Hidtil har han været helt afvisende, energiminister Lars Chr. Lilleholt (V). Han har holdt sig til en vurdering fra statens energiselskab, Energinet, og konkluderet, at det var aldeles uforsvarligt, teknisk såvel som økonomisk, at grave 170 km nye højspændingsledninger ned i stedet for at hænge dem op i 500 nye master i Vestjylland.
Læs også: Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej
Men i går, torsdag, vendte han på en tallerken, stærkt presset af den lokale modstand i Vestjylland, som blandt andet kommer fra hans egne partifæller på egnen.
»På baggrund af de protester, der er i området og den lokale frustration er det fornuftigt at se på, om der er alternativer til at hænge ledningerne i luften,« erklærede Lars Chr. Lilleholt i TV-Avisen.
Indkalder til nye drøftelser
Han vil indkalde borgmestrene fra de berørte områder samt sondere muligheden for finansiering hos PSO- og kabellægningsaftalens partier (alle bortset fra Enhedslisten og Alternativet).
De vestjyske kabler er en del af mastodont-projektet Viking Link, der også omfatter et søkabel til England. Projektet har tidligere været kritiseret, fordi det ikke fremmer den grønne omstilling, idet en del af business casen var mørkelagt, og fordi de danske elkunder betaler en lille ekstraregning for kablet, mens vindmølle- og kraftværkejere tjener på det.
Business casen hænger ikke sammen, med mindre kablerne i Vestjylland kommer op i de 500 nye master. Det er nemlig tre gange så dyrt at grave dem ned. Merprisen ligger et sted mellem 1,4-4,2 milliarder kroner, fremgik det for nylig af et folketingssvar fra ministeren.
Læs også: Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel
Heri fastslog han også, at det rummer en stor teknisk risiko at grave 400 kV-vekselstrømforbindelsen ned. Det er ikke prøvet over en så stor strækning tidligere. Det længste kabel herhjemme er 12 km mellem Avedøreværket og Ishøj.
Minister: Naturen bliver også skæmmet, hvis vi graver kablerne ned
Endelig vil naturen blive skæmmet på en andre måder. Der skal anlægges store kompensationsstationer pr. 20-25 km, som hver fylder 13 foldboldbaner, forklarede ministeren. Det kan omregnes tilbage til cirka 17 tønder land alt efter fodboldbanernes længde og bredde. Helt generelt har luftledninger nogle egenskaber, der gør dem mere velegnede til 400 kV-vekselstrøm end kabler. Den høje spænding nødvendiggør isoleringsmateriale i ypperste – og dyreste – kvalitet mellem kabler og den omkringliggende jord. Oppe i masterne fungerer luften derimod fint som isolering. Derudover medfører den kapacitive virkning af kablerne og den høje spænding, at der er behov for at tilknytte store kompenseringsspoler til anlægget. Rundt regnet skal man bruge en reaktorstation hver 20. kilometer for at rette op på den tidsmæssige forskydning mellem strøm og spænding. Uden reaktorer ville der ikke komme nogen aktiv effekt gennem kablet. Spændingen stiller også generelt meget høje krav til materialekvaliteten og renheden for 400 kV-kabler, og konkurrencen på materialesiden er ligeledes mindre end ved luftledninger. Desuden er der behov for at anvende samlemuffer for hver 1-1,5 km, hvilket også er med til at øge prisen. Endelig skal der etableres flere parallelle kabelsystemer, for at de kan få en overføringskapacitet, der svarer til luftledningernes. Dermed ligger prisen generelt tre til fem gange højere for kablerne end for luftledningerne på 400 kV-spændingen, og prisforskellen – der stort set er blevet udlignet for 132-150 kV-forbindelser – har ikke fulgt den udviklingskurve, som Energinet havde håbet på, da Kabelhandlingsplanen blev udformet for ca. ti år siden, fortæller projektleder ved Energinet Christian Jensen.Hvorfor er 400 kV-kabler så dyre?
Endelig skal der ved hver af disse kompensationsstationer opstilles 30 master, som er 25 meter høje.
Et jævnstrømskabel mellem Idomlund og Endrup nord for Bramming er udelukket, kan man forstå på et ministersvar midt i maj til Anni Matthiesen.
»Længere kabellægninger sker normalt med jævnstrømskabler som eksempelvis Viking Link og vores forbindelse til Norge. Etablering af et jævnstrømskabel mellem Endrup-Idomlund vil dog ikke umiddelbart være en gangbar løsning, da forbindelsen primært skal bruges til opsamling af vindmøllestrøm. Denne form for til- og frakobling af strøm er ikke mulig på et jævnstrømskabel,« hedder det.
Læs også: »Grotesk«, »mærkeligt«, »ulogisk«: Politikere modsætter sig nye luftledninger
Et af de undersøgte alternativer er tre parallelle 150 kV-kabelforbindelser, fremgik af et svar til Jens Joel Nielsen (S) i begyndelsen af maj.
Ud over fordyrelsen er hagen ved denne løsning, at den »kun i begrænset omfang kunne håndtere en eventuel fremtidig forøget vindkapacitet i Vestjylland.«
Venstre-ordfører foreslår mindre sænkning af elafgift
Venstres egen naturordfører, Anni Matthiesen, foreslår nu at finansiere nedgravningen af kablerne ved at nedsætte elafgiften mindre, end regeringen har planlagt.
Hun kom med meldingen efter et møde i energi- og miljøudvalgene med to beboere fra Herborg syd for Videbæk, som kæmper imod de påtænkte højspændingsmaster fra Idomlund vest for Holstebro til grænsen.
»Jeg håber virkelig, at vi kan finde en løsning, hvor vi forhåbentlig kan få det hele gravet ned, alternativt få gravet en del kilometer ned,« siger Anni Matthiesen.
»Jeg har rejst mit synspunkt over for energiministeren, og jeg håber, at han har hørt mig. Jeg tror, at forbrugerne er parate til at bidrage frem for at ødelægge så meget natur i det vestjyske.«
»Man kunne vælge at skrue lidt mindre ned på elregningen og sikre, at de ledninger kom i jorden. Nogle gange snakker man om to milliarder kroner, andre gange otte milliarder. Jeg venter på nogle ordentlige tal, som vi kan forholde os konkret til,« slutter Anni Matthiesen.
Niels Henrik Vad fra Herborg henviser til et tal fra systemansvarsselskabet Energinet: Prisen er 31 kroner om året for en gennemsnitlig husstand.
