Energiministeren om solcelleaftale: »På et tidspunkt tvivlede jeg selv på tallene«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiministeren om solcelleaftale: »På et tidspunkt tvivlede jeg selv på tallene«

Martin Lidegaard læner sig tilbage i sin stol og slår ud med armene:

»Jeg må sige det sådan: Da bølgerne gik allerhøjest, begyndte jeg selv at tvivle på, om tallene i aftalen holdt,« siger den radikale klima-, energi- og bygningsminister.

Den omstridte solcelleaftale har været et hårdt forløb. Men den er en nødvendighed, siger ministeren. Fra at være en vedvarende energikilde, som kun fyldte forsvindende lidt i Danmarks energiforsyning, er anvendelsen af solceller eksploderet i Martin Lidegaards ministertid som følge af lukrative støtteordninger og prisfald på anlæg. Men da flere og flere hjem fik solceller og blev 'grønne', begyndte det pludselig at være en rigtig dårlig forretning for statskassen.

Da debatten om aftalen gik højest, blev ministeriet angrebet med tal fra blandt andre konsulenthuset Deloitte, der viste, at det var alt for optimistisk, når regeringen påstod, at en solcelleejer fortsat kunne tjene sit anlæg hjem på 10 år.

»Jeg endte med at gå hjem, tændte min computer, gik på solceller.dk og fandt et 5 kW-anlæg. Så sad jeg med lommeregneren fremme og lavede min egen businesscase. Og vores tal holder,« siger Martin Lidegaard, der også henviser til, at regeringen har fået udarbejdet en analyse i 2012 af Bloomberg samt har undersøgt markedsudviklingen i Tyskland og markedspriser på nettet.

»Jeg er virkelig ked af, at det budskab ikke ligefrem går igen hos folk, der sælger solceller. Og det forstår jeg egentlig ikke, for på den måde er man med til at undergrave sit eget marked,« siger Martin Lidegaard.

Så du tror, markedet for solceller nok skal overleve?

»Ja, det tror jeg virkelig. Jeg synes, at der er en række rigtig gode elementer i den aftale, vi har lavet, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til udbygningen af solceller i Danmark.«

Sol skal fylde - men ikke så meget

  • Men godtager du den præmis, at du med forslaget sætter solcellemarkedet mere i stå?*

»Selvfølgelig medfører aftalen en mindre udbygning end før, det er klart, og det er også hensigten. Sol skal fylde en pæn del, men ikke så meget som det ville komme til, hvis vi ikke lavede den her justering.«

Man må jo konstatere, at du har været minister på et tidspunkt, hvor der er sket et boom, man aldrig har set før. Er du blevet overrasket?

»Grunden til boomet har vist sig at være flere forskellige lovgivninger og et prisfald på solceller, der er tørnet sammen i en eksplosion af efterspørgsel. Under energiforliget i marts kunne vi se, hvordan markedet begyndte at tage fart, men det var ikke et område, det hastede med at behandle. Men så gik det jo amok hen over sommerferien, og min udfordring var selvfølgelig, at støttekronerne til sol skal findes og tages fra andre energiformer, der er dækket af energiforliget. For hver hundrede megawatt solceller vi knalder op, kunne jeg have fået 500 megawatt vind, og det var magtpåliggende for mig at få skabt en balancering.«

Har boomet givet dig en anden opfattelse af, hvor meget sol skal fylde i fremtiden?

»Det har det da. For bare et år siden tænkte vi, at sol kun kunne udgøre en marginal del af energiregnskabet, fordi det var for dyrt. Men med halveringen i priserne bliver sol nu tænkt ind i vores strategiske energiplanlægning for Danmark de kommende år. Da vi gik ind i 2012 sagde vores fremskrivning, at der ville være 6 megawatt solceller i 2020 - nu regner vi med 800 megawatt.«

Almene boligforeninger reddet

Et andet vigtigt mål med aftalen var at skabe bedre vilkår for almene boligforeninger. Deres økonomiske incitament til at investere i solceller skulle ligestilles med parcelhusejernes, fortalte ministeren oven på aftalen.

Men i boligforeningerne var man ikke glade. Beregninger hos brancheorganisationen Danske Almene Boliger og boligforeningen Øbro 95 viste, at boligforeningerne risikerede et millionunderskud, fordi de ikke kunne afregne forbruget i boligerne, men kun forbruget fra fællesarealet.

Men det vil ministeren nu lave om på i samarbejde med minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). For det første skal solceller med på listen over de sideordnede aktiviteter, en almennyttig boligforening må beskæftige sig med. Og for det andet skal boligforeningerne have lov til at opkræve penge for el, hvilket ikke er tilladt i dag.

Og det er både du og Carsten Hansen indstillet på at klare?

»Vi gør alt, hvad vi kan, men Skatteministeriet og EU skal også indover. Nu har vi i hvert fald identificeret, hvad der skal til. Når disse to knaster bliver ryddet af vejen, så vil almene boligforeninger været stillet fuldstændig parallelt med andre boligtyper.«

En helt anden kritik af solcelleaftalen har drejet sig om indførelsen af den såkaldte timeaflæsning, hvor solcelleejerne kun kan bruge elnettet som strømlager indtil en time efter, at strømmen er produceret. Ellers vil strømmen blive solgt som overproduktion til 1,30 kr. pr. kWh, hvor man ellers før kunne 'gemme' sin strøm året ud og dermed slippe for at betale de normale 2,20 kroner for strømmen. Med timeaflæsning tilskyndes solcelleejerne til at bruge strømmen i dagtimerne, men det går stik mod Klima-, Energi og Bygningsministeriets egne anbefalinger for et fremtidigt smart grid, hvor man skal få danskerne til at bruge mere strøm om natten.

****## To centrale hensyn

Hvorfor opfordrer I til forbrug i dagtimerne, hvor kulkraftværkerne producerer for fulde omdrejninger?

»Man må blankt erkende, at hvis vi alene ville have en smart grid-løsning, så skulle vi vælge en løsning, hvor støtten fuldstændig afspejler prisen på el over døgnet, så forbruget ville tilpasse sig prisen på markedet. Det er korrekt, at vi nu giver solcelleejerne et incitament til at forbruge el, når de laver det. Og det er i dagtimerne under peak,« siger ministeren og peger på to andre centrale hensyn:

Det ene handlede om at lave en timebaseret ordning. Ifølge ministeren var det faktisk et smart grid-hensyn, da det er bedre for nettet, hvis solcelleejerne bruger det så lidt som muligt til lagring og derfor forbruger strøm, mens det bliver produceret.

Det andet handlede om at bevare ideen i nettomålerordningen. Folk var blevet glade for ordningen, som var letforståelig, idet nettet var solcelleejerens strømlager. Derfor blev ordningen bevaret, men altså kun med mulighed for timeafregning.

»Solcellepakken som sådan er jeg glad for. Den grundlæggende arkitektur er jeg glad for, og jeg er især glad for, at alle boligformer kommer til at være med. Men i 2015 kan det være, noget skal skrues op eller ned. Det kan også være, det sker før, men for øjeblikket er jeg ret tilfreds med aftalen,« siger Martin Lidegaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Martin Lidegaard skrev:
For hver hundrede megawatt solceller vi knalder op, kunne jeg have fået 500 megawatt vind...

Haha, for hver solcelleanlæg der er sat op er vi kommet endnu længere bagud i vores CO2 reduktion! For hver krone investeret i solceller har vi haft tab på 0,8kr, super flot.

Jeg håber det sætter de private solcelleejere lidt i perspektiv. De var ellers så samfundsbevidste.

  • 0
  • 0

For hver hundrede megawatt solceller vi knalder op, kunne jeg have fået 500 megawatt vind, og det var magtpåliggende for mig at få skabt en balancering.«

Hvis vi antager at det er de producerede kWh der tales om, det er jo dem der påstås at modtage støtte, så koster en kWh fra en ny havmøllepark 105øre, 5 gange så meget for sol er 5,25kr per kWh, jeg kan godt forstå at ministeren i første omgang selv har tvivlet på tallene.

Solcellestrøm på nettomåleordningen er en energibesparelse, altså et "ikke forbrug" der koster statskassen ved manglende afgifter på det manglende forbrug.

Ved administrativt at lave dette "ikke forbrug" om så det kun er 5-10% (påstået 20%) til ikke forbrug, og dermed beskatte de 90-95% med PSO skat som alle de andre elforbrugere skal betale, og samtidig sikre at solcelle ejeren skal betale skat af indtægten, og fortsat skal betale 1,60kr i strømskat (afgifter og moms), de sidste 60øre op til 2,20kr er prisen for strømmen, transmission m.m.

På denne måde bliver energibesparelsen ikke som under nettomåleordningen til manglende salg med deraf manglende afgifter i statskassen, nej så kommer 90-95% af pengene ind, og de samme 90-95% handles via PSO afgiften som alle der bruger strøm kommer til at betale.

Det forudsætter så at ministeren med sin dobbeltbeskatning ikke har været så grådig at han ødelægger markedet, eller at solcelle ejeren tilpasser sig, for så får han ikke. de direkte afgifter, effekten ved at den højere PSO skat der trækker penge ud af familiernes økonomi, eller beskatnings grundlaget ved beskæftigelsen, så får vi den opbremsning af landets økonomi som de arbejder så hårdt på at opnå, miljø og vækst kan vi altid snakke om senere.

Det står lidt uklart hvordan det der gøres, stemmer det overens med det der siges.

  • 0
  • 0

Hvis vi antager at det er de producerede kWh der tales om, det er jo dem der påstås at modtage støtte, så koster en kWh fra en ny havmøllepark 105øre, 5 gange så meget for sol er 5,25kr per kWh, jeg kan godt forstå at ministeren i første omgang selv har tvivlet på tallene.

Benny.

En ting er vhad der betales for el fra Anholt. Et andet er hvad Anholt faktisk har kostet.
Tilsvarende for solcelleanlæg. Et er hvad de afregnes til, et andet hvad de faktisk koster at etablere.

Du kunne jo ligeså godt have valgt at se på Ærø Vind, hvor 3 møller etableredes for 63 mio kr. Og leverer 21 mio kWh, hvert år. Eller en investering på 3,- / KWh årligt leveret.

5 gange disse 3,- giver 15,- i investering for solceller.
Det passer vel meget godt. ?
Det giver 90.00,- kr for et anlæg, der kan levere 6.000 kwh/år.

  • 0
  • 0

Hvis man havde valgt døgnafregning ville mange private solcelleejere have håndfast incitament til et investere i en el-bil.
Således ville deres businesscase blive kraftig forbedret, og el-bil markedet få en kærkommen håndsrækning. I mine øjne en perfekt symbiose.
Hvorfor er der ingen der regnede på det?
Martin Lidegaard forestil dig at blot 20% af de der har investeret i solceller skiftede bilen ud med en el-bil, så de kunne udnytte deres egenproducerede el bedst muligt.

