Energiministeren overvejer alligevel at grave jyske kabler ned

Hidtil har han været helt afvisende, energiminister Lars Chr. Lilleholt (V). Han har holdt sig til en vurdering fra statens energiselskab, Energinet, og konkluderet, at det var aldeles uforsvarligt, teknisk såvel som økonomisk, at grave 170 km nye højspændingsledninger ned i stedet for at hænge dem op i 500 nye master i Vestjylland.

Læs også: Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej

Men i går, torsdag, vendte han på en tallerken, stærkt presset af den lokale modstand i Vestjylland, som blandt andet kommer fra hans egne partifæller på egnen.

»På baggrund af de protester, der er i området og den lokale frustration er det fornuftigt at se på, om der er alternativer til at hænge ledningerne i luften,« erklærede Lars Chr. Lilleholt i TV-Avisen.

Indkalder til nye drøftelser

Han vil indkalde borgmestrene fra de berørte områder samt sondere muligheden for finansiering hos PSO- og kabellægningsaftalens partier (alle bortset fra Enhedslisten og Alternativet).

De vestjyske kabler er en del af mastodont-projektet Viking Link, der også omfatter et søkabel til England. Projektet har tidligere været kritiseret, fordi det ikke fremmer den grønne omstilling, idet en del af business casen var mørkelagt, og fordi de danske elkunder betaler en lille ekstraregning for kablet, mens vindmølle- og kraftværkejere tjener på det.

Energinet nåede at fjerne omkring 25 procent (753 km) af landets luftledninger, før et politisk flertal i 2016 droppede kabelhandlingsplanens mål. Kabellægningen er dog ikke færdig. Blandt andet er den delvise kabellægning af 400 kV-nettet genoptaget, og tre projekter påbegyndes i år. Samlet har kampen mod masterne kostet samfundet omkring 3,7 milliarder kroner, og investeringer på cirka 3,3 milliarder kroner er stadig planlagt. Mens de sidste milliarder bruges, skal nye master nu igen op. Omkring 500 af slagsen skal nemlig bære 400 kV-luftledninger hele vejen fra grænsen op til Idomlund på grund af det 770 km lange søkabel til England, Viking Link. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Business casen hænger ikke sammen, med mindre kablerne i Vestjylland kommer op i de 500 nye master. Det er nemlig tre gange så dyrt at grave dem ned. Merprisen ligger et sted mellem 1,4-4,2 milliarder kroner, fremgik det for nylig af et folketingssvar fra ministeren.

Læs også: Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel

Heri fastslog han også, at det rummer en stor teknisk risiko at grave 400 kV-vekselstrømforbindelsen ned. Det er ikke prøvet over en så stor strækning tidligere. Det længste kabel herhjemme er 12 km mellem Avedøreværket og Ishøj.

Minister: Naturen bliver også skæmmet, hvis vi graver kablerne ned

Endelig vil naturen blive skæmmet på en andre måder. Der skal anlægges store kompensationsstationer pr. 20-25 km, som hver fylder 13 foldboldbaner, forklarede ministeren. Det kan omregnes tilbage til cirka 17 tønder land alt efter fodboldbanernes længde og bredde.

Endelig skal der ved hver af disse kompensationsstationer opstilles 30 master, som er 25 meter høje.

Et jævnstrømskabel mellem Idomlund og Endrup nord for Bramming er udelukket, kan man forstå på et ministersvar midt i maj til Anni Matthiesen.

»Længere kabellægninger sker normalt med jævnstrømskabler som eksempelvis Viking Link og vores forbindelse til Norge. Etablering af et jævnstrømskabel mellem Endrup-Idomlund vil dog ikke umiddelbart være en gangbar løsning, da forbindelsen primært skal bruges til opsamling af vindmøllestrøm. Denne form for til- og frakobling af strøm er ikke mulig på et jævnstrømskabel,« hedder det.

Læs også: »Grotesk«, »mærkeligt«, »ulogisk«: Politikere modsætter sig nye luftledninger

Et af de undersøgte alternativer er tre parallelle 150 kV-kabelforbindelser, fremgik af et svar til Jens Joel Nielsen (S) i begyndelsen af maj.

Ud over fordyrelsen er hagen ved denne løsning, at den »kun i begrænset omfang kunne håndtere en eventuel fremtidig forøget vindkapacitet i Vestjylland.«

Venstre-ordfører foreslår mindre sænkning af elafgift

Venstres egen naturordfører, Anni Matthiesen, foreslår nu at finansiere nedgravningen af kablerne ved at nedsætte elafgiften mindre, end regeringen har planlagt.

Hun kom med meldingen efter et møde i energi- og miljøudvalgene med to beboere fra Herborg syd for Videbæk, som kæmper imod de påtænkte højspændingsmaster fra Idomlund vest for Holstebro til grænsen.

»Jeg håber virkelig, at vi kan finde en løsning, hvor vi forhåbentlig kan få det hele gravet ned, alternativt få gravet en del kilometer ned,« siger Anni Matthiesen.

»Jeg har rejst mit synspunkt over for energiministeren, og jeg håber, at han har hørt mig. Jeg tror, at forbrugerne er parate til at bidrage frem for at ødelægge så meget natur i det vestjyske.«

»Man kunne vælge at skrue lidt mindre ned på elregningen og sikre, at de ledninger kom i jorden. Nogle gange snakker man om to milliarder kroner, andre gange otte milliarder. Jeg venter på nogle ordentlige tal, som vi kan forholde os konkret til,« slutter Anni Matthiesen.

Niels Henrik Vad fra Herborg henviser til et tal fra systemansvarsselskabet Energinet: Prisen er 31 kroner om året for en gennemsnitlig husstand.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes, jeg tidligere har læst, at kabellægning fjerner den positive businesscase ved forbindelsen til England.

Betyder det så, at hvis man ikke vil have luftledninger, giver forbindelsen ikke forretningsmæssig mening og aflyses?

  • 17
  • 0

Det er korrekt.

En udfordring i et så stort projekt som dette er at der er investeret en hel masse politisk prestige både fra Christiansborgs side og i det offentlige Energinet.dk, som ikke er en del af statsbudgettet og derfor ikke er underlagt nær den samme politiske og samfundsøkonomiske bevågenhed som andre offentlige projekter og udgifter.

En ting som muligvis ikke er med i analysen er den 10-15 % store risiko for at søkablet med tiden viser sig fejlbehæftet, med tilhørende milliardregning for nyt kabel og stilstand af forbindelsens drift. Flere andre søkabler har haft sådanne problemer, f.eks. Kontek-forbindelsen mellem Sjælland og Tyskland.

  • 9
  • 1

En af ideerne med Viking Link er at bringe vindmøllestrøm fra Tyskland (og Danmark) til England. Man kunne i stedet bygge en energiø i dansk farvand 80-100 km ude i Nordsøen der hvor man i forvejen vil lægge Viking Link og bruge den til 2 ting:

1: Så ville man kunne lægge ledning direkte fra de tyske vindmøller dertil og dermed undgå at strømmen skal den store omvej over land. Dette ville billiggøre både Viking Link og man ville i første omgang helt undgå nye master i Vestjylland. De mia (5?) man spare vil kunne udgøre en stor del af finansieringen af en energiø.

2: Man ville have fået etableret den infrastruktur som for alvor kan være med til den store udbygning af vindmøller i den danske del af Nordsøen.

  • 11
  • 3

Vi er så småt begyndt på at elektrificere vores samfund, og som tiden skrider frem får vi brug for et større antal kabler fra de store vindmølleparker til havs.

Hvordan har vi tænkt os at etablere dem? Som luftledninger? Som nedgravede ledninger? Eller skal de fra Nordsøen sendes østpå gennem Limfjorden-Tjele-Mariager Fjord, eller gennem Kilerkanalen?

Personlig kunne jeg godt tænke mig at politikkerne og eneginet.dk kommer med en skitse til hvordan de forventer at det overordnede elnet ser ud om 15-20-30 år. Så vi undgår den sognerådslignende debat vi har lige nu: Vi har for år tilbage vedtaget at grave de store ledninger ned. Nu er det så for dyrt, i hver fald i forhold til Viking Link hænger sammen økonomisk. Så kommer vestjyderne og siger at vi aftalte ....! Og vi vil heller ikke have masterne.

  • 4
  • 4

Er der ingen der tænker på sygdomme på grund af de store lavfrekvente spændinger. I England lavede man en undersøgelse for mange år siden hvor man så på kræft og andre sygdomme i forbindelse med det over ordende højspændindsnet . Her kunne man tydelig se at der var flere kræft tilfælde omkring dette net. Man kan vel også bare tage et lysrør eller kompas med ud i nærheden af de allerede eksisterende linie og se hvad der sker. Så ville jeg også være meget ked af at bo der.

  • 0
  • 14

Jeg ved godt at artiklen formentlig får sine taldata andre steder fra, men kunne man ikke overveje at benytte en mere nutidig arealangivelse - hvem aner hvad en tønde land er, medmindre man er en gammel landmand.

Hektar hedder det nu om dage, eller m2.

(og endnu mere absurd bliver det naturligvis når man også begynder at notere, at det samtidig afhænger af tilhørende fodboldbaners længde og bredde...)

  • 7
  • 0

Jeg betaler gerne 100 kr (men ikke meget mere) for at kabellægge forbindelsen, men jeg vil ikke tvinge andre til det som politikerne her forsøger. Hvis kabellægningen koster 2½mia kr, så er det rundt regnet 500kr pr. person i Danmark - vil flertallet være med til det ?

Opret en GoFundMe-side til at finansiere kabellægningen - hvis et betydeligt beløb opnås, har folk vist reel vilje til at betale for en pænere udsigt. Det er jo især lokale folk og penge der får gavn af de nye ledninger, hvadenten det er i luft eller jord.

Et højspændingskabel som er 10 gange længere end det hidtil længste - det lyder som et nyt IC4-projekt af ukendte problemer.

  • 5
  • 5

1: Så ville man kunne lægge ledning direkte fra de tyske vindmøller dertil og dermed undgå at strømmen skal den store omvej over land. Dette ville billiggøre både Viking Link og man ville i første omgang helt undgå nye master i Vestjylland. De mia (5?) man spare vil kunne udgøre en stor del af finansieringen af en energiø.

Disse luftledninger/kabler etableres ikke for at fører strøm fra Tyskland til England, men for at stive vores højspændingsnet af, således at det kan holde til at Vikinglink bliver fejlramt mens der overføres 1400 MW.

Det kunne være interessant at se en business case for en 1000 MW forbindelse eller en 800 MW forbindelse, således at man kunne slippe for forstærkningen i det eksisterende net. Så kan man altid udvide med endnu en forbindelse når denne har tjent sig selv hjem... Lige som at vi nu har 4 forbindelser til Norge...

  • 5
  • 0

slippe for forstærkningen i det eksisterende net

De nye vestjyske ledninger styrker også det interne net så der er plads til mere grøn strøm - dels møller på land og hav, men også til værker som biogas, biomasse, og Hernings brint-projekter mv. i forskellige størrelser - måske også solparker? De 3 mølleparker på Horns Rev bliver en tung tæt koncentration af kraft, og de næste havmøller står andre steder ved den jyske vestkyst så der kommer mere spredning i produktionen. Det går bedst med en opgradering af landnettet.

  • 3
  • 0

@Michael Rangård

Min pointe er at lade Viking Link ende på en "EnergiØ" og lave "afstivningen" derfra. Så ville man ikke længere have brug for "afstivningen" på land. I forbindelse med energiøen skal der bygges en masse vindmøller, hvorfra strømmen skal bringes i land. Derfor vil man få tilstrækkeligt med kapacitet i ledningsnettet til at holde det oppe uanset i hvilken retning et kabel måtte fejlrammes.

Så kan vi senere tage overvejelserne om hvorvidt at Viking Link var kommet til verden uden et stort ønske fra tysk side.

  • 0
  • 1

Har man mon overvejet en masteløsning som følger motorveje og hovedveje? Selv med en ret stor omvej, vil dette vel være billigere og teknisk bedre end et nedgravet kabel? At placere masterne langs større veje, vil næppe give så mange klager, som hvis man placerer dem i uspolerede naturområder.

  • 2
  • 1

Nu har jeg mange gange hørt at jyderne ikke vil have ulve da de ikke hører hjemme i det danske kultur landskab, det gør luftledninger så heller ikke da de spolerer den uberørte natur, eller retter nogens udsigt. Det skal vi andre så betale 5mia for. Til gengæld er der massere af nye kæmpevindmøller på vej. Har lige set 3 monstre er blevet nyopført imellem Holstebro og Ringkøbing, Jeg synes vestjyderne opfører sig som forkælede børn der hellere køber sine varer syd for grænsen og samtidig kræver ind og skider på resten af samfundet, især den del der ikke er landfast med resten af Europa.

  • 3
  • 10

Jeg synes vestjyderne opfører sig som forkælede børn der hellere køber sine varer syd for grænsen og samtidig kræver ind og skider på resten af samfundet

Christian - jeg synes, at der blev givet et løfte i 2008, der lovede den vestjyske befolkning, at alle 150 kV højspændingsledninger, ville blive jordforlagte!

Senere finder man så ud af, at der i forb. m. Viking-link gennemførelsen, ville blive brug for en 400 kV ledning samme steds + stykket fra Bredebro til grænsen.

Det viser sig ikke at være rentabel ...

MEN - kan politikerne løbe fra deres løfte i 2008?

  • 5
  • 0

Naturligvis kan de det, for det første er det 400kv for det andet er det ikke den samme regering. Men der er jo snart valg, så venstre og DF vil betale meget for et par ekstra stemmer.

  • 2
  • 6

PS: Det undrer mig at nogen har kunne bilde Energiministeren ind at man ikke kan transportere vindmøllestrøm med HVDC. De gør det i den Tyske del af nordsøen.

Er der nogen der har det??? Der imod er HVDC urealistisk på denne strækning, da der er mange til- og frakoblinger (forstået som stationer hvor der er indfødning af Vind eller aftag af forbrug)… HVDC kan snildt bruges fra et punkt til et andet og gerne store effekter over lang afstand...

  • 3
  • 0

Prøv nu lige at læs tråden. Her er der tale om 400kv kabler, de lægges ikke i jorden nogen steder. Den længste strækning er 12km om er lagt i et byområde. Der er massere af Master omkring Kbh. Men ellers er det da fint med kabel lægning, det skal bare være teknisk muligt.

  • 2
  • 2

Det er da ikke "vi andre" der skal betale 5 mia. Der er blevet lagt højspændingsledninger fra master til jord over hele landet, og det har vi alle allerede betalt mia. af kroner til

- præcis...og det gør vi vel fortsat? Af min seneste elregning fremgår, at jeg som "transportbetaling" betaler 8 øre/kWh ("nettarif" + "systemtarif"(?)) til Energinet.dk plus godt og vel 21 øre/kWh til "Netselskabet" - altså samlet knapt 30 øre/kWh for 'transporten'; burde det ikke række?? ;)

  • 1
  • 1

Den beslutning kan man lide eller lade være, men debatten om at lægge i jorden startede vist efter, at der væltede så mange elmaster i den store storm i 1999, hvorved dele af landet var uden strøm i dagevis/ugevis.

Det er på de lave spændingsniveauer at der typisk vælter master og falder luftledninger ned i storm. Dels er der mange flere km lavspændingsnet, dels er dimensionerne tilsvarende mindre og dels hænger de lavere, der nede hvor træer, grene og alt muligt flyver omkring i en storm. Nu hvor stort set alt lavspænding- og mellemspænding er kabellagt, hører men ikke om afbrydelser af dage/ugers varighed pga. storm.

På 50-60 kV nettet er det sjældent at der falder mere end en enkelt eller to linje ned, selv om der er mange midlertidige afbrydelser under en storm/lyn. Af den grund er det hurtigere at reetablerer, da der ikke er så mange km der er fejlramt. Det samme gælder 135-150 kV nettet og 400 kV nettet.

Når et lyn slår ned i højspændingsnettet, giver det højest et blink i lyset eller en enkelt linje falder ud. Når lyn slog ned i lavspændingsnettet gik det direkte ind i de omkring lignende huse med brand og store skader til følge...

  • 9
  • 0

Jeg synes, jeg tidligere har læst, at kabellægning fjerner den positive businesscase ved forbindelsen til England.

Betyder det så, at hvis man ikke vil have luftledninger, giver forbindelsen ikke forretningsmæssig mening og aflyses?

Den normale fremgangsmåde, når man laver urealistiske projekter med stor politisk betydning, er, at man først gør dem realistiske med urealistiske besparelser og udeladelser af udgifter.

Når projektet er vedtaget, gøres det realistisk, ved at medtage tidligere "uforudsete" udgifter og nødvendige forbedringer.

Businesscasen kan man ikke gøre noget ved - projektet giver nu kun politisk mening.

Det er helt normal fremgangsmåde.

  • 4
  • 0

@Karsten Henneberg

Jeg har en digital udgave af et søkort over hele Nordsøen liggende på min computer. På det kort har jeg tegnet en streg 60 km fra kysten og optegnet et areal på 85x85 km. De 60 km er indtegnet, fordi man i den afstand "gemmer" vindmøller på op til 250 meter bag horisonten, hvis man står på Bovbjerg fyrs platform. (Og møller på 275 meter hvis man står på stranden). De 85*85 km er indtegnet fordi mit estimat for arealforbrug til havvindmøller i vind-senariet ligger i intervallet 50x50 km til 85x85 km.

Lidt om vanddybder: Den silhuet af Dogger Banke som man sædvanligvis finder i diverse publikationer er en aftegning af 40 meters vanddybde. Hele den danske del af Dogger Banke ligger på mellem 30 og 40 meter vand. Ja, der er enkelte banker (ca. 4 som ligger ca 400 km fra den danske kyst og 150 fra den engelske kyst), der ligger med 12-13 meter vand, og små områder, (små i forhold til mit 85*85 km-kvadrat) på under 20 meter vand, men langt størstedelen af Dogger Banke ligger på mellem 20 og 40 meter vand.

Hvis man så går til den danske del af Nordsøen, mellem og grænsen og Hirtshals mod vest, i en afstand af 60 til 145 km ligger dybderne for langt den største del på 25-50 meter.

Der er dog et par steder havbunden hæver sig til 18-19 meter: Det ligger en banke ca. 100 km ude på 18 meter vand stik vest for Husby. Havbunden omkring denne banke ligger på 35 til 50 meter vand. 70 km stik vest for Agger ligger der en banke på 19 meter vand. Havbunden omkring denne banke ligger på 30-40 meter vand. Dette område er på vanddybde direkte sammenlignelig med det område som energinet.dk har beskrevet.

Det er utvivlsomt rigtig det er billigere at bygge en Energi-ø på 12 meter vand i stedet for 19 meter vand 1: Det er lige så sikkert at der bliver brug for mere en energi-ø for at dække energibehovet Nordsøen rundt. Jeg har ovenfor anvist 2 oplagte steder i dansk farvand, som ret oplagt er gode placeringer for andre øer. 2: Vi skal bruge +/-20 stk. kabler a 1400 MW mod Danmark for at dækker vindsenariets el-behov. Der er en betydelig prisforskel på om de skal være 100 eller 400 km. 3: Pladsmængden: Vi har i den danske del af Nordsøen rigeligt med plads hvis vi prisbilligt kan sætte vindmøller op på vanddybder til 50 m.

Energinet.dk har angivet en pris på en Energi-ø på 15 mia kr. Ved den pris belaster øen i sig selv elprisen med 0,5-2 øre/kwt for den 1 generation af møller der bliver tilsluttet og driften af øen i resten af tiden. Formentlig mindre end 0,5 øre. Hvis vi kan bygge en ø på 19 meter vand til 30 mia. kr belaster vi elprisen med 1-2 øre/kwt i første generation møller. Til gengæld bliver opstilling og drift billigere, så totalt set får energi-øerne el-prisen ved møllen til at falde. (Også tilkommer ekstra udgifter til at få strømmen i land).

  • 1
  • 0

Århus amt skriver i maj 2000 i deres rapport ”Vurdering af Virkninger på Miljøet” vedr. 400 kV HØJSPÆNDINGSLEDNING AALBORG – ÅRHUS.

Citat ”Kabellægning medfører øgede tab på ca. 700.000 kWh/år/km for et 400 kV system. For et 150 kV-system er der tale om øgede tab på ca. 50.000 kWh/år/km. 1 kWh medførte i 1988 udslip af ca. 400 g CO2 pr. kWh.”

Er der nogle der ved om disse tal stadig gælder.

  • 0
  • 0

Hej Vi tænker at købe Kongevejen 77 i Fredensborg. Vi har set en højspændning kabel som går i luft ca 300m fra sødre grænsen.

Kan nogen af jer fortælle mig noget om denne kabel? Kan de være helbredelsesfarlig? Kommer de snart graves ned i jorden? Håber at I kan svare mig.

MVH Homeyl

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten