Den radikale klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, erkender, at det er et problem, når varmepumperne i fjernvarmesystemet ikke vinder frem, og at varmepumperne har svært ved at konkurrere med biomasse på prisen.
Alligevel vil han ikke være med til at gøre noget ved forholdene, før hans nye varmepumpe-rejsehold med tilhørende 55 mio. i støttekroner til store varmepumpe-projekter selv har dokumenteret, at varmepumperne virkeligt taber til biomassen:
»Vi skal bruge demonstrationsprojekterne og driftsregnskaber herfra til at skaffe valide data, der dokumenterer, at biomassen favoriseres frem for varmepumper. Dermed kan vi få et reelt politisk grundlag at handle på,« siger han i en kommentar til Ingeniørens artikler, der fortæller, hvordan brugen af biomasse i fjernvarmen og private hjem buldrer derudad og spærrer for udnyttelse af vindkraften gennem varmepumper.
Læs også: Importerede træpiller giver vindenergien baghjul
Ministeren vil heller ikke umiddelbart købe fjernvarmeselskabernes forslag om at fjerne nogle af afgifterne i forbindelse med varmepumperne - og så bare sige, at problemet er løst:
»Jeg er selv nødt til at undersøge den påstand,« siger han og henviser til en kommende tilskuds-afgiftsanalyse, som skal levere grundlaget for en tilbundsgående ændring af både støtte- og afgiftsystemet. Herunder dilemmaet omkring den afgiftsfri biomasse.
Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug
Det har jo været kendt i flere år, at varmepumperne ikke kunne betale sig i fjernvarmen. Risikerer du ikke, at løbet er kørt og biomasseinvesteringerne gjort, når I først skal vente på analyser med videre?
»Jeg er interesseret i, at vi får lavet systemet ordentligt om, så det favoriserer el til opvarmning. At der i mellemtiden kommer en god portion biomasse ind systemet, har jeg slet ingen problemer med«, siger han.
Også anvendelse af afgiftsfri biomasse i private hjem er accellereret de seneste år som erstatning for oliefyret, og udviklingen ser ud til at fortsætte, hvis ikke afgiftssystemet ændres.
Læs også: Danskerne erstatter olie med træpiller
Ifølge tal fra Energinet.dk står der i dag 173.000 træpillefyr i danske hjem og bare 50.000 væskebårne varmepumper. Kigger man 20 år frem i tiden, vil træpillefyrenes antal stige til 348.000, mens der blot vil være 70.000 varmepumper i 2035.
Til det siger den radikale minister, at der ifølge hans oplysninger stadig bliver investeret mange penge i varmepumperne hos private, og at der sidste år blev etableret cirka lige mange træpillefyr og varmepumper:
»Jeg vil selvfølgelig foretrække, at vi får elektrificeret så meget af varmesektoren som muligt. Og derfor skal vi også kigge på vilkårene for de private forbrugere, når vi drøfter spørgsmålet efter tilskuds-afgiftsanalysen,« siger han.
Han tilføjer, at det også er vigtigt at få lavet systemet om i et tempo, hvor folk ikke bliver taget på sengen med investeringer, de har foretaget i tiltro til det eksisterende afgiftssystem:
»Det er godt, at folk i dag kan investere i træpillefyr, som jo ikke skader miljøet,« siger han.
Ministeren erkender dog, at de decentrale kraftvarmeværker har et helt berettiget og nødvendigt behov for en hurtig afklaring af de fremtidige vilkår, da de står over for at skulle miste et betydende tilskud – det såkaldte grundbeløb - med udgangen af 2018:
»Jeg kan desværre ikke love dem noget om, hvor sagen ender. Kun at tilskuddet helt sikkert forsvinder,« siger han.
