Energimastodonter investerer nu i bølgekraft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energimastodonter investerer nu i bølgekraft

To nye, danske, privatfinansierede koncepter for bølgekraft skal i løbet af denne sommer og efteråret sættes til søs og afprøves i deres rette element.

Dermed vil hele fire danske bølgekraftanlæg i 'mangemillionklassen' snart producere strøm ved hjælp af bølgernes kraft. Det er en fordobling af det nuværende antal og en klar indikation af, at interessen for at udnytte bølgekraften er stigende - også blandt investorerne.

»Det lød lovende og supersvært at trække energi ud af bølgerne, men sådan var det jo også med vindkraften for 25 år siden, hvor ingen troede på den,« siger direktør Anders D. Christensen fra Waveplane, det nyeste selskab i bølgekraftflokken, om baggrunden for at investere i bølgekraft.

Anders D. Christensen er tidligere direktør for vingeproducenten LM Glasfiber.

Seriøse investorer

Også hos folkene bag de to ?gamle? bølgekraftprojekter, Wave Dragon og Wave Star mærker man, at interessen for bølgekraft er øget markant:

»Siden dette forår er der sket rigtig meget. Nu er det seriøse investorer som olie- og energiselskaber, som henvender sig for at drøfte samarbejde,« siger Erik Friis-Madsen fra Wave Dragon.

Han regner med, at man i løbet af et par måneder kan afsløre, hvem der skal finansiere færdigprojekteringen af et syv MW stort Wave Dragon-anlæg, der skal placeres ud for Wales i 2009. Anlægget får et kapacitet, der svarer til to-tre af Vestas største møller.

Direktør og idémand til Wave Star, Per Resen Steenstrup, der i øvrigt var den første til at tiltrække private penge til bølgekraft i større skala, fortæller, at der er en enorm jagt i gang på verdensplan for at finde det næste vindmølleeventyr:

»Folk tvivler ikke længere på, at bølgekraft kan lade sig gøre, og at nødden snart vil blive knækket,« siger Per Resen Steenstrup.

Han tilføjer, at tocifrede vækstrater, som i energibranchen, kan få enhver en investorer til at slikke sig om munden og kigge langt efter energi- og miljøinvesteringerne. Selv regner han med, at hans Wave Star er klar til at blive sat ud i en 500 kW model ved Horns Rev i 2009.

Selv hos et lille dansk selskab, Dexa, hvis bølgekraftkoncept slet ikke er afprøvet ude i havet endnu, er der gang i henvendelserne:

»Vi får daglige mails fra energiselskaber, firmaer og sågar regeringer, som gerne vil bestille et stort bølgekraftanlæg - for eksempel på 100 MW, men det kan vi jo endnu ikke hjælpe dem med,« smiler ildsjæl og idémand bag Dexa Wave Energy, Lars Clausen.

Energiselskaber er med

Den store nordiske energikoncern Vattenfall er et af de selskaber, som tror på bølgekraft og som har sat sig det ambitiøse mål, at det vil etablere 50 MW bølgekraft i Europa inden 2012 og 500 MW inden 2018.

Foreløbig deltager selskabet aktivt i udvikling af fire meget forskellige bølgekraftkoncepter - heraf ingen danske - fordi man mener, at udviklingen ellers går alt for langsomt:

»Timingen for bølgekraft er rigtig nu. Teknikken er klar til at blive demonstreret, men endnu har vi det store gennembrud til gode, og det kan komme i morgen eller om fem-ti år,« siger projektchef Staffan Görtz fra Vattenfall.

Han forklarer, at Vattenfall ser sig selv som teknologikøber - ligesom man i dag køber vindmøller - men ikke som producent af anlæg. Netop derfor er man også interesseret i, at der udvikles og afprøves så mange forskellige koncepter som muligt. Hvor mange penge selskabet vil investere i bølgekraft vil han ikke ud med.

Danske Dong Energy er lidt mere reserveret i sin holdning til teknologien. Men man samarbejder med to af de danske bølgekoncepter, Wave Star og Poseidon-anlægget ved at man stiller en placering til rådighed ved en havmøllepark for afprøvningen og også bistår med penge og ingeniørtimer:

»For at finde ud af om bølgekraft er noget, vi skal satse på, er vi nødt til at kende teknologien til bunds, og derfor deltager vi i disse projekter,« siger teknologiudviklingschef Rudolph Blum fra Dong Energy.

Bedre vilkår i udlandet

Når man taler med folkene bag bølgekraftkoncepterne, står det klart, at nok er der gang i afprøvning af koncepterne herhjemme, men at selve udbygningen med elproducerende bølgekraft i fuld skala ikke kommer til at ske i Danmark. Det skyldes,at de nuværende afregningspriser for bølgekraftstrøm er for lave.

I stedet vil selskaberne rykke til England, som det sker med Wave Dragon, eller til Portugal, hvor tilskuddene til strøm, produceret med bølgekraft, er meget højere end i Danmark.I Danmark får man 60 øre pr kWh, mens man får 1,10 kr i England og 1,70 kr pr kWh i Portugal.

Det mener Per Resen Steenstrup er en skam:

»Når fuldskalaanlæggene flytter til udlandet, vil den videre teknologiudvikling også flytte dertil. Dermed går Danmark glip af både arbejdspladser og indtjening. Hvis vi bare fik 2,5 kroner pr. kWh i tilskud ville vi kunne få økonomi i de første fuldskala-anlæg til en pris for samfundet på maksimalt 50 millioner kroner,« siger han.

Han tilføjer, at udflytningen vil begynde allerede om to år, hvis ikke afregningsprisen forhøjes, og at det om syv-ti år er definitivt for sent, hvis vi vil have bølgekrafindustri i Danmark.

Også organisationer som den tværnationale World Energy Council konkluderer i sin 2007-rapport, at bølgekraft vil kunne bidrage markant til energiforsyningen om fem til ti år, men kun hvis regeringerne rundt omkring fortsætter med at støtte strømproducenterne og dermed fremme teknologierne, for eksempel med ekstra betaling for bølge-strøm.

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten