Politikere fra de norske partier Senterpartiet og Rødt lufter muligheden for at reducere norsk eksport af strøm til det europæiske energinet.
Men afdelingsleder for elmarkedet ved Energinet, Johannes Bruun, mener ikke, at nordmændene kan skrue ned for eksporten af strøm for at beskytte de norske forbrugere mod høje priser inden for de europæiske lovrammer, som er med til at regulere en dynamisk eksport/import af energi på markedet:
»Senterpartiet har udtalt, at de selvfølgelig vil bevæge sig inden for gældende, europæisk lovgivning, så vi kommer formentlig ikke til at se nogle problemer for forsyningssikkerheden i den her forbindelse,« siger han til Ingeniøren.
Han påpeger, at det danske elnet desuden er effektivt sammensluttet med elnet i både Sverige, Tyskland og Holland, og at der kommer en forbindelse til UK i 2023.
“Det er netop en effektiv forbindelse mellem de europæiske elnet, der kan skabe forsyningssikkerhed, i takt med at vi bliver mere og mere afhængige af vind og vejr i forhold til elproduktion, og det er jeg sikker på, at de norske politikere også vil ende med at konkludere,” siger Johannes Bruun.
Mangel på vand i vandreservoirer ved kraftværkerne og stigende, europæiske energipriser fik politikere fra flere partier til at foreslå en reduktion af el-eksport til EU-landene. Det fremgår i en artikel fra Berlingske.
Udbud og efterspørgsel
Udvidelse af strømproduktion har svært ved at følge med den stigende efterspørgsel, der følger øget elektrificeringen i flere europæiske lande.
I den sammenhæng er vandkraftværker på de norske elve ikke en oplagt løsning, fordi den klima- og miljømæssige påvirkning kan være for høj.
Det har medført, at norske politikere har besluttet at bremse udbygningen af vandkraftværker, selv om der er geografiske potentiale til det. Derfor vil det ifølge Johannes Bruun også komme nordmændene til gode, at de er en del af et større og mere dynamisk energisystem.
Derudover har de stigende elpriser i følge Dansk Energi særligt at gøre med prisen på fossile brændstoffer. Organisationens eksperter forventede faldende efterspørgsel i forbindelse med coronakrisen. Derfor så man et fald i investeringer i miner og borerigge, som nu har ført til, at udbuddet af kul, olie og gas ikke kan følge med efterspørgslen. Eksempelvis er prisen på naturgas steget med hele 600 procent.
