Energikommissionen: Vi kan snart ikke hælde mere vedvarende energi ind i systemet

Sørgeligt at de ikke præsenterer en vision for hvordan Danmark skal blive 100% CO2 fri i 2050.

Mvh Steen

Sørgeligt at de ikke præsenterer en vision for hvordan Danmark skal blive 100% CO2 fri i 2050.

Mvh Steen

Hvad mener du? Det er da det den gør. ... eller rettere; den repræsenterer en strategi for hvordan Danmark skal blive 100% CO2 fri i 2050.

Og ved første øjekast, har jeg da svært ved finde noget at være uenig i.

Steen: Tror ikke Søren har forstået at 100% vedvarende ikke betyder 100% CO2 fri. Men jeg er da glad for at han nu har svært ved at være uenig i hvad jeg har prøvet ar fortælle ham igennem mange år...

Her er der fokuseret på Energipolitikken - og ok, det var opgaven. men der mangler simpelthen sammenhæng med de andre politik områder, klimatilpasninger og oversvømmelser, forurening og sundhed mv. Derfor virker det på mig uambitiøst kun at overlade det til markedskræfterne at bestemme vores energi politiske fremtid. Selvfølgelig er det et velkomment bud fra primært erhvervsfolk til en liberal regering. Men vi andre må da kunne kræve noget bedre og mere holistisk.

»Min fornemmelse er, at vi snart når grænsen for, hvor meget VE vi kan få ind i systemet, ligesom andre lande vil bruge den model. Derfor skal vi i langt højere grad selv kunne integrere den vedvarende energi i opvarmning, transport og industrien – og også i fleksibelt forbrug i private husstande,« siger han.

Var det ikke bedre med nogen, der vidste noget om det, i stedet for at basere en kommisions anbefalinger på "fornemmelser"?

Besynderligt at man ser energi forbruget i private husholdninger som en post der skal gøres fleksibelt kan kun undre. Moderne huse og moderne apparater forbruger så lidt, og kun når vi er hjemme. Det er intet ifht. et stålvalseværk, rensningsanlæg eller kemisk industri hvor processtyring allerede er integreret, Moster Oda forstår ikke at hun ikke må gå i bad fordi vinden ikke blæser nok, men forsyningsselskabet skal nok få fyldt vandtårnene når vinden blæser.

Det er intet ifht. et stålvalseværk, rensningsanlæg eller kemisk industri hvor processtyring allerede er integreret,

Lige præcis! Med nogle undtagelser er nutidens teknologier til tung industri ofte meget træge at regulere op og ned, men mon ikke en målrettet forskning og udvikling kunne ændre dette? Mon ikke vi kunne lave vi kunne lave alu-smeltere mm. som kunne alene producerede når energien var rigelig. Vi har fået datacentre til landet, og de kan om noget reguleres op og ned i forbrug, men hvor er den diskussion blevet af? Lad os tredoble vores VE anlæg og så balancere med tung, energiforbrugene industri - I dag kommer deres energi i høj grad fra kul.

Hvis vaskemaskinen tilgengæld fortæller morbror Jens, at en vask om formiddagen vil koste 10 kroner, og en vask om aftenen 40, skal han nok lære moster Oda det. Tallene skal selvfølgelig opdateres afhængigt af forudsigelserne for elpriser den dag.

Det handler om at gøre det nemt at spare penge ved at forbruge energi på de optimale tidspunkter. Vi har ikke så meget industri tilbage i Danmark, så jeg vil tro at det der bliver essentielt at forme forbruget hos landbruget, kontorer, og almindelige familier.

energi forbruget i private husholdninger som en post der skal gøres fleksibelt kan kun undre. Moderne huse og moderne apparater forbruger så lidt, og kun når vi er hjemme. .. Moster Oda forstår ikke at hun ikke må gå i bad fordi vinden ikke blæser nok, men forsyningsselskabet skal nok få fyldt vandtårnene når vinden blæser.

Husenes energiforbrug består mest af opvarmning, og den er nem og billig at gøre fleksibel i nye huse ved blot at bygge varmelagre med fra starten - det kunne der passende laves ordninger for. Vandtårne bruges næsten ikke mere; pumper styres efter forbruget. Varmtvandslagre er derimod en god udjævner af produktion og forbrug.

Overskriften "snart ikke hælde mere vedvarende energi ind i systemet" ser jeg mest som /nuværende/ system; såfremt man flytter opvarmning fra enkelt-huse til fjernvarme og fra fossil til vedvarende, bliver varmelagring nemmere og billigere, og kan optage store mængder el til varmepumper.

Helt enig omkring den manglende faglighed. Det virker som endnu en politisk forhalingstaktik at energiministeren sidste år nedsatte denne kommission. Der er reelt intet nyt som ikke tidligere har været dokumenteret i talrige rapporter og indlæg fra relevante organisationer som IDA og de talrige forskere og branchefolk som arbejder seriøst med disse problemstillinger i deres daglige arbejde. Lilleholt vil nu botaniserer i rapporten og fokuserer på udfasning af støtten og brug af de for klimaet nytteløse co2 kvoter. De helt åbenlyse opgaver som elektrificering af transportsektoren og omlægning af afgiftssystemet så el kan bruges i varmepumper i storskala har han intet konkret svar på andet end endeløs afventning af nye rapporters konklusioner. Han har bevidst sat folk med begrænset forstand på emnet til at udfærdige rapporten så konklusionen blev tilpas ukonkret.

Var det ikke bedre med nogen, der vidste noget om det, i stedet for at basere en kommisions anbefalinger på "fornemmelser"?

Nå men det er jo ikke nogen hemmelighed hvis man har læst energistyrelsens års rapporter at vi i flere år har haft vindmøllekapacitet nok til at vi ikke har kunne bruge alt produktionen i vores el-net under peak produktion, så hans fornemmelser er vist mere end på tide, og vi burde have gjort langt mere for kunne bruge denne produktion feks. til varme, for år tilbage.

1) Forbrug - og dermed priser - vil aldrig være lavere/billigere formiddag. Det er vist kun Nat der giver mening.

På det seneste har der været flere dage hvor døgnets laveste pris var midt på eftermiddagen.

For nogle hustande batter det temmelig meget - os med elbil bruger snildt +20 kWh pr nat, og mange kan mageligt flytte rundt på forbruget, hvis ellers nettet var sat op til aktivt at styre opladningen.

Men nye huse har jo som bekendt et ultralille varmeforbrug.

Der er stadigt varmt vand. Da jeg har jordvarme har jeg en stor varmtvandstank. Er der nok af dem, og styres de rigtigt, så kan de godt flytte energiforbruget hen over døgnet.

os med elbil bruger snildt +20 kWh pr nat,

Det er korrekt, men vores regering har ikke just gjort noget for at fremme denne udvikling - tværtimod - de har hævet afgifterne på elbiler og sænket afgifterne på fossilbiler. Og det er jeg ikke i tvivl om at energikommisionenes rapport næppe ændre på. De gør givetvis hvad de plejer - botanisere i rapporten, som Jens så udemærket skriver ovenfor.

