Energikrisen er en uventet grøn redningskrans: CO2-udledning topper

Rusland er verdens største eksportør af fossile brændsler, men krigen mod Ukraine og den efterfølgende energikrise kan have sat en varig stopper for væksten både i Rusland og globalt.

I rapporten World Energy Outlook vurderer det Internationale Energiagentur IEA, at fossile brændsler på verdensplan har nået toppen på trods af en kraftig og næsten uafbrudt vækst siden den industrielle revolution.

Herefter vil kurven flade ud eller gå nedad.

Agenturet har beregnet forudsigelserne på baggrund af de reformer, en lang række lande har vedtaget som modsvar på de høje priser på gas og el. Manglen på gas har på den ene side skabt et øget forbrug af kul, inklusiv i Danmark, men ifølge rapporten er det kun en midlertidig effekt.

På langt sigt vil det være de massive investeringer i grøn energi, der driver energimarkedet fremadrettet. Ud fra de vedtagne beslutninger alene, vil investeringerne i grøn energi stige med 50 procent i 2030.

»Energiverdenen ændrer sig dramatisk foran vores øjne. Regeringernes modsvar til energikrisen rundtomkring i verden tegner sig til at gøre dette til et historisk og endegyldigt vendepunkt mod et renere, billigere og sikrere energisystem,« siger IEA’s administrerende direktør Fatih Birol.

Det er især investeringer i vedvarende energi og en stigning i elbiler, men også atomkraft i enkelte tilfælde, der bærer udviklingen.

Meget mere skal til for at vende klimaskuden

I fremtidsscenariet vil behovet for fossile brændsler fortsat stige en smule i løbet af 20’erne. Kul topper i løbet af de næste par år, herefter topper olie, og naturgas-kurven flader ud i slutningen af årtiet.

Men at væksten stopper, er ikke ensbetydende med at det er slut for olie, gas og kul.

Kommer der ikke flere grønne reformer og ændringer fra nu af, vil forbruget i 2050 kun falde til at ligge på samme niveau som i 2012, på svimlende 470 exajoule hvert år.

Globale CO2-udledninger vil ligge på 32 milliarder ton om året i sammenligning med 37 milliarder ton i dag, og den globale temperatur vil stige med 2,5 grader mod 2100, hvilket vil betyde enorme klimaødelæggelser.

Det samme meldte FN's klimasekretariat ud i går i en rapport.

IEA har dog også regnet på et scenarie, hvor flere forandringer og grønne reformer er på vej.

Hvis alle landes klimamål bliver opfyldt, eksempelvis EU’s mål om at være CO2-neutral i 2050, vil den globale temperatur stadig stige et par decimaler mere end Parisaftalens mål på 1,5 grader.

For at nå helt derned skal der altså endnu skrappere midler til, er den klare konklusion fra IEA.

Hvor de nuværende politikker vil få investeringerne i grøn energi til at nå to billioner dollars i 2030, skal de helt konkret op på det dobbelte for at opnå 1,5 graders-målet.

Det kræver, ifølge IEA, flere nye investorer i energisektoren og et internationalt samarbejde, så både ulande og ilande er med på udviklingen.

»Det er altafgørende at få alle med ombord især i denne tid, hvor de geopolitiske sprækker på energi og klima er mere tydelige,« siger direktør Fatih Birol.

Naturgas er yt

Den kommende vinter bliver en »test« for Europa, og den næste kan blive endnu sværere på grund af manglen på naturgas fra Rusland, skriver IEA.

Menneskeligt og økonomisk bliver det hårdt, men klimamæssigt er det en gevinst, fordi de seneste årtiers kraftige vækst i naturgas ser ud til at være endegyldigt slut.

Globalt set lader naturgas til at have mistet sit ry som en overgangsressource i den grønne omstilling, f.eks. er forbruget også faldet i Syd- og Sydøstasien.

Om forbruget så vil falde i de kommende årtier, er et spørgsmål om nye politikker, siger IEA. Men energikrisen er en påmindelse om, hvor skrøbeligt det nuværende energisystem er.

»Energimarkeder og politikker har ændret sig som resultat af Ruslands Invasion af Ukraine, ikke kun nu men for de kommende årtier,« siger Fatih Birol.