  • 0
  • 0

På denne måde bliver energibesparelsen ikke som under nettomåleordningen til manglende salg med deraf manglende afgifter i statskassen, nej så kommer 90-95% af pengene ind, og de samme 90-95% handles via PSO afgiften som alle der bruger strøm kommer til at betale.

Yderst rimeligt.
Jeg bestemmer selv hvor meget el jeg vil bruge, men ikke hvor meget skat jeg ellers ville betale.

  • 0
  • 0

"Ingeniørøkonomi" slår til igen...

Hvis vi antager at det er de producerede kWh der tales om, det er jo dem der påstås at modtage støtte, så koster en kWh fra en ny havmøllepark 105øre, 5 gange så meget for sol er 5,25kr per kWh, jeg kan godt forstå at ministeren i første omgang selv har tvivlet på tallene.

1) Støtten er ikke prisen på strømmen, men den ekstrapris, der skal betales for strømmen i forhold til markedsprisen. De 105 øre/kWh, som EN vindmøllepark får i ekstrabetaling i halvdelen af sin levetid svarer til en merpris på ca 40 øre. Den ekstrapris nettomålersolcelleejeren fik for sin strøm, svarer til 160 øre/kWh. I gennemsnit er ekstraprisen på vindmøllestrøm lavere, langt lavere, når de "dynamiske effekter" i form af nedadgående prispres i vinterhalvåret indregnes.

Solcellestrøm på nettomåleordningen er en energibesparelse, altså et "ikke forbrug" der koster statskassen ved manglende afgifter på det manglende forbrug.

Med sådan argumenter skulle man tro at ingeniøruddannelsen er en humanistisk uddannelse på KUA med vægt på strategisk kommunikation, mens økonomi er denne verdens hårde uddannelse.

Solcellestrøm er IKKE energibesparelse. Du forbruger solcellestrømmen i dine elapparater, punktum. At nogen klassificerer det som strømbesparelse ændrer ingenting, lige så lidt som at lave en lov om at pi er 3,14 ændrer noget i virkeligheden.

Men mere vigtigt er det, at det er fuldt ud rimeligt at sammenligne fælleskassens omkostningerne ved favorisering af en energiproduktionsmetode med favoriseringen af en anden, inklusiv den ændring i adfærd den medfører. Hvis man vil lette presset på daginstitutionerne ved at give en attraktiv forældreorlov, så er helt efter bogen også at inkludere den manglende skatteprovenu fra de forældre, der nu vælger at holde orlov, når man skal sammenligne med et alternativt forslag om f.eks. at bygge flere daginstitutioner. Derfor er det også helt efter bogen at inddrage manglende skatteprovenu, når man sammenligner udbygning af solceller med udbygning af vind.

Med ensretning af støtten så det hele tages fra PSO er der i det mindste kommet en noget større klarhed over de reelle omkostninger ved forskellige teknologier. Man kunne fristes til at ønske at elkunderne kunne få lov til at bestemme over den del af PSO´en, der går til produktionsstøtte. F.eks. "Hvor stor andel af støtten vil du give til a) privatopsatte solceller, der giver ca 1 kWh per 1 krone støtte, b) havmølleparker, der i gennemsnit giver 10 kWh per 1 kr støtte, c) et atomkraftværk placeret på vestsjælland 80 km fra København med ukendt økonomi?"

  • 0
  • 0

Nu, hvor der er åbnet for etablering af op til 400 kW fællesanlæg, hvor hele elproduktionen leveres til nettet, kunne det være fristende at spørge om der er tale om elbesparelser eller elproduktion for fællesanlæggenes vedkommende. ?

  • 0
  • 0

Fra artiklen:

"En helt anden kritik af solcelleaftalen har drejet sig om indførelsen af den såkaldte timeaflæsning, hvor solcelleejerne kun kan bruge elnettet som strømlager indtil en time efter, at strømmen er produceret. Ellers vil strømmen blive solgt som overproduktion til 1,30 kr. pr. kWh, hvor man ellers før kunne 'gemme' sin strøm året ud og dermed slippe for at betale de normale 2,20 kroner for strømmen"

Er måleren i stand til registrere på minutter? Hvis jeg i tidsrummet 12:00 -> 12:01 har produceret 60 wh, skal de være brugt igen, inden kl. 13:01 Eller samler man op for hele tidsrummet 12:00 -> 12:59:59, der så skal være brugt inden kl. 14:00

Eller en helt tredje løsning?

  • 0
  • 0

Er måleren i stand til registrere på minutter? Hvis jeg i tidsrummet 12:00 -> 12:01 har produceret 60 wh, skal de være brugt igen, inden kl. 13:01 Eller samler man op for hele tidsrummet 12:00 -> 12:59:59, der så skal være brugt inden kl. 14:00

Karsten.

Det er vel inden kl 13, det skal være brugt. ?

  • 0
  • 0

[quote]Hvis vi antager at det er de producerede kWh der tales om, det er jo dem der påstås at modtage støtte, så koster en kWh fra en ny havmøllepark 105øre, 5 gange så meget for sol er 5,25kr per kWh, jeg kan godt forstå at ministeren i første omgang selv har tvivlet på tallene.

1) Støtten er ikke prisen på strømmen, men den ekstrapris, der skal betales for strømmen i forhold til markedsprisen. De 105 øre/kWh, som EN vindmøllepark får i ekstrabetaling i halvdelen af sin levetid svarer til en merpris på ca 40 øre. Den ekstrapris nettomålersolcelleejeren fik for sin strøm, svarer til 160 øre/kWh. I gennemsnit er ekstraprisen på vindmøllestrøm lavere, langt lavere, når de "dynamiske effekter" i form af nedadgående prispres i vinterhalvåret indregnes.[/quote]
Hmm, ja tanketorsk, vi prøver igen.
Gennemsnits spotprisen for kWh fra Anholtparken må på et gæt blive 25øre per kWh, når prisen ikke presses helt i bund er det pga de moderne møller der producerer bredt over tiden, og stadig som typisk for vindkraft forholdsmæssig stor andel i vinterperioden hvor strømmen indbringer mere, så bliver det reelle PSO tilskud på 80øre per kWh, hertil skal vi lægge det skjulte tilskud ved den styrkede infrastruktur, stærkere kabler til udlandet end vi ellers kunne have, og så lige transformerplatform og en stikledning til et knudepunkt, skal vi gætte på at de poster trækkes på andre konti men koster mindst 25øre per kWh.

Men hov nu er vi tilbage hvor vi startede!

Solcellerne derimod leverer lokalt og fungerer ved fortrængning, de producerer modsat strømretningen til udlandet, og på årstiden med den laveste belastning, her er det altså ikke rimeligt at tillægge en pris for en infrastruktur der rent faktisk aflastes ved solcellerne, solcelle strømens pris og tilskud kan kun fastsættes som antagelser omkring de nye dobbeltbeskatningsregler, det er sikkert dyrere, men jeg tror ikke på 2,3,4 eller 5 gange så dyrt, det virker som det er lykkedes at narre ministeren.

Med sådan argumenter skulle man tro at ingeniøruddannelsen er en humanistisk uddannelse på KUA med vægt på strategisk kommunikation

Jeg er ikke ingeniøruddannet så kritikken af ingeniøruddannelsen må du selv bære, forskellen på en rent teknisk uddannelse og en ingeniør uddannelse burde ellers være at ingeniøren har overbygningen med administration og organisation, og altså en større humanistisk indsigt, end dem med tekniske uddannelser har papir på fra deres uddannelses tid, din antagelse kræver så også at din nysgerrighed stopper, så du ikke tilegner dig ny viden, eller løbende reviderer den viden du har.

Med ensretning af støtten så det hele tages fra PSO er der i det mindste kommet en noget større klarhed over de reelle omkostninger ved forskellige teknologier.

Det giver ingen mening, for man kan ikke sammenligne så forskellige teknologier på den måde, hvor meget støtte har du beregnet at der gives til 1m² energivindue, til 1m² hulmurs isolering, eller til langt på literen bilen, forskellige teknologier, som resulterer i "ikke forbrug", du vil jo ikke have at jeg kalder det energibesparelser.

  • 0
  • 0

Med ensretning af støtten så det hele tages fra PSO er der i det mindste kommet en noget større klarhed over de reelle omkostninger ved forskellige teknologier.

Det giver ingen mening, for man kan ikke sammenligne så forskellige teknologier på den måde, hvor meget støtte har du beregnet at der gives til 1m² energivindue, til 1m² hulmurs isolering, eller til langt på literen bilen, forskellige teknologier, som resulterer i "ikke forbrug", du vil jo ikke have at jeg kalder det energibesparelser

Benny.

De kommende store solcelleanlæg, der leverer det hele til nettet:
Hvad vil du betegne dem. Energibesparelse eller energiproduktion. ?

  • 0
  • 0

så bliver det reelle PSO tilskud på 80øre per kWh

Du glemte at dividere med to - for Anholt får jo kun tilskud i 50.000 fuldlasttimer, hvilket er langt under halvdelen af levetiden.

Og du glemte at modregne det resulterende prispres i omkostningen, da prispresset jo er en gevinst for dem der betaler støtten - og det gælder jo for HELE levetiden.

Hvis du regner med at gennemsnitsprisen kun er 25 øre/kWh for de kWh Anholt producerer, så er prispresset 10-15 øre/kWh, som skal modregnes i de 40 øre/kWh PSO (middel for levetiden), så er omkostningen for de danske elforbrugere 25-30 pr kWh + nettilslutning og den andel af netforstærkning parken fordrer.

De 25-30 øre/kWh er forholdsvis højt for vindkraft, hvilket skyldes at Dong fik raget en urimeligt høj garantipris til sig pga de unødvendigt stramme udbudsbetingelser.

Nettilslutningen af Anholt (transformerplatform, ilandføringskabel med kabelstation samt netforstærkning ved tilslutningspunktet- som du gætter på løber op i mindst 25 øre/kWh) er budgetteret til 1,3 mia kr.

http://energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER...

Der er tale om en engangsomkostning med forsvindende små driftsomkostninger, og energinet.dk er en offentlig virksomhed, som kun skal have renter og afdrag dækket ind.

Det er [b]4,6 øre/kWh[/b] med 4% rente. Læg bare 1 øre/kWh til som driftsomk.

700 MW søkabel til Norge koster 3,3 mia kr, hvoraf Danmark og Norge betaler hver sin halvdel, dvs 1,65 mia kr.

Maximalt 400 MW deraf kan tilskrives Anholt, men læg du bare de 3 øre/kWh til også.

Så de samlede omkostninger for elforbrugerne, er 25-30 + 4,6 + 1 + 3 = 33,6-38,6 øre/kWh - midlet og rundet til [b]36 øre/kWh[/b].

Solceller på nettomålerordningen får hvad der svarer til enhedsprisen på elregningen, dvs ca 220 øre/kWh, minus markesdprisen for den strøm de leverer til nettet.

Hvis markedsprisen er ca 25 øre/kWh (så høj var den sjældent i dagtimerne sidste sommer), så skal du sammenligne sammenligne 195 øre./kWh med 36 øre/kWh

(Hvor meget der skal modregnes for prispresset må tiden vise, men markedsprisen falder jo tilsvarende, så det er reelt kun at modregne markedsprisen, så længe solcellekapaciteten er så lille at den ikke presser prisen)

36 : 195 = 1 : 5,42

Man kan mao ikke beskylde Lidegaard for at overdrive, når han siger han kunne få 5 gange så meget vindkraft for pengene.

  • 0
  • 0

[quote]
1) Støtten er ikke prisen på strømmen, men den ekstrapris, der skal betales for strømmen i forhold til markedsprisen. De 105 øre/kWh, som EN vindmøllepark får i ekstrabetaling i halvdelen af sin levetid svarer til en merpris på ca 40 øre. Den ekstrapris nettomålersolcelleejeren fik for sin strøm, svarer til 160 øre/kWh. I gennemsnit er ekstraprisen på vindmøllestrøm lavere, langt lavere, når de "dynamiske effekter" i form af nedadgående prispres i vinterhalvåret indregnes.

Hmm, ja tanketorsk, vi prøver igen.
Gennemsnits spotprisen for kWh fra Anholtparken må på et gæt blive 25øre per kWh, når prisen ikke presses helt i bund er det pga de moderne møller der producerer bredt over tiden, og stadig som typisk for vindkraft forholdsmæssig stor andel i vinterperioden hvor strømmen indbringer mere, så bliver det reelle PSO tilskud på 80øre per kWh, hertil skal vi lægge det skjulte tilskud ved den styrkede infrastruktur, stærkere kabler til udlandet end vi ellers kunne have, og så lige transformerplatform og en stikledning til et knudepunkt, skal vi gætte på at de poster trækkes på andre konti men koster mindst 25øre per kWh.

Men hov nu er vi tilbage hvor vi startede![/quote]

Så absolut ikke. De 105 øre/kWh EN vindmøllepark får er kun for de første 50000 fuldlasttimer, hvilket er i underkanten af halvdelen af parkens levetid. Nettomålerordningen gjaldt HELE solcelleanlæggets levetid.

Desuden presser solceller prisen på anden el OPAD, idet den får mindre afsætningsmulighed om sommeren, hvorfor den skal have forrentet sin kapitalinvestering med mindre produktion. Ergo mindre udbud = højere pris.

Solcellerne derimod leverer lokalt og fungerer ved fortrængning, de producerer modsat strømretningen til udlandet, og på årstiden med den laveste belastning, her er det altså ikke rimeligt at tillægge en pris for en infrastruktur der rent faktisk aflastes ved solcellerne,

??? Det giver ingen mening. Solceller producerer “modsat strømretningen” fordi den producerer når vi får billig strøm fra udlandet, mens de store udvekslinger om vinteren er intakt. Det er som at sige at siden vi er selvforsynet med insulin, så bør vi uddanne færre laboranter men flere syerske, så vi også kan blive selvforsynet med tøj.

Den eneste grund til at solcellestrøm ikke udveksles med udlandet er fordi det produceres om sommeren, hvor der er overskud af strøm. Udgifterne til solcellestrøm er penge tabt der kunne være brugt til at forbedre produktionen, hvor markedet er udfordret, nemlig om vinteren, hvor vi i dag (og med solceller også i fremtiden) er alt for afhængig af en konstant produktion fra fossil produktion.

solcelle strømens pris og tilskud kan kun fastsættes som antagelser omkring de nye dobbeltbeskatningsregler,

Der er ikke dobbeltbeskatning af solcellestrøm, hverken før eller efter de nye regler. Der er betaling af afgifter for både den solcellestrøm der sendes ud på nettet og den anden strøm der købes.

det er sikkert dyrere, men jeg tror ikke på 2,3,4 eller 5 gange så dyrt, det virker som det er lykkedes at narre ministeren.

“Tror” er nok kodeordet. Jeg påstod at selv for det absolut med margin dyreste vindmølleprojekt gav anledning til en samfundsmæssig merbetaling på 40 øre. Det rigtige tal er med udgangspunkt i elprisen for vindmøllestrøm fra 1. januar 2010 til i dag i vest (30,4 øre) = (105-30,4)/2 = 37,3 øre/kWh. Med en elpris renset for selve strømmen og faste afgifter undgår solcelleejeren i mit område betaling til statskasse og elselskab på 169,33 øre/kWh. Det giver 4,5 gange så meget FØR indregningen af vindkrafts prispres.

[quote]Med sådan argumenter skulle man tro at ingeniøruddannelsen er en humanistisk uddannelse på KUA med vægt på strategisk kommunikation

Jeg er ikke ingeniøruddannet[/quote]

Min fuldhjertede undskyldning til ingeniørstanden. Den skal ikke lide under din omgang med matematik.

[quote]Med ensretning af støtten så det hele tages fra PSO er der i det mindste kommet en noget større klarhed over de reelle omkostninger ved forskellige teknologier.

Det giver ingen mening, for man kan ikke sammenligne så forskellige teknologier på den måde, hvor meget støtte har du beregnet at der gives til 1m² energivindue, til 1m² hulmurs isolering, eller til langt på literen bilen, forskellige teknologier, som resulterer i "ikke forbrug", du vil jo ikke have at jeg kalder det energibesparelser.[/quote]

Solceller producerer energi, ligesom kraftværker og vindmøller. De andre begrænser forbrug, hvilket er noget helt andet. Hele vores velfærdssamfund bygger på at aktivitet, som skaber produkter, der afsættes til et marked beskattes, så der er råd til sygehuse og skoler. De eneste aktiviteter der er undtaget for denne logik er meget velbegrundede (f.eks. velgørende foreninger), hvilket ejerskab af solceller ikke kan betegnes som. At du “kalder" solcelleejerskab “energibesparelse” gør det ikke mere i overensstemmelse med sandheden end det at jeg kalder min gravhund Ninus gør den til en kanin.

Du er ude i en semantik, hvor du prøver at sige at idet at spise mad, drikke vin og give penge til Kræftens Bekæmpelse er tre helt forskellige aktiviteter, så derfor burde vinindkøb kunne trækkes fra på selvangivelsen under “bidrag til velgørende foreninger”.

  • 0
  • 0

De kommende store solcelleanlæg, der leverer det hele til nettet:
Hvad vil du betegne dem. Energibesparelse eller energiproduktion. ?

Giver det ikke sig selv?, hvis du laver mere end du selv kan bruge så må det være produktion med salg for øje.

Fuldstændig som med køkkenhaven, hvis du laver 100kg kartofler og spiser dem selv så er det en besparelse, men en mark med mange tons, er en produktion med salg for øje.

  • 0
  • 0

Giver det ikke sig selv?, hvis du laver mere end du selv kan bruge så må det være produktion med salg for øje.

Og hvad er forskellen, set fra samfundets side?

  • 0
  • 0

[quote]Giver det ikke sig selv?, hvis du laver mere end du selv kan bruge så må det være produktion med salg for øje.

Og hvad er forskellen, set fra samfundets side?

[/quote]
Eller lad mig spørge på en måde: Hvis alle landets elforbrugere, erhvervs- såvel som private, installerer solceller der modsvarer deres eget årsforbrug, og dermed tilsammen producerer 35 TWh/år, er det så OK at de alle får en elregning på 0 kr for forbrug?

Hvordan skal solcellestrømmen så tilpasses forbruget - og hvem skal betale for det?

  • 0
  • 0

Fuldstændig som med køkkenhaven, hvis du laver 100kg kartofler og spiser dem selv så er det en besparelse, men en mark med mange tons, er en produktion med salg for øje.

Ja, det ville nok være surt for dem der sælger kartofler, men det er altså vilkårene, så længe du selv der lægger kartoflerne på lager, så du selv kan bestemme hvornår du vil spise dem.

Hvis du derimod forlanger af dem der sælger kartofler - efter de har mistet salget - at de skal "lagre" dine kartofler og levere dem [b]friskavlede[/b] tilbage når du vil spise dem, GRATIS - så tror jeg du vil få samme problem med kartoffelsælgerne, som du har med at overbevise nogen her i debatten om din obskure argumentation.

  • 0
  • 0

Den eneste grund til at solcellestrøm ikke udveksles med udlandet er fordi det produceres om sommeren, hvor der er overskud af strøm. Udgifterne til solcellestrøm er penge tabt der kunne være brugt til at forbedre produktionen, hvor markedet er udfordret, nemlig om vinteren, hvor vi i dag (og med solceller også i fremtiden) er alt for afhængig af en konstant produktion fra fossil produktion.

Hvis det var sandt så skulle den rå elpris være meget lavere om sommeren, og når vi taler om fremtidig udbygning af solcelleanlæg, så vil prognoser der viser at strømprisen skulle gå i negativ være beviset på det påståede overskud, i den virkelige verden hvor vindmøllerne overkompenserer det øgede vinterforbrug, er det langt mere sandsynligt at vindmøllerne blæser prisen ned om vinteren end at solcellerne skulle yde så meget at de i samme antal timer kunne gøre det om sommeren, vi skal immervæk have mere end 5GWp solceller før det kommer på tale, det er simpelt hen for søgt og for urealistisk.

  • 0
  • 0

De kommende store solcelleanlæg, der leverer det hele til nettet:

Hvad vil du betegne dem. Energibesparelse eller energiproduktion. ?

Giver det ikke sig selv?, hvis du laver mere end du selv kan bruge så må det være produktion med salg for øje.

Benny.

Det synes jeg egentligt også det gør.

Jeg ønsker ikke nettoordning til mit 400 kW anlæg, men at sælge hele elproduktionen til 1,45 / kWh. ekskl. moms.

Jeg har faktisk en hektar jord, jeg kan bruge til at opstille dette anlæg på.
Har fået et tilbud, der ligger på ca. 2/3 af et 6 kW anlæg. (kr / kW peak)

Benny, hvis jeg skal sammenligne mit 400 kW anlæg med ca. 67 stk. 6 kW anlæg.
Hvad er så forskellenne. ?
Hvilket indflydelse har de på det samlede energisystem. ?
Spares lige meget fossil energi for eksempel.?

  • 0
  • 0

Hvis det var sandt så skulle den rå elpris være meget lavere om sommeren...

...hvis det ikke var fordi solcellepenetrationen stadig kun er 0,5%!

Bare vent og se!

  • 0
  • 0

@ Flemming Ulbjerg

[quote]Er måleren i stand til registrere på minutter? Hvis jeg i tidsrummet 12:00 -> 12:01 har produceret 60 wh, skal de være brugt igen, inden kl. 13:01 Eller samler man op for hele tidsrummet 12:00 -> 12:59:59, der så skal være brugt inden kl. 14:00

Karsten.

Det er vel inden kl 13, det skal være brugt. ?[/quote]

Jeg fik ikke svar på om måleren kunne minut-afregne - så jeg prøver lige igen. Fra 12:59:00 -> 12:59:59 laver min mit VP-anlæg 59 wh - hvornår skal de være brugt, for ikke at blive betragtet som overskud-produktion ?

  • 0
  • 0

[quote]Den eneste grund til at solcellestrøm ikke udveksles med udlandet er fordi det produceres om sommeren, hvor der er overskud af strøm. Udgifterne til solcellestrøm er penge tabt der kunne være brugt til at forbedre produktionen, hvor markedet er udfordret, nemlig om vinteren, hvor vi i dag (og med solceller også i fremtiden) er alt for afhængig af en konstant produktion fra fossil produktion.

Hvis det var sandt så skulle den rå elpris være meget lavere om sommeren, og når vi taler om fremtidig udbygning af solcelleanlæg, så vil prognoser der viser at strømprisen skulle gå i negativ være beviset på det påståede overskud, i den virkelige verden hvor vindmøllerne overkompenserer det øgede vinterforbrug, er det langt mere sandsynligt at vindmøllerne blæser prisen ned om vinteren end at solcellerne skulle yde så meget at de i samme antal timer kunne gøre det om sommeren, vi skal immervæk have mere end 5GWp solceller før det kommer på tale, det er simpelt hen for søgt og for urealistisk.[/quote]

Jeg har en fornemmelse af hvad du skriver, men når du ikke sætter et eneste punktum over otte linier og derved kommer med mange argumenter i samme megasætning er det umuligt struktureret at svare dig.

Men bare for at få nogle ting på plads: Elprisen ER billigere om sommeren i gennemsnit end i vinterhalvåret. At vindkraft på tidspunkter blæser elprisen i bund i er en "feature, not a bug”, for derved spares der på vandkraften, hvilket sikrer lavere priser i HELE halvåret, ikke kun under blæst. At solceller i dag er obskurt nok til ikke at påvirke prisen nævneværdigt om sommeren (og derved risikere spildt energi i form af overløb) er IKKE et argument for nettomålerordningen, men et argument for at stoppe den før den gør skade.

  • 0
  • 0

Tja jeg syntes da man høre at vindmøller næste er i stand til at konkurrere på prisen i forhold til kulkraft, så det er vel ok at støttengår til solceller der endnu ikke er så konkurrere dygtige.

Eller er vindmøllestøtten da bare statsstøtte til DONG så det kan blive et godt tilbud når det skal sælges til E.ON / EDF / RWE eller Vattenfal eller hvem der byder højest.?

  • 0
  • 0

Jeg fik ikke svar på om måleren kunne minut-afregne - så jeg prøver lige igen. Fra 12:59:00 -> 12:59:59 laver min mit VP-anlæg 59 wh - hvornår skal de være brugt, for ikke at blive betragtet som overskud-produktion ?

Jeg forstår ikke helt hvordan du kan være i tvivl. De skal være brugt inden 13:00, men det er også ok hvis du brugte dem allerede kl. 12:15 f.eks.

Så længe produktion og forbrug er i samme time, så tæller det på samme måde som sparet forbrug.

  • 0
  • 0

Eller er vindmøllestøtten da bare statsstøtte til DONG så det kan blive et godt tilbud når det skal sælges til E.ON / EDF / RWE eller Vattenfal eller hvem der byder højest.?

You got the point.

Anholt er et lysende eksempel på dette.

Spændende hvad de nye udbud byder på.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg fik ikke svar på om måleren kunne minut-afregne - så jeg prøver lige igen. Fra 12:59:00 -> 12:59:59 laver min mit VP-anlæg 59 wh - hvornår skal de være brugt, for ikke at blive betragtet som overskud-produktion ?

Jeg forstår ikke helt hvordan du kan være i tvivl. De skal være brugt inden 13:00, men det er også ok hvis du brugte dem allerede kl. 12:15 f.eks.

Så længe produktion og forbrug er i samme time, så tæller det på samme måde som sparet forbrug.[/quote]

Så prøver vi lige en gang til, Benny! Jvf dit udsagn, har du IKKE en time til at bruge strømmen du producerede kl. 12:59 - du har under et minut ...

Det stemmer ikke overens med Lidegaards udsagn: "En helt anden kritik af solcelleaftalen har drejet sig om indførelsen af den såkaldte timeaflæsning, hvor solcelleejerne kun kan bruge elnettet som strømlager indtil en time efter, at strømmen er produceret."

  • 0
  • 0

Tja jeg syntes da man høre at vindmøller næste er i stand til at konkurrere på prisen i forhold til kulkraft, så det er vel ok at støttengår til solceller der endnu ikke er så konkurrere dygtige.

Mit HamsterPoweranlæg har endnu dårligere økonomi. Hvorfor skal det ikke støttes endnu mere?

Er energiproduktion en konkurrence, hvor de dårligste aktører skal gives ti meters forspring i retfærdighedens navn eller handler det om at producere så billigt som muligt, givet de i fællesskab besluttede mål (så CO2-fattigt som muligt, ikke brug af atomkraft)?

Hvad bidrager solcelleenergi med, som gør at det er lige så værdifuldt for samfundet at der produceres 1 kWh solcellestrøm fremfor 5 kWh vindstrøm?

Hvor meget påvirker nettomålerordningen i solcelleudviklingen i Kina i forhold til opførelsen af vindmølleparker gør vindkraft billigere, til gælde for den danske vindmølleindustri?

Eller er vindmøllestøtten da bare statsstøtte til DONG så det kan blive et godt tilbud når det skal sælges til E.ON / EDF / RWE eller Vattenfal eller hvem der byder højest.?

Hvorfor dog gå til konspirationsteorierne, når de åbenlyse fordele ved vind over sol er så klare?

Og hvis jeg endelig skulle tilfredsstille dine konspirationsteori: Ja, hvis staten vil sælge DONG til en af de nævnte selskaber, så er det klart at det er en fordel med en portfolio af vindmølleparker fremfor solcelleparker. Hvorfor skulle vi spilde penge på overgearet solcellestøtte og samtidig gøre DONG til en dårligere forretning, hvis eventuelle salg vil indbringe et meget lavere provenu til statskassen, hvorefter vi IGEN skal betale flere penge for at dække forskellen

  • 0
  • 0

Det stemmer ikke overens med Lidegaards udsagn: "En helt anden kritik af solcelleaftalen har drejet sig om indførelsen af den såkaldte timeaflæsning, hvor solcelleejerne kun kan bruge elnettet som strømlager indtil en time efter, at strømmen er produceret."

Karsten.

Den kWh du produceer fra 12.01 til 12.02, skal du bruge senest 12.59.

Det er jo netop indtil en time. Altså lidt under 1 time.

Det syens at være korrekt. Matematisk såvel som juridisk.

  • 0
  • 0

[quote]Det stemmer ikke overens med Lidegaards udsagn: "En helt anden kritik af solcelleaftalen har drejet sig om indførelsen af den såkaldte timeaflæsning, hvor solcelleejerne kun kan bruge elnettet som strømlager indtil en time efter, at strømmen er produceret."

Karsten.

Den kWh du produceer fra 12.01 til 12.02, skal du bruge senest 12.59.

Det er jo netop indtil en time. Altså lidt under 1 time.

Det syens at være korrekt. Matematisk såvel som juridisk.[/quote]

Jeg kunne også godt finde en med grå krøller, der kunne tolke det som en garanti - at man havde minimum en time til at bruge det producerede... Også for de 59 wh produceret kl 12:59 ...

  • 0
  • 0

Du er jo fuldstændig desperat Lidegaard, når du bliver ved med at forsvare dine tal!
Hvordan kan du i det hele taget regne på dem lige nu, da du ikke ved hvad elselskaberne vil tage i transportafgift her fra 2014. Jeg er orienteret om, at der ikke er truffet afgørelse om størrelsen på dette beløb, som man skyder på vil være et sted mellem 6 og 20 øre pr. kWh. Vil du være venlig at indvi mig og Ingeniørens læsere i, hvor du har fået dette beløb hvisket i øret fra, og hvor stort det var.
Dernæst referer du til 2 cases på ”solcellepriser.dk”, hvor der var 2 anlæg der skulle kunne tjene sig hjem på dine påståede 10 år. Jeg har før skrevet om disse to udbydere, hvor den ene udbød et ulovligt anlæg, og den anden udbød et anlæg hvor hele pakken var Kinesisk, også inverteren. Hvis du havde fulgt ordentlig med, og tjekket med Energinet.dk, så ville du opdage, at det kun er en lille brøkdel af de opstillede invertere i Danmark som er af Kinesisk fabrikat, da produkterne generelt ikke er modne nok til markedet. Desuden var de priser disse 2 firmaer lagde ud med opsat, så påhæftede med undtagelser fra ”standardmontering”, at jeg vil skyde på at højest 1 % af de danske tage ville falde ind under dette begreb.
Dernæst, så har den Danske stat via EU lagt sag an mod Kineserne for dumping af priserne på solceller. Må jeg så spørge dig på egne og læseres vegne, om hvorfor du har sanktioneret denne bekostelige undersøgelse som EU lige nu er optaget af, når du ikke regner med at der vil komme et resultat ud af det?
Din forklaring, eller mangel på samme, er lige så forkølet, som de forsikringsselskaber der sælger en totaldækning, hvorefter det så viser sig at den kun gælder om onsdagen mellem 12,30 og halv et.
Du bruger et par ”newcommers”, hvoraf den ene i hvert fald er en amatør, altså den laveste fællesnævner, og som oven i købet kun kan lægges op på en 1 % af de danske hustage til prisen. Desuden forhandler den ene ulovlige anlæg, og begge er uden nogen former for tredje-parts forsikring, som os professionelle i høj grad gør brug af. Dernæst hævder du at du har regnet på det igen og igen, uden at du kender en uhyre vigtig brik i regnskabet, nemlig transportafgiften, som kan forrykke regnskabet med mere end 15 %. Du ignorerer at du har været med til at lægge sag an mod Kineserne, med det formål at få lagt en straftold på produkterne.
Hvis vi går ud fra, at der ikke kommer nogen straftold, samt at energiselskaberne ikke forlanger penge for transporten af El, og at vi så sætter noget ulovligt skrammel op uden en ordentlig genforsikring, vil der så være 1 % af de private husstande der kan købe i fremtiden, hvis det i øvrigt ikke var fordi at du opererer med en al for høj samtidsfaktor på 40%. Hvor stor er din egen samtid faktor i øvrigt? Det vil jeg og læserne gerne vide! Hvorfor ikke lade energiselskaberne lave en undersøgelse af samtidsfaktoren på opsatte anlæg, så vi kan få dine 40% manet i jorden, på det gennemsnitlige 5,3kW anlæg du bruger som eksempel? Dette er ikke svært. Vil du svare mig og læserne på, om du vil iværksætte en sådan undersøgelse inden i andenbehandler færdig? Og også svare os på hvor stor din egen samtidsfaktor er?
Faktum er Martin, at det ikke er muligt på 10 år at tjene sit anlæg tilbage. Indrøm det nu før det går for vidt, og du ender med at rive andre energipolitiske ordfører med dig i faldet.
Jeg ved ikke hvor du har gået i skole, men skolepengene kan du i hvert fald forlange tilbage specielt i regning, men i fornægtelse og fordrejninger skal du alligevel have et rent 13 tal efter den nye 12 skala.
Her ovre i Jylland har vi et udtryk om sådan nogle som dig Martin, men det ville nok blive fjernet fra Ingeniørens debatforum, som meget upassende, ikke?
Hilsen Poul Schack Petersen/Solarpanels, samt medlem af den rådgivende arbejdsgruppe under Energinet.dk

  • 0
  • 0

Jeg kunne også godt finde en med grå krøller, der kunne tolke det som en garanti - at man havde minimum en time til at bruge det producerede... Også for de 59 wh produceret kl 12:59 ...

Ja endog kunne man tolke, at "inden for en time" er både før og efter produktionstidspunktet, så man rent faktisk har 2 timer til at bruge en produceret effekt.
Eller det halve, altså en halv time før og efter produktionstidspunktet.

En mere klar definition er nok på sin plads, og kommer formodentlig efterhånden som de får sjusket sig færdige med loven.

P.S. Jeg glemte at nævne en grøntsag i mit indlæg:
Kartofler, gulerødder - dette skulle mere end rette op på fejlen :o)

  • 0
  • 0

Poul.

Nu ikke så hadsk i din fremfærd.

At du har bygget en forretning op på et usikkert grundlag er altså de fleste af os uvedkommende.

Kig på din priskaklulation om du kan bygge et 6 kW anllæg til 75.000 - 80.000.
Hvis svaret er ja, så har du et marked.

Hvis ikke så luk butikken.

Eller byg store anlæg. dem er der masser af penge i.
En investering på 2/3 af de små anlæg og en pris for anlæg byget i 2013 på 1,45 kr / kWh. Ekskl. moms.
På godt jysk, så er`det æ så ring.

  • 0
  • 0

Til Flemming Ulbjerg.
Jeg er hverken hadsk eller en tudelise, og vi skal sagtens overleve. Det er derudover heller ikke hvad mit indlæg handler om.
Det handler kort og godt om at de forudsætninger Marin Lidegaard bruger er forkerte, og endog meget forkerte. Det drejer sig simpelthen om at politikere skal tale sandt, og ikke gennemtrumfe lovgivning på forkert grundlag. Så enkelt er det.

  • 0
  • 0

En lang post

Så solceller er en dårligere forretning end den i forvejen dårlige forretning, hvor solcellestrøm får dobbelt så meget i støtte end vindstrøm?

Så uanset detaljerne i Lidegaards beregninger, så kan vi vel konkludere at private solceller er en rigtig rigtig dårlig idé privat- og samfundsøkonomisk set?

  • 0
  • 0

Så uanset detaljerne i Lidegaards beregninger, så kan vi vel konkludere at private solceller er en rigtig rigtig dårlig idé privat- og samfundsøkonomisk set?

Med nettomålerordningen var det kun en samfundsøkonomisk dårlig idé, men en privatøkonomisk rigtig god idé. ;-)

Det synes også at være det altovervejende rationale i solbrillesælgernes argumentation. ;-)

Så er det bare med at fastholde verdens højeste elafgifter overfor de øvrige forbrugere. Jo højere elafgift, jo større fordel for solcelleejerne.

  • 0
  • 0

Du konkluderer som vinden blæser. Læs dog mit indlæg, og forhold dig til det, nemlig at politikere skal tale sandt!
Apropos, det med vinden, så sidder jeg også i bestyrelsen for husstandsvindmølleforeningen, og da alle de vedvarende energikilder indtil videre bliver ramt ens, så er det ikke blot hans regneevner jeg bestrider, men i lige så høj grad hans manglende kendskab til virkeligheden.
Jeg sidder med en kopi af en mail fra Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt , som er blevet informeret om at det med husttands vindmøllerne, nærmest er ligegyldigt i forhold til Danske arbejdspladser, da hovedparten af de opsatte husstands vindmøller under nettoordningen er
Kinesiske. Hvor har han det fra? Såmænd lidegaards ministerium. Så skal jeg blot lige nævne, at der ikke er en eneste godkendt Kinesisk husstandsvindmølle på Risøs positivliste. Endnu et falsum, som vildleder de andre energipolitiske ordfører, og som kan risikere at gå ud over dem, hvis de blindt følger trop.
Her har vi startet en hel industri i udkants Danmark på baggrund af 6kw lovgivningen under nettoordningen, som han nu også er i gang med at smadre, og uden et hjemmemarked, ingen eksport. Så enkelt er det! Men mon han ikke snart kan stille sig op i jobkøen selv?

  • 0
  • 0

Læs dog mit indlæg, og forhold dig til det, nemlig at politikere skal tale sandt!

Så ville de aldrig blive politikkere, hvis fornemste egenskab er, at kunne lyve overbevisende!

Men mon han ikke snart kan stille sig op i jobkøen selv?

Man kan jo altid håbe ;o)

  • 0
  • 0

Hvor ville det være dejligt hvis man kunne gå off grid og
dermed skære det store kabel ved elmåleren over.
Ikke så meget for at slippe for at betale elafgifter, men mere
for at slippe for alt det politiske tvetydighed og bondefangeri man er underlagt.

  • 0
  • 0

Hvor ville det være dejligt hvis man kunne gå off grid og
dermed skære det store kabel ved elmåleren over.
Ikke så meget for at slippe for at betale elafgifter, men mere
for at slippe for alt det politiske tvetydighed og bondefangeri man er underlagt.

Hvem eller hvad forhindrer dig i det?

  • 0
  • 0

[quote]Hvor ville det være dejligt hvis man kunne gå off grid og
dermed skære det store kabel ved elmåleren over.
Ikke så meget for at slippe for at betale elafgifter, men mere
for at slippe for alt det politiske tvetydighed og bondefangeri man er underlagt.

Hvem eller hvad forhindrer dig i det?

[/quote]
Desværre er min økonomi ikke til det:-(

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvor ville det være dejligt hvis man kunne gå off grid og
dermed skære det store kabel ved elmåleren over.
Ikke så meget for at slippe for at betale elafgifter, men mere
for at slippe for alt det politiske tvetydighed og bondefangeri man er underlagt.

Hvem eller hvad forhindrer dig i det?

[/quote]
Desværre er min økonomi ikke til det:-([/quote]
Det ville den jo være, hvis ikke fællesskabet muliggjorde den nødvendige infrastruktur til at forsyne dig med billig energi året rundt - for så havde du jo ikke andre muligheder, og din økonomi ville være begrænset derefter.

Det er så det fællesskab, hvis udgifter du gerne vil være fri for, du forlanger økonomisk støtte af, så du kan melde dig ud af det uden økonomisk tab?

Tja - sådan er der vist desværre mange der tænker - herunder ex-skatteminister Troels Lund Poulsen, der indførte den håbløst uholdbare nettomålerordning i 2010.

"Hvilke fjolser kan finde på at spilde en stemme på en så ukompetent politiker, til næste valg"?

(Claus Andreaseens ord gav pludselig mening)

  • 0
  • 0

Billig energi?? Hvad "søren" har du røget?? Jeg vil sgu også prøve det. Fællesskabet??
Hvad kalder du fællesskabet? at plukke folk til det yderste? Opfinde afgifter, på sågar luft????? Jeps, der forefindes faktisk en afgift på ren luft.
Så NEJ, der forefindes IKKE billig energi i DK, og skulle det ved et rent uheld opstå, så lægges der straks 300% på i afgift.

Sammenlignet med hvad?

Jesper Kofoed erfarede at hans økonomi ikke holder til at koble sig af det [b]fælles[/b] elnet. Ej heller selvom han betaler mindst 300% elafgift på strømmen, samt netafgift, målerleje og moms oveni.

Ikke fordi jeg under nogen omstændigheder skal forsvare vores ekstremt høje elafgift, da jeg mener danske elforbrugere bør kunne mærke at den strøm det elsystem de selv betaler PSO til at opbygge, faktisk også genererer noget af det billigste strøm i EU.

  • 0
  • 0

Jeg mener at Martin Lidegaard har strammet alt for meget.
Jeg forstår godt Poul Pedersens frustrationer. Manden har svært ved at se hvordan han skal drive er seriøs butik. Det er muligt at der "måske" er et marked, hvis man har et anlæg som kan sælges monteret til 75 K.
Hvis man rammer den pris, kan man måske tjene 5 - 8000 på en anlæg.
forstil jer at disse kr. skal dække lønninger / marketing / forsikring og garanti forpligtelser - det bliver svært ! Vi vil allesammen gerne handle i et firma som også er her i morgen hvis vi får brug for hjælp.
Selv de store supermarkeder kommer til at trække sig fra markedet, det kan heller ikke få det til at løbe rundt. Og med al den debat som der igennem tiden har været om sjusk og dårlige monteringer, er ministeren også på vej i forkert retning, hvis der ikke er penge til at vi får lavet et ordenligt stykke håndværk.
Jeg tror at ministeren før eller siden må indse at han har strammet for meget op.
Gad vide om ministeren har forsøgt at regne på et hus som mit? Med øst - vest vendt tag ? Mit forbrug på 5500 Kwh / år og vi har et straks forbrug på ca 12%
Jeg kan ikke få det til at blive fornuftigt regne stykke.
hvis beløbet på kr. 1,30 blev forlænget til 20 år var detmåske interessant.
Uanset hvad, venter jeg og ser hvad elselskaberne vil have for brug af deres net.

Gad vide hvor mange anlæg ministeren regner med at der vil blive solgt til private?
- Så kan vi regne på hvor mange solcelle firmaer der er tilbage om et år?

God Søndag.

