Energiminister: Jeg vil selv teste, om biomasse virkelig er billigst
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiminister: Jeg vil selv teste, om biomasse virkelig er billigst

Den radikale klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, erkender, at det er et problem, når varmepumperne i fjernvarmesystemet ikke vinder frem, og at varmepumperne har svært ved at konkurrere med biomasse på prisen.

Alligevel vil han ikke være med til at gøre noget ved forholdene, før hans nye varmepumpe-rejsehold med tilhørende 55 mio. i støttekroner til store varmepumpe-projekter selv har dokumenteret, at varmepumperne virkeligt taber til biomassen:

»Vi skal bruge demonstrationsprojekterne og driftsregnskaber herfra til at skaffe valide data, der dokumenterer, at biomassen favoriseres frem for varmepumper. Dermed kan vi få et reelt politisk grundlag at handle på,« siger han i en kommentar til Ingeniørens artikler, der fortæller, hvordan brugen af biomasse i fjernvarmen og private hjem buldrer derudad og spærrer for udnyttelse af vindkraften gennem varmepumper.

Læs også: Importerede træpiller giver vindenergien baghjul

Ministeren vil heller ikke umiddelbart købe fjernvarmeselskabernes forslag om at fjerne nogle af afgifterne i forbindelse med varmepumperne - og så bare sige, at problemet er løst:

»Jeg er selv nødt til at undersøge den påstand,« siger han og henviser til en kommende tilskuds-afgiftsanalyse, som skal levere grundlaget for en tilbundsgående ændring af både støtte- og afgiftsystemet. Herunder dilemmaet omkring den afgiftsfri biomasse.

Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug

Det har jo været kendt i flere år, at varmepumperne ikke kunne betale sig i fjernvarmen. Risikerer du ikke, at løbet er kørt og biomasseinvesteringerne gjort, når I først skal vente på analyser med videre?

»Jeg er interesseret i, at vi får lavet systemet ordentligt om, så det favoriserer el til opvarmning. At der i mellemtiden kommer en god portion biomasse ind systemet, har jeg slet ingen problemer med«, siger han.

Også anvendelse af afgiftsfri biomasse i private hjem er accellereret de seneste år som erstatning for oliefyret, og udviklingen ser ud til at fortsætte, hvis ikke afgiftssystemet ændres.

Læs også: Danskerne erstatter olie med træpiller

Ifølge tal fra Energinet.dk står der i dag 173.000 træpillefyr i danske hjem og bare 50.000 væskebårne varmepumper. Kigger man 20 år frem i tiden, vil træpillefyrenes antal stige til 348.000, mens der blot vil være 70.000 varmepumper i 2035.

Til det siger den radikale minister, at der ifølge hans oplysninger stadig bliver investeret mange penge i varmepumperne hos private, og at der sidste år blev etableret cirka lige mange træpillefyr og varmepumper:

»Jeg vil selvfølgelig foretrække, at vi får elektrificeret så meget af varmesektoren som muligt. Og derfor skal vi også kigge på vilkårene for de private forbrugere, når vi drøfter spørgsmålet efter tilskuds-afgiftsanalysen,« siger han.

Han tilføjer, at det også er vigtigt at få lavet systemet om i et tempo, hvor folk ikke bliver taget på sengen med investeringer, de har foretaget i tiltro til det eksisterende afgiftssystem:

»Det er godt, at folk i dag kan investere i træpillefyr, som jo ikke skader miljøet,« siger han.

Ministeren erkender dog, at de decentrale kraftvarmeværker har et helt berettiget og nødvendigt behov for en hurtig afklaring af de fremtidige vilkår, da de står over for at skulle miste et betydende tilskud – det såkaldte grundbeløb - med udgangen af 2018:

»Jeg kan desværre ikke love dem noget om, hvor sagen ender. Kun at tilskuddet helt sikkert forsvinder,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • fordi biomassen netop er beregnet til at blive udnyttet intelligent til højeffektiv elproduktion eller opgraderet til gas i de scenarier, som ministerens egen styrelse arbejder med.

»Det gør ikke ondt på mig hver gang et fjernvarmeværk investerer i biomasse«, siger ministeren

Det burde det måske gøre, for når der bygges det ene biomasse varmeværk efter det andet - herunder også "varmekraftværker" på under 30 - 35% net elvirkningsgrad, så låses biomasseanvendelsen fast i teknologier, som ikke passer ind i de fremtidige strategier, fordi disse værker også står om 20 - 30 år og derved binder biomasse ressourcerne.

  • 13
  • 1

Det burde det måske gøre, for når der bygges det ene biomasse varmeværk efter det andet - herunder også "varmekraftværker" på under 30 - 35% net elvirkningsgrad, så låses biomasseanvendelsen fast i teknologier, som ikke passer ind i de fremtidige strategier, fordi disse værker også står om 20 - 30 år og derved binder biomasse ressourcerne.

Det er måske ikke så galt. En normal design levetid for en fliskedel er ikke længere end 20-30 år - måske endda kortere.
Og biomasse er jo kun tænkt som en "overgangsfase" i de fleste planlægsningsværktøjer og planer.
Det bekymrer mig mere, at ministeren udtaler "nu vil han selv undersøge det"
Mig bekendt er han uddannet journalist ! Må vi venligst få en ingeniør

  • 8
  • 0

Realiteten er at biokedel-projekter p.t. drøner igennem i landets varmeforsyningsselskaber.
Projekterne er ikke billige (vel omkring 15 kkr/kW), så når først den investering er besluttet vil der reelt være lukket for nye investeringer i de pågældende selskaber inden for en overskuelig fremtid.

Konsekvensen er, at vi i samme fremtid bindes til systemer med en elendig brændselsudnyttelse og forøget CO2-emission.
Det sidste kan eksemplificeres med energistyrelsens egne referenceværdier til beregning af CO2-skyggepriser for mølleparker m.m, hvor el-referencen er 763,5 g/kWh, svarende til kulkondens. Værdien forventes uændret mindst 10 år frem(!)
Anvendt på et naturgasfyret kraftvarmeværk vil samme reference give NEGATIV emission fra varmeproduktionen svarende til et sted mellem -200g/kWh og -300g/kWh. Dvs. når varme fra kraftvarmeværkerne ved grundbeløbets bortfald erstattes med varme fra biokedler vil emissionen stige tilsvarende.

Men pyt: Når først de decentrale kraftvarmeværker er ryddet af vejen kan Dong & Co få lejlighed til at løse problemerne ved at fortsætte med kulkondens - og måske endda opstille nogle billige gasturbine-peakers. De har godt nok elendige virkningsgrader, men Dong skal jo nok få pengene hjem..

  • 4
  • 4

Realiteten er at biokedel-projekter p.t. drøner igennem i landets varmeforsyningsselskaber.
Projekterne er ikke billige (vel omkring 15 kkr/kW), så når først den investering er besluttet vil der reelt være lukket for nye investeringer i de pågældende selskaber inden for en overskuelig fremtid.


Min pointe ovenfor! - altså ikke at båndlægge biomassen i en lang række biomasse varmeværker.

Det kunne være fornuftigt at forlænge "driftsstøtten" til naturgas kraftvarmeværkerne frem til 2025, istedet for at båndlægge al biomassen til varmeværker eller lavtydende kraftvarme do. Specielt kraftvarmeværkerne vil også være i drift i 2050. Varmekedlerne vil begynde at fase ud fra 2035. (til Jakob)

Den med DONG og den sorte kulkondens - det er ikke en god historie at bringe og den har meget lidt hold i virkeligheden!

  • 2
  • 0

Det eneste de skiftende regeringer har respekt for er et fald i indbetalte afgifter. Derfor er det bydende nødvendigt for ministeren at jager fjernvarmeværker i retning af varmepumper, eller lade dem forblive på gas. For han ved godt at det stadig ikke er muligt at skifte fra kraftvarme til kun varme.
Samtidig er fjernvarmen så elendig til at fortælle deres kunder hvad det egentlig koster at de stemmer de samme tosser ind gang på gang.

Jeg tror de fleste varmeværker har lært den lektie. at hvis en politikker siger: gå til venstre, vil de alle i samlet flok spurte til højre.
Det er kun 20 år siden de var ude og sælge gas.

  • 9
  • 0

"Den med DONG og den sorte kulkondens - det er ikke en god historie at bringe og den har meget lidt hold i virkeligheden!"
Det har den skam iflg. energistyrelsens statistikker, og den vil få endnu større betydning i virkeligheden når de decentrale værker forsvinder ved grundbeløbets bortfald. Skiftet fra fast treleds-afregning til grundbeløb gav en kraftig forøgelse af den kulbaserede produktion, nu får vi så afvikling af grundbeløbet med tilhørende eliminering af den uønskede konkurrence fra de decentrale værker. Ringen er sluttet, effektreguleringen forbliver kulkondens, Dong har sejret, mens miljø og borgere har tabt.

At en lille håndfuld centrale værker begynder at køre varmebunden elproduktion på træpiller vil ikke ændre en bønne ved det forhold. Her er økonomien fuldstændigt bundet op på elproduktions-tilskud og afgiftsfritagelser, og det vil derfor være selskabsøkonomisk attraktivt at køre med elproduktion selvom elpriserne er i bund. En sikker konsekvens vil derfor være øget tilskudsbehov til de møller, der kører på garantipris - og hvem skal så betale?

  • 4
  • 1

At en lille håndfuld centrale værker begynder at køre varmebunden elproduktion på træpiller vil ikke ændre en bønne ved det forhold

En lille? Nævn mig de DONG værker som kører kul om et år, samt størrelsen af disse.

Bortset fra det, så har vi kun den siddende energiministers ord på, at grundtariffen falder helt bort. Der er, som du skriver, mange fornuftige gasfyrede kraftvarmeanlæg - og i særklasse en række CC anlæg, som med lidt tilskud/forlængelse af grundtariffen kunne køre videre. Måske har Energinet.dk en god betaling for reserve, rådigheds og spidslast i ærmet senere i år, så en række af disse værker vil stå fuldt standby til dækning disse behov i en længere årrække - måske helt frem til 2035.

Det vil der være god mening i.

  • 1
  • 0

"Energiminister: Jeg vil selv teste, om biomasse virkelig er billigst"
Bliver forsøget lagt op på nettet, for alle at se? Eller får f.eks. ing.dk eksklusiv adgang til optagelserne, så vi kan se dem her?
- tøhø!

  • 6
  • 0

Ålborgværket reklamerer da fortsat med "Kulfyring med ren samvittighed", og inden for mit eget forsyningssystem har Studstrupværket forbeholdt sig ret til fortsat elproduktion på kulbasis. Det sidste vil med garanti være som kondens, idet varmeproduktionen til byen skal være "grøn", dvs. på træpiller.
Mon ikke man kan finde flere eksempler på den slags? Systemet skal jo fungere!

  • 2
  • 0

»Jeg er interesseret i, at vi får lavet systemet ordentligt om, så det favoriserer el til opvarmning. At der i mellemtiden kommer en god portion biomasse ind systemet, har jeg slet ingen problemer med«

Smart, få folk/virksomheder til at investere langsigtet i biomasse-anlæg, som er mere miljørigtigt end oliefyr, og så kan man - når tilstrækkeligt mange anlæg er blevet installeret - elegant indføre afgift på afbrænding af biomasse, som så bruges til at finansiere tilskud til varmepumperne. For pengene skal jo kradses ind.

Måske de venter med at for-fordele varmepumper indtil en ny lovende teknologi viser sig, og så forsøger de at få folk over på varmepumper, som så skal finansiere næste bølge via en "jordafkølingsafgift". For pengene skal jo kradses ind.

Det er nok slet ikke så let at føre miljøpolitik, når det i virkeligheden ikke er miljø, der er det vigtigste punkt på dagsordenen.

  • 4
  • 0

Det er måske ikke så galt. En normal design levetid for en fliskedel er ikke længere end 20-30 år - måske endda kortere.
Og biomasse er jo kun tænkt som en "overgangsfase" i de fleste planlægsningsværktøjer og planer.

Ja i følge varmeplanerne som skal gælde i 2050 så opererer man da med at brænde exorbitante mængder biomasse af herunder affald. Meget af det man foreslår, er hægtet op på enorme og urealistiske energibesparelser i varmesektoren.

Ålborg Professoren Henrik Lund har fremført at boligmassen energiforbrug fra 80'erne til i dag er reduceret med 17 %. Varmeplan Danmark forudsætter at vi med udgangspunkt i det energiforbrug vi har i dag skal reducerer det med 50 % inden 2050. Eller total urealistisk.

  • 1
  • 4

Ålborg Professoren Henrik Lund har fremført at boligmassen energiforbrug fra 80'erne til i dag er reduceret med 17 %. Varmeplan Danmark forudsætter at vi med udgangspunkt i det energiforbrug vi har i dag skal reducerer det med 50 % inden 2050. Eller total urealistisk.

Det er igen en af Niels Hansens fantasier. Tidligere har han jo indrømmet ikke at have læst hverken det ene eller det andet.
Energistyrelsens (COWI) seneste rapport fra januar 2014 regner med en varme- besparelse på 0,75 % pr. år i eksisterende bygninger.

  • 2
  • 0

Forkert.
Det er alle andre, der finansierer afgiftsfritagelsen for biomasse, og det er samme afgiftsfritagelse der forårsager den igangværende "boble".
Der er vist ingen, der drømmer om afgiftsfritagelse for varmepumperne, her går ønskerne på en afgiftslettelse. Tilsvarende gælder for kraftvarmeværkerne, der betaler en urimeligt høj afgift af deres varmeproduktion.

  • 2
  • 0

SÅ kan du jo lytte til en anden fantast som mener det er 17 %, det tager godt nok en time at se videoen igennem se http://danfoss.viidea.net/ttc3_lund_heat_r...

Jeg er overbevist om at den største (og eneste) fantast er Niels Hansen.
Men her er dokumentation for at Der regnes med en årlig varmebesparelse på 0,75 % pr. år. Varmebehovet vil således blive reduceret med 5,25 % i 2020 i forhold til 2013 og 16,50 % i 2035 i for- hold til 2013.
Se side 12
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/under...

  • 1
  • 1

Varmebehovet vil således blive reduceret med 5,25 % i 2020 i forhold til 2013 og 16,50 % i 2035 i for- hold til 2013.

@Jakob

Jeg kan ikke se hvad det har med at gøre at jeg er fantast, at Henrik Lund AUC fremfører at varmebehovet siden 80'erne er reduceret med 17 % i boligmassen.

Men det du og COWI nu fremfører det er at forfatterne til Varmeplan Danmark er fantaster se http://www.energiprincip.eu/download/almen... For i planen forudsættes det at varmebehovet reduceres til 50 % i 2050 i forhold til 2010.

  • 1
  • 2

Tilsvarende gælder for kraftvarmeværkerne, der betaler en urimeligt høj afgift af deres varmeproduktion.

En naturgasbruger der bruger 18.000 Kwh varme årligt skal bruge 1635 m3 gas. Gasprisen sammensætning se https://gassalg.dk/gaspriser/prisenssammen... gas og co2-afgiften er samlet 2,58 kr/m3 så den samlede afgiftsbetaling er 4230 kr.

Kraftvarmeværkerne skal betale det samme i afgift og så har de gassen billigere end det individuelle gasfyr.

Hvis ikke fjernvarmeværket kan betale en så lille afgift så er der da noget galt.

  • 1
  • 2

Ålborgværket reklamerer da fortsat med "Kulfyring med ren samvittighed", og inden for mit eget forsyningssystem har Studstrupværket forbeholdt sig ret til fortsat elproduktion på kulbasis

Ikke for at være pedant - men Nordjyllandsværket er ikke ejet af DONG og Vattenfall vil gerne sælge det - men der er ingen umiddelbare købere - læs kommunernen omkring er åbenbart ikke interesserede, så enden på det kan være, at værket lukker, fordi varmeaftagerne vil noget andet.

Studstrupværket bliver konverteret til træpiller, men den type værker kan i princippet altid gå tilbage til kul - det er der bare ingen der rigtig har fantasi til.

Du skulle have nænvt Vestkraftværket i Esbjerg, en enkelt blok i Kalundborg. Sidstnævnte bliver måske også konverteret til biomasse til de lokale behov.

Kul er virklig på vej ud!

  • 2
  • 0

Forkert.
Det er alle andre, der finansierer afgiftsfritagelsen for biomasse, og det er samme afgiftsfritagelse der forårsager den igangværende "boble".

Det understreger jo netop min pointe. :) I øjeblikket er det "Advantage Biomasse", hvilket skaber en politisk bestemt boble, men min forudsigelse/forventning er jo netop at man presser en masse private investeringer over på biomasse nu og i den nærmeste fremtid, som man senere kan afgiftlægge til at finansiere f.eks. eldrevne varmepumper, når en kommision om nogle år finder ud af at det er dén retning vi bør gå. Så kan man give en politisk fordel til en "ny" teknologi, som så skaber en ny boble. Det lader til at staten ikke har råd til at fremme én teknologi uden samtidig at malke en anden.

  • 1
  • 0

Installer solceller og en varmepumpe i privaten først (for egen regning)
Lad os høre erfaringerne der om 5 år, så kan vi tale sammen.
Forbindelsen til det offentlige net skal selvfølgelig cuttes.

  • 1
  • 0

Citat: "Jeg vil selv teste, om biomasse virkelig er billigst"

Med alt det l**t den minister laver, vil han utvivlsomt komme frem til biomasse er billigt :-)

  • 0
  • 0

Ikke for at være pedant - men Nordjyllandsværket er ikke ejet af DONG og Vattenfall vil gerne sælge det - men der er ingen umiddelbare købere - læs kommunernen omkring er åbenbart ikke interesserede, så enden på det kan være, at værket lukker, fordi varmeaftagerne vil noget andet.

Den eneste relevante kommune her er vist Aalborg Kommune. Fandt faktisk lige den her nyhed om at de tænker over sagen:

http://www.energy-supply.dk/article/view/2...

Ud fra varmeplanen for kommunen lyder det som om man stadig satser på fjernvarme som i øvrigt er ret billigt i Aalborg. Men ja, kuldyngernes tid på havnen foran værket er vist talte - så vidt jeg har forstået, skal de væk inden 2030.

  • 1
  • 0

Rasmus får et meget interessant hus med alt det han selv vil undersøge.
Der bliver installeret oliefyr, gasfyr, pillefyr, fjernvarme, varmepumpe, og formodentlig både solceller og solpaneler plus et par vindmøller og måske også en stenovn. Derudover er der også nogle vinduer, og efterisolering og intelligente elmålere, og måske elbiler og batterier skulle med.
Ministeren ligger ikke på den lade side kan man forstå.

Nu skal han lige passe på med hvilket varmeforbrug han beregner det ud fra.
For BR 2020 regnes fjernvarme kun med en faktor 0,6, men det betyder jo ikke at huset kun bruger 0,6 gange det reelle forbrug. Huset skal stadig betale den virkelige varme.
Ingen huse bliver bedre isolerede af at gå fra elvarme til fjernvarme.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten