Energimastodonter: Sæt fokus på energibesparelser frem for VE
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energimastodonter: Sæt fokus på energibesparelser frem for VE

Illustration: Danfoss

Fire af de største danske virksomheder med energiprodukter på hylderne er nu gået sammen om at slå et slag for at få sat energibesparelser eller energieffektivitet på dagsordenen i en kommende energiaftale.

De fire store er Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, og sammen lancerer de en ny interesseorganisation med navnet Synergi.

Læs også: Danfoss: »Vores skrækscenarie er et ukonkret og smalt energiforlig«

»Mere effektiv og klog udnyttelse af den energi, der allerede produceres, er ifølge flere internationale analyser essentielt for at begrænse de samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med omlægningen af vores energikilder. I dag høster Danmark ikke nok af de økonomiske gevinster, der er ved at udnytte energien bedre,« skriver de fire i en pressemeddelelse om baggrunden for etablering af den nye interesseorganisation.

Øget energiforbrug koster

Kim Fausing, koncernchef og CEO i Danfoss og medstifter af Synergi, uddyber samme sted:

Læs også: Markante fagfolk til politikerne: Her er vejen til smarte energiafgifter

»Al energi koster penge at producere – også den grønne. Hver gang vi øger energiforbruget, må vi som samfund investere store beløb i infrastruktur og systemer, der kan lagre, transportere og transformere energien. Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark får nogle mål for, hvordan vi bruger energien mest effektivt, så danskerne ikke ender med at betale en unødigt stor regning for den grønne omstilling,« siger han.

Læs også: Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling

Ifølge Jyllands-Posten skal den nye organisation ses som et udtryk for, at de fire store har vendt Dansk Industri ryggen, men det afviser pressechef i Danfoss Mikkel Thrane:

»Vi arbejder meget tæt sammen med Dansk Industri omkring et mere ambitiøst energisparemål,« siger han.

Samme sparemål som DI

Konkret foreslår Synergi også præcis det samme mål for energieffektivitet som Dansk Industri gør - nemlig at vi skal spare 9 PJ om året.

Læs også: ANALYSE: Lobby-giganter strides om bygningers rolle i nyt energiforlig

Tallet relaterer sig til et mål om, at Danmark skal reducere sit endelige energiforbrug - minus i transportsektoren - med 30 pct. i 2030 set i forhold til 2005-forbruget.

Ifølge Jyllands-Posten vil den nye organisation gerne spille med lige så store muskler som interesseorganisationen Dansk Energi, der repræsenteret energiselskabernes interesser.

»Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er et modsvar til dem. Det er et initiativ, der skal sørge for, at energieffektivitet får den stemme, som den har brug for i debatten,« forklarer Kim Fausing til avisen.

Læs også: Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

Dansk Energi har meget kraftigt fokus på en markant sænkelse af elafgiften og har flere gange meldt ud, at der skal gøres op med dogmet om, at der skal spares på energien uanset energikilde og tidspunkt.

Konkret mener Dansk Energi, at en årlig besparelse på 5,8 PJ er et rigtigt niveau.

Læs også: Brancheforening: Skrækscenariet om elvarme holder ikke

Den nye interessorganisations hjemmeside går i luften tirsdag på www.synergiorg.dk.

Forhåbentlig vil dette initiativ også bevirke at Dansk Energi mere klart fremstår som en interesseorganisation, hvis primære interesse er at sælge mere strøm. Dette enkle forhold synes ganske mange politikere ikke at være helt opmærksomme på.

  • 6
  • 1

Jeg synes, at den nye interesseorganisation "lyder" mere fornuftig end de fleste, men tænker ikke så mange konspiratoriske tanker om bl.a. Dansk Energi i denne forbindelse. De fleste politikere forstår forhåbentlig, hvorfor interesseorganisationerne kaldes interesseorganisationer, og at alt det gode, der bydes ind med, bør holdes op imod teknisk mulige alternativer og herunder hensigtsmæssige kombinationer.

Da det er umuligt at gøre dette på en ordentlig måde baseret på forhåndsopfattelser og hovedregning, bør politikerne lytte mindst lige så meget til scenarieanalytikerne, der så til gengæld bør opdatere hyppigere og lægge sig grundigt i selen for at huske alle relevante teknologier og at afspejle disses samfundsøkonomiske omkostninger på konsistent og således "retfærdig" måde.

Desværre kommer min egen " kæphest" (=næringsstof-+biokoks-recirkulerende termisk lavtemperaturforgasning af fyringsteknisk og/eller lavværdige indenlandske brændsler til effektiv og regulerbar kraftvarme) ikke i betragtning ved Balmorel-modellering, fordi den stadig ikke optræder på tilgængelig måde i Energistyrelsens teknologikatalog.

En anden grund til at tage scenarieanalytikernes resultater med et gran salt er, at man ikke (ligesom Trump :-)) tillader sig selv at regne nationalt, -f.eks. at foretrække indenlandske brændsler frem for udenlandske. Men hvad så med emissionerne af stærke klimagasser fra udspredte/efterladte organiske restprodukter som halm, biogasrestfibre og spildevandsslam, når CO2-reduktionsmålene er nationale? - Og hvad med værdien af effektiv termisk oprensning af plast- m.m. -holdige restproduktstrømme, behovet for regional omfordeling af fosfor og afsætningsmuligheder for f.eks. halmleverandører i økonomiske yderområder?

Jeg hører selvfølgelig gerne, hvis der er der noget jeg overser eller har misforstået.

  • 5
  • 0

Jeg kunne bringe mit hus op til dagens standard mht. til energibesparelser ved at investere ca. 250. 000 kr.
Den årlige besparelse, højt regnet halvdelen af varmeforbruget, svarende til ca. 6000 kr/år.

Beløbet vil ikke engang kunne dække forrentningen af investeringen. Rock-wool, Velux, Danfoss og Grundfos kan rende og hoppe.

  • 7
  • 7

Det er nok desværre dagen i en nøddeskal at der ikke er samme økonomi for forbrugere og samfund ved besparelser som der er stedse billigere VE.

Lex Rockwool betinger reelt alt for voldsom isolering og vinduer forringer drastisk udsigten ved at ødelægge naturens farver til fordel for en marginal besparelse.

På samme måde giver kraftvarme mindre og mindre mening og energibeskatning skaber voldsomme samfundsøkonomiske tab og ringere miljø.

  • 6
  • 5

Hvorfor fremgår dette ikke af elregningen? Og hvorfor er elforbruget i de sidste 15-20 år faldet fra ca. 745 til ca. 680 watt per dansker, når det nu er så godt med billig VE?

Til sammenligning er det svenske elforbrug ca. 1700 watt/person.

  • 2
  • 4

@ Jens Stubbe

"Lex Rockwool betinger reelt alt for voldsom isolering og vinduer forringer drastisk udsigten ved at ødelægge naturens farver til fordel for en marginal besparelse."

Der er ingenting, der er uden ulemper og heller ikke unødigt megen "vind og sol" med tilhørende transmission/lagring/back-up.

"På samme måde giver kraftvarme mindre og mindre mening ...."

Fremadrettet giver termisk kraftvarme baseret på (brændselsfleksibilitetsgivende og askeseparerende) forkoblet lavtemperaturforgasning især mening når:
• el-virkningsgraden er høj så den begrænsede bioressource kan danne det størst mulige rygstød for billig men fluktuerende el fra ”vind og sol”,
• alternativet er meget tabsbehæftet og/eller investeringskrævende ”lagret” og især langtids-”lagret” el,
• der benyttes billige og bortskaffelseskrævende organiske restprodukter, der ellers ville give anledning til emission af lugt og/eller stærke klimagasser,
• der benyttes bortskaffelseskrævende restprodukter med indhold af miljømæssigt problematiske stoffer, der kan og bør nedbrydes termisk og/eller separeres,
• restproduktstrømme indeholder næringsstoffer, der - af hensyn til både ressourceudnyttelse og følsomt vandmiljø - bør omfordeles regionalt,
• dyrkningsarealer varigt kan forbedres vha. af samtidig kulstofdeponerende biokoks (=koksrig aske).

Omfanget bør, som allerede nævnt, fastlægges i en samlet vurdering af energisystemet, hvor alle samfundsøkonomiske fordele og ulemper så vidt muligt værdisættes.

Sig gerne til, hvis du kan henvise til relevante systemberegninger.

  • 3
  • 0

Jeg tænker, at jo mere vi sparer på elforbruget generelt, jo større bliver variationen i det.
Vi har fået sparepærer og A mærkede apparater en masse. Det betyder blot at minimumsforbruget er faldet, men maksimumsforbruget er næppe faldet tilsvarende, altså større spredning. Kogespidsen for private husholdninger vil blive mere og mere fremtrædende.
Radius argument for prissætning af kogespidsen virker derfor lidt suspekt. Bruges der virkelig reelt mere effekt på dette tidspunkt end for ti år siden.

  • 5
  • 0

Peder Stoholm

Jeg kan desværre ikke helt følge dit koncept.

Mest fordi min forventning til vedvarende energipriser er at de bliver meget lave og mine forventninger til elforbruget er at det vokser eksplosivt og størstedelen vil kunne håndteres med Smart grid teknologier.

Men vi ved jo mere om min forventning om ganske få år.

Nordsøen er stor nok til st kunne levere al elektrisk energi inklusiv elektrificering af alle europæers transport.

Eneste ubesvarede spørgsmål er om danske ingeniører er dygtige nok og får chancen for at bevise det.

Kina har endnu vildere offshore potentiale.

  • 5
  • 4

Hej Svend

Når LED teknologi er fuldt indfaset vil det globale elektricitetsforbrug falde med ca. 25% eller ca. tre gange hvad både sol/vind og KK respektive leverer.

Da LED bruges til belysning og displays samt påvirker associeret aircondition energiforbrug så barberer LED teknologi ret præcist peaks.

Du har dog ret i kogespidsen her til lands vil bestå.

  • 0
  • 3

Du har dog ret i kogespidsen her til lands vil bestå.

Men er der overhovedet nogen kogespids, eller er det noget Radius behændigt har opfundet for at kunne plukke børnefamilierne?

Hvis vi ser på transmissionsnettet, så kan man gå ind på energinet.dk og se det samlede elforbrug time for time på landsplan.

Det har jeg gjort for de sidste 14 dage, og der er en nogenlunde stabil tendens til at forbruget i hverdagene ligger på ca. 5-6GW fra kl 6 til 22 og omkring 4GW i weekenderne - med noget udsving, men ikke noget der kan kaldes signifikant eller påvise en kogespids.

Jeg er godt klar over at det er på landsplan, men mon ikke sjællændere, fynboer, og jyder spiser på nogenlunde samme tidspunkt?

Og jeg er også godt klar over at mange virksomheder skruer ned for blusset når de går hjem om eftermiddagen, men hovedparten af danske virksomheder er nu engang tilsluttet distributionsnettet, ikke transmissionsnettet, så jeg vil mene at tendensen stadig er rimelig klar - "kogespidsen" er så lille, at hvis den vitterligt skulle udgøre et problem, så er kører nettet helt ude på kanten, og er stærkt underdimensioneret.

  • 5
  • 2

uanset om det er til egen fordel eller ej, så SKAL ALLE midler tages ibrug for at stoppe den fremstormende klimakatastrofe/miljøkatastrofe. dette er bare et eksempel der gavner.

  • 2
  • 2

Disse katastrofer viser sig åbenbart på omvendt vis. Folk lever længere og sundere.
Måske det kan skyldes at ældre mennesker er vænnet til dårligere klima og miljø, så nutidens påvirker dem mindre.

  • 0
  • 4

Hvor jeg voksede op i Vinkelager Vanløse var der et centralvarmefyr på kul til forsyning af de 100 til 150 lejligheder. Datidens barmarksværk.
Det er blevet til fjernvarme nu, og har dermed på papiret allerede sparet 20%. Der er også sat nye isoleringsruder i istedet for de gamle enkeltlagsruder, med is på om vinteren, det giver vel de næste 10%. Disse ejendomme har altså allerede sparet de 30% man ønsker. Skal de spare yderligere 30% bliver det både dyrt og omfattende.
Måske ordet besparelser skal udskiftes med effektivitet. Besparelser lyder lidt kriseagtigt med halmsko og uldsweatere, og vi har ikke nogen reel krise.

  • 2
  • 2

......de 4 nævnte virksomheder, at de alle satser på, at lave gennemtestede kvalitets produkter, der også er langt bedre og mere holdbare, end deres umiddelbare konkurrenter, også hvis man også tager prisene med i betragtning.
Jeg har kun arbejdet for den ene af dem, Velux, men den grundighed og evaluering af deres egne produkter, er et af de gode minder jeg har om denne firmas koncernpolitik.

Kendetegnede ved disse fire, er at de er familiedrevne men fondsejede, med en fast rod og ledelse i Danmark og et krav til deres udenlandske filialer, om at opføre sig lige så ordentligt "abroad" som her i landet .

Firmaer lever af at sælge produkter og det er glædeligt at firmaer af deres størrelse gå ind i diskussionen om hvad der er skidt og hvad der er kanel, så man kan få en kvalificeret rådgivning af et område hvor mavefornemmelserne bruges mere end hovedet.

Det er så op til den enkelte, at vurdere om deres tilbud og rådgivning er overkill, men det tror jeg ikke vil være tilfældet...men varer har en pris og der kan nogen føle at de fires priser er for høje.

  • 1
  • 2

@ Jens Stubbe

””Jeg kan desværre ikke helt følge dit koncept””

Lavtemperaturforgasseren (LT-CFB / Pyroneer) og hvordan den kan sætte et effektivt træ- eller kulfyret - termisk kraftvarmeværk i stand til at benytte lavværdige og/eller fyringsteknisk vanskelige (inkl. halm o.a. indenlandske) brændsler er let at google og ligeledes den således opnåede mulighed for recirkulation af termisk oprenset, næringsstof- og koksrig aske. (Jeg har forklaret konceptet flere gange tidligere og bør ikke reklamere for meget her i debatten).

Hvis det snarere er behovet for termisk bio-kraftvarme, du ikke kan følge mig i, vil jeg foreslå, at du forestiller dig følgende scenarie: Det er kold vinter og vi er ude på – lad os sige - 3. døgns morgen med stort set ingen vind og sol, alle Li-ion batterier er ”flade” og der er i bedste fald kun svinedyr el at få fra nabolandene.

I tillid til fremtidens dygtige vind-ingeniører, har du undveget både fjernvarme og brændefyr og i stedet satset på elvarme (evt. inkl. en valmepumpe), samt sat flueben ved el-forsyningsselskabets billigste smart-grid-ordning: ”Max DKK 0,50 pr kWt og sku aldrig en øre mere!”

Til den pris får du næppe el fra ”mit” termiske kraftvarmeværk og da slet ikke langtids- ”lagret” el, så du er blevet ”brownet ud”, boligen er mørkelagt og kølet ned, dybfryseren på vej op til 0 grd. C, hverken PC eller radio/TV virker, badevandet er koldt, ingen morgenkaffe og elbilen er ikke blevet ladet op.

Bedre stillede naboer, hvoraf de fleste også går stærkt ind for vindmøller og solceller, ved godt, at hverken de dygtigste ingeniører eller de smarteste grids vil kunne trylle billig CO2-neutral el frem i vindstille og mørke, og har derfor sat flueben ved forsyningsselskabets lidt dyrere smart-grid-ordning, - f.eks.: ”Max DKK 0,50 pr kWt i årsgennemsnit”. I områder med adgang til et fjernvarmenet har de største krystere måske endda sagt ja tak til fjernvarme, for således – aldeles usportsligt – ikke at være helt så afhængige af el og/eller man har derved kunnet undgå at skulle betale for en forstærkning af el-nettet/stikledningen(?). For nogle er fjernvarme fra et kraftvarmeværk måske endda ideologisk betinget, idet mange godt ved, at mange af de restproduktstrømme, som vi alle - mere eller mindre direkte - bidrager til at generere, faktisk bør brændes af (hvilket hverken vindmøller eller solceller er ret gode til).

Især hvis jeg bevæbner mig med samme grad af optimisme som du, kan el fra ”mit” bio-kraftvarmeværk måske alligevel godt klemmes ned omkring de DKK 0,50 kr pr kWt. Det kommer bl.a. an på årlig driftstid, belønning for back-up, brændselspriser, indtægter fra varmesalg og hvor meget der kan tjenes på de øvrige sidegevinster (som du undlader at forholde dig til).

Opfyldelse af samfundets dertil svarende behov bør el-kunder, som sværger til kun vind og sol betale særskilt, hvis man da ikke melder sig til tænkelige grønne/sociale weekend-tiltag som afbrænding af biomasse og skovaffald for undgåelse af stærke klimagasser, indsamling af plast/mikroplast, kunstig åndedræt til fisk i fosfor-overbelastede vådområder og nedgravning af biokoks fra (alt-sort-sværtende) selv-pyrolysering af egen organisk affald.

PS: Anførte el-priser er inkl. net-tilslutning, men ellers ab producent.

  • 2
  • 0