  • 0
  • 0

To spørgsmål som Energiministeriet eller andre der måtte vide noget konkret og dokumenteret gerne må besvare:

Hvilke danske elforsyningsselskaber er klar til at tilbyde timeaflæsning og deraf følgende regnskab for solcelleejere?

Hvad vil dette abonnement koste?

Såvidt jeg kan se er disse spørgsmål lige så væsentlige som prisen på solgt el.

  • 0
  • 0

Først og fremmest skal vi gøre os helt klar over hvad vi taler om, når vi taler om ’godt og dårligt’:
Er det godt for min privatøkonomi?
Er det godt for samfundets økonomi?
Er det godt for det politiske parti jeg gerne vil støtte?
Er det godt for drømmen om at få billig og stabil energi uden atomkraft?

  • 0
  • 0

Hvilke danske elforsyningsselskaber er klar til at tilbyde timeaflæsning

SEAS-NVE er med 375.000 andelshavere landets største, og hos SEAS-NVE har vi som minimum en time måler, der manglede kun meget få da vi gik ind i 2012, den måler hvad der bruges på hver af de 3 faser i hver klokketime, og skyder med jævne mellemrum tabellerne af til selskabets koncentrat bokse, resten er fuldautomatisk talknuseri, SEAS-NVE påstår at omkostningen rigelig dækkes ved besparelser i administrationen ved behandling af indberetninger.

En ekstra bonus er at selskabet også kan bede om data og få dem på få sekunder, så kan de i næsten 100% tilfælde, sende den rigtige mand eller team, med det rigtige udstyr til den rette lokation, det sparer kørsel, og øger oppetiden.

At målerne laver tabeller per klokketime er et valg, det kunne lige så godt være per kvarter eller per 5 minutter, men flere data ville kræve flere koncentrater bokse, og så meget værdi har den ekstra information ikke.

Dem i vores bebyggelse som har fået solceller, fik at vide at de skulle have ny måler med dobbelt tælleværk, jeg ved så ikke om det er samme måler der bare er omprogrammeret eller den er udskiftet til en særlig model.

http://www.seas-nve.dk/Privat/Priser/Nyema...

  • 0
  • 0

Hvad vil dette abonnement koste?

Ingenting, medmindre at elselskaberne ser det som et tag selv bord, eller at der laves lovgivning, så de tvinges til at tage ekstra for noget der i forvejen udgør en økonomisk fordel for dem.

De gamle skivemålere brugte meget strøm til at drive sig selv, de nye bruger næsten ingenting, og de er også meget mere præcise.

  • 0
  • 0

Martin Lidegaard henviser i sin glæde over L 86-forslaget (solcelleloven) til, at han på grundlag af Energistyrelsens beregnings-forudsætninger og tal fra "solcelle.dk" er nået frem til, at der fortsat vil være en god business-case i at etablere private solcelleanlæg i Danmark.Men der er et par af de mere grundlæggende forudsætninger i Energistyrelsens beregninger, der ikke holder i virkeligheden.

For det første er det meget tvivlsomt, om private forbrugere/producenter set over et helt år er i stand til at forbruge 40 procent af den strøm, som solcelleanlægget producerer, inden for den følgende time. Det vil være fint, hvis SEAS-NVE, EnergiMidt eller SE, der er nogle af de progressive elselskaber, der allerede har udrullet fjernaflæselige timemålere, og som må have adgang til forbrugs- og produktionsdata fra de kunder, der allerede har installeret solcelleanlæg, hurtigt ville lave analyser på nogle repræsentative anlæg, så vi kan fortsætte drøftelserne på et mere vidensbaseret grundlag. I vores ejendom (Øbro 95) har vi ikke turdet regne med mere end 25 procent, og det er formentlig endda højt sat, fordi flertallet af familierne ikke er hjemme i dagtimerne mandag til fredag.

For det andet regner Energistyrelsen (i det faktaark, der blev udsendt samtidig med L 86) med, at solcelleanlæg kan etableres for en gennemsnitspris på 19.000 kr. pr. kWp med det omstridte markedsførings-site "solcellepriser.dk" som kilde. Det har også været nævnt, at større anlæg, der f.eks. etableres på taget af en etageejendom, i kraft af stordriftfordele vil være billigere at installere pr. kWp.

I vores ejendom har vi i løbet af 2012 gennem et par udbudsrunder fået 4 forskellige tilbud på solcelleanlæg til den første del af vores solcelleanlæg, der skal placeres ud mod bymiljøet. Priserne pr. kWp er i rene "håndværkerudgifter", dvs. levering, montering, inkl. stillads, invertere, tagforstærkning, diverse elarbejder m.v., men uden rådgivning og administration, følgende:

Et 44 kWp anlæg med danske solcellemoduler (Gaia Solar) til 29.513 kr. pr. kWp
Et 48 kWp anlæg med kinesiske solceller (ZnShine) til 40.555 kr. pr. kWp
Et 36 kWp-anlæg med tyske Power Max-tyndfilm-solceller til 43.646 kr. pr. kWp
Et 45 kWp anlæg med schweiziske MegaSlate-solceller til 44.306 kr.pr. kWp

Alle disse solcellemoduler er TÜV-godkendte eller på anden måde kvalitetscertificerede.

Hertil skal vi i Øbro 95 lægge 680.000 kr. i rådgivning og administration, fordi vi er en bevaringsværdig ejendom, hvor det har været særligt omkostningskrævende at udvikle projektet, men hvis vi som et mere realistisk niveau regner med ca. 250.000 kr. til rådgivning (dvs. analyse og projektering af tagforstærkning, vindbelastnings-beregninger, monteringsprincip m.v.) og administration, skal der lægges 5-6.000 kr. pr. kWp oveni de ovennævnte priser, og så er vi jo langt fra de 19.000 kr./kWp.

Den tredje beregningsforudsætning, som Energistyrelsen har set bort fra, er elselskabernes planer om at at beregne sig en pris for at håndtere solcelleproduktionen i deres elnet. Der er talt om ekstra tariffer på mellem 6 og 20 øre/kWh og dermed en betydelig usikkerheds faktor, der først vil være afklaret, efter at L 86 er vedtaget i Folketinget.
Jeg sætter stor pris på Martin Lidegaards aktuelle bestræbelser på at fjerne nogle af de urimeligheder i lovgivningen, der i praksis forhindrer almene boligafdelinger i at medtage beboernes private elforbrug i nettoafregningen og dermed opnå den lovede ligestilling med andre borgere. Min frygt er, at når både SKAT og EU-Kommissionen skal indover, vil det tage ret så lang tid at få disse barrierer fjernet. Der kunne ellers nok opbygges et rimeligt marked i den almene boligsektor, der på kort sigt, dvs. inden for det næste års tid, kunne afbøde de negative effekter af den opbremsning i enfamiliehus-markedet, som L 86 utvivlsomt vil medføre.
Det er næppe realistisk at få udskudt eller ændret L 86, som et stort flertal i Folketinget bakkede op under andenbehandlingen fredag. Men jeg vil opfordre Martin Lidegaard, der ellers har vist sig som en meget visionær minister, til ikke at vente til 2015 med at evaluere effekterne. Der er brug for, at der hurtigt nedsættes en strategigruppe med relevante aktører fra forskningsmiljøer (AU, DTU og AAU), Energinet.dk, solcellebranchen, repræsentative slutbrugere m.fl., der på grundlag af data fra forskellige typer anlæg, vurderinger af solcelleproduktionens indpasning i et fremtidigt Smart Grid, følsomhedsanalyser på fremtidige markedspriser m.v. kan komme med et gennemarbejdet bud på, hvordan solenergi kan bidrage mest effektivt til et energisystem med 100 procent vedvarende energi, og hvilke virkemidler, der på den mest omkostningseffektive måde kan sikre, at solcelleudbygningen kommer til at svare til det systemmæssigt optimale.

Det er jo ikke just et sådant videns- og analysebaseret grundlag, der er brugt som afsæt for den såkaldte "strategi om solcelleanlæg", der var en del af den famøse aftale fra 15. november.

Energinet.dk kunne være en uvildig og troværdig koordinator af et sådant strategiarbejde, der bør munde ud i konkrete forslag til justering af L 86, inden det er for sent, dvs. inden den danske solcellebranche er slået tilbage til nul.

  • 0
  • 0

Hos DONG er følgede priser fundet
Gebyrer og bidrag pr. 1. januar 2012
Fjernaflæsning og timeafregning 75 kr/måned
Om det så kun gælder nye solcelleanlæg der jo skal timeafregnes eller alle solcelle anlæg finder vi vel ud af når girokortet kommer.
Men det ser da ud til at nogle ser det som et tag selv bord.

  • 0
  • 0

Der er stadig tvivl om der er et marked bagefter, da vi ikke kender størrelsen på transportafgiften, og prisen på billige statssubstituerede Kinesiske paneler efter juni 2013, da vi først får et fingerpeg om hvad EU’s undersøgelseskommission kommer frem til, til den tid. Et er dog helt sikkert, og det er at det private marked er dødt med Lidegaards sjuskede og uigennemtænkte forslag. I Solcelleforeningen har vi selv foreslået at afskrivningen skulle væk, vi har i øvrigt aldrig bedt om den selv. Vi har foreslået at den årsbaserede afregningsmodel forsatte, og at der kom en transportafgift på strømmen, som regeringen og energiselskaberne så kunne deles om. På den måde ville vi alle være nogenlunde sikre på at energiselskaberne ikke fik for meget, da det ville være regeringens provenu det så gik ud over. Denne transportafgift kunne så varieres med jævne mellemrum, efterhånden som paneler steg eller faldt. Der ville stadig være et rigtig godt incitament for borgerne på at sparre på strømmen, og ligeledes på at lægge deres forbrug i dagstimerne mens produktionen fandt sted via sparret transport afgift. Med den nye timebaserede ordning har man fuldstændig kvalt det private marked, og ingen vil skifte deres oliefyr ud med jordvarme, da jordvarmens strøm bruges om vinteren hvor solcellerne ikke laver nævneværdigt.
Lad mig mane en stor pæl gennem de ”klovners” argumenter, at os i solcellebranchen ikke har villet være med til at regulere dette marked. Jeg skrev for et år siden til alle de energipolitiske ordfører, da jeg allerede dengang forudså en overophedning, omkring problemet. Jeg fik ikke et eneste svar tilbage!!!
Jeg tror de fleste af os i solcellebranchen, er ekstraordinært kærende om vores miljø, og at det ikke bare er business for de fleste af os. Vi ved hvordan vi i kraft af nettolovgivningen og de tusindvis af danskere der har været med til at investere deres egne penge i et anlæg, har været med til at sænke CO2 udledningen drastisk. Ud af de ca. 700 anlæg som vores firma har solgt, er mindst halvdelen solgt til mennesker som kærede sig så meget om miljøet, at de accepterede et anlæg som var underdimensioneret. Dette har gjort dem til aktive sparere af energi, og gode samfundsborgere. Det er dette at Lidegaard ikke anerkender når han barberer det private marked bort med sin regnemaskine som er gået i stykker.
Han anerkender ikke hvor vigtigt det er, at få CO2’ bekæmpelsen gjort til et folkeligt projekt. Han tænker ligesom rationalisten, der siger til sin kone, at der nu er ikke tid til forspillet i den seksuelle akt mere. Det tror jeg de fleste kan forstå ikke kommer til at fungere.
Når det nu viser sig om et halvt år, at der er solgt 5 private anlæg i Danmark under den nye ordning til private, så må vi simpelthen forlange mandens hoved på et fad, og ligeledes de energipolitiske ordførere som stemmer for lovændringen. Ingen tvivl om at det er Martin Lidegaard der skal lide mest, men de andre ordførere kan altså heller ikke slippe, da de jo var informerede om at regnestykkerne ikke holdt til de 10 års tilbagebetaling for et 5,3kW anlæg som var det gennemsnit der blev brugt som eksempel. Du trækker dine kollegaer med i faldet Martin, hvis der ikke i sidste øjeblik kommer en fornuftig politikker ind fra siden og redder dig ligesom sidst du havde dit lommeleksikon oppe af lommen. Det var der hvor du febrilsk forsøgte at argumentere for at ”tilbagevirkende kraft” over 20 år ikke skulle måles i timer, men i stedet i solskindstimer, således at slutresultatet blev 10 år.

  • 0
  • 0

Der er stadig tvivl om der er et marked bagefter, da vi ikke kender størrelsen på transportafgiften

Poul.

Målet med omlægningen er jo faktisk også at dæmpe hastigheden med nye anlæg og at aftrappe det indirekte tilskud i takt med forventningen om falden priser på anlæggene.
Fint at ordningen tages op til revision med mellemrum.
En kæmpe mangel i den tidligere nettoordning, hvorfor vi nu ser en ret voldsom omlægning.
En helt nødvendig omlægning, som økonomien for staten og for samfundet simpelthen dikterede.

Jo, der er et marked for anlæg efter 1/1 2013.
Nemligt fællesanlæggene.
Alene det forhold at vi kan etablere fælles anlæg opstillet på jorden til 11.000 - 12.000 / kWpeak, fremfor tagplacerede til 18.000 og ja helt op til 30.000 som nævnt højere oppe i tråden, gør dem yderst interessante, selvom ikke en eneste kWh går til egetforbrug, men sælges til nettet til 1,45 / kWh ekskl. moms.

Med hensyn til ejerksab vil andelsejede anlæg da være en oplagt mulighed for den enkelte person at få en hel del mere du af sin investering end ved at investere i et anlæg på egen grund.

  • 0
  • 0

Med hensyn til ejerksab vil andelsejede anlæg da være en oplagt mulighed for den enkelte person at få en hel del mere du af sin investering end ved at investere i et anlæg på egen grund.

Næppe, hvis ejerskabet deles op i andele, vil skatter, afgifter og andre reguleringer formodentlig sikre at konstruktionen aldrig vil bidrage positivt til privatøkonomien.

@ Poul

For mig at se må solcellebranchen tage sig sammen, og udvikle modulløsninger, der kan løse de enkelte kunders behov, og ikke fortabe sig i det tabte marked, der lå i udearbejdende parcelhusejere og 6kWp anlæg.

Der vil stadig være et mindre marked på landet, hvor folk har mulighed for at gå off-grid, fordi der kan hentes energi fra flere kilder.

En generator, der kan forsyne en gård, koster nogle få tusinde kroner, og energien koster ikke meget mere end strømmen fra monopolet, selvom der bruges højt beskattet brændstof.

Rigtigt mange vil kunne have glæde af små anlæg, der blot kan trække minimumsforbruget eller en smule mere.

En meget stor del af Danmarks befolkning opholder sig i boligen, det meste af tiden, og vil således godt kunne bruge en pæn procentdel af strømmen fra et mellemstort anlæg.

Nu skal der satses på folk, der ikke går på arbejde, det er en socialdemokratisk regering!

  • 0
  • 0

Først ros til ministeren for at stille op til intereview i endnu et afsnit af halløj i energien.

Ministeren erkender klart, at talgrundlaget virker vanskeligt, men hans egen lommeregner bekræftede dog, at alt er iorden.

MEN hvad så med transportafgiften, som er ukendt, nå den glemmer vi.

Hvad med de faglige specifikationer, som Poul Petersen så udemærket har redegjort for, nå disse glemmer vi.

Så var nedskydningen af den overordnede strategi med bruge strømmen i base(off-peak) perioder, nå den strategi glemmer vi.

Processen bærer i den grad præg af hastværk og dårligt politisk håndværk, som ikke øger tilliden.

Men debatten afslører da lidt om den økonomiske forståelse og udregningsmetoder.

Jeg vil i den forbindelse foreslå ministeren, at der i fremtidige vindkraftprojekter gives det halve i tilskud over en dobbelt så lang periode. Det skriver Søren Lund er virkeligheden, så hvorfor ikke tilpasse sig denne. Så vil vindkraft netop få muligheden for at vise sin konkurrencekraft. Så vil vindkraftindustrien jo også bekræfte Søren Lunds antagelser, hvilket jeg personligt betvivler.

Men processen viser jo også, at der ikke er en lige tilgang for teknologierne til at opfylde de overordnede mål, som er nedbringelse af C02, forurening samt politisk uafhængighed af fossilrige stater. Her ligger nok den allerstørste udfordring.

  • 0
  • 0

Morten T skriver bl.a. "Time-afregning er et selvmål. - Hvis man havde valgt døgnafregning ville mange private solcelleejere have håndfast incitament til et investere i en el-bil"
Meget fornuftigt forslag!
Ikke alene elbiler, men også vandvarmer, køleskabe, dybfryser, varmepumpe, tørretumbler, madlavning og belysning ville (i solskin!) kunne forsynes indirekte fra solcellerne.
Men det fundamentale problem, at solcellerne sender strøm ud på nettet i solskin, mens det især hentes tilbage aften og nat, - løses jo ikke.
Så konklusioner er stadig, at solceller slet ikke egner sig til det danske elsystem.
Den bedste anvendelse er på taget af virksomheder, der bruger mest strøm i solskin. Dvs. til air-condition og til supermarkeder med kølediske.
Så den nyeste lappeløsning virker kun som begrænsning, - ikke som en kløgtig regulering.

  • 0
  • 0

Den bedste anvendelse er på taget af virksomheder, der bruger mest strøm i solskin. Dvs. til air-condition og til supermarkeder med kølediske.

Men den slags løsninger forhindres af afgiftssystemet, hvorfor vi fastholder at støtte de dårligste løsninger, som det også udledes af Lidegårds videre forklaringer i "Halløj i energien".

  • 0
  • 0

@Holger Skjerning

Men det fundamentale problem, at solcellerne sender strøm ud på nettet i solskin, mens det især hentes tilbage aften og nat, - løses jo ikke.

Det kan nemt løses ved at skrue ned for kraftværkerne i solrige perioder, og så importere billig hydro resten af døgnet, og varmeværkerne kan nok få dækket behovet for varme ved varmepaneler, f.eks med vakuumrør, dvs om sommeren, om vinteren producerer solcellerne så lidt at det heller ikke er et problem, og der overkompenserer vindmøllerne så udlandskablerne kan mættes den modsatte vej.

Det er imod enhver logik at kalde den form for aflastning af net og kraftværker for et fundamentalt problem, det er jo ikke et problem vi står med her, det er selveste løsningen.

Det forudsætter bare at vi får installeret 2-5GWp solcelle kapacitet.

  • 0
  • 0

@Holger Skjerning
Det kan nemt løses ved at skrue ned for kraftværkerne i solrige perioder, og så importere billig hydro resten af døgnet,

Eller importere billig hydro hele døgnet? Så sparer vi udgifter til solcellerne og sikkert også en masse forurening i kina.. :)

  • 0
  • 0

[quote][quote]Jeg fik ikke svar på om måleren kunne minut-afregne - så jeg prøver lige igen. Fra 12:59:00 -> 12:59:59 laver min mit VP-anlæg 59 wh - hvornår skal de være brugt, for ikke at blive betragtet som overskud-produktion ?

Jeg forstår ikke helt hvordan du kan være i tvivl. De skal være brugt inden 13:00, men det er også ok hvis du brugte dem allerede kl. 12:15 f.eks.

Så længe produktion og forbrug er i samme time, så tæller det på samme måde som sparet forbrug.[/quote]

Så prøver vi lige en gang til, Benny! Jvf dit udsagn, har du IKKE en time til at bruge strømmen du producerede kl. 12:59 - du har under et minut ...[/quote]
Strømmen man producerer fra 12:00 til 13:00 skal bruges inden for samme time. Det vil sige at man kan bruge strømmen man producerer 12:59 allerede kl. 12. Elmåleren rapporterer bare hvor meget energi der er brugt eller sendt ud på nettet inden for hver klokketime. Hvornår inden for den klokketime man bruger og producerer energien rapporterer elmåleren ikke.
Elmåleren kan slet ikke måle hvor meget strøm man producerer, men kan kun måle hvor meget strøm der løber ud og ind af huset, som er differencen mellem det brugte og producerede.
Om du bruger 0 KWh inden for en klokketime fordi du slet ingen strøm bruger og producerer eller fordi du f.eks. bruger 1 kWh fra 12:04 til 12:23 og producerer tilsvarende 1 kWh fra 12:33 - 12:1, det gør ingen forskel afregningsmæssigt. Gorsygningsselskabet registrerer kun at der er brugt 0 kWh fra 12:00 - 13:00 og aner intet om, om det er fordi du ingen strøm har brugt eller det er fordi du har produceret samme mængde strøm som du har brugt. De kan kun se differencen mellem produceret og brugt strøm inden for hver klokketime.

Det stemmer ikke overens med Lidegaards udsagn: "En helt anden kritik af solcelleaftalen har drejet sig om indførelsen af den såkaldte timeaflæsning, hvor solcelleejerne kun kan bruge elnettet som strømlager indtil en time efter, at strømmen er produceret."

Det er ikke Lidegaards udsagn, men journalistens udsagn. Lidegaards svar står i anførselstegn som citater i artiklen. Ovenstående står ikke i anførselstegn i artiklen, men er journalistens kommentarer.

  • 0
  • 0

@ Anders Jakobsen
Jeg syntes din argumentation ganske forfriskende klar. Men den er gal med denne udtalelse:

Men mere vigtigt er det, at det er fuldt ud rimeligt at sammenligne fælleskassens omkostningerne ved favorisering af en energiproduktionsmetode med favoriseringen af en anden, inklusiv den ændring i adfærd den medfører. Hvis man vil lette presset på daginstitutionerne ved at give en attraktiv forældreorlov, så er helt efter bogen også at inkludere den manglende skatteprovenu fra de forældre, der nu vælger at holde orlov, når man skal sammenligne med et alternativt forslag om f.eks. at bygge flere daginstitutioner. Derfor er det også helt efter bogen at inddrage manglende skatteprovenu, når man sammenligner udbygning af solceller med udbygning af vind.

Elafgiften er ikke det samme som indkomstskat. Den er indført for at adfærdsregulerer. Det er indkomstskatten jo netop ikke. Så hvis argumentationen ikke skal gå op i hat og briller som det ofte sker i denne debat må man skelne mellem afgifter og skatter.

Formålet med Elafgiften er ikke at forøge afgiftsprovenuet, men at mindske forureningen. Det er nok også der kæden hopper af for ministeren.
Det kan måske være svært at indse for en økonom, at alt ikke er et spørgsmål om bundlinje, men at staten faktisk ønskede at købe sig til mindre forurening, i form af en afgift og deraf følgende lavere vækst.

  • Det direkte tilskud til solceller i 2012 i form af håndværkerfradraget.
  • Afgiftsfritagelsen i nettomålerordningen er helt i tråd med formålet med afgiften.
  • Udgifter til transport af strøm; "oplagring" som det kaldes, er idag dækket af de andre forbrugere. Men altså ikke af staten som ofte hævdet.
  • Afregningsprisen er næsten uden betydning, da den normalt kun er et udtryk for at anlægget er forkert dimensioneret.
  • 0
  • 0

kan aldrig betale sig på den nye ordning. Der er alt for mange vinterdage, hvor anlægget producerer 1-2 Kw for HELE dagen, fordi der ingen sol er.

Uanset om man beregner 20% eller 40% egetforbrug i dagtimerne er disse solløse dage underskudsgivende for solcelledrift. Jeg ville aldrig nogen sinde købe solceller på de nye betingelser.

  • 0
  • 0

Preben: Afgifter kan "let" ændres, men det kan solindstrålingen ikke, og det kan forbrugsvanerne kun meget begrænset.
Benny: Det er ikke så let at skrue ned for kraftværkerne. De store er tunge at regulere, og kører dyrere, når de reguleres op og ned. Desuden er der kraftige bindinger mellem den varme, som de SKAL levere og den strøm, der stort set varierer samtidig (=bunden elproduktion).
Søren: Super god ide at importere billig hydroenergi! Dog vel ikke hele døgnet. Vi har jo en masse vindmøller, der leverer i spredt fægtning.
Fra Sverige er det dog 95% kernekraft, vi importerer, men det er lige så godt og næsten lige så billigt.
Og om reklamevideoen fra SolarEDGE: Sjovt lavet. Uden konkret indhold. Den kunne sælge køleskabe i Antarktis.

  • 0
  • 0

Det er ikke så let at skrue ned for kraftværkerne.

I flere indlæg snakkes om at skrue op / ned for kraftværkerne som følge af udbygningen med solceller. Kan vi ikke være enige om at dette faktisk ikke er det der sker.

Kraftværkerne producere hvad de nu producerer om morgenen - så stiger elforbruget og topper omkring middag hvorefter det igen falder hen mod aften og man "skruer" derfor tilsvarende op og ned for kraftværkerne for at følge forbruget (som variere kraftigt både over døgnet og over året).

Tilføjer man solceller til systemet, så begynder disse (i sommerperioden) at producere nogenlunde samtidig med at elforbruget begynder at stige om morgenen og følger herefter mere eller mindre stigning / fald i elforbruget over dagen - konsekvensen for kraftværkerne må dermed være at der skal "skrues" MINDRE op og ned for dem over døgnet end hvis der ikke var solceller i systemet.

  • 0
  • 0

Benny: Det er ikke så let at skrue ned for kraftværkerne. De store er tunge at regulere, og kører dyrere, når de reguleres op og ned

Holger.

Nu er der jo sket lidt siden du var dreng.

Vi har et stort antal decentrale kraftvarmeværker, hvor det er store gasmotorer, der leverer el og varme.

Disse har snart i mange år været på det fri elmarked og de har evnen til hurtig opstart, nedregulering, primær regulering etc.

De store gamle kulfyrede kraftværker, leverer praktisk taget ikke el mere.

Der er således indtil videre tilsyneladende tilstrækkelig elproduktionskapacitet, der kan regulere hurtigt.

At vi også har "tunge" blokke, som ikke besidder den evne er ikke ødelæggende, så længe vi har en passende balance mellem de hurtigt- og de langsomt regulerende enheder.

  • 0
  • 0

De nye regler i Danmark giver 130øre/KWh leveret fra en solcelle anlæg, og nu kan det jo være det bliver til 110øre, hvis EL selskaberne skal høste 20 i transmissions afgift.

I Italien kunne man tidligere i år få 0,47€/KWh (349øre) for strøm fra solcelle anlæg, Nu har de dog beskåret den pris med 22%, men stadig får de næsten 3 gange så meget for det som her i fattige Danmark. Samtidig laver et solcelle anlæg i Italien ca. dobbelt så meget strøm som det tilsvarende anlæg ville have gjort i Danmark, så alt i alt er det en 6 gange bedre investering.

I Italien er 3% af ELforbruget fra solceller, ikke at vi behøver at blive verdens førende sol land, men ambitionerne er helt i bund nu!

  • 0
  • 0

110 øre/kWh er da også penge.
Strøm fra svensk KK afregnes med 25 øre
Italien: Der går det sandelig fint. De er alligevel på fallittens rand.

  • 0
  • 0

I Italien er 3% af ELforbruget fra solceller, ikke at vi behøver at blive verdens førende sol land, men ambitionerne er helt i bund nu!

Solceller hører også langt mere hjemme i italien end i Danmark.

Som du selv skriver, producerer solcellerne jo dobbelt så meget som i Danmark (mener nu kun der er 50-70% mere), men endnu vigtigere: de producerer næsten ligeså meget om vinteren som om sommeren, og der er heller ikke meget forskel på det italienske elforbrug fra sommer til vinter. Fra Rom og sydefter, er elforbruget faktisk højest om sommeren, ligesom solcelleproduktionen.

Det eneste de behøver for at indpasse en meget stor andel af solcellestrøm, er lidt døgnlagring. I danmark ville det kræve sæsonlagring, hvilket er en ca 365 gange så stor og dyr udfordring.

0,4 €/kWh er dog en ekstremt høj pris at betale for strøm, og det bliver sandsynligvis reguleret ned til mere normale prisniveauer længe inden solcelleandelen bliver stor - for jeg tror næppe den almindelige italiener har hverken lyst eller råd til at betale 3 kr/kWh plus levering for strømmen.

Når den italienske stat satser så hårdt på at få solenergi kickstartet i Italien, så er det ikke ambitioner, men en ren erkendelse af at solceller og CSP bliver den vigtigste energikilde i Italien i nær fremtid.

De har jo ikke de vindresurser i det centrale middelhav, som vi har i over Nordsøen, Østersøen og det Irske Hav.

Det er kun naturligt og fornuftigt, at vindmøller installeres i stor stil i vestenvindsbæltet, mens solceller installeres i stor stil i "solcellebæltet", syd for 45. breddegrad.

  • 0
  • 0

Vi har et stort antal decentrale kraftvarmeværker, hvor det er store gasmotorer, der leverer el og varme.

Disse har snart i mange år været på det fri elmarked og de har evnen til hurtig opstart, nedregulering, primær regulering etc.

De store gamle kulfyrede kraftværker, leverer praktisk taget ikke el mere.

Det er nu en sandhed med modifikationer. 44% af vores el kom i 2011 fra kul og 22% fra naturgas.

kilde: http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

  • 0
  • 0

Det er nu en sandhed med modifikationer. 44% af vores el kom i 2011 fra kul og 22% fra naturgas

Thomas.

Det er OGSÅ korrekt.

Det jeg skrev var at KRAFTværkerne ikke leverer el.

Der hvor der stadigt bruges kul, er på centrale kraftVARMEværkerne. For eksempel Fynsværket og Studstrupværket.

Deres forbrug og produktion har over lang tid været rimeligt uændret - omend med meget store udsving fra år til år, afhængig af vejret i Norden.
Disse værker kan producere el, UDEN udtag af varme eller kraftvarme eller som varmeproduktion uden elproduktion.

Vi kan heraf se at vindkraften har udkonkurreret kraftværkerne, der har den samlede dårligste udnyttelse af brændslet, idet varme delen ikke udnyttes.
Næste skridt, som er igangsat, er at erstatte kul med biomasse på de centrale kraftVARMEværker.
Og endeligt har vi decentrale kraftvarmeværker, der for det meste er med naturgasmotorer og som primært tager sig af op- og nedregulering af elproduktionen.

  • 0
  • 0

Vi kan heraf se at vindkraften har udkonkurreret kraftværkerne, der har den samlede dårligste udnyttelse af brændslet, idet varme delen ikke udnyttes.

Det er unægtelig også en sandhed med modifikationer.
Elproduktionen fra vindmøller er prioriteret.
Så reelt er der ikke tale om konkurrance.

  • 0
  • 0

Det er unægtelig også en sandhed med modifikationer.

Elproduktionen fra vindmøller er prioriteret.

Så reelt er der ikke tale om konkurrance

Du er nu også så nøjeregnende.

Eller mener du det er ulige konkurrence. ?

  • 0
  • 0

[quote]Det er unægtelig også en sandhed med modifikationer.

Elproduktionen fra vindmøller er prioriteret.

Så reelt er der ikke tale om konkurrance

Du er nu også så nøjeregnende.

Eller mener du det er ulige konkurrence. ?

[/quote]

Det er vel et spørgsmål om konkurranceparametrene !
Miljø eller økonomi ?

  • 0
  • 0

Det er vel et spørgsmål om konkurranceparametrene !

Miljø eller økonomi ?

Korrekt.

Solceller ville jo også udkonkurrere så meget andet, hvis ikke nettomåleordningen blev ændret.
Det gør jo ikke solceller er det billigste, men det der støttes med de største beløb.

  • 0
  • 0

[quote]

Vi kan heraf se at vindkraften har udkonkurreret kraftværkerne, der har den samlede dårligste udnyttelse af brændslet, idet varme delen ikke udnyttes.

Det er unægtelig også en sandhed med modifikationer.
Elproduktionen fra vindmøller er prioriteret.
Så reelt er der ikke tale om konkurrance.[/quote]
Langt de fleste vindmøller er ude over den periode, hvor de modtager støtte.

Med marginalpriser på under 4 øre/kWh, behøves ingen priotering.

  • 0
  • 0