Energinet: Baltic Pipe hjælper både Polen og det danske samfund

Illustration: Bent Sørensen

Gasprojektet Baltic Pipe, der skal forbinde norske gasfelter med Polen via Danmark er bestemt til gavn for Danmark.

Det siger Torben Brabo, adm. direktør for Energinets gas-transmissionsselskab, der står bag den danske del af det store projekt til 11 mia. kroner, i en kommentar til Ingeniørens artikel om Baltic Pipe for en måneds tid siden.

Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld

Torben Brabo er ikke uenig i artiklens pointer om, at Danmark ikke selv har brug for det store, ekstra gasrør, fordi det danske gasforbrug er faldene. Han er også enig i, at det danske gassystem ikke har behov for større forsyningssikkerhed:

Danmark har gavn af det nye gasrør, mener Torben Brabo, som er adm. direktør i Energinets TSO for Gas infrastruktur. Illustration: Energinet

»Når vi så alligevel mener, at det giver god mening, at lodsejere og kommuner skal lægge jord til Baltic Pipe, så er det, fordi vi skal hjælpe Polen med deres energiforsyning – det er vi forpligtet til – og fordi gasrøret samtidig vil modvirke fremtidige prisstigninger for den dalende mængde danske gaskunder, « siger han.

Skaber større volumen i forretningen

Torben Brabo forklarer, at når naturgasforbruget falder, vil der være færre til at dele transportudgifterne, men at Baltic Pipe vil skabe større volumen i Energinets gastransport-forretning og dermed give lavere transportomkostninger for de danske gaskunder.

Læs også: Forskere: Vi skal (måske) bruge gas-nettet i fremtiden

Samtidig peger Torben Brabo også på, at det er en fordel for Danmark, at de grønne gasser, som på sigt skal ind og flyde i naturgasnettet, også bliver billigere at transportere.

At man har et nødlidende naturgassystem herhjemme har vel strengt taget ikke noget at gøre med et gasrør til Polen. Burde man ikke have afsøgt andre måder at løse gassystemets på og sammenlignet dét med investeringen på 11 mia. kroner?

»Det er korrekt, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Energinet har lavet analyser, der viser, at det danske gassystem har en rolle at spille i fremtidens energisystem, men også at gassystemet er prismæssigt udfordret. Så kom henvendelsen fra polske GazSystem, og vi kunne se, at de to ting kunne hjælpe hinanden,« siger han.

Gasrør gemt bagefter

Torben Brabo er derimod ikke enig med artiklen i, at der har manglet debat om gasrøret eller i, at man kan kræve samme slags politiske diskussioner af Baltic Pipe gasrøret gennem Danmark som ved anlæg af broer, højspændingsledninger og vejprojekter.

Han mener, at man med et gasrør genskaber naturen og bagefter stort set ikke kan hverken se eller høre, hvor røret ligger:

Læs også: Polsk gasledning overrasker østjysk kommune

»Jeg har været med til at grave mange gasrør ned, og ud over den palaver, der er, lige når vi graver, så får vi som regel et rigtig godt samarbejde med lodsejerne bagefter,« siger han.

Ifølge mange artikler i lokalpressen er lodsejere langs traceet til Baltic Pipe langt fra begejstrede for, at deres jord skal graves op – og for informationsniveauet omkring projektet.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Torben Brabo afviser kritikken af informationsniveauet og hævder, at alle har fået brev i god tid, og at Energinet virkelig lægger sig i selen for at informere kommuner og lodsejere ordentligt om projektet:

Læs også: Alternativet kalder minister i samråd om Baltic Pipe-projektet

»Vi kommer til hvert eneste møde, vi bliver inviteret til og stiller op til debat, og vi samarbejder med parterne om at få ændret linjeføringen, hvis det er muligt,« siger han.

Senest er der blevet ændret på linjeføringen på Fyn og i Jylland som følge af høringsprocessen. Gamle områder er droppet og nye er kommet til. Ændringerne kan studeres her.

Gasprojekt på vej for femte gang

En gasledning til Polen har været undervejs flere gange – hvorfor bliver den først realiseret nu?

»Det er femte gang, vi sidder med et projekt. Men denne gang er der meget stor enighed i det polske parlament om, at de vil frigøres fra russisk gas, og at de vil omlægge deres energiforsyning fra kul til naturgas. Og så har vi jo også fået tegnet transportkontrakter på gassen for de første 15 år,« siger Torben Brabo.

Læs også: Gasrør til Polen trues af polsk-norsk uenighed

Før ledningen kan realiseres, skal energi-, forsyning- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) godkende Energinets investering i Baltic Pipe, og alle relevante miljø- og plantilladelser skal opnås.

Energinet og Gaz-System forventer at kunne underskrive endelig investeringsbeslutning i slutningen af 2018

Baltic Pipe-projektet skal være klar til oktober 2022, hvor store gaskontakter mellem Rusland og Polen udløber.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"omlægge deres energiforsyning fra kul til naturgas" (om Polen) Dertil kommer at Polen også er fristet af de faldende priser på vind til lands og til vands, og regner med 8GW offshore. Det halter onshore, men lidt har også ret. Polens beliggenhed er ikke helt så god, men vind og gas som tilsammen er fleksible kan mindske ganske meget forurening fra kul og brunkul. Polen bliver dermed endnu en perle på snoren fra Irland til Baltikum som de atlantiske lavtryk bevæger sig.

Oversigt https://www.windpoweroffshore.com/poland McKinsey-rapport https://mckinsey.pl/wp-content/uploads/201...

  • 5
  • 1

Kapacitetsfaktoren for vindmøller i Polen er under 25%. Det billigste og fornuftigste for Polen var at opføre vindmøller i Danmark og så kabellægge. Gassen kan med fordel ccgt futtes af i Danmark og strømmen sendes i samme kabel og så scorer vi restvarmen til vor hellige-herlige fjernvarme. Polens erfaringer med krig og frygt for kabelbrud er forældede,som det ses af Danmarks fejlfri samarbejde via NordPool

  • 3
  • 7

The experts say the dangers the project poses to the environment make it illegal under European climate and environment laws. Greenpeace point out that it violates EU laws on air quality, climate and habitat conservation. The planned pipeline will pass near Natura 2000 conservation sites ...

Alfolkets omhyggeligt styrede harme i citatet er naturligvis ikke rettet mod Baltic Pipe, men mod det tilsvarende russiske projekt. Sådanne bandbuller har kun i beskedent omgang ramt Baltic Pipe, for her hjælper ingen påvirkningsagenter med at grave lige så berettigede miljøargumenter frem.

  • 1
  • 3

Som en kendt militæranalytiker har sagt er det vanvid at lade Polen og Baltikum styre vores forhold til Rusland.

http://smoothiex12.blogspot.com/2017/06/sc...

De hader jo Rusland og det her aldeles unyttige projekt for DK er jo bare et led i Polens strategi om at hyppe sine egne kartofler vis-a-vis Rusland. Hvis de så kan lokke NATO og andre hot heads med er det jo fint for dem - men skadeligt for Europas sikkerhed. Polen og Baltikum landene fremmer ustabilitet i østområdet - og alder sig styre af gud ved hvilke dunkle kræfter i amerikansk udenrigspolitik - de neokonservative er jo helt med på den slags. Noget som slet ikke er i DKs of resten af Europas interesser.

  • 3
  • 8

Torben Brabo forklarer, at når naturgasforbruget falder, vil der være færre til at dele transportudgifterne, men at Baltic Pipe vil skabe større volumen i Energinets gastransport-forretning og dermed give lavere transportomkostninger for de danske gaskunder.

Kan vi ikke konstatere, at det danske gas distributionsnet er så gammelt at det forlængst må være afskrevet. Og at der er en vis parallelitet mellem transportomkostninger og mængde ?

Hvad er det så Torben Brabo vil sige ? At det danske gasnet ikke har kapacitet til de danske kunder - nej for gasforbruget er jo faldende og den fossile del skal helt være væk i 2050. At polakkerne betaler alle 11 milliarder til Baltic Pipe - nej det må vel så være en form for udenrigspolitisk støtte ? ?

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten