Energinet: Danmark er perfekt til fremtidens energiværker

Illustration: Håkon Jacobsen

Frem mod 2035 kan de centrale danske kraftværker skifte karakter og gå fra at være el- og varmeproducerende kraftværker til at blive ‘energiværker’, hvor hovedaktiviteten er at bruge el sammen med forskellige typer biomasse og forældle disse til energiprodukter, som i dag typisk laves af fossil olie. Det kan være VE-gasser, forskellige former for biofuels og polyofins, der anvendes til materialer.

Den nye opfattelse af kraftværker som energiværker er et hovedelement i det fremtidsscenarie, som det statslige systemansvarlige selskab, Energinet, ruller ud i sin nye rapport ‘Systemperspektiv 2035’.

Rapporten tager udgangspunkt i tre internationale scenarier, hvor de europæiske systemansvarlige selskaber analyserer udviklingen de kommende år i et Europa med skrappe klimamål og faldende priser på sol, vind og effektelektronik. Her ser rapporten på, hvad det kan give af muligheder i Danmark og for det danske energisystem, forklarer Anders Bavnhøj Hansen fra Elsystemansvar i Energinet og medforfatter til rapporten.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»I alle tre europæiske scenarier kommer der markant mere elproduktion fra vindkraft og sol i regionen omkring Nordsøen, og det skaber perioder med store mængder overskudsstrøm, som skal integreres i andre sektorer. Her viser analysen, at Danmark kan blive et attraktivt land, når det handler om at bruge billig overskudstrøm til både fjernvarme, batterier og elbiler og i nye energiværker til forædling af mange typer biomasse,« siger han.

Private går ikke off grid

For eksempel viser det meste ambitiøse scenarie af de tre, at der i 2040 vil være op imod 2.000 timer, hvor el-produktionen fra vind og sol i Nordsøregionen er højere end forbruget, og ca. 400 timer, hvor el-­produktionen er 15-20 pct. højere end elforbruget i hele området.

En anden trend, som Energinet har inddraget i analysen, er væksten i privates etablering af solcelle- og batterianlæg i takt med prisfaldene på disse teknologier – og hvad det betyder for elsystemet. Her viser beregningerne, at disse løsninger – typisk et 6-12 kWp solcelleanlæg og 15-25 kWh batteri-ditto – ikke vil føre til, at kunderne går off grid, simpelthen fordi solcellerne producerer meget koncentreret om sommeren, hvilket vil gøre det for dyrt at gemme strøm til om vinteren.

»Vi kan se, at storskalaværkerne sagtens kan spille sammen med de såkaldte prosumer-anlæg og udnytte den overskydende solstrøm om sommeren, mens der er masser af vindkraft at tage af om vinteren, når solen ikke skinner,« påpeger Anders Bavnhøj Hansen.

Illustration: MI Grafik

Når Energinet anser Danmark som særlig velegnet til at rumme de såkaldte energiværker, hænger det sammen med, at vi har lave elpriser, høj forsyningssikkerhed og en stor andel af grøn strøm, hvilket er noget af det, som også har gjort Danmark til et foretrukket land for virksomheder med datacentre.

Derudover peger rapporten på, at vi har stor dækning med fjernvarme, som kan udnytte overskudsvarmen fra energiværkerne, vi har gode elforbindelser til udlandet, og så rummer Danmark et veludbygget gassystem med en stigende andel af VE-gas og en undergrund, der mange steder er meget velegnet til mulige bufferlagre for nye typer af gas.

Endelig har den danske energisektor stor erfaring i håndtering af biomasse, og vi har stor erfaring med og energipolitisk fokus på samtænkning og samarbejde på tværs af energisystemer.

Store centrale multiværker

I rapportens centrale energiværker er hovedkomponenterne termisk forgasning, en gasturbine, en dampturbine og et elektrolyseanlæg. Anlægget skal fodres med biomasse/affald velegnet til termisk forgasning, herunder træflis, træpiller, halm, affaldsfraktioner og eventuelt fiberrester af halm fra biogasanlæg.

Output fra anlægget kan – alt efter designet – være syntetisk bionaturgas, varme og forskellige former for biobrændstoffer (methanol, DME, benzin, diesel), ammoniak med videre. Varmen fra konverteringsprocesserne kan bruges i elektrolyseprocessen og i en dampturbine, og anlægget kan herved levere regulerkraftydelser og system­bærende egenskaber.

Ud over de centrale værker opererer rapporten også med cirka 16 større decentrale værker rundt om i landet. Det er udvidede biogas­anlæg, der kan designes med elementer til at producere el, bioSNG (syntetisk naturgas), fjernvarme, procesvarme og biofuel (methanol, DME). Råvarerne er typisk biomasse/affald velegnet til anaerob forgasning (biogas), herunder gylle, bioaffald og halm.

Endelig er der nogle helt små kraftvarmeværker/blokanlæg med varmepumpe, spidslast gaskedel og mindre varmelager.

Anders Bavnhøj Hansen afviser, at analysen skal ses som et indspark til de kommende energiforhandlinger – selvom Energinet har peget på forsknings- og udviklingsområder, som de mener bør styrkes, for at Danmark kan realisere elementerne i scenarierne:

»Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi på EU-plan og lokalt i Danmark etablerer de rammer, der kan rumme den nye sektorkobling,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indtil vi har set en fyldestgørende afrapportering fra Inbicon i Kalundborg må vi på basis af det sparsomme materiale, der trods alt foreligger, antage at projektet til knap en milliard kroner har været en eklatant fiasko, og at den samme skæbne vil ramme planerne for et større værk ved Holstebro.

En stor del af Verdens kemiske industri er baseret på syntesegas - kulmonoxid + brint - fremstillet ud fra naturgas. Anlæggene er ikke helt små. Dagsproduktionen måles i almindelighed i tusinder af tons..

Det vil helt utvivlsomt være teknisk muligt at basere en produktion på biomasse og vindmøllestrøm.

I gamle dage havde de jyske kraftværker en særdeles slagkraftig og kompetent gruppe af kraftværkskemikere.

Har Energinet.dk en tilsvarende gruppe af kemikere der kan bygge bro mellem Powerpoints og en Powerplant, så der kan sættes en pris på fantasierne?

  • 3
  • 4

Hvorfor dog i alverden lave produkter der skal forbrændes? Batterier og brændselsceller kan gendanne miljørigtigt energi uden emmision. Og når man har brugt energi på at lave brint. Hvorfor så lave et produkt der skal afbrændes med masser af NOx er til følge? Energitætheden i 700bar tryktanke er langt højere end i batterier. Teknologien med brint og brændselsceller giver mulighed for rigtigt mange decentrale kraftværker der overflødiggør udbygning af højspændingsledninger der er dyre og visuelt forurenende.

  • 0
  • 7

Det er spændende og visionære tanker. For at starte udviklingen må der gøre noget ved afgiften på elektricitet så det kan betale sig at bruge elektricitet til fremstilling af hydrogen til samme eller lavere pris i forhold til fremstilling af hydrogen på basis af naturgas. Som jeg ser ser det er der to redskaber der kan bruges til regulering af afgiften. Prisen eller CO2 udledning. Begge parametre er allerede idag kendte og følger i nogen grad hinanden. Jeg tænker i første omgang at man kunne sløjfe el afgiften for salg til energiværker hvis el prisen er under en given størrelse. Fx 10 ører / KWH. Hvis el prisen er dernede er det fordi der er overskud af VE i nettet. Jeg er dog bekymret for at politisk ubeslutsomhed og mangel på forståelse og visioner gør, at vi ikke i tide for justeret afgiftstrukturen. Den høje flade afgift på el er på alle måder tosset.

  • 5
  • 0

Nu har VE branchen prædiket decentrale anlæg med solceller på alle hustage og vindmøller sprede over hele landet og vandet. VE brachen har lovet os at vi skulle kunne forsyne hele Danmark, nej hele verden, med energi fra vind og sol, efter betragtningen om at det altid blæser et eller andet sted, og solen er oppe hele tiden, set globalt, og her tales om afbrænding af skove og vores skidt og møg!

Skulle vi ikke holde op med at brænde kulstofforbindelser af med CO2 som biprodukt? Også selvom vi laver alverdens tekniske krumspring og tryllekneb, for at gøre det "neutralt"?

Der findes teknologi der kan forsyne Danmark, og verden, med enorme mængder CO2 fri energi i centrale værker! Vi har bare valgt den fra pga dumhed, idet vi har ladet oliebranchen, nare os til at tro at det er farligt.

  • 5
  • 11

Vi har bare valgt den fra pga dumhed, idet vi har ladet oliebranchen, nare os til at tro at det er farligt.

Og deri har vi været heldige, da det siden har vist sig at atomkraft var alt for dyrt.

I halvfjerdserne slog Akraft sig ikke op på at være miljøvenligt, men billigt. Nu hvor Akraft er dyrt, prøver Akrafttilhængerne at slå sig op på at det er miljøvenligt og dertil sikre forsyningssikkerheden. Men er der noget som historien har lært os, så er det at selv om Akraft i lange stræk køre stabilt, så ved man aldrig hvornår de går ned. Og de går ned, med store negative konsekvenser til følge. Det kan godt være at Akraft stadig har en rolle at spille ude i den store verden, men i det forblæste Danmark er vil heldige at vi aldrig kom på den vogn, nu når alternativerne har vist sig at være meget billigere.

  • 10
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten