Investoren på engelsk side er en privat aktør, så 50% af investeringen betales af en aktør som alene skal leve af prisforskellen mellem DK1 og UK. I UK er systemdriften og udlandsforbindelser adskildt modsat de fleste andre lande. Systemdrift er et naturligt monopol, mens det at opføre og drive udlandsforbindelser ses som en aktivitet der skal konkurrenceudsættes, hvorfor alle i princippet i UK kan bygge udlandsforbindelser.

Viking link ville kunne virke som et troværdigt projekt, hvis det blev finansieret af private investorer uden nogen form for statsgaranti eller støtte. Private investorer vel at mærke, som ikke har nogen form for monopol på elforsyning. Nu hvor Englænderne har besluttet at forlade EU bliver de formodentlig tvunget til at også at se kritisk på deres energipolitik og rationalisere elproduktionen. Det kan jo ikke være nogen nbaturlov, at det skal være billigere at producere strøm i Danmark end i England. Så en seriøs investor ville næppe sætte sine penge på højkant på basis af en forestilling om, at englænderne er nogle klodrianer, der ikke kan finde ud af at producere elektricitet. Iøvrigt er det en grotesk forestilling, at vindmøller skulle kunne reducere verdens kuldioxidudledning mærkbart. Kun to foranstaltninger vil kunne have en mærkbar effekt:

1. Reduktion af Verdens befolkning.
2. Massiv udbygning af kernekraften.

Det er vigtigt at man forstår den virkelighed som udlandsforbindelser passes ind i. Det er idag et pan-europæisk elmarked fra Finland i nordøst til Portugal i Sydvest. I elmarkedet holder man ikke øje med om elektronerne kommer fra vind eller hvilken som anden kilde. Det, som er driveren (objektfunktionen) for elmarkedet er, en reduktion af det samlede omkostninger for leverancen af el for hele Europa, time for time. Altså en marginal omkostningsbetragtning, hvor de billigste ressourcer udnyttes først, så længe deres produktion kan komme frem til forbrugerne gennem elnettet.

En markant prisforskel mellem to budområder, i Viking Links tilfælde, DK1 og UK er driver for at forbindelsen udnyttes fuldt i mange timer hvert år. Det er effekten af en markedsøkonomi, og dette er den valgte tilgang i Europa, som man jo kan lide eller ej, men det er nu engang rammevilkårene.

Sammenhængen med elproduktion fra vindmøller er ikke korreleret fordi selv i timer med lav produktion er elprisen i DK1 som oftest under elprisen i UK, hvorfor det naturligt giver mening, at købe strøm i DK og sælge den i UK. Fordelen i den store vindproduktion opstår i at det driver de danske elpriser ned, og dermed øger prisforskellen og dermed den værdi som kan skabes med Viking Link forbindelsen.

Når Danmark så har en politik om at vindkraft skal spille en betydelig rolle i at møde de klimamål der er blevet accepteret, så er det vigtigt at vi enten internt i DK kan bruge denne vindkraft eller at den kan eksporteres og bruges andre steder således den, uanset hvor den bruges, erstatter elproduktion baseret på fossile brændsler frem for at produktionen afkortes for at sikre balancen af systemet.

Jeg har regnet på muligheden for at overføre elektricitet mellem UK og Danmark, og forudsat at import kan være interessant for begge lande, hvis den hjemlige vindmølleproduktion er lavere end 1,5 gange årsgennemsnittit og tilsvarende at eksport kan være interessant når vindmølleproduktionen er højere end 1.5 gange årsgennemsnittet. Man kan ændre betydeligt på denne faktor uden at resultatet ændrer sig væsentligt.
Under denne forudsætning, ville der være basis for at transferere i gennemsnit 139 MW i 2016 og 201 MW i 2017. Kablet har angiveligt en kapacitet på 1400 MW! De danske vindmøller ydede i gennemsnit 1452 MW i 2016, 1687 MW i 2017 og 1586 MW i 2018. Så der ville formodentlig kunne blive en belastning mellem 139 MW og 201 MW på basis af 2018 tallene. Stadigvæk en sløj udnyttelse af investeringen til 11 milliarder kr. Se side 61-66 på https://drive.google.com/file/d/1JBU8bQAA9nAlNCKFC4tG0eC_H8YCQoj-/view

Det vil naturligvis se anderledes ud, når der bliver bygget yderlige over 2000 MW havvindkapacitet til fremstilling af strøm, som vi heller ikke ved, hvad vi skal bruge til, når det blæser. Så vil englænderne sikkert få noget at glæde sig over, medens danske skatteydere og elforbrugere kan have fornøjelsen at betale.

Dette illustreres af, at hvis man afbilleder vindmølleproduk-tionen mod netto import/eksporte så finder man for 2018 ligningen: Import = -0,778*vindmølleproduktion + 1830 MW og korrelationskoefficienten er R² = 0,6714 Dette betyder at eksporten tiltager voldsomt, når vindydelsen bliver større end 1830/0,778 = 2350 MW   I tabelform ser det således ud Vindydelse..Import..Udnyttet i Danmark .MW .........MW.........MW 2000.........274.......2000 2500........-114.......2386 3000........-503.......2497 3500........-892.......2608 4000.......-1281.......2719 (Eksport regnes negativ) Som det fremgår, har vi meget lidt glæde af at udvide møllekapaciteten, og man må konkludere, at dansk energipolitik er et galehus.

Dvs det betales over nettariffen. Borgerne bliver røvet mens at selskaberne scorer kassen.

men et aamlet plus til Danmark Forbindelsen finansieres af prisforskellen på el mellem DK og UK

"Den danske del af investeringen er oplyst til cirka 11 milliarder kroner, "

Dvs det betales over nettariffen. Borgerne bliver røvet mens at selskaberne scorer kassen.

Jo.

mens at det er os der skal betale de 11 mia kr

Troels Nej
Med de nuværende elpriser bliver det UK som betaler langt det meste. Når Danmark, under et, kan tjene penge på projektet, så bare gå videre.

Det skal vi tage politikernes ord for, for vi, borgerne, må ikke se den gode business case.https://www.altinget.dk/energi/artikel/161436-kronik-el-ledning-til-england-er-en-dyr-og-sort-investering

Læser man forskernes indlæg, så handler Viking Link til 11 mia kr om at elselskaberne kan afsætte strømmen fra kulkraftværkerne i England - det har intet med vindmøller at gøre eller med at holde priserne nede i Danmark. Tvært om vil forbindelsen betyde at strømmen bliver dyrere, da de nu kan sælge den både i Danmark og i UK, og det mens at det er os der skal betale de 11 mia kr, men selskaberne der får fordelen. Borgerne bliver altså røvrendt to gange.

https://www.bbc.com/news/business-46900918

Vh Troels