Trods historisk høje priser på elektricitet og usikkerheder omkring gasleverancer er Danmark energiforsyningssituation overordnet stabil.
Men krigen i Ukraine og mindre gas til Europa kan i samspil med kolde og vindstille vintre betyde, at virksomheder må undvære gas, og at borgere rammes af strømafbrydelser i de kommende år.
Det fremgår af en orientering fra klima- energi og forsyningsminister, Lars Aagaard (M) til Folketinget, som gør status over Danmarks energiforsyningssikkerhed.
Ingeniøren giver dig her overblikket og de vigtigste pointer fra orienteringen:
Gassen flyder fortsat til Danmark, og forbruget har i 2022 været lavere end tidligere og cirka 19 procent mindre end forventet.
Gaslagrene er på nuværende tidspunkt omkring 75 procent fyldte, »hvilket er højt for årstiden«.
Alligevel er Danmark stadig i ‘Early Warning’ i gasberedskabet, der er første trin ud af tre for risikoen for at mangle gas.
Selvom gasprisen nu ligger lavere end i august, ligger den »stadig relativt højt sammenlignet med historiske energipriser«.
»Det er således stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre sig,« skriver Lars Aagaard.
Han ridser et eksempel op, hvor gasleverancerne stopper, og Danmark trækker gas fra lagrene og fra biogasanlæggene. De producerede i 2022 nok opgraderet biogas til at dække over 33 procent af det danske gasforbrug.
»I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra Tyskland eller Baltic Pipe fra Nordsøen, er der med den nuværende lagerfyldning tilstrækkeligt gas til at dække det danske og svenske forbrug i ca. tre normale vintermåneder under forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion.«
Hertil tilføjes, at det blot er et teknisk eksempel, og at gassen ikke nødvendigvis forbeholdes danskerne, da gassen handles på det liberaliserede gasmarked i EU.
Det betyder, at gassen frit flyder derhen, hvor den sælges til højestbydende.
Hvis Danmark næste vinter løber ind i gasmangel, findes der en liste over virksomheder, der må undvære. Det er de såkaldte ikke-beskyttede kunder, som der også henvises til i orienteringen.
»Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (virksomheder med stort gasforbrug), kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospitaler, m.fl.) forsynes længere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbruget, som bl.a. påvirkes af de aktuelle priser og temperaturforhold,« fremgår det af orienteringen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren gør også status på oliemarkedet, efter EU har indført sanktioner mod og prisloft på olieprodukter fra Rusland.
Her nævnes det, at »der er bekymring på verdensmarkedet for yderligere pres på oliemarkedet, herunder særligt på diesel« efter sanktionerne.
»Den største bekymring går for nuværende på, om de russiske olieprodukter finder nye markeder og hvordan Rusland generelt agerer på oliemarkedet, som krigen i Ukraine fortsætter,« fremgår det af orienteringen. Der henvises til, at Rusland 25. februar lukkede for forsyningerne af råolie til Polen via Druzhba-rørledningen.
»Afbrydelsen kom dagen efter, Polen leverede de første Leopard-tanks til Ukraine. Polen får ca. 10 procent af sin råolie via Druzhba-rørledningen,« skriver klima-, energi- og forsyningsministeren og tilføjer, at afbrydelsen dog ikke har betydning for det europæiske diesel- og benzinmarked.
I første halvdel af 2023 lader det da også til, at udbuddet af olie på verdensplan overstiger efterspørgslen.
I Danmark ligger olieberedskabslagrene inde med olie nok til at dække 81 dages gennemsnitligt forbrug. Hertil kommer olieselskabernes egne kommercielle olielagre, noterer klima-, energi- og forsyningsministeren og tilføjer, at Energistyrelsen følger udviklingen i olieforsyningen tæt.
Elforsyningssituationen er fortsat så stabil i Danmark, at der ikke forventes planlagte strømafbrydelser af forbrugere som følge af effektmangel, der dækker over utilstrækkelig elforsyning til at efterkomme efterspørgslen.
Elforsyningssituationen risikerer dog at ændre sig, da der er »betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kommende vintre, ligesom vejrforhold og udetid på kraftværker vil have stor betydning for, om der vil være tilstrækkelig effekt«.
På grund af de begrænsede gasleverancer til Europa, risikerer Danmark at mangle strøm, hvis flere uheldige forhold - heriblandt at vintrene bliver koldere end normalt, og der opstår lange vindstille perioder - rammer på samme tidspunkt.
»Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsaget til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder,« fremgår det af orienteringen.
