Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Energinet kritiserer tilsyn for afslag på billig el-balancering

PLUS.
Skagerak-kablet har indtil nytår kunne bruges af Energinet til balancering, men det er slut nu. Illustration: Statnett

Energinet, der driver de overordnede el-transmissionssystemer i Danmark, retter nu et usædvanligt skarpt angreb på de nordiske energitilsyns organisation, Nordreg. Det skyldes, at den netop har afvist et fælles forslag fra alle de nordiske systemansvarlige selskaber (TSO’er) til, hvordan man kan balancere de nordiske elsystemer i en tid med stadigt mere vedvarende energi i elsystemerne.

Forslaget går ud på, at TSO’erne skal kunne reservere en lille del af kapaciteten på elforbindelser mellem landene til balancering. Et forslag, som ifølge TSO'ernes beregninger kan medføre en samfundsøkonomisk gevinst på 350 mio. danske kroner om året på nordisk plan ved reservation af op til 10 procent og indkøb af 300 MW.

Læs også: Nyt Skagerrak-kabel presser vestdanske elpriser i bund

I en pressemeddelelse kritiserer Søren Dupont Kristensen, adm. direktør i Energinet Elsystemansvar, afgørelsen:

Læs også: Elregningen stiger efter havarier på kabler og anlæg

»Det er den helt forkerte vej at gå i den grønne omstilling. Vi skal bruge muligheden for at balancere vores elsystem på tværs af de nordiske landegrænser. Begrænses den mulighed, vil det også føre til tarifstigninger for de danske elforbrugere,« siger han.

Efterlyser mere åben debat

Søren Dupont Kristensen oplyser, at en reservation af kapaciteten i en elforbindelse naturligvis vil give lidt mindre mulighed for handel i de markeder, hvorfra kapaciteten reserveres, men at det ifølge Energinets beregninger til fulde bliver opvejet af de samfundsøkonomiske fordele ved at indkøbe reserver i et fælles nordisk marked på tværs af landegrænser.

Læs også: Energinet: Sjælland vil mangle el fra 2030

Om grunden til, at Energinet har valgt at gå så offensivt ud i offentligheden, siger han:

»Vi vil gerne skabe noget opmærksomhed omkring sagen, fordi en afvisning af forslaget jo medfører, at vi misser de meget betydelige samfundsøkonomiske gevinster, som det fælles nordiske marked giver. Gevinster, der i vidt omfang ville komme elforbrugerne til gode i form af lavere tarifomkostninger.«

Læs også: Energinet.dk: Vi skal sikre elforsyningen - ikke redde kraftværker

Søren Dupont Kristensen tilføjer, at man med opråbet vil betone vigtigheden af at finde en vej frem, så gevinsterne ved et fælles marked hurtigt kan høstes.

Energitilsynet på vej med kommentar

Det danske forsyningstilsyn vil ikke kommentere sagen nu, men oplyser, at man lige nu arbejder på en fælles pressemeddelelse fra de nordiske regulatorer, som det hedder på bureaukratsprog, hvor man vil forklare, hvorfor man ikke kunne blive enige om at godkende TSO’ernes forslag.

Da de nordiske regulatorer ikke kunne blive enige, skal sagen derfor nu sendes videre til en fælles-europæisk tilsynsmyndighed ved navn Acer.

Læs også: Energitilsynet politianmelder to energiselskaber for markedsmanipulation

Forsyningstilsynet og Energinet har tidligere været på kollisionskurs i forbindelse med en aftale, som Energinet og norske Stattnet har haft siden 2015 om, at en vis del af kapaciteten på kabelforbindelsen Skagerak 4 var reserveret til balanceydelser i retning fra Norge til Danmark.

Den aftale har Forsyningstilsynet underkendt, fordi den begrænser den frie elhandel, og aftalen blev i praksis ophævet pr. 1 januar i år. En kendelse, som de danske kraftværksejere var glade for, da de nu skal levere reservekraften.

Læs også: Rekordlav CO2-udledning fra danskernes elforbrug i 2019

Den nye situationen fra nytår har ifølge Energinet medført, at prisen for at balancere det danske net er steget betydeligt siden januar. Fra 215 kroner pr. MWh til 402 kroner pr. Mwh for de seneste indkøb i marts, der netop er offentliggjort på Energinets hjemmeside.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er absurd (jo, jeg har genlæst betydningen af dette værdiladede ord i en ordbog) at betragte landegrænser som en barriere for sund fornuft. Disse grænser hidrører, i dette tilfælde, mest fra Napoleons-krigene i 1814. hvor de skandinaviske grænser blev fastlagt.

Hvad er det dog for et hensyn Forsyningstilsynet tror de varetager ? Ren DJØFeri. https://forsyningstilsynet.dk/ skriver: Forsyningstilsynet skal sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og langt sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

  • 3
  • 0

El er en yderst letfordærvelig vare, så handel med det kræver at du både har leverandører, forbrugere og transport på plads, før du kan handle. Hvordan bliver handlen fri, når transportkapaciteten er begrænset? Danmark kan jo ikke bare købe 1000MW i et vist antal timer fra Nordsverige, hvis vi ikke kan få det transporteret til Danmark.

  • 2
  • 3

Handlen har altid, og vil altid, være begrænset af den etablerede transmissionskapacitet. Uanset om det er under Storebælt, Skagerrak, Sundet eller Kattegat.

Tilsyneladende bygger Forsyningstilsynets holdning på, at handlen begrænses ved at reservere en mindre delkapacitet til netbalance. Derfor kan du have ret i, at de modsætningsvis kunne kræve udvidelser af transmissionskapacitet for at øge handlen. Så skulle de måske hellere kigge på forbindelsen til Tyskland, eller snarere tyskernes administration af samme, som det første.

Den der elhandel er noget besynderligt noget, som er skabt i en anden tidsalder. Ja, markedskræfter kan være gode, men de kan også sønderrive andre hensigter. Jeg mener, at disse markedskræfter, som især tager lokale profithensyn, skal erstattes af regler om at - flygtig - vindmøllestrøm altid har prioritet og SKAL bruges (først). Så kan vandet blive i magasinerne og kullene / biomassen live i bunkerne.

  • 2
  • 0

Den der elhandel er noget besynderligt noget, som er skabt i en anden tidsalder. Ja, markedskræfter kan være gode, men de kan også sønderrive andre hensigter.

Nu bemærker jeg mig, at det kun var 10% af kapaciteten, der var reserveret til balancering. Ikke at jeg har overblik over betydningen af balancering, men ethvert markedssystem vil have omkostninger, som man må acceptere.

Så kan vandet blive i magasinerne og kullene / biomassen live i bunkerne.

Her kan man så spekulere på, om der er nogle prismekanismer som fejler. Afspejler priserne miljøhensyn, så vil markedet også agere derefter.

  • 2
  • 0

Energinet kunne jo starte herhjemme med at foreslå en variable afgift+moms på strømmen her i Danmark. Så den enkelte danske forbruger kan få del i den meget billige vindmøllestrøm der stadig oftere flyder i det danske elnet. Jeg foreslår en ordning så prisen på strøm for private løber mellem 0 øre/kWh og 500 øre/kWh. Så skal danskerne nok hjælpe med at få balance i vores elnet.

Det kan gøre helt uden at det koster penge for staten, dem der bruger strøm som de plejer vil få 5-10% dyrer elregning mens dem der udnytter den billige pris når der er meget vindmøllestrøm i nettet vil kunne spare en stor del på deres elregning.

  • 2
  • 1

Det er ikke balanceringen et døgn i forvejen som artiklen omhandler, men den kortsigtede automatiske frekvensbalancering leveret med det produkt som hedder "automatic frequency restoration reserve" (aFRR). Det styres helt automatisk via målinger af frekvensen som udvalgte anlæg reagerer på.

Med hensyn til ændring af afgifter og moms, så skal man ikke give sig i kast med sådan noget før det er sidste udvej, og vi er i DK heldigvis langt derfra. Afgifter er meget uheldige fordi de generelt er uflexible og "dumme" om man så må sige. De kan drive en udvikling fordi de giver et økonomisk incitament, og det er disse aktørene i markedet agerer på. Men hvis de er faste og måske dårligt designede så giver de anledning til uheldig adfærd som kan være direkte skadelig, om ikke andet så for samfundsøkonomien.

  • 2
  • 1

De kunne også have en regel om at varierende produktion (vindmøller og solceller) aldrig må levere alt hvad de kan. Der skal være en reserve som energinet så kan trække på til balancering, så de kun leverer det naksimale når de får bud på det. Det er næppe et problem at skrue ned for produktionen, men der skal være reserve til at kunne skrue op.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten