Energihøst rykker nærmere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energihøst rykker nærmere

Udviklingen af bedre processorer og sensorer betyder, at de inden længe vil kunne forsynes med strøm fra energihøstere.

»Der er fokus på energy harvesting nu. Der er i dag sensorer og små, billige processorer på markedet, som har et ekstremt lavt strømforbrug. Energy harvesting er relevant i mange sammenhænge, hvor man gerne vil undgå at skulle skifte batterier,« siger salgsingeniør Nikolaj Hanson fra elektronikleverandøren Arrow.

Energihøstere er små apparater, som anvender tryk, temperatur, vibration eller anden påvirkning til at skabe strøm. Det kan eksempelvis være piezoelektriske krystaller, som skaber strøm, når de bliver deformeret.

Det muliggør, at man konstruerer sensorer eller andre små apparater, som er uafhængige af ekstern strømforsyning.

»Der findes også små transceivere med lavt strømforbrug, som trådløst kan sende informationer til omgivelserne. Så komponenterne til det findes. Vi ser et begyndende marked for teknologien,« fortæller Nikolaj Hanson.

Udviklingshuse ser muligheder

To danske elektronik-udviklingshuse har øje for energihøsterteknologien. Det ene er Rose Technology i Sønderborg.

»Vi arbejder meget med produkter, der skal leve rigtig lang tid på meget lidt strøm. Noget af det begynder at se fornuftigt ud. Vi ser på Peltier-elementer, som udnytter temperaturforskelle, uden at de koster en formue. Dem kan man eksempelvis bruge i ventilsystemer eller på skorstene, hvor der er noget varme. Det kunne også bruges til flowmåling i varmtvandssystemer. Det er bestemt noget, der kommer,« siger Henning Therkildsen, teknologichef hos Rose Technology.

Også Prevas ser muligheder i teknologien.

»Vi kigger meget på energy harvesting, fordi vi har nogle anvendelser, hvor det ville være en stor fordel at være uafhængig af ekstern energi. Vi bygger for eksempel i dag en del kreditkort, som har deres eget batteri. Det vil være fint at gøre det med energy harvesting,« siger teknologidirektør Rune Domsten, Prevas.

Han peger på, at der også ligger et stort marked i vindues- og dør-sensorer til tyverialarmer, fordi det vil eliminere behovet for at skifte batteri hvert eller hvert andet år.

»Der vil typisk være nogle gode temperaturforskelle på et vindue. Så jeg tror, vi vil lave nogle produkter med energy harvesting om ikke så forfærdelig lang tid. Vi ser, at man bliver bedre og bedre til at høste energi fra omgivelserne, og eksempelvis transceiverne bliver også bedre og bedre. Den største hindring er nok, at der skal gennemføres et stort, seriøst udviklingsarbejde på de første projekter, og det kræver, at der er nogen, der vil smide endnu flere millioner kr. i det,« vurderer Rune Domsten.

Adgang til energi

Nikolaj Hanson fra Arrow har talt med flere kunder, som har forsøgt at indføre apparater med energy harvesting.

»Det største problem har været at finde en konstant energikilde. Hvis du bruger et termoelement, så skal du være sikker på at have tilstrækkeligt store temperaturforskelle,« siger han.

Omvendt er det altså ikke ret store energimængder, det handler om, påpeger han:

»Tænk bare på IHC-anlæg, som bruges i hjemmet. De har en piezoelektrisk krystal i knappen. Når man trykker på knappen, så genererer det en spænding, som er stor nok til, at der kan sendes en trådløs besked til en lampe, som så bliver tændt.«

Tæt på at komme på markedet

Delta, som er et GTS-institut, arbejder også med energihøstere. Delta tilbyder at ændre energiforsyningen i almindelige elektronikprodukter til energihøster-produkter og har allerede løst flere opgaver. Ingen af dem er dog på markedet endnu.

»Det første produkt, vi har rådgivet om, er tæt på at komme på markedet, men jeg kan ikke afsløre produktet,« siger afdelingschef Morten Wagner.

»Energy harvesting er især interessant i produkter, hvor det er besværligt at skifte batteri, eller hvor produktet ikke er tilgængeligt for driftspersonale, eller produkter, som man gerne vil have helt indkapslet. Der er også nogle, der gør det for at få en grøn profil,« siger Morten Wagner.

Delta afprøver flere forskellige slags energihøstere.

»Man skal vide, at der er nogle energihøstere, som leverer meget lidt energi, og som kun leverer det sporadisk. Så må man designe sine apparater, efter at man ikke altid har strøm. Det skaber interessante udfordringer, men ikke uløselige,« siger Morten Wagner.

Delta er ved at udvikle et sensornetværk baseret på energihøstere, som skal stå færdigt i år. Her kan danske firmaer komme for at afprøve deres ideer.

Kamstrup fravælger energihøst

Hos Kamstrup, som producerer energi- og vandmålere med indbygget elektronik, har energihøstere været overvejet.

»Vi har overvejet det i et par omgange, og vi har analyseret muligheder, men vi syntes ikke, at det hang sammen forretningsmæssigt. Vi er i forvejen nede på, at målerne formentlig har verdens laveste energiforbrug. Energy harvesting indebærer nogle bevægelige dele, og vi lægger vægt på ikke at have bevægelige dele i vores udstyr. Så er der mindre risiko for at noget går i stykker,« siger adm. direktør Per Asmussen fra Kamstrup.

»Vi har målere, som kan leve med en batteriforsyning i 16 år. Hvis vi brugte energy harvesting-teknologi, ville det gøre målerne dyrere, og det ville sikkert også give højere fejlrater,« forudser han.

**Fakta **

Anvendelser for energihøstere

Der er mange anvendelser for energy harvesting devices. Generelt er de velegnede til apparater med lavt strømforbrug, som befinder sig på fjerne steder eller på steder, hvortil man ikke kan trække ledninger, eller hvor det er besværligt at skifte batterier.

En anvendelse kunne være sensorer i gulvet i supermarkeder. Amerikanske supermarkeder er ifølge civilingeniør Johan Pedersen, Delta, interesserede i at følge, hvor kunderne bevæger sig rundt i butikkerne. Piezoelektrisk materiale i fliserne vil både kunne fungere som energiproducent og tryksensor og give informationer om, hvor kunderne træder.

Et andet sted, hvor man kan bruge kombinationen af sensor og energihøster, er på motorer i industrien, som skal overvåges for vibrationer. Her er ofte rigeligt med vibrationer at høste energi fra.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten