden betydning - altså kabler til Norge, Sverige og Tyskland udgør en integreret infrastruktur for os og de nævnte.

Hvorfor trækker EU pludseligt landegrænser med fed farve ? Hvilken interesse er det lige de varetager denne gang ?

jeg ved ikke, hvilke andre steder, du har i tankerne(?), men det omtalte i Australien ville kunne dække knapt 1/4 af effektbehovet i lidt over fem kvarter! :)

Ifølge artiklen er behovet 42 minutter samlet over et år. Det fremgår ikke om det er 42 sammenhængende minutter. Hvis ikke, så er det meget muligt at omtalte batteri kan klare opgaven. Og ellers skal det være en smule større men bestemt inden for det mulige.

Sikke da noget! Jeg er ellers for nylig blevet belært om hvordan vi bare skal skifte til el-biler da vi sammen med strøm fra Norge er selvforsynende med vedvarende energi fra sol, vind og biomasse. Det gælder åbenbart ikke hele landet. Nok om det. Problemet her kan trods alt løses med nye kabler, men hvorfor? Giver det ikke mere mening at producere elektriciteten tæt på hvor den skal bruges? Solceller på tagene i københavn og vindmøller rundt om byen. Man kunne jo forestille sig at der sammen med en el-bil bliver solgt solceller til opladning

Som daværende formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere sad jeg en gang i Energistyrelsen, hvor talen faldt på det dengang ikke eksisterende storebæltskabel. Prisen på el var dengang en del højere øst for Storebælt end vest for Storebælt. Det var da der var forholdsvis mange vindmøller i Jylland. Jeg spurgte om hvorfor man dog ikke lavede det kabel, når en stor del af elproduktionen var og steg i Jylland og en ret stor del af el-forbruget og stigningen var på Sjælland. Jeg fik det svar at el-selskaberne havde regnet på et sådant kabel, men sagde at det ikke kunne betale sig. Dertil sagde jeg at el-selskaberne da var inhabile i det regnestykke, da de jo tjente for prisforskellen. Så spurgte styrelsen om hvem jeg så ville have til at regne på det og jeg svarede at det var da en sag for den daværende konkurrencestyrelse. Den fik så opgaven og det nuværende kabel blev beregnet til at være en god investering. Med det samme sagde jeg at det planlagte kabel var for lille og om få år ville man fortryde at man ikke gjorde det 1½ gang så stort. For h------ hvor er det væmmeligt altid at få ret. Tænk hvis politikere bare kunne tænke lidt frem i tiden og investere derefter. vh Mogens Bülow

Det lyder som noget et batteri kunne klare?

Et batteri som det de har sat op i Australien, og andre steder

Det lyder som noget et batteri kunne klare? Et batteri som det de har sat op i Australien, og andre steder.https://ing.dk/artikel/teslas-australske-megabatteri-har-allerede-vist-sit-vaerd-209476