Prøv evt. også at tage det kig på Jyllandspostens leder - de kan næsten ikke få armene ned - en hel masse om at fjerne støtte fra VE og droppe allerede vedtagne investeringer, men ikke et ord om at bruge pengene på andre tiltag som kommissionen anbefaler.

"Regeringen afventer resultatet af en afgiftanalyse"

Uanset hvad energikommisionen anbefaler, ingeniørene anbefaler, Dumbledore anbefaler, er opgaven lagt i hænderne på de eneste i landet DER IKKE HAR FORSTAND PÅ OPGAVEN.

Det er atter bogholderne og regnearksbetvingerne, der skal bestemme hvad der er bedst politk, og som sædvanligt har de ikke en skid forstand på emnet for deres talmagiske circusnummer.

En regering af talentløse landsbytosser, med charme og flot hår, blotte for visioner og uden generende viden om noget som helst, skal ledes os til en bedre fremtid!

Private husstande kan tage 2-5 KW stort set kontinuerligt i over 24 timer i streg (vinter halvåret)

Der er over 750.000 private hjem hvor det giver god mening, ifm fortræning af anden energi forbrug til opvarmning.

Der er med andre ord mindst 2 GW regulerbart forbrug der ret nemt kan gøres klar til at blive tændt.

Dertil kommer et stort potentiale i decentral energi lagring hos private, el-biler, akkutanke og husstandsbatterier.

Men vores politkere vil ikke give folket adgang til billig, ren og vedvarende energi..!

Men vores politkere vil ikke give folket adgang til billig, ren og vedvarende energi..!

Der er sidste år koblet 19.000 nye forbrugere på fjernvarmenettet som får varme fra verdens skove når de sejles ind og omsættes i bekostelige energisystemer se http://www.energy-supply.dk/article/view/2... Det mener politikerne er ren, billig og vedvarende energi.

Det er atter bogholderne og regnearksbetvingerne, der skal bestemme hvad der er bedst politk, og som sædvanligt har de ikke en skid forstand på emnet for deres talmagiske circusnummer.

Tilgengæld har de forstand på at kradse penge ind til dine velfærdsydelser. Den slags kræver skatter, og skatter skader altid.

Man lægger jo skat på tobak, fordi man vil have færre rygere. På samme måde får man mindre af hvad man ellers lægger skat på. Så hvad skal vi have mindre af.

Arbejde? Grøn energi? Virksomheder?

Husk på at det du vælger, skal der også være nogle penge at hente ved. "Sort energi" er derfor ude af ligningen, da vi jo vil være fossilfri!

(Folk kunne jo også bare selv betale for deres velfærdsydelser, med de penge de sparer på grøn energi, men det skrev jeg ikke for så får jeg bare såå mange thumbs down.)

En tanke jeg fik er, hvilke energiforbrugende processer man kunne vælge at lave i hjemmet når der er billig/gratis strøm, som ikke kræver enormt industrielt udstyr?

Forbrugsgoder med højt energibehov, som kan produceres en eller et par gange om ugen og derefter konsumeres efter behov ville være ideelle.

Allerhelst skal det være ting man selv kan (og ønsker) at forbruge på daglig basis.

Jeg kan desværre ikke lige komme på nogle gode ideer.

Forbrugsgoder med højt energibehov, som kan produceres en eller et par gange om ugen og derefter konsumeres efter behov ville være ideelle.

Det bliver nok svært at få det fordelt over hele ugen.

Tøjvask er nok de mest oplagte. Hos os har vi det dog med at flytte tøjvasken, så det passer med vejret og vi kan hænge tøj ud.

Som jeg før nævnte er der også varmt vand. Opvask. Opladning af biler kommer til. Computeren kunne også modificeres, så den kørte på batteri når strømmen var dyr. Temperaturen i huset kan også hæves når strømmen er billig.

• Hvis vi skiftede til elvarme ville vi nok stadig varme mest i de få vågne timer i hjemmet, og lade den køre på lavt forbrug resten af døgnet. Det er vel ret ukomfortabelt, hvis man enten skal overopvarme på forhånd eller leve med at der er koldt i mange timer.

Ideen er at lade elvarmen overtage gas/olie/træpille fyret når vinden blæser, og endda fylde en akkutank med varmt vand så der er noget at "tære på" når vinden har lagt sig.

Når vandet i akkutanken igen er "kold" så slår fyret automatisk til igen: Fortrængt forbrug! Foruden dette så er el-biler fine,(husstandsbatterier kan benyttes men er dyre)

Øvrigt elforbrug er det vist mest en tidsforskydning af opvask/vask og evt tørretumbler der kan flytte lidt rundt.

Men igen, hvis du ved at strømmen er billig om 2 timer fordi vinden blæser, så kan man vel godt vente.

HUSK: Det er ikke kun om natten der er sol/vind strøm i systemet!

Den slags kræver skatter, og skatter skader altid.

Ikke for at starte en lang diskussion om skatter, men en bemærkning som "Skatter skader altid", er svær at ignorere, og længere nede i dit indlæg roder du skatter og adfærdsregulerende afgifter sammen. Skatter financierer vores samfund - politi, militær, uddannelse, lovgivning, retssystem, sundhedsvæsen etc. Alle er ting vi behøver, og alle skal der betales for. Vi har så valgt at gøre det via skatter. Man kunne sikkert også have valgt andre måder at gøre det på, men i sidste ende ville regningen være den samme og skulle betales af de samme mennesker.

Adfærdsregulerende afgifter har man valgt at indføre for at mindske aktiviteter som fx kan skade folks helbred (rygning, alkohol etc.), miljø (forurening) eller landets økonomi (import af fx biler). Disse er kendetegnet ved at borgerne har mulighed for at minimere / undgå afgifterne ved at ændre adfærd, så modsat skatter er det ofte et valg om man vil betale disse eller ej. Rygning koster fx sundhedsvæsnet mange penge, så det virker derfor ikke urimeligt at rygere må spytte lidt mere i kassen. Tilsvarende giver forurening ofte anledning til skader på (andre) menneskers helbred eller miljøet. Dette koster også penge, så igen virker det ikke urimeligt at dem der forurener må betale noget ekstra osv.

Endelig vi jeg sige at selv om jeg ikke er vild med at betale skat, så husker jeg ikke at have set megen forskning som rent faktisk dokumentere at høje skatter er et problem. Jeg har og til gode at møde nogen som har sagt nej tak til en forfremmelse eller lønforhøjelse pga. skatten.

Til gengæld er der mange ting der peger i modsat retning. Fx har vi i de skandinaviske lande nogle af verdens højeste skatter og det har vi haft i mange år - alligevel er vi blandt verdens rigeste lande (i de øverste 10% så vidt jeg husker) - det er vanskeligt at forklare hvis skatter virkelig er så skadelige for økonomien.

Man kan også kigge på de lande som har reduceret deres skatter dramatisk - særligt for de rigeste - i de sidste 30 år (fx USA og England). Deres økonomi er så vidt jeg ved ikke noget at skrive hjem om. Og fx USA's middelklassen har ikke oplevet reallønsfremgang i de sidste 30 år og de fattige ikke de sidste 40 år, på trods af alle de arbejdspladser og velstand de rige angiveligt skulle skabe, når de nu ikke betaler så meget i skat.

Så har du nogen dokumentation der rent faktisk dokumentere din påstand, eller er det bare en af de ting der er "logiske"?

En tanke jeg fik er, hvilke energiforbrugende processer man kunne vælge at lave i hjemmet når der er billig/gratis strøm, som ikke kræver enormt industrielt udstyr?

Man kunne bruge den billige energi til opladning af et batteri - hvis det ellers falder ind under din definition på simpelt udstyr. Så kan man brugen energien til hvad det skal være lige når man vil.

Tilgengæld har de forstand på at kradse penge ind til dine velfærdsydelser. Den slags kræver skatter, og skatter skader altid.

Man lægger jo skat på tobak, fordi man vil have færre rygere. På samme måde får man mindre af hvad man ellers lægger skat på. Så hvad skal vi have mindre af.

Hvem siger vi skal have mindre af noget som helst?

Hvis der ikke kommer en synergieffekt fra at folket får flere penge til forbrug kan evt. manglende skatte provenue hentes ind via personskatten. Det kunne være første skridt i indførslen af en flad og ensartet procentsats til alle.

Whats not to like?

Et velfungerende energimarked uden statsstøtte og statsregulering eksisterer mig bekendt ingen steder. Uden dette kan man hverken garantere stabile priser eller høj forsyningssikkerhed. Og begge dele har alle (som i ALLE) i et stabilt samfund meget stor intresse i.

Grundproblemet ,som ingen altså har løst til dag dato, er man giver støtte til at kraftværkerne i en kortere periode end de kører. Værkerne er tjent hjem og afskrevet og kun udgifter til brændsel og vedligehold. Det kan nye kraftværker af samme type jo ikke konkurrer med så de er nødt til at få støtte. Også kører finansieringsmøllen.

I øjeblikket kan bydes ind med vindmølleparker, som ingen støtte skal have. Grunden til det kan lade sig gøre er, at fx DONG forventer at have tjent deres penge hjem i løbet af de første 10 år dvs inden 2034. Det kan de kun gøre så længe at der fortsat er en stor del kulkraftværker i markedet, som er med til at holde prisen oppe: Der er kommet en ny teknologi på banen som er billiger end den gamle. Man i den periode det tager at få udfaset den gamle teknologi kunne konkurrer uden tilskud. På et tidspunkt stopper prisfaldet på vindmøllestrøm og derefter skal man starte finansieringsmøllen igen. I og med at: en betalt vindmøllens ”brændseludgift” er 0 og man derfor kun har udgifter til vedligehold og elpriserne samtidig med er lave, bliver risikoen for investor til at tage og føle på. Derfor er vi nød til at have statsstøtte og statsreguering. Ellers vil vi få ustabile priser og lavere forsyningssikkerhed.

Og ”ja” vi kommer til at betale for både: Ekstra kapacitet og nogle lagertyper. Hvor balancen kommer til at lægge er i dag noget svært at spå om i og med at ingen af delene har fundet et stabilt økonomisk leje. Og vi kommer til at lave regulering af både privat og industrielt forbrug. Og ja det bliver betydeligt mere kompleks end ”vi fjerner tilskud”. Ellers vil vi få ustabile priser og lavere forsyningssikkerhed.

(Der er fx mange der har et problem med/ser det som et spild af god vind at vindmøller (ekstra kapacitet) skal stå stille selvom det blæser, fordi vi har brug for flere møller når det blæser mindre for at kunne sørge for høj forsyningssikkerhed. Selvom det blot betyder at møllerne kan holde i 30 år i stedet for 20.)

Og som andre har været inde på vil det være oplagt at når vi nu kan lave verdens biligste energi skal vi til at opbygge energislugende industrier. Og disse skal vi helst kunne regulere. Personlig synes jeg vi skal starte med at opskalere cement. (Her har vi allerede ekspertisen og afsætningen er stor.) Råvare kan sejles til, færdigvare kan sejles væk. (Billig transport+billig energi=billig produkt.) Kan vi regulere energiforbruget over tid vil det være et plus.

Ikke for at starte en lang diskussion om skatter, men en bemærkning som "Skatter skader altid", er svær at ignorere, og længere nede i dit indlæg roder du skatter og adfærdsregulerende afgifter sammen

Nej jeg blander det ikke sammen, skatter er adfærdsregulerende. Alle vil tilpasse deres adfærd efter at at betale mindst muligt. Så hvis man beskatter tobak for at begrænse det, hvorfor beskatter man så arbejde.

Alle er ting vi behøver, og alle skal der betales for. Vi har så valgt at gøre det via skatter.

Det ændrer ikke ved at skatteinddrivelsen skader.

Gode ved offentlige udgifter - skade ved skatteinddrivelse = fordel eller ulempe.

Jeg har og til gode at møde nogen som har sagt nej tak til en forfremmelse eller lønforhøjelse pga. skatten.

Det ser du nok heller ikke, for ved en lønforhøjelse skal du ikke yde mere. Problemet ligger mere ved overarbejde eller iværksætteri, hvor du skal yde ekstra for at få mere i løn. På et tidspunkt føler man sig til grin, når staten får to kroner hver gang men selv får en.

Fx har vi i de skandinaviske lande nogle af verdens højeste skatter og det har vi haft i mange år - alligevel er vi blandt verdens rigeste lande (i de øverste 10% så vidt jeg husker) - det er vanskeligt at forklare hvis skatter virkelig er så skadelige for økonomien.

Den gængse forklaring er vores høje tillid til hinanden, og den lave korruption. Også at vi får ting til at fungere.

Så har du nogen dokumentation der rent faktisk dokumentere din påstand, eller er det bare en af de ting der er "logiske"?

http://www.ncpa.org/pdfs/st159.pdf Der er en klar sammenhæng mellem vækst og skattetryk. Maksimal vækst ligger ved et skattetryk omkring 20% (man havde ikke rigtigt tale for lavere skattetryk), mens maksimal andel af økonomien i statskassen ligger ved 45%, tilfældigvis deromkring dansk skattetryk ligger.

Så vil jeg også gerne minde dig om Lafferkurven, hvis hovedargument er, at ved et skattetryk på 100% vil ingen arbejde. Så kan du selv sætte procentsatsen ned, indtil du når det punkt, hvor arbejdsindsatsen står mål med det du selv får lov at beholde efter skat.

Men altså, der er nogle skrappe regnedrenge i finansministeriet som optimerer på dette.

Alle vil tilpasse deres adfærd efter at at betale mindst muligt.

Det er jo noget tordnende vrøvl. Så skulle alle prøve at undgå at få løn. Det giver jo slet ikke mening.

Hvis du vil sige noget meningsfuldt så skulle det være at alle ønsker at få mest muligt for deres løn. Og her er skat central. Hvis vi lige et øjeblik glemmer det idioti skat, qua den regering du sikkert støtter, i øjeblikket er ansvarlig for, så er skat en forudsætning for et både effektivt samfund og et effektivt demokrati. Hvis der ikke er skat er det alene private investorer der driver samfundet på grundlag af beslutninger der alene er styret af deres egne interesser - hvis de ellers har penge at investere. Hvordan skulle et samfund fungere hvis alle investeringer kun kommer fra private. Det kan måske bruges i et jæger/samler samfund men vi er altså i Danmark år 2017. Og hvordan kan et demokrati fungere hvis de folkevalgte ikke kan investere i samfundet i henhold til den politiske vilje. Ingen skat - ingen finanslov.

Der er jo en grund til at stort set alle ønsker skat. Det er forudsætninger for at man kan få mest muligt for sin løn og at vil ikke ser ud som Nigeria eller andre fejlslagne stater hvor de private sidder på pengene.

Du bør nok pakke rygsækken og forsvinde i Sibirien. Husk tændstikker. Held og lykke til et liv uden skat.

Ellers vil vi få ustabile priser og lavere forsyningssikkerhed.

Det er korrekt. Det private uregulerede marked kan ikke levere høj forsyningssikkerhed. Det kan heller ikke levere landsdækkende elforsyning, telenet, offentlig transport, sundervisning, undhedsydelser osv. Men derfor kan det godt være samfundsøkonomisk fornuftigt at have en landsdækkende elforsyning, telenet, offentlig transport, undervisning sundhedsydelser osv. Og hvis man ønsker disse faciliteter skal man også give offentlig støtte. Der er iøvrigt ikke noget forkert ved subsidier hvis de giver en positiv samfundsøkonomisk forrentning.

Maksimal vækst ligger ved et skattetryk omkring 20%

Kig på de lande hvor der er så lavt et skattetryk, hvordan ser samfundet ud der?

Er der vækst for alle? Eller er der kun vækst for 1%'erne, stilstand for 30% og direkte fattigdom for de resterende 69%?

Det er jo noget tordnende vrøvl. Så skulle alle prøve at undgå at få løn. Det giver jo slet ikke mening.

Jo da, de fleste erhvervsdrivende søger at få så lidt som muligt udbetalt som løn, for i stedet at få udbetalt udbytte, da de beskattes lempeligere. Frynsegoder er også en måde at undgå at få direkte løn på.

Du bør nok pakke rygsækken og forsvinde i Sibirien. Husk tændstikker. Held og lykke til et liv uden skat.

Nu har jeg jo ikke skrevet at skatten skal afskaffes, blot at den er skadelig. Prøv lige at forholde dig til hvor min kommentar egentligt stammer fra, nemlig at staten har brug for noget at beskatte. Og forhåbentligt kan vi blive enige om, at skatten er skadelig for den grønne energi.

Det private uregulerede marked kan ikke levere høj forsyningssikkerhed. Det kan heller ikke levere landsdækkende elforsyning, telenet, offentlig transport, sundervisning, undhedsydelser osv.

Elforsyning og telenet klarer sig nu fint i Danmark. Offentlig transport, undervisning og sundhed er mig bekendt konstant udskældt.

Er der vækst for alle? Eller er der kun vækst for 1%'erne, stilstand for 30% og direkte fattigdom for de resterende 69

Er det Schweiz Du tænker på?

Nej jeg blander det ikke sammen, skatter er adfærdsregulerende. Alle vil tilpasse deres adfærd efter at at betale mindst muligt.

Kun hvis du rent faktisk har mulighed for at ændre din adfærd på en måde der giver en økonomisk gevinst, og selv da kun hvis gevinsten står i et rimeligt forhold til indsatsen. Hvis momsen fx blev sat op med 1%, tvivler jeg stærkt på at det ville ændre min adfærd. Ville det ændre din?

Det ændrer ikke ved at skatteinddrivelsen skader.

Jeg tror du er nødt til at definere hvad du mener med "skader" Hvis vi fx øger indkomstskatten med 1%, hvilke "skader" resultere det efter din mening i? Jeg mener fx ikke at det er en "skade" hvis folk arbejder mindre over. I hovedparten af den tid jeg har været på arbejdsmarkedet har vi haft problemer med arbejdsløshed - i den situation er det svært at se meningen med at nogen arbejder over mens andre ikke kan få et job.

Den gængse forklaring er vores høje tillid til hinanden, og den lave korruption.

Er det du skriver ikke at skattetrykket i realiteten står langt nede på listen over ting der har indflydelse på økonomien, hvis selv "ulempen" af verdens højeste skattetryk fuldstændigt overskygges af "fordelen" af ting som høj tillid og lav korruption? Set i lyset heraf må det jo undre at vi har en regering som ikke kan sige to ord uden det ene er skattelettelser, mens tillid, korruption mv, ikke er noget vi høre meget til.

http://www.ncpa.org/pdfs/st159.pdf

Ikke for at være uhøflig, men en reference til en publikation fra en højerorienteret amerikansk tænketank som selv beskriver deres formål som: "whose goals are to develop and promote private alternatives to government regulation and control", kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Har du et par referencer til publikationer af anerkendte forskere der understøtter din påstand?

Så vil jeg også gerne minde dig om Lafferkurven, hvis hovedargument er, at ved et skattetryk på 100% vil ingen arbejde.

Må jeg til gengæld mind dig om at enhver skatte-% under 100% (og vores skatte-% er trods alt betydeligt under 100%), stadig betyder: højere indkomst = flere penge efter skat.

Men altså, der er nogle skrappe regnedrenge i finansministeriet som optimerer på dette.

Tag et kig på http://politiken.dk/debat/ECE3210720/derfo...

et tankevækkende debatindlæg af Jesper Jespersen, professor i økonomi, dr.scient.adm.

Hvis vi fx øger indkomstskatten med 1%, hvilke "skader" resultere det efter din mening i?

Gentag lige det 100 gange! Det er derfor jeg nævner Lafferkurven. Jeg går ud fra at du er enig i at ingen ville finde interesse i at arbejde, hvis skatten var 100%. Så er spørgsmålet hvad med 99%, 98% osv. Det kommer jo ikke på en gang at nu går alle hjem, det er en gradvis effekt.

i den situation er det svært at se meningen med at nogen arbejder over mens andre ikke kan få et job.

Det er fordi du ser økonomi som et nulsumsspil. Hvis jeg arbejder over, kan jeg øge mit forbrug og derved kommer flere i arbejde.

Set i lyset heraf må det jo undre at vi har en regering som ikke kan sige to ord uden det ene er skattelettelser, mens tillid, korruption mv, ikke er noget vi høre meget til.

Måske fordi der ikke er nævneværdige problemer med tillid og korruption.

Har du et par referencer til publikationer af anerkendte forskere der understøtter din påstand?

Hvad mener du min påstand er? Måske jeg skulle udfordre dig med at finde en eneste økonom, som seriøst mener at skat i sig selv ikke er skadeligt.

Du kan finde masser som mener at Gode ved offentlige udgifter > skade ved skatteinddrivelse

Men spørger du dem direkte, så vil de naturligvis sige at skatten har en pris.

Og så har jeg ikke fået svar på om der er nogen som er enige i at skat på grøn energi er skadeligt. Bare for at komme tilbage til Topic. Eller det gør måske ikke noget, at vi sætter afgiften på grøn el op med 1%?

"Regeringen afventer resultatet af en afgiftanalyse" Uanset hvad energikommisionen anbefaler, ingeniørene anbefaler, Dumbledore anbefaler, er opgaven lagt i hænderne på de eneste i landet DER IKKE HAR FORSTAND PÅ OPGAVEN.

med al respekt for den populistiske pointe, så er det jo et nyt sammenhængende regnestykke der er hoved drivkraften for at omstillingen kan lykkes. Der er jo rimeligt styr på de tekniske muligheder

Som det er nu er al finansiering fordelt efter forbrug - og det undermineres fuldstændigt af diverse egenproduktion og små anlæg. Disse betyder at finansieringen af reservekapacitet og i noget omfang distributionssystemer undermineres.

Det ER altså regnedrengene som skal komme op med forslag til ny betalingsstruktur, som politikerne derefter skal kunne få flertal til at gennemføre! De har vi alle en fælles interesse i.

Jeg har tidligere nævnt at en omlægning til et (højere) grundgebyr - afhængigt af maksimal kapacitet til rådighed - kombineret med lavere forbrugs pris - kunne være en løsning. Det vil reelt også give mulighed for helt at være off-grid gennem egen batterilagring, men så igen kræve en tilkoblingsafgift hvis man fortryder. ...der er stærkt brug for at regnedrengene er lidt visionære i deres anbefalinger.

Hvis jeg arbejder over, kan jeg øge mit forbrug og derved kommer flere i arbejde.

Hvis du arbejder over tager, du reelt arbejde fra en anden!

Hvis du får mere udbetalt, hvilket merforbrug vil du så GARANTERE?

Flere penge ind på din bankkonto = Ingen vækst til andre end dig selv. Rejser og nye elektroniske dimser, ny bil, ny opvaskemaskine, nyt tøj osv. Disse giver hverken arbejdspladser eller vækst i Danmark.

Kan du garantere at alle bruger mer udbetalingerne udelukkende til beskæftigelse af danske mandetimer?

Jeg ved godt hvad mine ekstra penge normalt går til, og det er yderst sjælendt at det giver beskæftigelse til en dansker.

så er det jo et nyt sammenhængende regnestykke der er hoved drivkraften for at omstillingen kan lykkes.

...der er stærkt brug for at regnedrengene er lidt visionære i deres anbefalinger.

De såkaldte regnedrenge, DJØF'ere er fastansatte i ministerierne, og har fået strenge ordre på at afgifterne til staten skal bevares. Med den side opgave der hedder: Kan i finde på noget der øger indtægten til staten.

"Opfindsomheden" kommer udelukkende til at dreje sig om indførsel af nye afgifter!

Det hverken nyt eller visionært !

Og så har jeg ikke fået svar på om der er nogen som er enige i at skat på grøn energi er skadeligt.

Jeg mener at skat på grøn energi er skadeligt. Den står i vejen for en hurtig og billig omstilling. Den er socialt ubalanceret. .. .

Jeg mener at skat på grøn energi er skadeligt. Den står i vejen for en hurtig og billig omstilling. Den er socialt ubalanceret. ..

Det sædvanlige VE halleluja. VEs skadelighed viser sig, når den går på gulvet. Da det umuligt kan være planen, der fejler noget, aflives vrangvillige mennesker i rå mængder. Får man kortet for at skrive Lenin,Stalin,Mao og Pol Pot?

Hvis du arbejder over tager, du reelt arbejde fra en anden!

Det fordrer at mit firma kan ansætte 0,25 medarbejder med nøjagtigt mine kvalifikationer.

Hvis du får mere udbetalt, hvilket merforbrug vil du så GARANTERE?

Absolut ingen, men de store tals lov viser at det giver merforbrug.

Jeg ved godt hvad mine ekstra penge normalt går til, og det er yderst sjælendt at det giver beskæftigelse til en dansker.

Det er måske fordi danskeren betaler så meget i skat.

Hvis du tænker din argumentation til ende, så jo flere penge i statskassen, jo flere offentligt ansatte jo bedre. Så er vi jo tilbage ved den gode gamle Østeuropæsiske planøkonomi.

Du smider også lige hele tanken med EU og frihandel ud. Rent Trump logik.

Med den side opgave der hedder: Kan i finde på noget der øger indtægten til staten.

"Opfindsomheden" kommer udelukkende til at dreje sig om indførsel af nye afgifter!

Jamen hvad kan du finde på. Opgaven lyder, find lige 1.000 mia. Kr. i indtægter.

Du har jo også lige vedgået at skat kan være skadeligt, ihvertfald for den grønne omstilling. Så pas på med hvad du foreslår, at du ikke opfører dig som en elefant i en porcelænsbutik.

Absolut ingen, men de store tals lov viser at det giver merforbrug.

Hvilken § står det i?

Det er måske fordi danskeren betaler så meget i skat.

Det er så ikke sandt. Undersøgelser viser at Danmark er blandt verdens bedste lande at drive virksomhed i, og det endda trods det høje skattetryk.

Jamen hvad kan du finde på. Opgaven lyder, find lige 1.000 mia. Kr. i indtægter.

1.000 mia i energiafgifter? Eller bare en anden måde at kratte evt. provenue tab ind ved at fritage grøn energi fra afgift? Konverter afgiften til en flad skatte procent til alle, der er ikke så svært.

Eller er du bange for at det bliver synligt hvor mange penge lavtlønnede faktisk bidrager til samfundet, med via diverse former for kop-skatter?

tager lige denne igen:

Absolut ingen, men de store tals lov viser at det giver merforbrug.

Pengene ligger bedst i borgernes lommer, bid venligst mærke i flertals endelsen på ordet borgernes

Du har jo også lige vedgået at skat kan være skadeligt, ihvertfald for den grønne omstilling. Så pas på med hvad du foreslår, at du ikke opfører dig som en elefant i en porcelænsbutik.

Nu har jeg så aldrig nægtet at skat kan være skadeligt. Så hvis den kommentar var til mig forstår jeg ikke dit behov for at komme med den?

Hvis du tænker din argumentation til ende, så jo flere penge i statskassen, jo flere offentligt ansatte jo bedre. Så er vi jo tilbage ved den gode gamle Østeuropæsiske planøkonomi.

Du smider også lige hele tanken med EU og frihandel ud. Rent Trump logik.

Fri digtning og bevidst forvrængning af det jeg skriver. Du efterligner jo Trump: Opdigtning af alternative historier og fakta for så passer det bedre ind i dit verdens billede....

Etter å ha vist verden hvordan vindmøller er en stor del av løsningen med hensyn til ny fornybar energi, kan Danmark vise verden hvordan den nye energien kan balanseres mellom produksjon og forbruk. Dette vil være et nytt forretningsområde med rike muligheter for forskning, teknologiutvikling og et stort antall arbeidsplasser! Et godt utspill fra kommisjonen!

Å tro at markedet vil fremme en optimal innfasing av fornybar energi, er imidlertid utrolig naivt. En vil da ikke vite hvor en kommer og hvor lang tid det tar. Politikken må ha et langsiktig mål og styres av en passe blanding av subsidier, skatter, konkurranse på anbud. Når den dynamiske fase (etter ca 30 år) er over kan markedet i større grad bestemme.

Etter å ha vist verden hvordan vindmøller er en stor del av løsningen med hensyn til ny fornybar energi, kan Danmark vise verden hvordan den nye energien kan balanseres mellom produksjon og forbruk.

Indtil videre har Danmark vist at en velforsynet statskasse kan tåle meget. Norges er endnu bedre polstret. Kommer der noget nyttigt ud af det?

Fri digtning og bevidst forvrængning af det jeg skriver. Du efterligner jo Trump: Opdigtning af alternative historier og fakta for så passer det bedre ind i dit verdens billede....

Det jeg læste fra dig var Denmark First. Det er måske sympatisk, men en meeeget svær øvelse, specielt for et lille land som er afhængig af eksport.

Det ER altså regnedrengene som skal komme op med forslag til ny betalingsstruktur, som politikerne derefter skal kunne få flertal til at gennemføre! De har vi alle en fælles interesse i.

Problemer er bare at regnedrengene ikke kan finde ud at regne på de rigtige forudsætninger. Og så går det helt i skoven.

Behøver jeg at nævne Elbilsaftalen fra 2016.

Ja, det er et gammelt udtryk.

Politikerne skal lave politik baseret på visioner og det politiske program der er valgt på (åbenlys selfølgelighed?). Der efter skal regne drengene få økonomien til at passe. Ikke den anden vej rundt.

Så bliver vores politikere, reduceret til bogholdere og ikke de (forhåbentligt) dygtige visionære personer der skal lede os ind i fremtiden.

Politikerne skal lave politik baseret på visioner og det politiske program der er valgt på (åbenlys selfølgelighed?). Der efter skal regne drengene få økonomien til at passe. Ikke den anden vej rundt.

Visioner er bedst, hvis de kan realiseres. Der er en grund til at partier går tilbage i vælgertilslutning når de kommer i regering, og får ansvaret for at finde penge til det hele.

to plus to vil altid give fire.

Man lægger jo skat på tobak, fordi man vil have færre rygere. På samme måde får man mindre af hvad man ellers lægger skat på. Så hvad skal vi have mindre af.

Du gode gud. Der er godt nok nogle ting, du ikke har fattet omkring skatter og afgifter. Du lyder jo næsten lige så langt ude som landsbytosserne fra Liberal Alliance eller Venstre.

Du virker med andre ord så blæst, at jeg næsten ikke ved om jeg orker forklare det for dig. Mit gæt er, at du alligevel ikke vil fatte det.

Men jeg prøver.

Skat er noget vi alle betaler for at have et godt samfund og hjælpe hinanden. Det er ikke for at få "mindre arbejde" (hvad hulen skulle meningen være med det?), men for at betale for nogle goder til os alle sammen. Mener du virkelig helt seriøst, at når du betaler for noget du køber, så gør du det for at få "mindre arbejde"? Altså når du køber nogle ting, som du har brug for, så får du mindre lyst til at arbejde og vælger derfor at arbejde mindre, så du får mindre råd til at købe disse ting? Det er for mig en stærkt besynderlig tanke.

Afgifter er i modsætning til skatter noget, der sættes på ting, som for samfundet har eksternaliserede omkostninger, som ellers ikke bliver betalt. Det kan fx være tobak eller sukker, som gør folk syge og som dermed belaster hospitalerne og gør folk mindre arbejdsdygtige. Man sætter afgifter på disse ting for at hente nogle af disse eksternaliserede omkostninger ind. I dette tilfælde prøver man altså blot at justere en pris, som ikke afspejler den reelle, samlede omkostning for samfundet ved enten fremstilling eller forbrug af den konkrete vare. Man prøver altså at lidt rette op på kapitalismens malfunktion. Hvis forbruget så falder, er det fint, for så falder de eksternaliserede omkostninger også. Og hvis forbruget ikke falder, så har man pengene fra afgifterne til at lappe på de ellers ikke-betalte eksternaliserede omkostninger.

Din mærkelige tilsyneladende vægring ved at betale til fællesskabets goder i form af skat undrer mig. Siger begreberne "samfund" og "fællesskab" dig noget? Eller er du så optaget af dig selv, at du slet ikke har opdaget, at der findes andre mennesker? Eller er andre mennesker bare nogle, som skal bekæmpes og besejres? Er du virkelig ikke nået videre end til middelalderen i din tænkemåde?

Nå, men selv om mit håb er lysegrønt, så håber jeg du i hvert fald er blevet lidt klogere på, hvad skatter og afgifter er for nogle størrelser.

Du virker med andre ord så blæst,

Måske vil det hjælpe hvis du kunne løsrive dig fra velfærdsstatens vanetænkning.

Skat er noget vi alle betaler for at have et godt samfund og hjælpe hinanden.

Det er ikke det som min kommentar gik på. Som jeg skrev ovenfor

Gode ved offentlige udgifter - skade ved skatteinddrivelse = fordel eller ulempe

Vi kan være uenige om det er en fordel eller en ulempe, men hvis du mener at skade i sig selv er en positiv til, så tror jeg du skal til at revidere dit verdens billede.

Altså når du køber nogle ting, som du har brug for, så får du mindre lyst til at arbejde og vælger derfor at arbejde mindre, så du får mindre råd til at købe disse ting? Det er for mig en stærkt besynderlig tanke.

Du er godt nok meget intelligent!

Arbejde mere -> tjene flere penge -> betale mere skat -> flere penge til politikerne -> politikerne kan give flere ydelser -> du får mere

Det kan skrives meget simplere Arbejde mere -> tjene flere penge -> du får mere

Forudsætningen for din fremstilling er, at politikerne kan administrere dine penge bedre end du selv kan. Altså der skal være tillid til politikerne.

Der sker en afkobling mellem betaling og ydelse. Du betaler en masse penge i skat og får en masse gratis ydelser. Det kan godt være at du synes det hænger sammen og ville knokle løs selvom skatten var 100 procent. Set for den enkelte borgers situation, er der dog absolut ingen respons mellem handling og belønning.

Derfor får vi en situation hvor folk i den ene ende kræver ind af offentlige ydelser, men i den anden gør hvad de kan for at slippe for at betale.

Siger begreberne "samfund" og "fællesskab" dig noget?

Masser, jeg spørger bare om det skal gribe ind i alle livets forhold.

Hvis du mener, at skat virkeligt er til samfundets bedste, og folk er vilde med at betale det, hvorfor køber de så ikke nogle dyre afgiftsbelagte el-biler. Jo flere de køber jo bedre bliver deres børn jo passet i børnehaven.

Det er sådan set blot det, der var min pointe med kommentaren, at der hvor staten vælger at hente sine penge, har det en negativ konsekvens.

Vi starter med energi, der bliver en debat om skat og motivation. Bevæger os i mange retninger, om emnet, uden for emnet og tilbage igen, og det er sådan debatter skal være. Ingen bestemmer, ingen leder og alle har talefrihed.

Men så bliver det igen beskidt, når nogen debatører bliver vrede og skælder ud. Så flyver det atter med:" du virker med andre ord blæst" og flere superlativer i samme klasse og som sædvanlig står der Per Hansen i afsenderfeltet.

Det skal Per, jo ha lov til, men det borger ikke for kvaliteten af argumenterne, når der skiftes til mudderkastning.

Når den dynamiske fase (etter ca 30 år) er over kan markedet i større grad bestemme.

Hvis markedet skal opfylde rollen som økonomisk mekanisme der kan sikre en bæredygtig udvikling, skal markedet bringes til at reflektere samtlige omkostninger for de produkter der handles på markedet. Kun da vil markedet fungere på en måde hvor privatinteresser falder sammen med samfundets interesser.

Og det er ingenlunde tilfældet. Store omkostninger ved produktion, forbrug og affaldshåndtering afspejles ikke i markedspriserne. Dette gælder luft, jord og vandforurening, arbejdsmiljøskader (især i de fattige lande) , tab af økologiske ydelser, tab af fremtidigt produktions grundlag. Dertil kommer skateyderbetalte omkostninger til militær og våben til beskyttelse af resouceejerskab og resourcerkontrol (Mellemøsten) eller transportveje (Somalia).

Det er derfor økonomer (som Nicolas Stern) definerer klimaændringerne som en markedsfejl (https://www.theguardian.com/environment/20...) og det vil ikke ændre sig før de eksterne omkostninger bliver indbygget i markedspriserne gennem forbud eller afgifter. Effekten vil være at vi udnytter markedets evne til gennem fair konkurrence at optimere produktionen i forhold de mest økonomiske løsninger - set fra både private investorers synsvinkel som fra samfundets. Profitoptimering via forurening, elendigt arbejdsmiljø eller/og skattesvindel modarbejdes og teknologier der opfylder samfundets behov for bæredygtig produktion fremmes.

Det er dybt besynderligt at kommissionen agerer som om markedet er velfungerende og i stand til at trække udviklingen i den ønskede retning uden internalisering af de enorme eksterne omkostninger vi slæber rundt på og som er selve årsagen til de klimaforandringer vi har besluttet at forhindre eller dæmpe. At politikerne ikke bryder sig om at ændre markedsbetingelserne gennem afgifter på forurening fordi deres horisont er uhyre kort (næste valg) burde ikke influere en saglig og kvalificeret kommisionsrapport. Men det gør det, det ligner bestilt arbejde - den form for lusket korruption vi er så vant til i Danmark.

Det gode er at det ikke er nødvendigt at de fulde eksterne omkostninger internaliseres. Det vil være tilstrækkeligt at sikre at rene teknologier bliver konkurrencedygtige. For eksempel vil en co2 afgift der svarer til omkostningen ved gøre CCS teknologien konkurrencedygtig være tilstrækkelig til at sikre afvikling af kulkraft hvor co2 hældes direkte ud i atmosfæren.

En anden anke er at man taler om at det bliver dyrt at foretage omstillingen. Hertil er kun at sige at det vil være dyrere at lade være. Det er netop derfor vi ønsker den bæredygtige udvikling. Men det har regeringen vist ikke helt forstået. Hvorfor benytter kommissionen ikke lejligheden til belære regering og offentlighed om dette forhold I stedet for at spille med på myten om at den grønne omstilling er dyr.

@Kjled Flarup Christensen

Det jeg læste fra dig var Denmark First. Det er måske sympatisk, men en meeeget svær øvelse, specielt for et lille land som er afhængig af eksport.

Interessant, for det jeg læste fra dig var: MIG FØRST (også det jeg læser i de efterfølgende indlæg)

Det er der absolut intet sympatisk over, men jeg forstår dig godt for jeg har selv været der.

Men efter jeg havde fået mit på det tørre, har jeg kigget mig lidt omkring og stillet mig selv dette spørgsmål:

Hvad ville der være gået fra mig hvis der var gået 4 år mere og jeg var blevet 50 inden jeg kom så langt?

Intet! Til gengæld har jeg fået noget bitter smag i munden over: At læse om alle de børn der er ramt af f.eks kontanthjælpsloftet. At høre om ældre det ligger timevis i deres egen lort. At læse om svært syge mennesker der sengeliggende sendes ud i job-afprøvninger. At der ønskes at nedskæringer på SU .. .

Så MIG FØRST Er blevet erstattet af noget mere sympatisk tilgang til lavlønnede, pensionister, syge og arbejdsløse.

Der er statens indtægt fra de asociale kop-skatter, noget vi med lidt bedre indtægter uden videre kan overtage via højere skattebetalinger.

Interessant, for det jeg læste fra dig var: MIG FØRST (også det jeg læser i de efterfølgende indlæg)

Så kan du vist ikke komme mere off topic.

Til gengæld har jeg fået noget bitter smag i munden over: At læse om alle de børn der er ramt af f.eks kontanthjælpsloftet. At høre om ældre det ligger timevis i deres egen lort. At læse om svært syge mennesker der sengeliggende sendes ud i job-afprøvninger. At der ønskes at nedskæringer på SU

Det er faktisk nogle ting der skærer mig dybt ind i hjertet.

Men allerede længe inden jeg blev 50, kom jeg til den erkendelse at det ikke er muligt at opkræve nok penge i skat til at opfylde alle velfærdsønskerne. Og ydermere vil velfærdsstaten prioritere middelklassen først, fordi de skal føle at de får noget for skatten.

Det vil være off topic at gå dybere ind i dette. Dog de indtægter som skal finansiere dette komme OGSÅ fra energipolitikken, det var egentligt den problematik, som jeg stilfærdigt ville gøre opmærksom på, men som har startet en stor debat, som for at sige det mildt flere gange er gået off topic.

Overskriften er: "Energikommissionen: Vi kan snart ikke hælde mere vedvarende energi ind i systemet"

Så jeg vil indtrængende bede de politiske tågehorn, der ikke kan holde sig til emnet om at finde et andet sted at spilde vor andres tid :)

Jo man kan sagtens bruge al den energi der fremstilles, på en fornuftig måde, men det kræver at man simplificerer ønskerne og ja og ændrer på afgiftjunglen, så det ikke er misundelspolitiken, en forfejlet bedreviden og omsorg og teknik forblændelse der bruges til at begrunde en omlægning af afgifterne.

Hvis det er således, at man ikke kan blive af med strømmen ind imellem, kunne man prøve at sætte den ned. Så langt ned, at en almindelig billig elradiator med thermostat var en fornuftig varmekilde. Især er en sådan nærmest uopslidelig. Jeg har venner der sværger til disse og har forsynet taget med solceller til at forsyne deres huse med varmestrøm

Al den tale der om varmepumper, er rent faktisk lidt idioti. En varme pumpe kan, når den virker under gode forhold, måske aflevere 4 gange den energi man putter ind i den, ved at den afkøler luft eller vand, men kun under gode forhold. Alle der har haft en, ved at en luft/luft varmepumpe ikke kan klare, at varme noget som helst op ved minus 20 grader( egen erfaring) men det kan en simpel elovn og i den situation med et langt mindre elforbrug. Og prismæssigt kan en luft/luft varmepumpe installation overhovedet ikke svare sig.

Og prismæssigt kan en luft/luft varmepumpe installation overhovedet ikke svare sig.

Mon ikke den er noget billigere end el-patronen/varmeren når der også skal betales for forstærkning af el-nettet, som bliver resultatet hvis flere husstande begynder at trække betydelige effekter til direkte el-varme.

Så jeg vil indtrængende bede de politiske tågehorn, der ikke kan holde sig til emnet om at finde et andet sted at spilde vor andres tid :)

Årsagen til dette "problem" finder du i at alle former for energi i dette land, udelukkende drejer sig om penge politiske malkekøer.

Derfor vil alle debatter dreje sig om de "knapper" der kan skrues på, hvor hver fugl synger med sit næb.

For som du selv er inde på: Løsninger er der masser af. De strander bare alle sammen samme sted: Politik!

Dine danskkundskaber er svage....Nu oversætter jeg til Anders Ans sprog.

Ved minus 20 grader vil en luft/luft varmepumpe ikke levere varme overhovedet, men være en nytteløs strømforbruger. Modsat vil en simpel elovn levere varme med den virkningsgrad den er udstyrert med....+90%

Ved minus 20 grader vil en luft/luft varmepumpe ikke levere varme overhovedet, men være en nytteløs strømforbruger. Modsat vil en simpel elovn levere varme med den virkningsgrad den er udstyrert med....+90%

En 3 Kw el-varmer og forstærkning af el-nettet koster 25.000 kr.

En varmepumpe som bruger 1 Kw el og yder 5 Kw når luften er 7 C, når luften er 0 C yder den 3 Kw og bruger stadig 1 Kw el, og ved - 20 C yder den 1,5 Kw varme og stadig bruger den 1 Kw el og koster også 25.000 Kr inkl en minimal forstærkning af el-nettet.

Og det er da rigtig at varmepumpen yder mindre når det er meget koldt, men det er det jo aldrig.

Nej el-varmeren er aldeles tåbelig og vil aldrig komme i brug som eksemplet så tydelig viser.

Og når denne situation forekommer hvor alle varmepumper kører på fuldt drøn, vil et net der ikke ikke er dimensioneret til Worst Case bryde sammen og vi alle vil fryse.

Du er lidt træg, ligesom Svend Auken....elvarmeren kan sagtens klare opgaven:)

Skal vi argumentere lidt....vi har masser af vindmøllestrøm som vi næsten forærer væk og køber tilbage i dyre domme......var det ikke lidt smartere at fyre strømmen af i et antal elovne til priser der er noget højere end foræringsprisen. Elovne støjer ikke. Indeholder ikke freon. Koster en tusse. En Toshiba luft/luft 12000 plus montage(4000), men kan klare flere rum.

Og når denne situation forekommer hvor alle varmepumper kører på fuldt drøn, vil et net der ikke ikke er dimensioneret til Worst Case bryde sammen og vi alle vil fryse.

Du er lidt træg, ligesom Svend Auken....elvarmeren kan sagtens klare opgaven:)

Skal vi argumentere lidt....vi har masser af vindmøllestrøm som vi næsten forærer væk og køber tilbage i dyre domme......var det ikke lidt smartere at fyre strømmen af i et antal elovne til priser der er noget højere end foræringsprisen. Elovne støjer ikke. Indeholder ikke freon. Koster en tusse. En Toshiba luft/luft 12000 plus montage(4000), men kan klare flere rum.

Ja JA!

Men i 2016´ havde hele 98 % af vindmøllernes produktion sammenfald med el-forbruget time for time. Overløbet forekom ene og alene fordi vi har en del kraftværker som producerer når der ikke er brug for strøm som sker i konkurrence med vindstrømmen. Dvs det du reelt ønsker er at opstille el-varmere og så producere el fra kraftværker til denne varmeproduktion ude i boligen via direkte elforbrug.

Hvis valget er el-patronen/varmeren var det jo nok noget smartere at stoppe kraftværkerne og så lade være med at producere den ubrugelige el til el-patronen, fordi kun 40 % af brændslet bliver til strøm og så er det selvsagt smartere at omsætte brændslet i boligen hvor tæt ved 100 % ender som varme.

Men med strøm fra kraftværket så giver det derimod mening at producere strømmen og så omsætte den i en varmepumpe ude i el-nettet fordi den mangedobler strømmen til varme, og netop derfor er kraftværkets spild ikke noget problem.

......men i tilfælde af jeg var en stor strømsforbruger(Dong Brokker sig over mit lave energiforbrug. 65% af tilsvarende huse. Da lige mit hus er designet af Dong som forsøgshus, så er jammeren glædelig) ville jeg da gerne have en melding om, at nu var der billig strøm i ledningerne så jeg kunne lukke gasfyret og tænde elovnene........Varmepumpe... Dong forsynede mit hus med en 14kW Hitachi varmepumpe og oliefyr som da jeg kasserede dem og gik over til gas sparede halvdelen af mit energi forbrug især EL. Og jeg har det således, at jeg går ikke tilbage til en fuser:)

......men i tilfælde af jeg var en stor strømsforbruger(Dong Brokker sig over mit lave energiforbrug. 65% af tilsvarende huse. Da lige mit hus er designet af Dong som forsøgshus, så er jammeren glædelig) ville jeg da gerne have en melding om, at nu var der billig strøm i ledningerne så jeg kunne lukke gasfyret og tænde elovnene........Varmepumpe... Dong forsynede mit hus med en 14kW Hitachi varmepumpe og oliefyr som da jeg kasserede dem og gik over til gas sparede halvdelen af mit energi forbrug især EL. Og jeg har det således, at jeg går ikke tilbage til en fuser:)

JA! Det er ikke nemt!

JA! Det er ikke nemt!

Bjarke

Men i øvrigt det kommissionen lægger op til, når den ønsker markedskræfterne til at styre omlægningen over mod et fossilfri samfund, så kunne din el-blæser jo ha' sin berettigelse, hvis ellers el-nettet kunne overfører effekten til forsyning af el-blæseren og det kunne jo også styres så når du ønsker varme via din billige varmeenhed så skulle det overordnede 'on the fly styresystem' jo vide om el-ledningerne i dit område kan holde til at tænde din og andre el-varmere i området. Og hvis ledningerne kan holde til effekten så tændes de...