Energiministeren: Vi er klar til at gribe ind over for vildtvoksende biogasstøtte

Biogasproduktionen i Danmark har udsigt til blive fordoblet eller endda tredoblet frem til 2020. Det viste en rapport fra den statslige Biogas Taskforce i 2014. Og nu ser det ud til, at forudsigelserne går i opfyldelse. Ifølge den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen forventes PSO-støtten til biogas derfor at stige med samlet 2,9 mia. kroner frem til 2025.

Læs også: Havvind kræver tre gange så meget i støtte som solceller

Beløbet sættes i relief af, at Venstre har begrundet sit ønske om at sløjfe udbuddet af kystnære havvindmøller med, at den forventede PSO-støtte til vindmøllerne er steget fra 1,9 mia. kr til 3,6 mia. kr. Altså en forhøjelse af PSO-støtten på 1,7 mia. kr.

Debatten om de kystnære havvindmøller bragte tirsdag klima-, energi- og bygningsminister Lars Christian Lilleholt (V) i et samråd i klimaudvalget. Og her spurgte den socialdemokratiske ordfører Jens Joel ind til, om regeringen også holdt øje med den voksende PSO-støtte til andre vedvarende energiformer.

»Når nu regeringen går så meget op i regninger … så vil jeg høre, om biogasproducenterne og landmændene skal regne med, at regeringen i næste måned kommer med et indgreb, når den seneste fremskrivning viser, at støtten til biogas bliver tre mia. kr. højere frem til 2025, end vi havde troet. For det er da væsentligt at vide for de andre sektorer, hvis det er sådan, man bedriver energipolitik: At når der sker en udvikling på markedet, så aflyser man bare folks forretning,« spurgte klimaordføreren.

Lilleholt: Vi er klar til indgreb

Regeringen var både opmærksom og parat til at reagere, lød svaret fra ministeren.

»I forhold til biogas, så holder regeringen også et vågent øje der. Vi er opmærksomme på, at der - med den hastighed der er i udbygningen af biogas - godt kan komme en udfordring, som vi er nødt til at gå ind og kigge på. Også frem mod 2025. Om der er nogle regninger, som bliver for store. Fordi her har vi samme udfordring i forhold til støtteniveauet,« sagde ministeren.

Senere i samrådet tilføjede han dog, at der på biogasområdet var nogle ‘juridiske bindinger’ som betød, at regeringen ‘ikke har de samme muligheder’ som på udbuddet af kystnære havvindmøller.

Udover at være dyrt - cirka 50 øre/kWh i real PSO-støtte ved en antaget levetid på 50 år - er biogasanlæggene på det seneste også blevet kritiseret for at udlede alt for meget methan via utætheder i anlæggene.

Læs også: Danske biogasanlæg er pivutætte: Halvdelen af klimagevinsten fordufter

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan det tænkes at EU også rynker på brynene over vores støtte til biogas? Gas handles jo internationalt og i EU, og vores biogas opgraderes til N-gas, så egentlig er det vel konkurrenceforvridende. Der er en gasbørs på samme måde som der er en elbørs.

  • 2
  • 1

At opgraderet biogas er dyrt, er der nok ikke to meninger om. Prisen er op mod 6,- kr /m3 opgraderet gas. Holdt op mod naturgas, der I perioder kunne købes til omkring 1,- kr / m3.

At der er en række miljømæssige plusser ved biogas, hersker der næppe heller tvivl om. Det afgørende her er, hvad bliver den samlede samfundsøkonomiske pris for opgraderet biogas. ?

Hvad er omkostningen for at spare CO2, inkl metan ? Og kan det gøres billigere på anden vis. ?

Nogen der har et bud ?

  • 8
  • 0

At der er en række miljømæssige plusser ved biogas, hersker der næppe heller tvivl om. Det afgørende her er, hvad bliver den samlede samfundsøkonomiske pris for opgraderet biogas. ? Hvad er omkostningen for at spare CO2, inkl metan ? Og kan det gøres billigere på anden vis. ? Nogen der har et bud ?

Jeg har ikke et bud.

Men det kan jo "nemt" undersøges ved gradvist at sænke tilskuddet i takt med teknologien bliver modnet. På et eller andet tidspunkt stopper nybygningen af bio-gas anlæg, og laveste pris i et liberalt orienteret samfund hvor folk skal tjene penge på alt, er fundet.

Non-profit vil dog være en del lavere, sikkert omkring 10-15%. Da det jo er de afkast tal investorer går efter.

Det gradvise skal dog være noget mere struktureret end solcelle cirkuset. Det kunne være en simpel linær graf over 20 år fra nuværende støtte til ingen støtte.

  • 1
  • 0

@ Flemming Ulbjerg

Her kommer noget nær mit snart sædvanlige forslag::

Især den tørre halm, men også (stadig energiholdige) separerede og tørrede restfibre fra (gerne billigere dimensionerede) biogasanlæg, ligeledes udrådnet og tørret spildevandsslam, mv. benyttes på større termiske kraftvarmeværker, som groft set byder på det dobbelte energiudbytte pr kg organisk tørstof og som i høj grad kan reguleres efter det aktuelle behov for el- og varme.

Des større og des mere kontrollerbart energiudbytte af den ressourcebegrænsede biomasse, des større fossil fortrængning og des mere sol og vind kan med økonomisk fornuft integreres, dvs. uden unødigt omfang af tabsbehæftet og investeringskrævende energilagring og/eller nær blasfemisk ringe anvendelse af højværdig og dyrt betalt el.

Især hvis indfyringen foretages via en forkoblet (termisk) lavtemperaturforgasser, kan der recirkuleres en næringsstofrig og cadmium-fattig aske, der er stort set fri for både lugt og potentielt sygdomsfremkaldende sporstoffer. Da asken jo ikke indeholder bakterielt omsætteligt organisk materiale, undgås ikke blot en del af klimagasserne hidrørende fra nedbrydning af (alternativt) direkte nedmuldet/udbragt halm og gylle, idet hele emissionen undgås.

Hvis det skal være endnu mere klima-slagkraftigt kan asken returneres med et betydeligt indhold af restkulstof (= ”bio-koks”), der deponeres yderst stabilt i dyrkningslaget og kan gøre især grovsandede jorde meget bedre til at holde på vand og næringsstoffer. Især kombineret med reduceret jordbehandling, vil der således kunne bindes meget betydelige mængder kulstof, -inkl. fra rodmateriale, der finder dybt ned i jorden ganske af sig selv.

Jeg tror altså, at det er vigtig at tænke landbruget længere ind i "VE- og klima-ligningen”, og at det optimale VE-system skal findes et sted i løsningsrummet mellem energistyrelsens 2014 ”bio”- og ”vind”-scenarier. Det er næppe et velvalgt udgangspunkt at se bort fra brug af halm mv. på termiske kraftvarmeværker i de større fjernvarmenet, -ligesom det er gjort i ENS-2014 ”vindscenariet” og som IDAs 2015 scenarie er baseret på.

  • 1
  • 1

Michael og Peter. Tak for svar.

Samfundsøkonomi handler om at se på de faktiske omkostninger ved en givent valg. Om der tjenes mere eller mindre påvirker selvsagt prisen for energy, men egentligt ikke samfundsøkonomien.

Som jeg forstår Peters svar, så er energiudnyttelsen af halm etc. væsentligt bedre I termiske værker (som vi kender dem ) end det er I et biogasanlæg. Den del er derfor ligetil.

Væsentligt mere kmplekst bliver det, når de øvrige fordele / ulemper ved biogas skal gøres op samfundsøkonomisk.

Jeg har endnu ikke fundet gennemarbejdede og objektive opgørelser over dette. Indtil det foreligger vil jeg tillade mig at antage en samsfundsøkonomisk pris på 5 - 6,- kr / m3 opgraderet biogas.

Helt overordnet er det noget rod at der iværksættes en række støtteforanstaltninger til biogas. og den dag det begynder at give resultater, ja så slås bremsen I.

For mig et det et tegn på at man netop IKKE har vurderet de samfundsøkonomiske konsekvenser af opgraderet biogas.

  • 3
  • 0

Helt overordnet er det noget rod at der iværksættes en række støtteforanstaltninger til biogas. og den dag det begynder at give resultater, ja så slås bremsen I. For mig et det et tegn på at man netop IKKE har vurderet de samfundsøkonomiske konsekvenser af opgraderet biogas.

Flemming, deri er jeg helt enig.

Også i Peders indlæg, bio-masse er bedre at bruge til kraftvarme frem for konvertering til bio-gas. Det vil foruden bedre effektivitet, også reducere behovet for import af bio-masse.

Miljøhensyn versus Samfundsøkonomisk billigst versus Kapital afkast, er 3 uforlignelige kræfter. Kun "bestikkelse" i form af støtte ordninger kan få dem til at danne en cirkel.

Spørgsmålet er hvilken støtte ordning der giver mest for pengene? Her er jeg uden at kende tallene, ret overbevist om at indsamling af lokal (læs indenrigs) bio-masse til brug i kraftvarmen vil gavne mest til færrest penge.

Men statsstøtte til at fremme brugen af lokale råstoffer, må vi ikke for EU.

  • 1
  • 0

(Har lige set at du lige har postet endnu et indlæg (nr 3), som jeg også nok skal læse.)

På dit forudgående indlæg nr 2, forstår jeg nu, at dit spørgsmål var mere konkret (i kr/m3), end jeg lige opfattede.

Jeg tror dog, at det er problematisk at dømme ret langt alene ud fra de teknologispecifikke samfundsmæssige omkostninger, for valgene har jo store positive og negative konsekvenser, for hvad man så i tillæg er nødt til at vælge for at nå 100 % VE og givne klimamål, men på begge disse punkter mener jeg altså at det termiske alternativ er mere slagkraftigt og således også meget bedre end sit aktuelle rygte.

"Omvendt" har biogas nogle væsentlige positive effekter for landbruget, naboerne, vandmiljøet, ...? som måske bør godskrives (fratrækkes) i din gasproduktionsspecifikke prisansættelse? Her tænker jeg bl.a. på mineralisering af kvælstof (som derfor udnyttes bedre), lokal omfordeling af næringsstoffer (bl.a. fra animalske landbrug til planteavlere) og reducerede lugtgener ved udbringning (af minimum evt. separeret væske).

Dertil vil evt. komme værdien af den decentrale indsamling til den videre centrale termiske udnyttelse af restfibrene, som jeg foreslår, og som potentielt vil gøre biogassen billigere, fordi der bliver mindre grund til både forbehandling/lang reaktoropholdstid og indkøb af (sparsomme) fedt-/sukkerstoffer, når der serielt indgår en højeffektiv termisk udnyttelse af restfibrene. (Mineraliseringen af N sker mig bekendt tidligt i biogas-processen og er derfor ikke afhængig af lang opholdstid). Kraftværket bør naturligvis betale biogasanlægget for brændværdien og næringsstofferne i de leverede restfibre, ligesom kraftværket betaler for den tørre halm, som jeg er temmelig sikker på, bør køres direkte til kraftvarmeværket (når bortset fra evt. endnu mere værdifulde anvendelser).

  • 0
  • 0

Æv og undskyld mig forvirringen. Mit forrige indlæg var henvendt til Flemming som jeg fejlagtigt troede også var ophav til indlægget, fra Michael Mortensen, der kom ligesom, ligesom min finger nærmede sig gem-knappen.

Til dig, Michal, vil jeg godt have lov til at nøjes med at anføre, at jeg heldigvis ikke ser et EU-regel-problem for så vidt angår halmen, da denne er væsentligt billige end importerede træpiller. Det er så blot spændende, hvilken pris de tørrede biogasrestfibre vil kunne leveres til..

  • 1
  • 0

Miljøhensyn versus Samfundsøkonomisk billigst versus Kapital afkast

Jeg mener ikke det er hensigtsmæssigt med et versus mellem miljø og samfundsøkonomi. Samfundsøkonomi bør omfatte miljøomkostnignerne. (det gør det I et vist omfang indenfor varmeforsyning)

Kapital afkast er samfundsøkonomisk neutral. (Flytning af penge, uden nogen værdiskabelse)

Ellers er jeg enig. Vi skal bruge midlerne der hvor vi får mest ud af det.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten