Energikommissionen vil sætte gang i anden runde af Danmarks grønne omstilling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energikommissionen vil sætte gang i anden runde af Danmarks grønne omstilling

Illustration: Scanpix

Et paradigmeskifte i dansk energipolitik.

Det er, hvad der er brug for, siger en rapport fra regeringens energikommission, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) modtog i mandags under stor mediebevågenhed.

Rapporten rummer anbefalinger til, hvordan Danmark billigst muligt skal nå i mål med omstilling til et lavemissionssamfund med vedvarende energi i 2030.

Paradigmeskiftet går på, at vi indtil nu har koncentreret os om at skubbe en masse vedvarende energi ind i systemet. Nu skal indsatsen lægges på at fremme brugen af den grønne strøm på en klog måde.

Ifølge kommissionen skal det fremover være markedet, der skal drive omstillingen, slår dens formand, afgående Danfoss-direktør Niels B. Christiansen, fast:

»Vi når snart grænsen for, hvor meget VE, vi kan få ind i systemet. Derfor skal vi i langt højere grad selv kunne integrere den vedvarende energi i opvarmning, transport og industrien – og også i fleksibelt forbrug i private husstande,« siger han.

Politikerne skal derfor allerede nu lægge rammer for et langt mere markedsbaseret og internationalt orienteret energisystem bygget på tre grundelementer – nemlig øget energieffektivisering, omfattende elektrificering af samfundet og udbygning med store mængder vedvarende energi.

Forvridende afgifter væk

Kommissionen leverer ikke nogen direkte opskrift eller rute hen imod målet i 2030, for det mener man hverken er ‘muligt eller fornuftigt’, som der står i konklusionen.

I stedet kommer den med en lang række meget direkte anbefalinger, der skal fjerne eksisterende barrierer og reguleringer for at realisere et energimarked og den markeds­gørelse, som ifølge kommissionen vil gøre omstillingen billigere.

Ikke mindst digitale løsninger skal inddrages i en skala, vi ikke ser i dag, og dermed muliggøre et fleksibelt forbrug, der kan følge produktionen.

Kommissionen peger meget direkte på, at et ‘skævvridende afgiftssystem’ med for høje elafgifter og ingen afgift på biomasse står i vejen for elektrificering af varme­forsyningen.

Ligesom man er meget eksplicit i sin konstatering af, at de ‘meget betydelige omkostninger’ i forsyningssektoren kan reduceres gennem effektiviseringer inden for el-, vand- og varmesektoren.

Teknologineutrale udbud, tak

En meget omtalt og omdiskuteret anbefaling går ud på, at man skal lade de vedvarende energiteknologier konkurrere med hinanden i teknologineutrale udbud for at få den billigst mulige omstilling, og at man regner med, at støtte slet ikke er nødvendig til teknologierne omkring 2030.

Her advarer Niels B. Christiansen dog imod at tro, at omstillingen herefter bliver gratis. For de penge, der spares på at fjerne støtte til etablering af vedvarende energi, skal i stedet bruges til andre komponenter som for eksempel kabler til udlandet.

»Jeg kan godt være lidt nervøs for, at man bare tænker: Fint, nu har vi sparet de her penge – men det går ikke, for udviklingen kommer ikke af sig selv,« siger han.

En klar anbefaling fra kommissionen er fuld integration af el i andre sektorer. Konkret skal fjernvarmen og individuel opvarmning løbende omlægges til varmepumper og overskudsvarme.

Naturgassystemet skal bevares og bruges både i en overgangsfase og senere som bærer af grønne gasser, og elbiler vurderes at spille en vigtig rolle i fremtidens fleksible elsystem, selvom de i øjeblikket er for dyre.

Kommissionen råder alligevel til, at vi allerede nu forbereder energisystemet på integration af elbiler, fordi vi ellers vil komme for langt bagefter i det øjeblik, hvor billige elbiler er en realitet.

Hvad angår den obligatoriske opgave med at reducere CO2-udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer – landbrug, transport og bygninger – mener kommissionen, at man så tidligt som muligt bør gå i gang med de mest attraktive tiltag. Også selvom det er dyrere end at bruge overskydende kvoter.

Tvivler på markedet

Endelig slår kommissionen også et slag for forskning i og udvikling af energiteknologier, som de mener skal have flere penge og omlægges til at støtte udvikling af energisystemer i stedet for enkelt-teknologier.

Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, medforfatter på IDAs Energivision 2050 fra 2015, er overordnet meget positiv over for rapporten – ikke mindst når det gælder de nævnte teknologiske elementer og vægten på elektrifi­cering, integration og et ‘smart’ energisystem, som også er centrale elementer i IDAs Energivision:

»Det er til et tital,« siger han og tilføjer, at han også er enig i, at de vedvarende energiteknologier selvfølgelig skal kunne klare sig uden tilskud inden for en overskuelig fremtid.

Derimod er han yderst skeptisk over for påstanden om, at el­markedsprisen alene kan trække udbygningen med tilstrækkelige mængder vedvarende energi:

»Kommissionen mener, at fremtidige elprisstigninger og større prisudsving plus de generelle prisfald på VE- teknologierne er tilstrækkeligt til at sørge for mere sol og vind. Jeg tvivler stærkt på, at man kan finde investorer, der vil investere betragtelige summer i f.eks. landvindmøller uden et vist sikkerhedsnet. Og et er trods alt allerede den billigste form for elproduktion, vi har,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En meget omtalt og omdiskuteret anbefaling går ud på, at man skal lade de vedvarende energiteknologier konkurrere med hinanden i teknologineutrale udbud for at få den billigst mulige omstilling, og at man regner med, at støtte slet ikke er nødvendig til teknologierne omkring 2030.

Fjernes så de skjulte tilskud til fossile brændstoffer? CO2, NOx og anden forurening skal vel afgiftsbelægges, for at det bliver på lige vilkår?

  • 8
  • 1

Fjernes så de skjulte tilskud til fossile brændstoffer? CO2, NOx og anden forurening skal vel afgiftsbelægges, for at det bliver på lige vilkår?

Hvad er det for tilskud som de kul, som omsættes i danske kraftværker, de modtager? Når de graves i australien så modtager mineselskabet da ingen tilskud fra nogen. Og når de brændes i Danmark så opnås da heller ingen tilskud. Og så afgiftsbelægges energien hvis kullets energi ender ved private. Men selvfølgelig når kul bruges i erhvervslivets energimaskiner så har kul et fortrin frem for VE, da der ikke betales afgift.

  • 2
  • 7

"Kommissionen peger meget direkte på, at et ‘skævvridende afgiftssystem’ med for høje elafgifter og ingen afgift på biomasse står i vejen for elektrificering af varme­forsyningen."

Første del at udsagnet er i min optik forkert.
Jeg mener der skal være høje el-afgifter for strøm, der ikke er lavet af sol/vind.
Der skal ikke være el-afgifter på strøm der er lavet af sol/vind

Den anden del omkring manglende afgift på biomasse, opfatter jeg som fyldstof for at tækkes politikerne så de kan opfinde endnu skatteskrue, frem for at sænke afgiften på sol/vind strøm.

  • 2
  • 5

"Vi når snart grænsen for, hvor meget VE, vi kan få ind i systemet"

Hvad mener kommisionen egentlig med denne påstand?
Er der for meget VE energi og er det kun el-energi de mener?

  • 4
  • 0

Energikommisionen lægger op til at man ændrer afgifterne på energi, så de ikke står i vejen for den grønne omstilling, men hjælper den på vej. Det er det der menes når energikommisionens forslag betegnes som markedsbaseret. De foreslår at fjerne subsidier, men forslår samtidig at afgifterne på energi kommer til at reflektere omkostningerne samfundet pålægges ved energiforbruget. De foreslår med andre ord afgiftsystem hvor CO2 og luftforurening afgiftbelægges. Man kan komme virkelig langt i den grønne omstilling hvis man fjerner afgifterne vi betaler idag og erstatter dem med en CO2 afgift + luftforureningsafgift. Denne øvelse kunne endda være provenu neutral og stadigvæk skubbe væsentligt på den grønne omstilling. Lad os håbe at vore politikere er deres ansvar voksen og lægger afgifts-systemet om. Det duer simpelhen ikke med løbende små justeringer på et afgiftsystem der er designet til at mindske forbruget af elektricitet, når det jo netop er den energiform der er i al overskuelig fremtid vil være den mest bæredygtige energiform.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten