Energiministeren om solcelleaftale: »På et tidspunkt tvivlede jeg selv«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiministeren om solcelleaftale: »På et tidspunkt tvivlede jeg selv«

Martin Lidegaard læner sig tilbage i sin stol og slår ud med armene:

»Jeg må sige det sådan: Da bølgerne gik allerhøjest, begyndte jeg selv at tvivle på, om tallene i aftalen holdt,« siger den radikale klima-, energi- og bygningsminister.

Den omstridte solcelleaftale har været et hårdt forløb. Men den er en nødvendighed, siger ministeren. Fra at være en vedvarende energikilde, som kun fyldte forsvindende lidt i Danmarks energiforsyning, er anvendelsen af solceller eksploderet i Martin Lidegaards ministertid som følge af lukrative støtteordninger og prisfald på anlæg. Men da flere og flere hjem fik solceller og blev 'grønne', begyndte det pludselig at være en rigtig dårlig forretning for statskassen.

Da debatten om aftalen gik højest, blev ministeriet angrebet med tal fra blandt andre konsulenthuset Deloitte, der viste, at det var alt for optimistisk, når regeringen påstod, at en solcelleejer fortsat kunne tjene sit anlæg hjem på 10 år.

»Jeg endte med at gå hjem, tændte min computer, gik på solceller.dk og fandt et 5 kW-anlæg. Så sad jeg med lommeregneren fremme og lavede min egen businesscase. Og vores tal holder,« siger Martin Lidegaard, der også henviser til, at regeringen har fået udarbejdet en analyse i 2012 af Bloomberg samt har undersøgt markedsudviklingen i Tyskland og markedspriser på nettet.

»Jeg er virkelig ked af, at det budskab ikke ligefrem går igen hos folk, der sælger solceller. Og det forstår jeg egentlig ikke, for på den måde er man med til at undergrave sit eget marked,« siger Martin Lidegaard.

Så du tror, markedet for solceller nok skal overleve?

»Ja, det tror jeg virkelig. Jeg synes, at der er en række rigtig gode elementer i den aftale, vi har lavet, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til udbygningen af solceller i Danmark.«

Sol skal fylde - men ikke så meget

  • Men godtager du den præmis, at du med forslaget sætter solcellemarkedet mere i stå?*

»Selvfølgelig medfører aftalen en mindre udbygning end før, det er klart, og det er også hensigten. Sol skal fylde en pæn del, men ikke så meget som det ville komme til, hvis vi ikke lavede den her justering.«

Man må jo konstatere, at du har været minister på et tidspunkt, hvor der er sket et boom, man aldrig har set før. Er du blevet overrasket?

»Grunden til boomet har vist sig at være flere forskellige lovgivninger og et prisfald på solceller, der er tørnet sammen i en eksplosion af efterspørgsel. Under energiforliget i marts kunne vi se, hvordan markedet begyndte at tage fart, men det var ikke et område, det hastede med at behandle. Men så gik det jo amok hen over sommerferien, og min udfordring var selvfølgelig, at støttekronerne til sol skal findes og tages fra andre energiformer, der er dækket af energiforliget. For hver hundrede megawatt solceller vi knalder op, kunne jeg have fået 500 megawatt vind, og det var magtpåliggende for mig at få skabt en balancering.«

Har boomet givet dig en anden opfattelse af, hvor meget sol skal fylde i fremtiden?

»Det har det da. For bare et år siden tænkte vi, at sol kun kunne udgøre en marginal del af energiregnskabet, fordi det var for dyrt. Men med halveringen i priserne bliver sol nu tænkt ind i vores strategiske energiplanlægning for Danmark de kommende år. Da vi gik ind i 2012 sagde vores fremskrivning, at der ville være 6 mW solceller i 2020 - nu regner vi med 800 mW.«

Almene boligforeninger reddet

Et andet vigtigt mål med aftalen var at skabe bedre vilkår for almene boligforeninger. Deres økonomiske incitament til at investere i solceller skulle ligestilles med parcelhusejernes, fortalte ministeren oven på aftalen.

Men i boligforeningerne var man ikke glade. Beregninger hos brancheorganisationen Danske Almene Boliger og boligforeningen Øbro 95 viste, at boligforeningerne risikerede et millionunderskud, fordi de ikke kunne afregne forbruget i boligerne, men kun forbruget fra fællesarealet.

Men det vil ministeren nu lave om på i samarbejde med minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). For det første skal solceller med på listen over de sideordnede aktiviteter, en almennyttig boligforening må beskæftige sig med. Og for det andet skal boligforeningerne have lov til at opkræve penge for el, hvilket ikke er tilladt i dag.

Og det er både du og Carsten Hansen indstillet på at klare?

»Vi gør alt, hvad vi kan, men Skatteministeriet og EU skal også indover. Nu har vi i hvert fald identificeret, hvad der skal til. Når disse to knaster bliver ryddet af vejen, så vil almene boligforeninger været stillet fuldstændig parallelt med andre boligtyper.«

En helt anden kritik af solcelleaftalen har drejet sig om indførelsen af den såkaldte timeaflæsning, hvor solcelleejerne kun kan bruge elnettet som strømlager indtil en time efter, at strømmen er produceret. Ellers vil strømmen blive solgt som overproduktion til 1,30 kr. pr. kWh, hvor man ellers før kunne 'gemme' sin strøm året ud og dermed slippe for at betale de normale 2,20 kroner for strømmen. Med timeaflæsning tilskyndes solcelleejerne til at bruge strømmen i dagtimerne, men det går stik mod Klima-, Energi og Bygningsministeriets egne anbefalinger for et fremtidigt smart grid, hvor man skal få danskerne til at bruge mere strøm om natten.

Hvorfor opfordrer I til forbrug i dagtimerne, hvor kulkraftværkerne producerer for fulde omdrejninger?

»Man må blankt erkende, at hvis vi alene ville have en smart grid-løsning, så skulle vi vælge en løsning, hvor støtten fuldstændig afspejler prisen på el over døgnet, så forbruget ville tilpasse sig prisen på markedet. Det er korrekt, at vi nu giver solcelleejerne et incitament til at forbruge el, når de laver det. Og det er i dagtimerne under peak,« siger ministeren og peger på to andre centrale hensyn:

Det ene handlede om at lave en timebaseret ordning. Ifølge ministeren var det faktisk et smart grid-hensyn, da det er bedre for nettet, hvis solcelleejerne bruger det så lidt som muligt til lagring og derfor forbruger strøm, mens det bliver produceret.

Det andet handlede om at bevare ideen i nettomålerordningen. Folk var blevet glade for ordningen, som var letforståelig, idet nettet var solcelleejerens strømlager. Derfor blev ordningen bevaret, men altså kun med mulighed for timeafregning.

»Solcellepakken som sådan er jeg glad for. Den grundlæggende arkitektur er jeg glad for, og jeg er især glad for, at alle boligformer kommer til at være med. Men i 2015 kan det være, noget skal skrues op eller ned. Det kan også være, det sker før, men for øjeblikket er jeg ret tilfreds med aftalen,« siger Martin Lidegaard.

Fakta:

Sagen kort

Solcellemarkedet eksploderede i løbet af sommeren på grund af faldende priser på solceller og favorable støtteordninger. Efter lange forhandlinger kunne klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) 15. november præsentere et bredt forlig om en ny solcelleaftale. Blandt ændringerne er:

Den producerede el skal hos private bruges inden en time. Overproduktionen bliver automatisk solgt til nettet.

Det erhvervsmæssige skattefradrag for private afskaffes.

For fællesanlæg forbedres forholdene væsentligt. Fra et sådant anlæg sælges hele produktionen til en afregningspris, der er mere end fordoblet ift. den nuværende ordning.

Kilde: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten