Den indendørs temperatur i offentlige bygninger skal sænkes til 19 grader med mindre særlige forhold gør, at den skal ligge højere.
Det oplyste Klima- Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på et pressemøde i dag om regeringens tiltag i lyset af den aktuelle energikrise.
Udover at temperaturen skal holdes på 19 grader i de fleste offentlige bygninger, forkortes fyringssæsonen, så varmeanlæg først må tændes når temperaturen går ned under 19 grader.
»Vi ser ind i en vinter, hvor Danmark og Europa risikerer at mangle energi,« sagde ministeren som begrundelse for tiltagene.
»Vi har brug for at spare på energien, og vi har brug for at gøre det nu. Det offentlige skal gå forrest.«
Udover et loft over temperaturen skal al udendørsbelysning af bygninger slukkes, dvs. ingen bygninger skal oplyses, med mindre det tjener et konkret formål.
Hospitaler, plejehjem og vuggestuer undtages fra reglerne.
Ministeren opfordrer de private husholdninger til at bidrage med at spare på energi. Men der kommer ikke krav til husholdningerne:
»Vi er meget klar over, at de private gør rigtig meget - både fordi de viser samfundssind og fordi regningerne er høje.«
Energistyrelsen vil dog skrue op for for energisparekampagnen.
Der er også i Folketinget aftalt en statsgaranti for el-sektoren på 100 mia. kroner, som skal sikre sektoren, hvis krisen forværres.
Med garantiordningen stiller staten garanti for 80 procent af nye lån, som elselskaberne måtte få brug for som følge af stigende elpriser, mens bankerne påtager sig de resterende 20 procent. Dermed kan garantiordningen på 100 mia. kr. bidrage til, at elselskaberne får adgang til 125 mia. kr. i likviditet.
»Garantiordningen spænder et sikkerhedsnet ud under det danske elmarked, så vi undgår yderligere prisstigninger, hvis elmarkedet ender med ikke at fungere,« sagde erhvervsminister Simon Kollerup.
»De danske elselskaber spiller en meget vigtig rolle i samfundet, fordi de sikrer vores elforsyning. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med et flertal af Folketingets partier er blevet enige om at stille en milliardgaranti fra statens side, der giver ro for de vigtige aktører på elmarkedet,« lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.
Også EU er på vej med fælles mål og tiltag. Energiministrene mødes i morgen herom.
»Vi arbejder på at sikre lavere elregninger til danskerne,« sagde Klima- Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Det, der udover at spare på energien først og fremmest vil hjælpe på elprisen er at producere mere el. Er der backup kapacitet der ikke bruges, bør den sættes ind så snart elprisen bliver over f.eks. 3 kr/kWh.
Lige nu er Nordjyllandsværket ude af drift pga. havari, men det kommer efter planen op at køre igen 1. oktober (så vidt jeg husker). Er der andre kuldrevne værker der kan sættes ind? Det vil være bedre at gøre det end at bruge for meget gas.
Der er vel ingen, der fråser med energi som datacentre. Og det er hastighed og lagerplads, der koster. Kunne de ikke også (tvinges til at) skrue lidt ned. Om en søgning på Nettet varer 10 eller 100 msek er vel ikke afgørende. Eller er det?
Så længe vi må blæse afsted med 130 km/t og der er fri hastighed i Tyskland, vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved om vi overhovedet har en energikrise?
Det, der udover at spare på energien først og fremmest vil hjælpe på elprisen er at producere mere el.
Det er vist ikke sådan elprisen hænger sammen, i hvert fand ikke hvis man skal tro på de tyske eksperter jeg hørte i går. Det er den dyreste produktionsform der bestemmer prisen, i dette tilfælde kraft-varme fra N-gas.
Hvorfor skal de have en garanti? Det er vel ikke blevet dyrere for dem at sælge el uanset hvad den koster. Arbejdet med at sælge 1MWh er vel det samme uanset om den koster 1000 eller 10.000kr.
Så i øvrigt lige at energinet hæver forbrugsafgiften med godt 4 øre, så det nu koster 14 til 15 øre pr kWh for forbrugerne. Hvad hjælper det så at VE kan produceres for 5 øre, når det koster 15 øre at få den leveret til grossisterne.
Prisstigningen var begrundet i alle solcellerne og vindmøllerne som kræver nye kabler og forstærkning af andre.
Det er den dyreste produktionsform der bestemmer prisen, i dette tilfælde kraft-varme fra N-gas.
Der en anden betingelse, nemlig at det er den dyreste af de producenter som tilsammen kan levere det forventede forbrug. Der kan være producenter med højere pris, men kan forbruget klares med nogle billigere er det den dyreste af de billigere der sætter prisen.
Jeg skulle lige vende den engang for at se en vis logik i det. Måske det virkede fint, da prisen ikke var så forskellig fra de forskellige producenter, men nu ser det anderledes ud.
Med de høje priser nu, er der kommet fokus for disse "små" detaljer.
Så i øvrigt lige at energinet hæver forbrugsafgiften med godt 4 øre,
Det kan så gå lige "o", "p" - op med at et flertal på slotshomen stolter sig af at de har sænket afgiften med 4 øre :o)
”Vi har brug for at spare på energien, og vi har brug for at gøre det nu” siger Klima- Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen, alt imens han ufortrødent arbejder videre med en ny gasledning ned til Nordic Sugar - så Nordic Sugar kan øge det danske gasforbrug med 50 mio. m3 per år og dermed alt andet lige gøre Danmark mere – ikke mindre – afhængig af (russisk) gas. Håbløst og uansvarligt. Særlig håbløst fordi projektet i henhold til Energinet vil generere et samfundsøkonomisk tab på 1 mia. kr. Penge som i øvrigt opkræves som en indirekte skat fra de allerede hårdtprøvede gasforbrugere.
(Og nej, biogas er ikke et argument for en gasledning til Nordic Sugar: placeres der to nye biogasanlæg på Lolland-Falster, ja så placeres der to færre biogasanlæg andre steder i Danmark, idet omfanget af biogasproduktion i Danmark dikteres af (begrænsede) statsstøtteordninger og ikke af omfanget af biomasser.)
Så længe vi må blæse afsted med 130 km/t og der er fri hastighed i Tyskland, vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved om vi overhovedet har en energikrise?
God pointe. Det er kun økonomisk vi har en egentlig energikrise på tværs af energikilder. Måske skulle vi kalde det en gaskrise?
Jeg skulle lige vende den engang for at se en vis logik i det. Måske det virkede fint, da prisen ikke var så forskellig fra de forskellige producenter, men nu ser det anderledes ud.
Man må håbe at myndighederne holder øje med at ingen spiller med urent trav.
Producenterne kunne jo melde for lav produktion ind. Prisen for de sidste procent kunne blive så høj, at de tjente rigeligt på at levere mindre end de kunne. De bliver jo betalt efter prisen for de sidste procent.
Det er selvfølgelig ligesom poker, måske de dyreste procenter ikke er nødvendige, men det er mange penge det drejer sig om.
Med de høje priser nu, er der kommet fokus for disse "små" detaljer.
Det virker som om der er blevet spekuleret i el mod Danmark, for hvorfor er der høje priser nu det rigtigt blæser? Har nogen solgt Dansk vindmøllestrømmen billigt på futuremarkeder? Bør der ikke være mere gennemsigtighed i det marked, før det gives et trecifret milliardbeløb i statsgaranti? Eller skyldes det N-gas prisen på VE-backup? Her vekslede Ørsted et gaskontrakt med Putin til markedspris. Iøvrigt er biogasproducenternes gas i 2022 også solgt på kontrakt i 2021, så det er ikke de selskaber der skummer fløden.
Det er svært at få overblik over hvordan energimarkedet fungerer uden en offentlig børs, hvor også fut-op indregnes. EU har stået bag det makværk, så måske bør der rydes op og ordnes med mere gennemsigtighed.
Så længe vi må blæse afsted med 130 km/t og der er fri hastighed i Tyskland, vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved om vi overhovedet har en energikrise?
Flyvning må vi også stadigt.
Diesel, benzin og jetfuel er ganske fine brændsler der kan lave både varme og strøm.
Fjernvarme værker må også brænde dobbelt så megen biomasse af som nødvendigt.
Det er som om politikerne ikke tør røre ved de tåbeligste energifråsere !
Så i øvrigt lige at energinet hæver forbrugsafgiften med godt 4 øre, så det nu koster 14 til 15 øre pr kWh for forbrugerne
Hvor ser du egentlig det, Svend? Jeg kan se på energinets hjemmeside at tariffen stiger med lidt over 3 øre 1/1; men ikke noget om de 4 øre nu her, nemlig, så jeg er lidt nysgerrig på om det betyder at også næste års annoncerede nedsættelse af afgiften (som tilfældigvis er på 3,5 øre) udhules til under 0,5 øre, eller om vi trods alt får en bruttonedsættelse...
Det er som om politikerne ikke tør røre ved de tåbeligste energifråsere
Nu kommer der jo ikke mere gas af at der bliver brændt mindre jet-fuel/benzin/dielsel/kul/uran af når vi alligevel ikke vil benytte det til elfremstilling. Det hjælper end ikke at der bliver produceret eller brugt mere eller mindre sol og vind - prisen vil stadig bestemmes af den dyreste nødvendige kWh, det vil sig gas.
Energifrås med andet end el er således alene en svinestreg i forhold til miljøet - det har ingen indvirkning på den nuværende krise....
Hvor ser du egentlig det, Svend? J
Svarer lige på Svends vegne.
Svarer lige på Svends vegne.
Øh, det er vel kun om nedsættelsen af energiafgiften - ikke om stigningen i tartiffen. Eller kan jeg ikke læse?
Hvorfor skal de have en garanti? Det er vel ikke blevet dyrere for dem at sælge el uanset hvad den koster. Arbejdet med at sælge 1MWh er vel det samme uanset om den koster 1000 eller 10.000kr.
Fordi el-selskaberne har solgt Futures til en pris, som de nu ikke kan fremstille el til. Det er dyrt at skulle levere en vare, som koster 5,- kr at fremstille, når du er kontrakligt forpligtiget til at sælge den til 1,- kr. Al el handlrs jo ikke på spot-markedet.
Så kan vi jo også lige forbyde de kæmpe bjerge af papir reklamer der omdeles. Det er da ressource og energi spild. I det hele taget er disse problemer skabt af et fuldstændigt enøjet fokus på økonomisk profit. Man skal bare huske at penge er kun papir hvis vi kommer til at stå i en alvorlig forsyningskrise.
Fordi el-selskaberne har solgt Futures til en pris, som de nu ikke kan fremstille el til.
Med elselskaberne menes vist el-handlerne. De producerer ikke noget, men sælger det blot videre.
Med den mængde handlere der findes kan man godt lade de mere spekulative sejle deres egen sø. Jeg har fastpris på el (2,5kr) indtil midt i december, og det har de sikkert også tjent pænt på.
Dem der producerer el er ramt hvis de ikke producerer med vind, sol og affald. Vind og sol er ikke blevet dyrere at producere.
Logikken med at den yderste og dyreste producerede kWh bestemmer prisen sikrer den størst mulige ærlighed på markedet og forholdsvis lav pris i mange år. Og i modsætning til påstanden ovenfor er elmarkedet ekstremt gennemsigtigt, hvis man rent faktisk går det efter i sømmene. Hvis du tror nogen spekulerer i at holde billig kapacitet tilbage, så er det bare at pudse nogle datakyndige journalister på de offentlig tilgængelige tabeller og finde mønsteret. Nogen har ligefrem påstået at Nordpool er det tætteste man kommer på det idealtypiske perfekte marked (i positivt forstand, bl.a. i gennemsigtigt for alle deltagere).
Det betyder dog ikke at det ikke er muligt at lave smarte politiske indgreb, til fællesskabets bedste. Måske tværtimod. Gasfyrede peaker-plants er det der sætter prisen pt og med de nuværende gaspriser er deres produktionspriser i en helt anden klasse end resten af udbuddet. Hvis de producerer f.eks 20% af al el i Europa lige nu, så kunne man støtte selve gasindkøbet og få fem gange så stor effekt på elprisen end direkte støtte til forbrugerne. Så længe at produktionsprisen fra gas-peakerne ikke bliver billigere end de næst-dyreste producenter (og der skal MEGET støtte til før det sker), så vil markedforvridningerne være minimale.
Selvfølgelig er det et indgreb der ligger EFTER effektiviseringer, udskydelse af a-kraftlukninger, midlertidig genaktivering af kulkraftværker ( i den rækkefølge)
Så længe vi må blæse afsted med 130 km/t og der er fri hastighed i Tyskland, vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved om vi overhovedet har en energikrise?
Vi har en energikrise som resultat af flere sammenfaldende omstændigheder. Vi kan så vælge at skrue helt ned til et eksistensminimum – I ved mad, vand, ilt og søvn. Så klarer vi os nok igennem vinteren. Men mon ikke der trods alt bliver råd til bare lidt ekstra til at forsøde livet med indtil tingene normaliserer sig?
De fleste ”frådser” nok af den grund med energien til alskens interesser. Mange indser nok ikke at lige netop deres fetish tæller med, så i virkeligheden har vi ikke grund til at pege fingre af hinanden.
Så er der lige denne særlige ærkedanske had mod bilismen og især rettet mod segmentet, som har lidt mere under hjelmen end den flade model eller blot rejsekortet. Man har denne prügelknabe som ”sviner” med benzinen ved 130 Km/t eller sågar tager til udlandet og trykker den højre pedal i gulvtæppet. Imens kører man selv til diverse events udover de fundamentale behov i Maslows pyramide.
Blot et eksempel af tusinder; Hvis man bruger energi på at begive sig til en fodboldkamp et stykke væk kan man sagtens forbruge mere energi – end merforbruget ved 130 Km/t kontra – say 100 Km/t på motorvej. Det kunne bare tænkes at ham den formastelige bilist i venstre spor føler værdi ved 130 Km/t, ganske som andre føler værdi ved alt andet som også kræver ”ekstravagant” energi. Så mit råd er – se hvis nu du passer dit rat og dine pedaler så . . . . . . .
Nu kommer der jo ikke mere gas af at der bliver brændt mindre jet-fuel/benzin/dielsel/kul/uran af når vi alligevel ikke vil benytte det til elfremstilling.
De to nøgle ord er ikke vil
Og nu bruges gas også til opvarmning både i privaten, kontorer og i industrien.
Det hjælper end ikke at der bliver produceret eller brugt mere eller mindre sol og vind - prisen vil stadig bestemmes af den dyreste nødvendige kWh, det vil sig gas.
Energifrås med andet end el er således alene en svinestreg i forhold til miljøet - det har ingen indvirkning på den nuværende krise....
Udbud og efterspørsel !
Hver eneste Kwh strøm forbrug der spares væk betyder mindre gasforbrug.
Hver eneste Kwh gasopvarmet forbrug der spares væk betyder mindre gasforbrug.
Hver eneste KWh strøm der produceres uden gas betyder mindre gasforbrug.
Hver eneste Kwh varme produktion der erstatter gas, betyder mindre gasforbrug.
Mindre forbrug af flydende fossile brændsler grundet langsommere hastigheder/forbud vil også trække prisen ned på disse.
Dermed frigøres midler, som kunne bruges til opsætning af mere ny VE der fortrænger gas og fossiler som igen sænker priserne endnu et lille nøk.
nb. Jeg er ganske udemærket klar over at min tilgang betyder at mine egne solceller på taget nok bliver urentable! Men jeg står ved at vi skal gøre noget radikalt anderles, end bare at opfordre folk til at huske at slukke en 2 watt LED pære !
Vi har en energikrise som resultat af flere sammenfaldende omstændigheder. Vi kan så vælge at skrue helt ned til et eksistensminimum – I ved mad, vand, ilt og søvn. Så klarer vi os nok igennem vinteren. Men mon ikke der trods alt bliver råd til bare lidt ekstra til at forsøde livet med indtil tingene normaliserer sig?
Tag skyklapperne af, så vil du kunne se alle de som allerede har har knækket nakken
Du vi også kunne se den lange kø af alle de som står ved afgrunden af økonomisk kollaps og venter på at bukke under.
Det kunne bare tænkes at ham den formastelige bilist i venstre spor føler værdi ved 130 Km/t, ganske som andre føler værdi ved alt andet som også kræver ”ekstravagant” energi. Så mit råd er – se hvis nu du passer dit rat og dine pedaler så . . . . . . .
så................
Konkluderer jeg at det er nødvendigt at opsætte nye skilte langs vejene der informerer og hjælper disse formastelige til at køre langsommere.
Hjælper skiltene ikke godt nok? Så må kontrolanterne få besked om at gange tallene i bødeblokken med 10.
Tilhængerne af nedsættelse af hastighedsgrænsen kører nok de fleste kilometer enten i tog eller i tætproppet trafik, hvor 130 ikke er aktuelt.
Eller kan nøjes med at tage deres 50.000 kr's Bullitt ladcykel hen til "genbrugs"pladsen, når de ikke sidder på hjemmekontoret.
Fordi el-selskaberne har solgt Futures til en pris, som de nu ikke kan fremstille el til.
Med elselskaberne menes vist el-handlerne. De producerer ikke noget, men sælger det blot videre.
Med den mængde handlere der findes kan man godt lade de mere spekulative sejle deres egen sø. Jeg har fastpris på el (2,5kr) indtil midt i december, og det har de sikkert også tjent pænt på.
Dem der producerer el er ramt hvis de ikke producerer med vind, sol og affald. Vind og sol er ikke blevet dyrere at producere.
Nej, men jeg skal undlade at forsøge, at få dig til at forstå hvordan et marked og prisdannelse fungerer. For dem som har mindre behov for at skabe fjendebilleder og lidt mere behov for at forstå diverse sammenhænge kan man benytte dette link til NRK. https://www.nrk.no/vestland/kraftselskap-s...
times streaming på Netflix bruger den samme mængde energi, som det vil koste at koge 8 liter vand på en elkedel. Det svarer til 163 gram CO2
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/...
En lidt bedre forklaring på https://sparenergi.dk/forbruger/el/it-og-e...
Konkluderer jeg at det er nødvendigt at opsætte nye skilte langs vejene der informerer og hjælper disse formastelige til at køre langsommere.
Jeg vil tro at selv de hurtigere bilister er klar over sammenhængen mellem valgt hastighed og brændstofforbrug.
Hjælper skiltene ikke godt nok? Så må kontrolanterne få besked om at gange tallene i bødeblokken med 10.
På en strækning med 130 Km/t hvor en bilist kører 130 Km/t?
Svarer lige på Svends vegne.
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-09-08-...
Er det TV2/BT, der kludrer?
TV2: "Elafgiften sænkes med 4 øre per kilowatttime, så den resten af året vil være på 68,8 øre. Efter nytår sænkes elafgiften yderligere til 65,5 øre."
Berlingske: "Den reduceres med 4 øre per kilowatt-time, så den resten af året vil være på 72,3 øre. Efter nytår sænkes afgiften yderligere til 68,8 øre."
BT: "Elafgiften sænkes med 4 øre pr. kilowatttime, så den resten af året vil være på 68,8 øre. Efter nytår sænkes elafgiften yderligere til 65,5 øre."
Lovforslaget/aftaleteksten: "Aftalepartierne er enige om, at lempe den almindelige elafgift midlertidigt i 4. kvartal 2022 med 4 øre /kWh og i 2023 med 4,3 øre/kWh. Med aftalen reduceres den almindelige elafgift fra 76,3 øre/kWh til 72,3 øre/kWh i 4. kvartal 2022 og 68,8 øre/kWh i 2023."
Aftalen:
https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/bre...
L 204:
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag...
Men 72,3 minus 4,3 er da kun 68? Jep, men elafgiften indekseres årligt med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh efter udviklingen i nettoprisindekset. Det må være derfor den ender på 68,8 øre/kWh i 2023.
Er det TV2/BT, der kludrer?
Det er det:
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag...
De har brugt 2015-priserne. Ja.. det skal ikke være nemt.
Heroppe ser jeg almene bygninger som lor.. byggeri, hvor energiforbrug typisk er faktorer højere end hvad man ville tillade i den private sektor, hvor man selv står for at skulle betale energiregningen.
Årsagen til de elendige tilstande starter allerede i startfasen, hvor man beslutter, at der skal bygges ny skole, barnehave, alderdomshjem, hospital, rådhus o.a da det åbner mulighed hos borgmester eller ledende politiker på området, at opføre bygninger som prestige / signalbyggeri der tilfredsstiller deres megalomaniske drømme om at blive udødeliggjort i form af monumenterne de efterlader sig.
Af ovenstående årsager, så undrer det ikke, at det er arkitekt med med det mest vanvittige projekt der bliver sat på opgaven og ve den projekterende ingeniør der drister sig at gøre indsigelser om galskaben, han får både borgmester / politiker og ikke mindst procentafregnet arkitekt på nakken.
Når så tilbud åbnes, så er byggeriet for dyrt og så går man ind i forhandling med entreprenøren og oplagte sparinger er at bortspare isolering under fundamenter, bortspare kuldebro sikring, nedpine isoleringsmængde, ventilationsanlæg, varmestyringer, varmeanlæg, ja kort sagt alt der ikke gør indgreb i glas-glansbilledet.
Dem der så stiller sig kritiske til ovenstående bliver affejet med, hold nu kæft, disse her indgreb er altafgørende for at skatteborgerne vil sluge projektet, så der kan klippes snore og holdes skåltaler. Hvad indgrebene betyder på driftskontoen, det er der råd for, nedpine løn til varme hænder, spare bleskift væk, servere genopvarmet mad o.a.
Heroppe er jeg lidt skeptisk til at sænke temperaturen i almene bygninger, forventer det hævner sig med fugt, skimmelsvamp problemer.
Ambitionsniveauet blandt borgmestre / politikere i DK at opnå udødelighed er vel nogenlunde det samme som heroppe, kan sænkning af temperatur i almene bygninger i DK skabe problemer, nogen bud ?
Hvis de producerer f.eks 20% af al el i Europa lige nu, så kunne man støtte selve gasindkøbet og få fem gange så stor effekt på elprisen end direkte støtte til forbrugerne.
Det lyder interessant, men hvordan kunne man udføre det i virkeligheden?
Samtidig er der politisk ønske om ikke at bruge kul, så det kunne føre til mere gasforbrug med sådan en støtte.
De har brugt 2015-priserne. Ja.. det skal ikke være nemt.
Tak for opklaring af udvikling i energiafgiften. Kan du tilsvarende kaste lys over fremtiden for energinets transmissions-, balance- og system-tariffer, som Svend åbenbart har set nu stiger med 4 øre og som jeg kan se samlet stiger med 3,07 øre 1/1?
Selvfølgelig er det et indgreb der ligger EFTER effektiviseringer, udskydelse af a-kraftlukninger, midlertidig genaktivering af kulkraftværker ( i den rækkefølge)
Det står soleklart, når jeg siger at back-up for VE er GAS.
Lukningen (i praksis) af a-kraftværker i Tyskland og Sverige ud fra politisk valg sker inden el-nettet er ordentligt udbygget. Incitament til at bruge mindre gas til el-produktion er ikke til stede, tværtimod.
Grundlast er i denne krise kan ikke undværes denne og næste vinter, men det er det vi får serveret. Lyseslukning af LED i vintermørke giver jo ikke nogen stor besparelse, da el-prisen ofte er lavest når blot en enkelt gas-generator ikke startes op.
Det står soleklart, når jeg siger at back-up for VE er GAS.
Selvom vi får mere og mere biogas, bliver nødvendigt at spare på gassen, hvis vi alene skal klare os med biogas og VE.
Det står soleklart, når jeg siger at back-up for VE er GAS
ja, se glimrende udredning her:
I betragtning af at vi i efterhånden en snes år har haft et "liberaliseret elmarked" er det besynderligt, at en betydelig del af diskussions-deltagerne tilsyneladende ikke aner, hvad et "markedskryds" er for noget.
Samtidig opfattes elforsyning som en menneskeret. Det mener von der Leyen/EU i øvrigt også. Men der er ingen producenter, der har forsyningspligt.
Organiseringen af elmarkedet har fra starten været et problem, hvor den manglende kontakt mellem produktion og forbrug er blevet kompenseret med en syndflod af finansielle instrumenter. De såkaldte forsyningsselskaber er jo i realiteten finansielle virksomheder, og det er præcis dette forhold, der har nødvendiggort de enorme statsgarantier: 100 mia kr alene i DK, hvilket sammen med bankgarantierne svarer til over 20.000 kr pr indbygger!
Indtil for et års tid siden havde forsyningsselskaberne ikke udvist nogen som helst interesse for at få kunderne over på realtids-afregning, selv om det var blevet teknisk muligt, og rent markedsmæssigt var det eneste logiske. Det ville jo undergrave den profitable finansielle forretningsmodel! Først nu bliver slutbrugerne i stort tal sat på realtidsafregning - fordi de finansielle modeller er brudt sammen! Man kan så håbe, at der i det mindste på dette punkt kommer noget fornuftigt ud af problemerne.
Politisk har liberaliseringen medført grasserende ansvarsløshed. Uden ansvar for en sammenhængende udvikling af energisystemet har der været frit slag for luftkasteller af enhver art. En konsekvens af speciel interessse netop nu er underskuddet af termisk backup i det danske elsystem. Vi får så håbe, at sammenholdet i EU også holder, når det gælder.
Men der er ingen producenter, der har forsyningspligt
måske ikke formelt (/juridisk)?
Men der kan vel næppe herske (berettiget) tvivl om, at producenter, der har modtaget (direkte eller indirekte) subvention for offentlige midler har en moralsk pligt til at levere, når behovet tilsiger dette, hvis de kan.
Ved fremtidige koncessioner må en sådan forpligtelse selvsagt formaliseres!
intressant, at borgerne altid skal vise samfundssind. når politikerne ikke,har passet deres job. hr. dan jørgsen. borgerne og industrien.
bruger ikke mere energi en højst nødvendigt, sådan har det været i mange år. iøvrigt påpeger arbejdstilsynet rum temperature skal være 20-22 grader, ved stille siddende arbejde, det gælder mange offentlige arbejdspladser, så ved 19 grader,kan de gå hjem. denne energi krise udstiller chrborgs, fattamogana omkring grøn omstiling. nu har tinget jo i deres visdom stoppet gas og olie i nordsøen. i den virkelige verden,lave man en risikovurdering, når man skifter til ny teknologi. udfra den, laver man en plan der,som minimum har en backuplan. der intet som tyder på dette gør sig gældende i hverken den ene eller anden plan. der er jo ingen der ved hvor længe denne ulykkelige krig forsætter. er fremtidens grønne omstilling, at vi må forvente at skulle fryse og spare mere på energien. som den Polske minearbejder sagde om min famile dør af sult eller andet,er jo lige fedt. så borgerne må forvent at skulle betale højer energipriser i fremtiden. fordi danmark skal være et foregangsland. suma sumarum er det ikke bedre at bruge egen gas frem for bandit gas. hele den grønne omstilling hr dan jørgsen minder om kejserens nye klæder. et tyrkisk ordsprog siger håb er tossernes drøm.
jeg vil tror de,flest offentlige bygning,har et modernet energikontrol system som CTS. disse systemer starter først,med at bruge energi når det er nødvendigt. uopvarmet bygning er udsat for fugt og skimmelsvamp. iøvrigt burde alle offentlige bygninger anvende LED lys hvis ikke er,det på tide.
Men der er ingen producenter, der har forsyningspligt.
I andelsselskaber er det jo forsyning af andelshaverne der er formålet, bliver det overflødigt nedlægges selskabet. I et samfund hvor det kun er aktionærer indsat af Putin, er der ingen forsyningspligt eller for den sags skylds virksomhedspligt. Almindelige virksomheder kan jo vælge at lukke hvis de ikke vil drive virksomheden.
Men der er ingen producenter, der har forsyningspligt.
......
Politisk har liberaliseringen medført grasserende ansvarsløshed. Uden ansvar for en sammenhængende udvikling af energisystemet har der været frit slag for luftkasteller af enhver art. En konsekvens af speciel interessse netop nu er underskuddet af termisk backup i det danske elsystem.
Et liberaliseret elmarked, indrettet og styret af socialister, jamen det kan da ikke gå galt!
Kan du tilsvarende kaste lys over fremtiden for energinets transmissions-, balance- og system-tariffer, som Svend åbenbart har set nu stiger med 4 øre og som jeg kan se samlet stiger med 3,07 øre 1/1?
Dem kan vi tage fra Energinet.dk - de historiske er i bunden:
https://energinet.dk/El/Elmarkedet/Tariffe...
og pressemeddelelsen om de nye:
https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...
"De endelige forbrugstariffer (inklusive balancetarif) udgør således 14,3 øre/kWh i 2023, hvilket er en stigning på 3,1 øre/kWh i forhold til 2022. "
Det er en oprunding fra 3,07 øre/kWh.
Det er dog småtteri i forhold til hvad netselskaberne har gang i. Jeg var lige inde og se hvad TREFOR retter deres tariffer til. Første oktober starter vinterhalvåret, og så gælder følgende:
Januar 2023 skifter priserne igen:
Heldigvis er sommerhalvåret billigere, men slet ikke som nu:
Og det var uden moms. Der kommer til at gå sport i forbrugsflytning.
Det er dog småtteri i forhold til hvad netselskaberne har gang i
Da omkostninger til dækning af nettab indgår netbetalingen, vil de voldsomt forhøjede elpriser få tilsvarende voldsomme konsekvenser her.
Problemet er dobbelt, idet både elpris og nettab topper i de timer, hvor belastningen er størst (af forsyningsfolkene kaldet "kogespidsen"). Den funktion slår selvsagt hårdest igennem på 0,4kV, hvor husholdningerne befinder sig.
Dvs. netselskaberne har ikke (og må ikke have) gang i andet end et forsøg på at få dækket deres omkostninger - og her er de givetvis bagud.
Hvorfor skal de have en garanti? Det er vel ikke blevet dyrere for dem at sælge el uanset hvad den koster. Arbejdet med at sælge 1MWh er vel det samme uanset om den koster 1000 eller 10.000kr.
De skal stille sikkerhed for det de handler og da prisen pludselig er steget gevaldigt skal de have mange gange flere penge stående til sikkerhed hvis noget går galt.
iøvrigt påpeger arbejdstilsynet rum temperature skal være 20-22 grader, ved stille siddende arbejde, det gælder mange offentlige arbejdspladser, så ved 19 grader,kan de gå hjem
@BGS
Så må de off. mellemledere stramme op! En anbefaling fra AT giver ikke nogen ret til at gå hjem med betaling for tabt arbejdstid.
Vi har det samme slagsmål hvert år på byggepladser - i AT og fagforetningen forventes det at min. er 17 gr C. Det eneste der står i AT's vejledninger er at det skal være trækfrit
Citat; "Udover at temperaturen skal holdes på 19 grader i de fleste offentlige bygninger, forkortes fyringssæsonen, så varmeanlæg først må tændes når temperaturen går ned under 19 grader"
Må jeg foreslå at få monteret et meget synligt termometer i Folketinget?
Må jeg foreslå at få monteret et meget synligt termometer i Folketinget?
ét kan vel næppe gøre det - medmindre reglen kun skal håndhæves i salen? ;)
Det er alvorligere end de grønne dagdrømme, særligt hvis man læser interview med den Tjekkiske minister i Welt.
»Det var ikke en let diskussion. Og det bliver med sikkerhed ikke den sidste. Men vi lykkedes med at finde en retning for de beslutninger, som skal træffes,« sagde Jozef Síekela, der er Tjekkiets industri- og handelsminister, på et pressemøde fredag.
Men der er ingen producenter, der har forsyningspligt.
I andelsselskaber er det jo forsyning af andelshaverne der er formålet, bliver det overflødigt nedlægges selskabet.
Interessant tanke!
Så vort såkaldte vindmølleeventyr havde ikke haft en chance for at vokse til det omfang det har nu, hvis vi havde bevaret andelsselskaberne, det var først da man gjorde elforsyningen til politikernes legeplads at det blev muligt!
Og endnu engang står forbrugerne og skatteyderne som taberne!
Januar 2023 skifter priserne igen:
13,97 øre/kWh lavlast (kl. 0-6) 41,92 øre/kWh højlast (kl. 6-17 og 21-24) 125,76 øre/kWh spidslast (kl. 17-21)
Er der nogen offentlig information om, hvordan de er kommet frem til de priser? - det virker voldsomt, at det skulle være næsten 10 gange så dyrt at flytte strømmen i spidslast ift. lavlast. Er netselskaberne ikke stadig "hvile-i-sig-selv"? - eller er det kun af navn nu om dage?
Er netselskaberne ikke stadig "hvile-i-sig-selv"? - eller er det kun af navn nu om dage?
Netselskaberne er ikke hvile-i-sig-selv... De er monopolselskaber og har en teknisk og en økonomisk benchmarking hvor de mindst effektive bliver økonomisk straffet. De har et indtægtsloft, og de må ikke indkræve mere i tariffer end det giver mulighed for og de har et forretningslivet, så deres overskud ikke må overstige en hvis grænse...
de har et forretningslivet, så deres overskud ikke må overstige en hvis grænse...
hvad er et 'forretningslivet'?
Jeg er stadig i tvivl om hvad "elselskaber" dækker over. Der er så vidt jeg ved 2 grupper: Den ene er dem der producerer og den anden er dem der fordeler og distribuerer det producerede.
Ledningerne det sendes igennem er igen opdelt i nogle mere regionale selskaber, som kun tager sig af at transportere strøm til slutbrugerne, som de faktisk ejer via deres ledninger.
Den gruppe der sælger til os kunder ude i husene kunne der godt ryddes op i uden at vi mistede noget.
Det er blevet noget af en jungle, hvor kunderne på sæt og vis bliver handlet som slaver på et marked. Hvordan bliver alle disse elhandlere enige om hvad strømmen de køber til os skal koste?
Jeg er stadig i tvivl om hvad "elselskaber" dækker over. Der er så vidt jeg ved 2 grupper: Den ene er dem der producerer og den anden er dem der fordeler og distribuerer det producerede.
Der er tre typer af elselskaber... Dem der producerer er en type (bygger, driver og ejer kraftværker, solceller og vindmøller). Dem der handler med el er en anden type (køber el på f.eks. norpol og sælger til slutbrugeren). Den tredje type er netselskaberne og Energinet, der bygger og ejer selve elnettet.
det virker voldsomt, at det skulle være næsten 10 gange så dyrt at flytte strømmen i spidslast ift. lavlast
Ja, man spekulerer jo på om der mon er tale om en trykfejl?
Men alligevel: Nettabet afhænger af belastningen, så prøv at regne på sagen. F.eks. elpris (Pool) lavlast 2 kr/kWh, nettab 7%, og så elpris spidslast 5 kr/kWh, nettab 15%. Det sidste vil betyde at netselskabet skal skaffe (og betale) ekstra 17,5 kWh á 5 kr for hver 100 kWh, der leveres til kunderne. Dvs. det er langt dyrere at "flytte strømmen" i spidslast end i lavlast.
Læg dertil at netselskaberne må have opbygget meget betydelige underskud i de første 3 kvartaler af 2022. De skal også dækkes ind.
Bortset fra det kan jeg da godt være enig i at det er problematisk, at netselskaberne nu om stunder indgår i energikoncerner, hvor de leverer hovedparten af kapitalgrundlaget, mens det forretningsmæssige fokus altovervejende ligger på handels/forsyningsdelen. Det er indlysende usundt, og befordrer netop tanker om "hvad foregår der mon her"?
N.b.: Det officielle EU-gennemsnit for nettab an forbruger 0,4kV er 14,9%. Dvs. i den sammenligning er 15% i spidslast faktisk ret fint.
Den gruppe der sælger til os kunder ude i husene kunne der godt ryddes op i uden at vi mistede noget.
Alle kan oprette et handelselskab og købe strøm på norpol og sælge til slutbrugeren... At rydde op i dem, vil være som at lukke en købmandsforretning...
Det er blevet noget af en jungle, hvor kunderne på sæt og vis bliver handlet som slaver på et marked. Hvordan bliver alle disse elhandlere enige om hvad strømmen de køber til os skal koste?
Handelsselskaberne skal melde deres forventet forbrug ind (time for time) til det handelselskab der har balances svaret og producenterne skal melde deres pris ind på norpol. Også time for time. Handelsselskabet med balanceansvar, fastsætter den forventet produktion fra sol og vind (da de har den laveste pris) og fylder op med kraftværker til forbruget er dækket. Derefter åbnes der for handel over grænserne. Op til driftsdøgner overdrages planen til TSO (i Danmark Energinet) og TSO har ansvaret i driftsdøgner.. TSOen indkøber også reservekraft, men handelsselskabet med balanceansvar betaler for reguleringen, hvis de har gættet forkert...
Over 95% af elhandel i Danmark går via spotmarked på norpol... Resten er handlet på lange kontrakter, disse skal også være meldt ind.
hvad er et 'forretningslivet'?
Forbandet autokerektur ?
Forrentningsloft... Deres fortjeneste må ikke overstige en fast procentdel af nettes værdi og denne værdi fastsættes af Energistyrelsen ud fra mængden af netkomponenter...
Forrentningsloft... Deres fortjeneste må ikke overstige en fast procentdel af nettes værdi og denne værdi fastsættes af Energistyrelsen ud fra mængden af netkomponenter...
Beklager at bringe ideologi på banen her, men hvorfor er det, at denne type infrastruktur ikke bare er nationaliseret? Hvis Energistyrelsen kan regne alle disse ting ud og regulerer det hårdt, hvorfor gør "vi" det ikke bare selv og enten putter, hvad der skulle have været fortjeneste/forrentning, i den fælles kasse eller sænker priserne tilsvarende? Er der virkeligt så meget værdi i, at netselskaberne benchmarkes mod hinanden - hvis der er et selskab, der kommer for langt bagefter, bliver det vel staten, der kommer til at samle stumperne op alligevel?
Dvs. det er langt dyrere at "flytte strømmen" i spidslast end i lavlast.
Men, men, men, der er jo bare noget der ikke stemmer.
Hvis man kikker på elpriserne for tiden, så kan priserne i nattetimerne sagtens være lige så høje som i "kogespidsen" (som i øvrigt ikke er ensbetydende med at der trækkes så store mængder strøm som transportørerne prøver at italesætte), hvor nettabet jo så også må være stort.
Nej der er udelukkende tale om at transportørerne tager almindelige familier som gidsler, for at kunne betale de astronomiske lønninger til direktionerne.
Hvis transportudgiften skulle give nogen mening, så skulle det være en procentsats af den aktuelle timepris.
13,97 øre/kWh lavlast (kl. 0-6) 41,92 øre/kWh højlast (kl. 6-17 og 21-24) 125,76 øre/kWh spidslast (kl. 17-21)
Og i vanlig stil løber Radius af med den absolutte førsteplads: 17,01 øre / 51,03 øre / 153,08 øre.
Altså 191,35 øre (!) med moms for at få transporteret en kWh time under den såkaldte "kogespids" !!!!
Det er rendyrket gidseltagning af børnefamilier som ikke kan lave mad på andre tidspunktet - jeg tilslutter mig helt Jens Åges holdning om nationalisering.
Flaskegas er nok vejen frem - eller måske et gammeldags brændekomfur.
Altså 191,35 øre (!) med moms for at få transporteret en kWh time under den såkaldte "kogespids" !!!!
Christian Nobel
At dansken ikke har kunnet indse, at lunkentvands rørtosseriet hørte et hedengangen årtusinde til og at man i stedet skulle have satset på, at elektrificere samfundet ved hjælp at VE, det har så nu medført, at man i den grad har fået sydfrugterne i skruestikken.?
Når man dimensionerer 0,4 kV distributionsnet, så er det god skik, at regne på tab og om det ikke vil være at udvise rettidig omhu og hensigtsmæssigt, at lægge 2 or 3 kabler i parallel.
Jeg sidder med en faktura fra projekt som jeg var involveret i der har 10 år på bagen. ( der blev kablerne selvfølgelig lagt parallel )? KABEL 4X150 DK-AXQ-AL-S 500TR 1.500 MTR 78,00 78,00 117.000,00
Kæmpe kunder som netselskaber i DK tør jeg sætte en kasse bajer på, havde ikke skulle betale mere dengang end højst 50 kr/m.
Kablet sætter vi til 1/1 belastning 240 A og overføres så ca. 166 kW Tabet i kabelet bliver så pr. meter ca. 32,5 W = > tab på 285 kWh /m/år
Ved 2/3 belastning 160 A overføres så ca. 111 kW, tabet bliver så pr. m 6,95 W => tab på 61 kWh /m/år
Ved 1/3 belastning 80 A overføres så ca. 55 kW, tabet bliver så pr. m 3,61 W => tab på 31,6 kWh /m/år
Forventet levetid for kabler i jord, med jævnlige perioder med max. effekt er 50 - 60 år, lægges kabler parallel, halveres strømmen og så der ingen tvivl om, at man kan sætte levetiden til 100 år+ da temperaturen i kablet er vigtig faktor for levetiden.
Ud fra ovenstående tre eksempler, så kan der da ikke herske tvivl om at det er hensigtsmæssigt, at lægge kabler parallel.
Hvad er det der er gået galt, når man får ørerne tudet fulde om at el-distributionsnettet ikke kan bære direkte elopvarming, varmepumpe og elbiler, er det virkelig så galt, at netselskaberne i tåbelig spareiver springer projektering og tilhørende optimering over og læner sig op ad hvad de kan finde i den lille blå ?
Og i vanlig stil løber Radius af med den absolutte førsteplads: 17,01 øre / 51,03 øre / 153,08 øre.
Altså 191,35 øre (!) med moms for at få transporteret en kWh time under den såkaldte "kogespids" !!!!
De tal er inklusive statens elafgift på 76.3 øre/kwh (ex moms)
Radius: Lav 30,03 øre - Høj 76,51 øre (ex moms)
Men glemmer de ikke, i deres summering at medtage energinets andel ?
Hvis man kikker på elpriserne for tiden, så kan priserne i nattetimerne sagtens være lige så høje som i "kogespidsen" (som i øvrigt ikke er ensbetydende med at der trækkes så store mængder strøm som transportørerne prøver at italesætte), hvor nettabet jo så også må være stort.
Elprisernes udsving kan ikke sættes lig med belastningen i elnettet.
De to ting følges ikke ad.
Om end med de pris udsving vi ser i disse tider, så der nok opstået en vis synkronisering af vaskemaskiner, opvaskemaskiner og elbiler. (samt et stadigt stigende antal husstands batterier der også kan lade fra elnettet)
Hvis transportudgiften skulle give nogen mening, så skulle det være en procentsats af den aktuelle timepris.
Det vil forstærke synkroniseringen mellem belastning og elpris.
Elnettet skal udbygges til at klare denne synkronisering, men da der ikke kommer nogen nævneværdig indkomst fra dit forslag kan elnettet ikke udbygges.
Jeg har ikke fantasi til at udtænke hvordan netselskaberne kan gøre det meget anderledes end de gør nu.
De tal er inklusive statens elafgift på 76.3 øre/kwh (ex moms)
Radius: Lav 30,03 øre - Høj 76,51 øre (ex moms)
Jeg tror at du kigger på 2022 priserne. 2023 priserne er en helt anden kaliber https://radiuselnet.dk/elnetkunder/tariffe... 191,35 øre i spidslastperioden. Det er alligevel en sjat :-)
191,35 øre i spidslastperioden. Det er alligevel en sjat :-)
Hvis det søgte forsøg på en forklaring skulle stå til troende, nemlig at tabet er blevet dyrere pga. den dyrere el, så vil det betyde at Radius vil skulle have det samme for at levere varen de sidste km, som varen er værd (og det er nok højt sat at elprisen på sigt ender i snit på 2 kr, den bliver nok lavere).
Hvis deres tab er 50%, så er det noget helt, helt galt - og der er i den grad ikke blevet udvist rettidig omhu.
Og hvad så når nu elektriciteten bliver billigere en gang i fremtiden, skal de så blive ved med at malke forbrugerne?
Beklager at bringe ideologi på banen her, men hvorfor er det, at denne type infrastruktur ikke bare er nationaliseret? Hvis Energistyrelsen kan regne alle disse ting ud og regulerer det hårdt, hvorfor gør "vi" det ikke bare selv og enten putter, hvad der skulle have været fortjeneste/forrentning, i den fælles kasse eller sænker priserne tilsvarende? Er der virkeligt så meget værdi i, at netselskaberne benchmarkes mod hinanden - hvis der er et selskab, der kommer for langt bagefter, bliver det vel staten, der kommer til at samle stumperne op alligevel?
De netselskaber der er gået konkurs, er blevet købt billigt af de øvrige netselskaber. De fleste har dog lade sig opkøbe inden det er gået så vidt... I de tilfælde er der ofte blevet oprettet en lokal fond... Det har været et klart mål at få færre store netselskaber, at de selskaber der ikke kunne klare sig, skulle ind i dem der godt kunne...
Langt de fleste netselskaber er andelsejet og enkelte er kommunalt ejet. Det er vist kun Radius der er ejet af et andelsselskab...
Fordelen ved de små selskaber er at de er lokalt forankret, man undgår politikken med at hvis København skal have et nyt kabel ind gennem byen, så skal Skagen også have noget... Ved både at have en teknisk og en økonomisk benchmarking, sikre man at der ikke spares så det går ud over kunderne og at der ikke øsles penge væk...
Fordelen ved de små selskaber er at de er lokalt forankret, man undgår politikken med at hvis København skal have et nyt kabel ind gennem byen, så skal Skagen også have noget... Ved både at have en teknisk og en økonomisk benchmarking, sikre man at der ikke spares så det går ud over kunderne og at der ikke øsles penge væk...
For de fleste er elnettet "usynligt", så længe der er strøm i stikkontakten, så jeg tror ikke den med, at der vil være krav om lige investering vil være så stort et problem (f.eks. ift. fordelingen af motorvejsinvesteringer).
Den nuværende konstruktion gør vel, at der er regionale forskelle? - jeg ved godt, at det er mange år siden, men i Sydvestjylland var lavspændingsnettet kabellagt midt i 90'erne, mens at det skete meget senere i Nordsjælland. Det ser jeg ikke som samfundsmæssigt optimalt. Inde i Kbh. er der mig bekendt også mange steder, hvor det ikke er muligt at installere et elkomfur - hvorfor denne forskel hvis alle netselskaberne bliver holdt op mod den samme standard?
Det er også forvirrende hvorfor Trefor og Radius har tre takster mens N1 har to? - de må have haft forskellige holdninger til, hvor meget det er deres opgave at give incitament til at flytte forbrug til om natten. Spidslast ender også kl. 21 ved de to første, mens det ender kl. 20 ved N1 - spiser vi generelt tidligere i Jylland?
https://radiuselnet.dk/elnetkunder/tariffe... 191,35 øre i spidslastperioden. Det er alligevel en sjat :-)
DAMN ! 170 øres forskel på høj/lav
Har også lige tjekket op på Cerius... knap 10 øre mindre :-(
Husstands batteriers rentabilitet ligger på omkring 150-200 øre/kwh ved 4000 cycles inkl. ladetab.
Det betyder at de er rentable om vinteren, og om sommeren bliver batterier også ret attraktive for solcelle ejere, hvor det tidligere mest har været "feel good" der drev batterierne.
Vores forsyningsproblemer er små i forhold til tyskernes, så de må virkelig være på røven.
Nordstream leverede ca 70GW gas som nu helt mangler, selvom de har 140GW andre steder fra. Det danske gasforbrug ligger i middel omkring 3GW hvoraf 0,8GW gik til privat opvarmning af 400.000 hjem, nogenlunde hvad vores biogas leverer.
Tyskland har 20millioner hjem opvarmet med gas, som i snit bruger 40GW.
I den sammenhæng kan det være rigtigt at 3 A-værker ikke batter så meget, bortset fra at de skulle erstattes med gaskraft som ville trække 10GW gas, som nu ikke findes. Det bliver så kulkraft, som skal fyre måske 12GW kul af. Kullet gennem Åbenrå svarer til en lille 1GW.
I en bredere sammenhæng kan man overveje hvor meget vind- og sol-kraft der skal bruges for at erstatte disse 70GW gas.
I en bredere sammenhæng kan man overveje hvor meget vind- og sol-kraft der skal bruges for at erstatte disse 70GW gas
ja, og (helst) 'around the clock'!!
Det ser jeg ikke som samfundsmæssigt optimalt. Inde i Kbh. er der mig bekendt også mange steder, hvor det ikke er muligt at installere et elkomfur - hvorfor denne forskel hvis alle netselskaberne bliver holdt op mod den samme standard?
Der er ikke en fælles standart, de bliver kun sammenlignet på gennemsnitlig udetid og antal kundeafbrud (teknisk benchmark) og så på driftsomkostninger og investeringer i forhold til anlægsmasse (økonomisk benchmark)
Jeg har også venner i Kbh der ikke kan have mere end to kogeplader tændt af gangen, men heldigvis laver den typiske københavner ikke så meget mad... Hvis kunderne lever med det og ikke klager, så bliver det ikke reguleret...
Tilhængerne af nedsættelse af hastighedsgrænsen kører nok de fleste kilometer enten i tog eller i tætproppet trafik, hvor 130 ikke er aktuelt.
Hvis du mener at jeg er en del af din generalisering, så tager du fejl !
Jeg vil tro at selv de hurtigere bilister er klar over sammenhængen mellem valgt hastighed og brændstofforbrug.
Jeg er også klar over at jeg bør bruge mre tid på stavekontrol.
At vide noget og agere efter ens viden er to meget forskellige ting !
På en strækning med 130 Km/t hvor en bilist kører 130 Km/t?
På en strænkning hvor hastigheden er nedsat fra 130 Km/t til 90 Km/t hvor en billist så vælger at køre 130 Km/t !
Du kan slå nuværende bøde takst op i en tabel, og så kan du gange tallet med 10.
Mon ikke det skulle hjælpe lidt på brændstof forbruget.
Og skulle man have lyst at køre stærkt ? Så er Nürnberg ringen ofte åben for den slags.
Nu lærte jeg lige at Nordpool dækker det meste af Vesteuropa, som man lige skal tænke over når man ser på kontrollrummet, som viser Skandinavien.
Jeg skiftede dato på billedet der også viser prisen i de forskellige områder/lande og det slog mig hvor meget prisen kan ændre sig fra dag til dag og sågar fra time til time. Prøv det.
For det samme område kan man se ændringer fra 10 til 500eu/MWh. Det kan hverken gavne producenter eller forbrugere. Forbrugerne farer rundt og tænder og slukker for alt de kan, men også producenterne kan aldrig vide hvad de får for deres produktion. Planlægning og indtjeningen på det planlagte bliver lidt et pokerspil.
Det er selvfølgelig et resultat af Norpools konstruktion og efter bogen, sammen med at el skal bruges som det produceres eller i gamle dage omvendt. Systemet er i princippet en undersamplet reguleringssløjfe baseret på en del gætværk.
Kunne børsen ændres så disse absurde variationer blev jævnet ud? Eller er en del af problemet også mængden af ukontrollabel effekt fra sol og møller?
Uanset årsagerne kan det ikke være sundt. De almindelige aktiebørser lukker for handel ved store udsving, men det kan man jo ikke rigtig med el.
At vide noget og agere efter ens viden er to meget forskellige ting !
Nu vidste alle os andre jo ikke at du i hemmelighed havde indført en fartgrænse på 90 Km/t.
Mon ikke det skulle hjælpe lidt på brændstof forbruget.
Ingen bestrider vel at en lavere hastighed sparer brændstof, men måske forstod du ikke min hentydning om at passe sit. Nu hvor du døjer med stavning må jeg hellere hjælpe lidt; Hvis fartgrænsen stadig er 130 Km/t, eksempelvis i udlandet, hvor du ikke har myndighed ?, så er sparer man brændstof ved at køre 90 Km/t, mens det koster mere at køre med 130 Km/t. Kernepunktet er at det er folks frie valg. Jeg kan så forstå at det ikke er hverken klimaet eller knappe energiressourcer der bekymrer dig, da du godt vil tillade de hurtigere at bruge det ekstra brændstof på Nürburgring.
Har du fartfobi?
Eller er en del af problemet også mængden af ukontrollabel effekt fra sol og møller?
Problemet er Rusland! og deres behov for at slå Ukrinere ihejl !
Variationerne fra sol og vind og vand er af mindre betydning, tjek elpriserne time for time i 2020, 2019, 2018....
Langt de fleste dage lå timeprisen og skvulpede frem og tilbage indenfor 15-65 øre/kwh. Så var der nogle timer med negative priser og nogle ganske få timer hvor prisen kom over 1 krone,
Nu vidste alle os andre jo ikke at du i hemmelighed havde indført en fartgrænse på 90 Km/t.
Jeg kom med et forslag, og at det var et forslag, vidste du jo godt !
Jeg kan så forstå at det ikke er hverken klimaet eller knappe energiressourcer der bekymrer dig, da du godt vil tillade de hurtigere at bruge det ekstra brændstof på Nürburgring.
Simpel hoved regning
Nogle få farttosser der triller ud på et 600km langt roadtrip med 90 Km/t til en racerbane for at give den fuld gas i 6 timer et par gange om året
Versus
200 millioner daglige europæiske bilister der alle kører med sænket fartgrænse.
Har du fartfobi?
Næ, Har du ?
Forbrugerne farer rundt og tænder og slukker for alt de kan, men også producenterne kan aldrig vide hvad de får for deres produktion.
Producenterne ved time for time præcis, hvad de får for deres produktion, nemlig den pris, der gav priskryds dagen før for den pågældende time. Hvis værkets udbudspris ligger over priskrydset har det ikke fået ordren, og skal ikke producere i den pågældende time.
Problemet er, at systemet blev etableret tilbage i telefon- og brevpostalderen, og derfor er født uden den kontakt til slutbrugerne, der er afgørende for ethvert marked. Derfor har vi i stedet for et marked for el fået et finansielt gedemarked med hele komethalen af derivater m.m.. En fastprisaftale for el er jo netop en finansiel kontrakt.
Dette marked kunne fungere så længe priserne var nogenlunde stabile, især således at der var rigelig kapacitet og stabil prisstruktur ("merit order") i den termiske backup. Det er præcis det grundlag, der nu er faldet fra hinanden - og her spiller "Ukraine" blot rollen som tuen, der vælter læsset.
Heldigvis har vi så samtidig - med mindst 10 års forsinkelse - i form af timepriserne fået etableret en vis markedskontakt til slutbrugerne, som da også er begyndt at levere respons. Uheldigvis har dette aldrig været meningen med systemet. Tvært imod var hensigten med den totalt centraliserede "datahub" hos Energinet at gøre det nemmere at skifte elleverandør, dvs. øge konkurrencen på finansielle produkter!
Vi står derfor med et "markedssystem", der ville give en vis mening hvis forsyningen kørte på en kobberplade. Det er som bekendt ikke tilfældet. At netselskabernes noget uldne position i systemet kan give anledning til mistanker af mange slags er en konsekvens heraf. F.eks. kommer man jo nemt til at tænke "kryds-subsidiering", når man ser de astronomiske stigninger på 0,4 kV i "kogespidsen": De private husholdninger får lov til at betale gildet!
Eller er en del af problemet også mængden af ukontrollabel effekt fra sol og møller?
Problemet er Rusland! og deres behov for at slå Ukrinere ihejl !
Variationerne fra sol og vind og vand er af mindre betydning, tjek elpriserne time for time i 2020, 2019, 2018....
Prisfastlæggelse: Hvordan kan man til tider få en pris på 0. Det kan kun betyde at der er tilbudt tilstrækkelig meget effekt/energi til 0. Eneste mulighed jeg ser er vandkraft med overfyldte magasiner, eller vindkraft og andre producenter med garanteret mindstepris. Eventuelt andre kraftværker der skal lave varme og får el i overskud.
Højeste pris jeg har set i DK er 750eu/MWh. Så kan du i stedet starte en lille generator og få strømmen billigere.
Prøv at overveje hvis flyrejser blev prissat på samme måde, eller andre måske mere nødvendige produkter.
Jeg mener faktisk at Nordpools metode til at sætte prisen er fundamentalt forkert for el som ikke reelt kan lagres. I særdeleshed når der er en presset leveringssituation med begrænsninger i overførslen mellem områderne. Systemet er gået i selvsving.
Prisen ved mangel vil stige, men disse udsving bør ikke forårsages af mangel.
Jeg har også venner i Kbh der ikke kan have mere end to kogeplader tændt af gangen, men heldigvis laver den typiske københavner ikke så meget mad...
Lad nu være med at forplumre debatten på den måde.
At ejendommens interne kabling er underdimensioneret, så hver lejlighed kun har en 10A gruppe at gøre godt med, har intet med Radius' sjofle priser eller manglende rettidige omhu at gøre.
For yderligere at sætte det i relief, så kan man sammenligne med Konstant, som kun opererer med to takster i 2023, nemlig 17,90 og 49,79 øre!!
Når Radius kan tage næsten fire gange så meget, så skriger det på regulering - og det forklarer måske også meget godt at et såkaldt hvile-i-sig-selv selskab kan sælges for 21 milliarder.
Det danske elmarked er bundråddent.
Når Radius kan tage næsten fire gange så meget, så skriger det på regulering - og det forklarer måske også meget godt at et såkaldt hvile-i-sig-selv selskab kan sælges for 21 milliarder.
Ja, jeg mindes nogle andre salg/overtagelser hvor prisen blev afgjort ikke ud fra værdierne i selskabet, men ud fra hvor meget de kunne tjene.
Kunderne der egentlig havde betalt det hele fik en lang næse. De skulle blot være glade for at nogle stadig ville vedligeholde og levere.
Derfor skulle der ikke være stoppet for montering af solceller, på kommunale, regionsle og statslige bygninger. Havde der været solceller på alle offentlige bygninger samt alle private kontorer og industribygninger, ville Danmark stå langt bedre.
Når Radius kan tage næsten fire gange så meget, så skriger det på regulering - og det forklarer måske også meget godt at et såkaldt hvile-i-sig-selv selskab kan sælges for 21 milliarder.
Hvornår har radius været et hvile-i-sig-selv selskab?
Hvornår har radius været et hvile-i-sig-selv selskab?
Øhhh, har du ikke selv siddet her og udbredt dig om at transportørerne (i teorien skulle de jo være "reguleret") ikke må generere et overskud og blah, blah, blah.
200 millioner daglige europæiske bilister der alle kører med sænket fartgrænse.
Jaså - det **er **altså et forslag til at reducere energiforbruget. Det fremgik ikke så tydeligt.
Jamen så vil jeg da bidrage med et andet eksempel, som jeg allerede har været inde på; Hold op med at spille fodbold og dyrkelse af en række andre sportsgrene. Fælles for dem er at folk sætter sig i bilen og kører til træning i biler og sågar til kampe med andre klubber nær og fjernt fra eget hjem. Se blot på tilskuerpladserne, - hvordan er de mon indfundet sig på tribunerne? Ren energifrådseri ?
200 millioner daglige europæiske bilister der alle kører med sænket fartgrænse.
Nettet flyder med statistikker og rapporter og jeg er da også lykkedes med at finde lidt om persontransportarbejdet (fx at ca halvdelen foregår på motorveje); men det er hulens svært at se hvor mange der kører med hvilken hastighed. Og hvor.
Jeg er ganske vist ikke helt enig med Michael i at det ville komme til at hjælpe synderligt på den nuværende krise da man jo ikke bare lige skifter så mange gasturbiner til dieselfyr; men jeg er ret nysgerrig på hvor meget det egenlig ville betyde for CO2 udledningerne. Krisen uagtet.
Har nogen af jer tal for hvor stor en del af transportarbejdet der egentlig hastighedsbegrænses af skilte hhv trængsel (jeg kører selv på motorvej ca 2/3 af turen på arbejde; men det er sjældent jeg er over 90 størstedelen af turen og endnu sjældnere jeg er over 110, nemlig)? Jeg har også svært ved at finde gennemsnitlige merforbrug ved højere hastighed (der er jo stor forskel på motorernes effektivitet og bilmodellernes vindmodstandskoefficienter).
Da hastigheden blev sat op fra 110 til 130 i DK var der jo ikke en kæmpe stigning i energiforbruget (bl. a. formentlig fordi en meget stor del af transportarbejdet forgår omkring byerne, hvor man jo ikke må - og sjældent kan - køre 130. På Sjælland er det kun syd for Køge og vest for Holbæk man kan den slags lovligt). Nu er det så dobbelt op (eller rettere: ned :o) og det vil påvirke langt de fleste motorvejsstræk. Jeg lavede for nogle år siden et eksperiment med min daværende dieselhakker og fandt ud af at det kostede ca 10-15% at køre 130 frem for 110 og man ku' spare 5-10% ved at holde den på 90. Man kan altså formentlig spare mindst 15 % på de stræk hvor folk faktisk kører 130 - men hvor meget er det?
Øhhh, har du ikke selv siddet her og udbredt dig om at transportørerne (i teorien skulle de jo være "reguleret") ikke må generere et overskud og blah, blah, blah.
Nej, jeg har skrevet at de er monopolselskaber, at de er reguleret og at de har et indtægtsloft og et forrentningsloft. Ikke noget om at de ikke må generere et overskud...
Vandværker og fjernvarmeværkerne er hvil-i-sig-selv, de må f.eks. ikke lave en opsparing til nye investeringer, da det ikke er de nuværende kunder der skal betale for de fremtidige anlæg (det gør så at de er forpligtet til at låne penge og efterfølgende afdrage på lån). Et overskud i disse selskaber skal tilbage til kunderne og må ikke investeres i andre aktiviteter. Men netselskaberne har f.eks. haft lov til at lave store investeringer i fibernettet, som i praksis er store værdier der er flyttet ud af netselskaberne...
Men netselskaberne har f.eks. haft lov til at lave store investeringer i fibernettet, som i praksis er store værdier der er flyttet ud af netselskaberne...
Den største omkostning ved fiber er nedgravning af kabelrør, når netselskabet alligevel gravede elkabler lagdes fiberrør samtidigt. Ikke den helt store merudgift.
Derimod hvis et teleselskab skulle grave en fiber ned, haves denne rationaliseringsgevinst ikke. Derfor er der mange steder stadig kobber- og coaxial-løsninger der ikke kan hamle op med mobil og fiber i hastigheder.
Jeg lavede for nogle år siden et eksperiment med min daværende dieselhakker og fandt ud af at det kostede ca 10-15% at køre 130 frem for 110 og man ku' spare 5-10% ved at holde den på 90
når (motorvejs)trafikken tillader det, sætter jeg fartpiloten på 110 km/t...mere travlt har jeg sjældent, og der synes i praksis kun at være en marginal tidsbesparelse ved at køre hurtigere. Min erfaring er, at jeg meget ofte kommer til at køre efter(/foran) en anden bil, der kører præcis ligedan, så den adfærd forekommer at være ret udbredt!? ;)
Det danske elmarked er bundråddent.
Berligskes leder i dag giver EU og Dk skylden for kaoset, grundet en overilet naturgas- og atomkraftexit. Man har overladt nøglerne til kritisk infrastruktur i hænderne på EU's konkurrenter og potentielle fjender. Det er et sikkerhedsproblem og dermed et problem for det samlede erhvervsliv. Forsyningssikkerhed og dermed prisstabilitet må og skal genopfindes.
Fra en anden tid hvor man kørte lidt lastbil, ved jeg at der er både tid og især brændstof at spare ved at vælge den korteste vej til målet ,frem for den korteste vej til nærmeste motorvej, når man som mange ikke gider brænde penge af ved 130 kan man ligeså godt køre på de mere direkte lande og hovedveje ,km pr liter stiger ,kørte km falder.
Problemet er efter min mening at VE- el betales mere end det det sparede brændstof på det ikke kørende fossilværk ,som ellers havde leveret (og iøvrigt leveret gratis fjernvarme nebendabei).
Så længe USA,Kina og Indien ikke betaler samme CO2 afgifter som EU er det selvpiskeri.
Historien er en ustoppelig kamp mellem befolkninger om overmagt. Plagning af sig selv er svær at anvende som våben.
Før 24 februar var kul prisen for en kWh el ca 12 øre og Uran til KK ca 4
Lidt udenfor emnet måske.
Politikerne elsker at tale om tryghed og at vi skal føle os trygge.
Åbenbart er det ikke så vigtigt med den utryghed der findes på grund af de meget store el- og gas-regninger. Folketinget satte elafgiften ned med 4 øre.
Eneste løsninger er at skrue forbruget ned og øge produktionen. Man kan jo spørge folk om de ikke kunne acceptere noget kulkraft og CO2 i stedet for at måtte gå fra boligen. Det har lange udsigter med at få vind og sol nok, selvom der ikke har manglet skåltaler og ambitiøse planer.
Det man kan spare på forbruget vil ikke sænke regningerne væsentligt, så det virker kun sammen med lavere priser, grundet lavere forbrug.
Priserne kan være styret udefra, men i en krise kunne man måske tænke anderledes.
Før 24 februar var kul prisen for en kWh el ca 12 øre og Uran til KK ca 4
Både før og efter 24. februar er prisen for et minuts solskin eller blæsevejr 0,0 øre.
Giver det virkelig mening at sammenligne prisen på forbrugsstofferne inde i dit hoved?
Både før og efter 24. februar er prisen for et minuts solskin eller blæsevejr 0,0 øre.
Det er jo bare ikke det der skal betales. Det man betaler er den pris "sortbørsen" sætter, eller rettere produktionen fra gasturbiner.
Først smadrer VE vor el struktur med kunstig høj afregning og når så el priserne er steget umådeligt får de meget mere. Det er at føje spot til skade . Demokratiske politikere har i fredstid kun en opgave og det er at forhindre monopoldannelse eller prisaftaler. De sidste 50 års eksemplarer har enten været ubegavede og uansvarlige,hvad der ærgeligt men ofte forekommende eller i ledtog med de slemme.
Det har lange udsigter med at få vind og sol nok, selvom der ikke har manglet skåltaler og ambitiøse planer.
Heroppe satser man på vindmøller og bortset fra nogle prøvemøller, så er det i de sidste 8 år, at gang er kommet i at sætte vindmøller op og der er allerede instaleret 1,3 kW effekt pr. borger og allerede næste år, så skulle det gerne lande på 1,6 kW og i 2030, altså om otte år, så er instaleret effekt pr. borger 5+ kW.
Selv om vi heroppe ikke har mere end 1,3 kW instaleret effekt, så har det været nok til at prisen på el ikke er steget og elselskabet sammen med Faroese Environment Agency ( der står for udbud af vindmøller ) kører knaldhårde kampagner for at få folk til at købe varmepumper og elbiler så man kan få sat forbruget op. Der er også projekter igang med direkte elopvarming med overskudsstrøm.
Målet heroppe er at al opvarming og transport på land skal være på VE i 2030 og det kræver kæmpe udbygninger med pumped storage, solceller, vindmøller og muligvis tidevandsenergi, samt at styrke elnettet og skal kWh prisen holdes under 2 - 2,2 kr/ kWh for almindeligt forbrugsel i perioden, så er der kun en vej og det er at få sat forbruget op. El til elbiler og varmepumper koster 1,45 kr/kWh, det er lige nu, uvist hvad overskudsel kommer til at koste. Vindmøllerne får 21-23 øre/kWh og så skal lægges transport oveni.
I Danmark har fejlinvestering i fjernvarme medført, at der der i en 30 års periode kun instaleret sølle 1,073 kW / borger og resultatet ses nu, hvor borgerne hviner som skoldede grise over høje strømpriser og må spinke og spare på strømmen og må bare acceptere, at de nu ligger som de har redt.
Forskellen på Færøerne og os stakkels danskere i syd er: Danmark er forbundet med nabolande i EU og der er løssluppen handel med energi. Med ø-drift er det kun kostprisen og ikke gasafhængig prissætning af el. Det er globaliseringens nemesis.
Men det er da godt at være energimæssigt uafhængig, det er bare ikke muligt med Danmarks placering.
Forskellen på Færøerne og os stakkels danskere i syd er: Danmark er forbundet med nabolande i EU og der er løssluppen handel med energi. Med ø-drift er det kun kostprisen og ikke gasafhængig prissætning af el. Det er globaliseringens nemesis.
Men det er da godt at være energimæssigt uafhængig, det er bare ikke muligt med Danmarks placering.
I Danmark har fejlinvestering i fjernvarme medført, at der der i en 30 års periode kun instaleret sølle 1,073 kW / borger
Nah, det er nu nærmere fossillakajernes fortjeneste. Og efterhånden har de skiftet ham, så de i stedet er atomkrafttilhængere. Men målet er det det samme: at undgå at vi får en energiforsyning, som er vedvarende. Vi skal sørme grave hver eneste kWh op af jorden, til hver en tomme er gravet igennem. Vores efterkommere om 500 år kommer til at takke os.
Og efterhånden har de skiftet ham, så de i stedet er atomkrafttilhængere
det er værre endnu!: De mere slibrige af slagsen (ulve i fåreklæder?) promoverer skam vejrmöller usw.:
Shell is working to provide more renewable and low-carbon energy options for customers through investments in wind, solar, electric vehicle charging, hydrogen, and more...
Forskellen på Færøerne og os stakkels danskere i syd er: Danmark er forbundet med nabolande i EU og der er løssluppen handel med energi. Med ø-drift er det kun kostprisen og ikke gasafhængig prissætning af el. Det er globaliseringens nemesis.
Jan C Damgaard
Hold nu op med den tagen synd i sig selv. :-) Danmark ligger lige i smørhullet og alle udenlandsforbindelserne er noget vi heroppe misunder, da det giver muligheder for køb eller endnu bedre salg og derved indtægter til samfundet.
Fejlinvestering i fjernvarme betyder, at i dag hvor temperaturen er ca. 18 grader og opvarmingsbehov er absolut minimalt, der brænder fjernvarmen flere tusind ton i døgnet af importeret afgiftsfri biomasse, alene for at dæmme op for eksorbitant tab i fortove og afbrændingen er selvfølgelig med til at nedpine samfundsøkonomien.
Hvis man i stedet havde satset på at elektrificere samfundet, så ydede vindmøllerne dagen i dag ikke 2,1 GW og et forbrug på 4,3 GW, men effekten fra vindmøllerne kunne som et eksempel, alt efter hvad ambitionsniveauet var, være oppe på 20 GW, hvoraf mindst 14 GW kunne sælges til nabolande i EU der er villige til at betale en god pris for el.
Danske borgere kunne så sidde og fryde sig over, hvor stort et afkast investering i møllerne gav.
Danske borgere kunne så sidde og fryde sig over, hvor stort et afkast investering i møllerne gav.
Sådan fungerer markedet ikke.
Det er et sikkerhedsproblem og dermed et problem for det samlede erhvervsliv. Forsyningssikkerhed og dermed prisstabilitet må og skal genopfindes.
Norge har åbenbart taget bestik af situationen og lavvande i magasinerne.
Siden sidst i august er de begyndt at importere, hvor de før i tiden næsten altid eksporterede. Det gør ikke elpriserne lavere i DK, selv ikke hvis vi øgede produktionen med nogle GW.
Det er kostbart nu, men kan komme retur til vinter.
Men netselskaberne har f.eks. haft lov til at lave store investeringer i fibernettet, som i praksis er store værdier der er flyttet ud af netselskaberne...
Hvilket gør Radius' priser endnu mere perverse - for havde de lavet en fejlinvestering i fiber så kunne man forstå det (omend ikke acceptere det).
Men nej, det eneste de kan er at malke de sjællandske forbrugere på groveste vis - hvordan kan politikerne acceptere dette skandaløse monopolmisbrug?
Magnus "20 GW, hvoraf mindst 14 GW kunne sælges til nabolande i EU der er villige til at betale en god pris for el."
Nu har møllerne endnu ikke nået deres optimale design ,og har udviklet sig meget bare på 10 år, hvis vi havde 20 GW idag ville mindst halvdelen være 750KW landmøller fra omk årtusindskiftet, Det er vist godt vi har ventet:-).
men ellers enig, både fjernvarme og jernbane er en anakronisme udenfor de tættest befolkede områder.
Produktionen til et el-net skal følge forbruget for at det er stabilt.
Priserne bliver så fastlagt dagen før baseret på et skøn over forbruget, som selvfølgelig aldrig helt kan passe, men sikkert er rimeligt i betragtning af at det er summen af mange.
Hvis forbrugerne tænkes at reagere, som vi opfordres til, på prisen for el, så kan der blive et større misforhold mellem det skønnede og virkeligheden. Kan sådan en stigning mon ses?
Med en timevariation på flere hundrede eu/MWh må der være en vis fristelse til at "spille" på elbørsen. I særdeleshed hvis man ejer flere produktionsenheder. Man kan tabe på den ene ved at den ikke kommer med, men det kan komme mangefold igen fra de andre enheder.
Har Nord pool nogle metoder til at afsløre sådan en adfærd?
Markedet er nærmest gået amok, og med tilstrækkelig mange penge at tjene kan fristelsen blive for stor.
Nu har møllerne endnu ikke nået deres optimale design ,og har udviklet sig meget bare på 10 år, hvis vi havde 20 GW idag ville mindst halvdelen være 750KW landmøller fra omk årtusindskiftet,
Keld Jacobsen
Hvis man satser benhårdt på en teknologi, så udvikles den også hurtigere og startede man i 1990, så havde man været langt fremme i skoene i 2000.
Det er vist godt vi har ventet:-).
Det er jeg så ikke enig i !
Det er sata.... surt at se, at kineserne efter kort årerække har overhalet. https://ing.dk/artikel/kinesisk-virksomhed...
Fejlinvestering og sidden på hænderne er jeg bange for vil medføre at efterkommerne stilles en pose med ris i udsigt og at den bliver rationeret om produktionskvoten ikke er nået, trods man har svedt blod i 12 timer 6 dage om ugen imens kinesisk arbejdsformand har svinget stokken.
men ellers enig, både fjernvarme og jernbane er en anakronisme udenfor de tættest befolkede områder.
Fjernvarme er fint nok, tæt opad affaldsforbrændingen om der også produceres el og at det ikke går ud over genbrugsprocenten.
Produktionen til et el-net skal følge forbruget for at det er stabilt.
Måske vil et kig på Tyskernes forbrug og produktion give lidt overblik.
https://www.smard.de/home/neu-prognostizie...
Som man ser, bruges gasgeneratorer som grundlast, hvordan i Dk?
Man skulle tro det ville blive reguleret for at understøtte VE, men det forklarer måske de høje el-priser. Grundet prisdannelsesmodellen, lader man dyreste energiform køre grundlast.
"Man skulle tro det ville blive reguleret for at understøtte VE, men det forklarer måske de høje el-priser. Grundet prisdannelsesmodellen, lader man dyreste energiform køre grundlast"
Jeg er ikke i tvivl om du har ret, og hvis man kan holde den prisdrivende generator i drift ved at slukke et par møller i et nabo prisområde , bliver det tilpas uigennemsigtigt til at ingen kan se manipulationen , når RWE ville betale for at lave møllepark ,er det nok i høj grad også tænkt ind hvad der kan tjenes ind på ikke at producere.
N-gas?
Hvad har de gjort i Sverige?
Priserne er så at sige de samme i nord og syd og meget lave. I løbet af dagen har de varieret fra 50 til 87eu/MWh.
For nogle dage siden var billedet helt anderledes.
Hvad har de gjort i Sverige?
Svend Ferdinandsen
Mon ikke en stor del af galskaben som man ser nu skyldes Greedflation ?
Hvad har de gjort i Sverige?
Priserne er så at sige de samme i nord og syd og meget lave. I løbet af dagen har de varieret fra 50 til 87eu/MWh.
For nogle dage siden var billedet helt anderledes.
Listen over ting der påvirker elprisen er meget lang.
For at nævne nogle få: Blæsevejr, solskin, nye kabler, ny produktions enheder, nedbrud, færdiggjorte reperationer, opstart af mølpose kraftværk, det kunne også være en fejl i Danmark så de ikke kan sende strøm til os.
Listen over ting der påvirker elprisen er meget lang.
Ja, men her i nat havde vi produktion nok, og alligevel var de danske priser høje.
Tyskland behøvede sikkert el, men den prisforskel skulle energinet tjene på, det var vel ikke meningen at de danske elpriser skulle følge tyskland, når vi har produktion nok som siges at være billig.
Når prisen kan svinge fra 0,5 til 5kr/kWh er det måske ikke det rigtige system, at højeste nødvendige bud sætter prisen for alle.
Det er fint at hjælpe naboen, men hvis du tvinges til at slukke eller gå fra hus og hjem for at hjælpe, så er det måske for meget.
Ja, men her i nat havde vi produktion nok, og alligevel var de danske priser høje.
Du har vendt nøjagtigt det samme problematik i anden tråd - og fået et uddybende svar
Man skal ikke spørge i debatter - igen og igen - blot fordi man er utilfreds med / ikke forstår svaret Svend!
Tyskland behøvede sikkert el, men den prisforskel skulle energinet tjene på, det var vel ikke meningen at de danske elpriser skulle følge tyskland, når vi har produktion nok som siges at være billig.
Selvfølgeligt er det meningen at elpriserne skal konkurence udsættes.
Derfor alle de tykke udlandsforbindelser !
Når prisen kan svinge fra 0,5 til 5kr/kWh er det måske ikke det rigtige system, at højeste nødvendige bud sætter prisen for alle.
Metoden med at det er det højeste bud som sætter prisen for alle, er gjort som motivator for at investorer får lyst til at opsætte ny elproduktion der er billigere end højeste bud.
Den motivation virker ret godt i disse tider!
Alle der er involveret i lave/opsætte ny elproduktion har aldrig haft mere travlt med at opsætte ny elproduktion.
Den motivation virker ret godt i disse tider!
Gik ud fra du mente udsættes for konkurrence og ikke at konkurrence bliver udsat.
Den motivation er da på tide at få revideret, det burde da allerede have værret indlysende dengang priserne på solceller faldt og senest da priserne på vind var faldet.
Metoden med at det er det højeste bud som sætter prisen for alle, er gjort som motivator for at investorer får lyst til at opsætte ny elproduktion der er billigere end højeste bud.
Princippet lyder fornuftigt, men virkeligheden som den er nu giver et andet billed.
Eksempel: DK har brug for 5000MW en bestemt time. Der er producenter som tilbyder 4900MW til 1 kr/kWh. De sidste 100MW til at dække forbruget koster desværre 10kr/kWh, så prisen denne time bliver 10kr/kWh.
Det giver en gevaldig motivation, men staten/staterne bremser med langsommelig udbygningstilladelse, medens energiministrene og EU blot bliver bekymrede og taler om at inddrage de gevaldige fortjenester, som slet ikke skulle have været der.
Selvom eksemplet måske er ekstremt, så forklar lige hvilke lyksaligheder det er jeg ikke forstår.
Uanset den øjeblikkelige motivation, så er der ingen der bruger flere år på at bygge ny kapacitet uden en gevinst på længere sigt. Altså 10 eller flere år frem.
Gik ud fra du mente udsættes for konkurrence og ikke at konkurrence bliver udsat.
Den motivation er da på tide at få revideret, det burde da allerede have værret indlysende dengang priserne på solceller faldt og senest da priserne på vind var faldet.
Korrekt det var det jeg mente.
Motivationen før 24 feb. var indlysende for investorer med lange tidshorisonter.
Men hvorfor skal den revideres?
jeg kan ikke se andet end at det altid vil være en fordel, at have bedst mulig markedsdrevet motivation til ny produktion af strøm.
Princippet lyder fornuftigt, men virkeligheden som den er nu giver et andet billed.
Hvordan vil du ellers få producenterne til at melde deres mindste pris ind? Kan du komme med en model der får producenterne til at melde den lavest mulige pris ind i marked og ikke den højeste, som de forventer at kunderne er villig til at betale...
Og naturligvis også får folk til at investerer i produktionskapacitet så vi ikke får effektmangel...
Hvordan vil du ellers få producenterne til at melde deres mindste pris ind?
Nej jeg har ikke viden og forudsætninger nok til at komme med en gylden løsning.
En løs tanke: De 70 eller 80 % af forbruget betales maksprisen for deres produktion, de sidste 20 til 30% får den pris de beder om.
Besparelser: Når elregningen for en familie stiger fra 1000 til 2000/måned, så kan du ikke, som samfundet er skruet sammen, spare dig til bare noget der ligner de 1000.
Eksempel: DK har brug for 5000MW en bestemt time. Der er producenter som tilbyder 4900MW til 1 kr/kWh. De sidste 100MW til at dække forbruget koster desværre 10kr/kWh, så prisen denne time bliver 10kr/kWh.
En løs tanke: De 70 eller 80 % af forbruget betales maksprisen for deres produktion, de sidste 20 til 30% får den pris de beder om.
Med dit eksempel vil det betyde at 0,8x5000=4000 MWh koster 10 kr/kWh og 1000 MWh koster 1 kr/kWh det giver en gennemsnitspris på 8,2 kr/kWh i stedet for de nuværende 10 kr/kWh... Og for de producenter der har budt ind må det være lidt af et lotteri om de er med i 80%-gruppen eller 20%-gruppen...
jeg kan ikke se andet end at det altid vil være en fordel, at have bedst mulig markedsdrevet motivation til ny produktion af strøm.
Heroppe skal al opvarming og transport være VE i 2030 og det har fået olieselskaberne heroppe til at kaste sig over at levere vindenergi.
Det er nu også et ganske fornuftigt træk, da man kan se at blyfri benzin koster svimlende 13,68 kr/l og fyringsolie 12,04 kr/l og det siger sig selv, at med de uforskammede priser, så flygter alle over til elbiler og varmepumper.
Vindmøllerne hos olieselskabet er 6 stk. Vestas V 117 4,2 MW og da leveranse af energi i prinsippet er med til at save grenen af som olieseskabet sidder på, så er kWh prisen som de byder ind med, 21,8 øre/kWh nok i overkanten når investeringen skal vise et rimeligt afkast, da afkastet vel skal stå mål til hvad man har tjent på olien der nu er fortrængt og der er krav om, at man skal rydde op efter sig, samt der skal betales leje til bonden for lokaliteten.
Det er enormt dyrt at anlægge vej i uvejsomt terræn oppe på en fjeldtop og alene sprængning af fundamenter stod for 6.000 m3. Der er brugt 2.760 m3 beton hvor tilsatsmaterialerne er fragtet ind fra Norge. Fragt af alle komponenterne,samt kran er med lejet skib og bortset fra anlægning af vej og sprængning er alt arbejde udført af udenlandske firmaer og hver mand koster 2.000 kr /døgnet alene for hotelophold. Med i prisen er også at lægge ca. 2 km 20 kV forbindelse ned af fjeldet til transformerstadion. Bygningen der kan ses på klip er også med i prisen. Samlet er projektet oppe på knapt 8 mio. / MW https://www.effo.fo/
Hvad koster at opføre 1 MW vindmølleeffekt i Danmark, hvor eneste udfordringen er, at man kan løbe ind i en sten fra sidste istid. ?
Men hvorfor skal den revideres?
jeg kan ikke se andet end at det altid vil være en fordel, at have bedst mulig markedsdrevet motivation til ny produktion af strøm.
Den ekstra motivation er blevet overflødig og er blevet en ulempe for ægte konkurrence. Skåret ud i pap: Der er ikke længere behov for nogen gulerod.
Med dit eksempel vil det betyde at 0,8x5000=4000 MWh koster 10 kr/kWh og 1000 MWh koster 1 kr/kWh det giver en gennemsnitspris på 8,2 kr/kWh i stedet for de nuværende 10 kr/kWh.
Det er faktisk omvendt. 4x1kr og 1x10kr. Det er 14kr for 5kWh, lige under 3kr/kWh. Det lyder noget under de 10kr/kWh og ingen producenter taber penge.
Den anden model er at producenterne får det de har budt ind med bortset fra dem som mistede muligheden for levering.
Som det er nu ligner det et utæmmeligt monster, som fik frie tøjler da det gik fint. Desværre går det ikke fint og samfundet har helt og bevidst fravalgt selv den mindste kontrol.
Disse producenter er kun ansvarlige overfor deres ejere, og kunderne kan ikke gå andre steder hen. Producenterne har godt nok heller ikke andre steder at sælge deres varer, men de føler ikke noget ansvar for at det trods alt er kritisk infrastruktur. De følger blot reglerne, som politikerne har udstukket.
Jeg er ikke specielt socialistisk, men vand, kloak, varme og el er altså kritisk og bør ikke behandles som andre varer. Den som vil betale mest bestemmer hvad det koster at komme til lægebehandling/sygehus. Find selv på flere eksempler.
Nordpools metode til prisdannelse er årsag til at nogle producenter tjener rigtig mange penge. Der er ingen som taber penge.
EU beslutter så i sin bureaukratiske ånd, at vi bare beskatter disse store indtjeninger og deler dem ud som almisser.
Det korrekte var, at se på Nordpools måde at finde prisen på og lave den om. Det er den der er skyld i de store indtjeninger.
Nordpools prissætning er ikke gudgivent og mejslet i sten, den er afgjort af diverse energimyndigheder under helt andre forhold.
Med beskatning af overskud, kunne producenterne svare med at hæve prisen, så de har råd til skatten. Er politikerne kede af inflation, så er det nok det forkerte at gøre.
Med beskatning af overskud, kunne producenterne svare med at hæve prisen, så de har råd til skatten. Er politikerne kede af inflation, så er det nok det forkerte at gøre.
Der vil blive en hylen og en skrigen, men skatten på den sidst tjente krone kunne være over 100%. Så f.eks. normal beskatning af "normalt" overskud (index 0-1), 95% beskatning af index 1-2 og så 110% skat på overskud index 2+. Bevares, det er ikke trivielt at lave en fair vurdering af hvad normalt er, men lige nu bliver almindelige borgere flået og må formodentlig ud og låne og en stor del af de penge går til arbejdsfri indtægt til aktionærerne. Det må antages, at de ekstraordinære overskud ikke står i nogen forretningsplan - hvis nogen virksomheder har forventet en krig i Europa som del af deres planer, så skal de ihvertfald gå stille med dørene med det.
Metoden med at det er det højeste bud som sætter prisen for alle, er gjort som motivator for at investorer får lyst til at opsætte ny elproduktion der er billigere end højeste bud.
Princippet lyder fornuftigt, men virkeligheden som den er nu giver et andet billed.
I dag er der så meget elproduktion fra billige producenter, at elpriserne er raslet ned.
Vi komme endda helt ned på 28 øre/kwh i rå elpris kl 14
Når elprisen er høj, er det fordi der er for få der kan levere til lav pris.
Metoden med "Time krukkens højeste bud" er bedst mullige markedsmekanisme til at motivere til opsætning af nye billige produktions enheder.
Hvis prisen blev kunstigt holdt lav, hvem ville så opstille ny billig produktion ?
INGEN - Al fremtidig elproduktion vil derfor skulle have statsstøtte.
Og den statsstøtte:
Formodenligt efter samme princip som Licensen hvor det gik ud over bundfradraget.
Så kan du overveje om det giver mening at stige 100 kroner i SKAT for at spare 85 kroner på elregningen ?
Det må antages, at de ekstraordinære overskud ikke står i nogen forretningsplan
Jeg tænker de har lavet en beregning om mindste gennemsnits pris for projektets gennemførsel.
Men også at de har haft særdeles sultne øjne på, at elpriserne måtte forventes at stige en god del i takt med øget elektricificering, PtX og stadigt størrre kabler i infrastrukturen.
Dette tænker jeg blandt andet fordi Thor vindmølle park, kom ned et par mia. i pengegave til samfundet bare for at få lov at opstille.
Er der nogen forskel på prisdannelsen på rugbrød i Danmark, hvor alle udbydere er enige i at et rugbrød skal koste 20kr+ og prisen på el?
Hverken i det ene eller andet tilfælde har producenterne nogen tilskyndelse til at sætte prisen ned.
Det gode danske ord Mestergris er dækkende for fænomenet.
Er der nogen forskel på prisdannelsen på rugbrød i Danmark, hvor alle udbydere er enige i at et rugbrød skal koste 20kr+ og prisen på el?
JA!
Det er nemlig ikke alle udbydere af el, der er enige om prisen.
Det kan du tydeligt se på de rå el priser for i går, i dag og i morgen.
Der det ses hvordan de billigste udbyder skubber de dyreste ud af markedet !
Den "dyreste" i morgen, DK1 i tidsrummet 15-16 skal kun have 0,14 øre/kwh for at sikre at der er strøm nok i elnettet til at de kan fungere.
Fra 19-20 skal den dyreste "kun" have 1,07 kroner for at sikre der er strøm nok i elnettet til at det kan fungere.
Havde du kunnet levere strøm i samme tidsrum til 90 øre/kwh så ville du have fået ordren på de sidste KW der skal til for at elnettet kan fungere.
Det ville andre de andre også få.
Have jeg kunnet sælge strøm for 80 øre, så havde du misset hele dit salg !
Du ved ikke hvad den næst dyreste byder ind med, før offentliggørrelsen af priserne. Og du får først lov at byde igen om 24 timer.
Hvor mange gange skal du underbydes før du sætter prisen ned for at få en ordre ? Konkursen kommer jo ganske hurtigt hvis du ingen ordrer får.
Nordpools prissætning er et konstant kapløb mod bunden.
Nogle gange er den sidste KW dog pænt dyr, men den var den billigste af de dyreste.
Jeg tænker de har lavet en beregning om mindste gennemsnits pris for projektets gennemførsel.
Det har de helt sikkert - men de har næppe sat forudsætninger for gennemsnitspris i kategorien "5-10x højere elpris i en 6 måneders periode indenfor de næste 10 års investeringshorisont". Måske en fordobling over årene, men den vil jeg også tro vil være svær at få godkendt som del af en lønsomhedsanalyse.
De ekstraordinære overskud kan i mine øjne næppe blive til meget andet end dividende til aktionærerne. Der er ikke kapacitet til at øge investeringerne tilsvarerende - og det vil heller ikke være rationelt, da tingene må antages at blive normaliseret igen indenfor mindre end investeringshorisonten på de fleste energiprojekter.
De galloperende elpriser har fået mig til at se på mit eget elforbrug og sparemuligheder.
Som privat forbruger med afgifter ser jeg måske ind i en fordobling af elregningen, selvom spotprisen er steget med en faktor 3.
Jeg bruger i runde tal 4000kWh strøm om året eller 77kWh/uge.
Husets mindsteforbrug ligger omkring 50kWh/uge (300W middel) som dækker køl, frys, gasfyr, router og lidt lys.
Tilbage er så 27kWh uge til mad, opvask, vask, tørretumbler, PC, TV og lys om aftenen/nat.
Med stor indsats kan jeg måske spare 10% (7 til 8 kWh/uge), men derefter bliver det virkelig hårdt. At spare 50% for at få samme elregning, anser jeg ikke for muligt.
Hvilke overvejelser har andre gjort?
Tilbage er så 27kWh uge til mad, opvask, vask, tørretumbler, PC, TV og lys om aftenen/nat.
Opvask kan du måske indstille til at køre om natten, vask i weekenden, drop tørretumbler (tøj kan tørres i carport, i det fri eller med en fugtafdamper), pc kan blive en bærbar i stedet for en desktop, se tv på nettet (feks på pc eller tablet), skift alt lys til LED.
Det har vi gjort, og vores elforbrug har været faldende siden 2019.
(for en gangs skyld) Mvh Bjørn
Hvilke overvejelser har andre gjort?
Hen over sommeren gik der sport i forbrugs minimalismen, også i dagtimerne. Kortere bade samt at Router og alt der trækker standby strøm slukkes når der ikke er behov for at bruge den aktuelle ting.
Husets tomgangsforbrug om sommeren er i alt sænket med 75%
Vi kan ikke rigtigt skære mere ned på elforbruget målt i Kwh. Den massive fokus på fleksiblt elforbrug efter billigste timer trækker gennemsnitsprisen på købt strøm noget ned.
Elregningen sammenlignet med sidste år.... glem det !
Eventuel "energi- og inflations støtte" bør udelukkende gives til laveste indkomstgrupper, så må vi andre skære ned på rødvin og udlandsrejser.
Og skulle nogen have lånt til skorstenen, så må de sælge huset og lære på den hårde måde at den slags skal man ikke.
Husets tomgangsforbrug om sommeren er i alt sænket med 75%
Jeg formoder det er sænket til 75% af hvad det var? Ellers fortæl fortæl.
Hvilke overvejelser har andre gjort?
Jeg var simpelthen så heldig, at jeg faldt over et gammelt lager med glødepærer 60 - 75 - 100 W og nu har jeg fået sat nogle ekstra lamper op rundt i huset, hvor pærerne skal monteres i.
På nettet kan jeg så følge med i, når der er overskudsel på nettet og så skal lamperne tændes og det bliver rent hyg, ja noget der nærmest kan sammenlignes med julestemning med ægte grøn varme og lys. ?
Jeg formoder det er sænket til 75% af hvad det var? Ellers fortæl fortæl.
Tja - hvis Michael har haft elektrisk gulvvarme og slukket den, kan han sagtens have sparet 75%
Jeg formoder det er sænket til 75% af hvad det var? Ellers fortæl fortæl.
Som Karsten siger: 75% reduktion af tomgangs forbruget.
Kriser er ret gode til at få uheldig adfærd frem i lyset.
Ikke fordi vi behøver at spare på energien og på vores ressourceforbrug; Det har været et valg gennem mange år.
Vi havde bare overset nogle steder. Måske der var tale om ubevidst fornægtelse grundet varme fødder.
Jeg så lige at de er oppe i 30+ kr/m3. Med en elpris under 3kr/kWh kan det svare sig at fyre med ren el. Eneste problem er det varme vand, som vil kræve noget ombygning. Men nogle termostatstyrede elradiatorer kunne gøre det for varmens vedkommende.
Min installation kan godt trække de 1,5 til 2kW der er nødvendige. Strålevarme i loftet, så gulvet blev varmet ville være smart. Brændeovnen kan desværre kun varme stuen og eventuelt en kedel vand.
Måske man skulle købe radiatorer før andre opdager fidusen.
Jeg så lige at de er oppe i 30+ kr/m3. Med en elpris under 3kr/kWh kan det svare sig at fyre med ren el. Eneste problem er det varme vand, som vil kræve noget ombygning.
Skift varmtvandbeholderen ud med en kombibeholder, elpatron med controler[1] og smid 6 KW solceller på taget med batteri = Intet gasforbrug om sommeren til det varme vand og du kan komme nogenlunde gennem kogespidsen.
En 100L buffer tank på centralvarmen ogå her en elpatron med controler og få reduceret gasforbruget om vinteren
Det vil sætte dig 200.000 baglæns, tilgengæld vil du spare en del gas, og ret meget på elregningen.
[1] Man kan få måler, der måler om der er overskudsstrøm, en controler der snakker sammen med måleren og justerer outputet til en elpatron derefter.
Strålevarme i loftet, så gulvet blev varmet ville være smart.
Svend
Hvad smart er der i at gulvet bliver varmet op ?,,, er det ikke rent spild af energi ?
Ideen er med strålevarme er nettop, at rummet kan være relativt koldt og hvis man er smart, så monterer man nogle IR sensorer, som kan registrere hvor man befinder sig i rummet og tænde strålevarmerne derefter, nørder man lidt så kunne et tracking system være værd at overveje.
"You warm up rapidly, with fast acting heat rays that dispel the cold. They're also great if you're sitting on the couch or at your desk because their heat is focused on you and not the entire room."
Måske man skulle købe radiatorer før andre opdager fidusen
Flaskegas koster 1,- kr/ kWh lige over grænsen.
Gasradiatorer uden aftræk koster ca. 3.000 og med balanceret aftræk gennem ydervæg ca. 10.000 kr for 5 kW.
Viessmann harvillagaskedler der kan køre på F-gas
Hvad smart er der i at gulvet bliver varmet op ?,,, er det ikke rent spild af energi ?
Det samme kan jeg spørge om gulvvarmens lyksaligheder. Den bliver anprist for at give varme gulve, men må give større tab ned gennem gulvet. Det skulle så opvejes af lavere rumtemperatur, precis som med min strålevarme.
I USA sælges paneler med overflader der skulle stråle rigtig godt langbølget, så de ikke bliver alt for varme for at stråle energien ud.
Men det hele startede egentlig med gaspriser og eventuel elopvarmning.
Men det hele startede egentlig med gaspriser og eventuel elopvarmning.
Svend
Selvfølgelig skal alle 400.000+ boliger med gasopvarming have instaleret elopvarming, alt andet er den rene idioti.
Selvfølgelig skal man da gøre brug af værende el-infrastruktur / distributionsnet og ved højere last på distributionsnettet, være med til at forrente eventuel opgradering /styrkelse af nettet, noget som nogen steder skal gøres under alle omstændigheder, når nu al opvarming og transport i fremtiden skal over på el.
Gaskedelen skal beholdes da den er det ultimative lager i vindfattige dage og da de er så begrænsede, så bliver nødvendig opvarming med biogas.
At yde 20.000 kr i støtte til at omlægge til fjernvarme er forrykt. Fjernvarme der med hjælp af højspændings-kedler nasser på billig overskudsstrøm og ikke bidrager til at opgradere distributionsnettet og der skal trækkes kosttunge, tabsbefængte rør, lagertanke, varmepumper og selvfølgelig sæsonlagre, sæsonlagre som kun har sin berettigelse , hvis nu jorden skulle holde op med snurre rundt og Gaspard-Gustave Coriolis havde levet forgæves.
England har problemer med fluktuerende sol og vindkraft og det har forskere ved Oxford University elegant løst med denne el-varmetank.
Her er klip hvor det forklares hvordan el-varmetanken virker og hvad borgerne kan bidrage med, som ejere af tanken og hvad tank-styringen kan bidrage med i et fremtidigt elektrificeret samfund. https://www.youtube.com/watch?v=N8aGV3Z8dO...
Jeg så lige at de er oppe i 30+ kr/m3.
Alle de spareråd vi belemres med kunne trænge til et virkelighedscheck af og til. Hvor effektive de er afhænger helt af omstændighederne i hver bolig, og om man vil spare energi eller penge.
Husk at slukke lyset! Hvis el er billigere end gas, og man behøver varme, så dur det ikke indendøre.
Er der nogle portaler der kan vise gasprisen med rimelig nøjagtighed og opdatering?
I forhold til elpriser så synes jeg det er svært at finde pålidelige prisoplysninger. Det er ikke noget leverandørerne oplyser med neonskrift og på første side. Forbavsende at det er gået under radaren i betragtning af nuværende priser.
I forhold til elpriser så synes jeg det er svært at finde pålidelige prisoplysninger.
elpris.dk
Husk at læse op på betingelserne; hvad sker der når intro perioden udløber ?
Et spareråd til når det fryser udenfor!
Suppler kølingen i dit køleskab med køle-elementer som du lader køle/fryse udenfor. Man burde kunne lave en dagscyklus hvor et element der er frosset udenfor om natten byttes ud med et der har ligget i køleskabet de foregående 24 timer.
Et spareråd til når det fryser udenfor!
Suppler kølingen i dit køleskab med køle-elementer som du lader køle/fryse udenfor. Man burde kunne lave en dagscyklus hvor et element der er frosset udenfor om natten byttes ud med et der har ligget i køleskabet de foregående 24 timer.
Den strøm man bruger til køleskabet, afsættes som "elvarme" i huset.
Denne "manglende elvarme" skal komme fra anden kilde. (hvad er billigst ? )
Når man tager is ind udefra og ligger i køleskabet så "køler" man også huset lidt ned, da væggene i køleskabene ikke er isoleret med imponerende mængder.
Denne afkøling skal kompenseres et sted fra. (hvad koster det)
Dertil kommer også den ekstra åbning af yderdøre for at hente is.
Hvor stor besparrelsen reelt bliver, ved jeg ikke.
Man kunne også hælde kartoffelvandet(og andet spildvand) i en spand med låg, lad det køle af til stue temperatur. Sæt spanden i kumme fryseren og tag denne 10kilos isterning med udenfor når man alligevel skal ud af døren.
COP 2 ? (Måske mere ?)
Man kunne også hælde kartoffelvandet(og andet spildvand) i en spand med låg, lad det køle af til stue temperatur. Sæt spanden i kumme fryseren og tag denne 10kilos isterning med udenfor når man alligevel skal ud af døren.
Fed ide, kumme fryseren som varmpumpe, der tilmed gør brug af vands faseskift!.
Har man indtaget rigeligt med øl, så kunne spanden om veludført være hygiejnisk nok og så skal bare et sæt højtalere ud i haven og nogle nostalgiske toner advarende klinge: https://www.youtube.com/watch?v=mpNn1nht0_8
Fed ide, kumme fryseren som varmpumpe, der tilmed gør brug af vands faseskift!.
Mjo....al begejstring med måde!
Du kan nok lave 1Kwh i døgnet med en gennemsnitlig kummefryser.
Mange huse hernede bruger nemt 100Kwh i døgnet en kold januar dag.
I disse dage hvor døgnet hernede byder 10-16 grader udenfor, bruges der fint 5 til 10kwh i døgnet for at holde 20c
Men selv meget lidt, har også en plads et sted. For mig vil det sted hedde: "Gider ikke"
For yderligere at sætte det i relief, så kan man sammenligne med Konstant, som kun opererer med to takster i 2023, nemlig 17,90 og 49,79 øre!!
Holdt op mod Radius' 21,,26/63,79/191,35 øre, og selv i sommerperioden hedder det 21,26/31,89/82,91 øre.
Og for at gnide mere salt i såret, så stiger abonnement også fra 26,25kr/mnd til 55,94kr/mnd (sammenlignet med 38,75kr/mnd hos Konstant).
Herudover giver Konstant yderligere 12,8% rabat til kunder hos NRGi.
Er der nogen der kan fortælle hvordan Radius kan slippe afsted med så groteske priser, og hvorledes får man politikerne til at foretage et tilsyn, for noget er helt, helt galt
hvorledes får man politikerne til at foretage et tilsyn, for noget er helt, helt galt
Hvor mange mere eller mindre afdankede politikere sidder på solide gnaveben i Radius?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
