Energiforskning hårdt ramt af nedskæringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiforskning hårdt ramt af nedskæringer

Selv om energiområdet er en af Danmarks uomtvistelige styrkepositioner, så afspejler det sig ikke i mængden af statslige midler til energiforskning. Tværtimod.

Siden 2015 er statens øremærkede penge til energiforskning, -udvikling og -demonstration skrumpet dramatisk fra cirka 800 til knap 500 mio. kroner i 2016 og 2017. Sammenligner man med 2010 og 2011, hvor energibevillingen lå på over 1 mia. kroner, er der tale om en halvering i 2017.

Øremærkede penge til energiforskning kommer dels fra Innovationsfonden og fra to mindre forskningsprogrammer, Elforsk og ForskEl. Og dels fra EUDP, som lægger mere vægt på udvikling og demonstration af teknologierne.

Samtidig med at totalbeløbet blev skåret ned i 2016 og 2017 – hvilket blev mødt med protester fra både energibranchen, virksomheder og grønne organisationer – skete der også en markant omfordeling af midlerne, så der nu bliver lagt langt større vægt på udvikling og demon­stration af energiteknologier i EUDP-programmet frem for midler til ‘ren’ forskning i regi af Innova­tionsfonden.

Siden 2010 er forskningbevillingerne til energi faldet drastisk. En enkelt pulje – ForskEl med 130 mio. kroner – er helt forsvundet i 2017. Innovationsfonden og de to puljer, som den afløser i 2014, nemlig Højteknologifonden og Strategisk Forskningsråd, er sammen med ForskEl- og ElForsk-puljerne primært rettet mod forskningsprojekter, mens EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program) primært finansierer projekter tættere på markedet. Illustration: MI Grafik

Blandt andet skrottede regeringen fra 2017 et ForskEl-program, der blev betalt over PSO-kontoen og brugte de 130 mio. kroner til at booste et meget beskedent EUDP-­budget med.

»Det er som at fodre hunden med dens egen hale. Der er jo netto ikke blevet tilført området flere penge i 2017,« siger vicedirektør i elsektorens brancheforening, Dansk Energi, Anders Stouge om manøvren.

Der er brug for en fødekæde

Han advarer indtrængende politikerne mod at nedprioritere midler til forskning og udvikling på energiområdet og ikke mindst at glemme forskningsdelen:

»Energi er en dansk styrkeposition, men energivirksomheder skal – som alle andre virksomheder – finde på noget nyt med kortere og kortere intervaller imellem. Det kan branchen ikke klare uden en fødekæde, der virker hele vejen fra forskning over udvikling og til demonstration af de færdige løsninger,« siger han.

At især Innovationsfondens energibevillinger, der i høj grad går til ‘ren’ forskning, er skåret ned til bare 103 mio. kroner i 2017 går hårdt ud over de tekniske universiteters energiforskning.

På DTU er energi et stort fokusområde, som over årene har kunnet tiltrække mange offentlige forskningsmidler. Ifølge dekan Katrine Krogh Andersen vil så kraftig en nedskæring betyde, at stærke energiforskningsmiljøer på DTU ikke kan vedligeholde deres viden, får svært ved at foretage det nødvendige ge­ne­ra­tions­skifte og ved at tiltrække og fastholde de dygtige danske og udenlandske forskere på området:

»Uforholdsmæssigt mange af vores gode projekter fik nej fra Innovationsfonden i 2016. Når mange af vores forskere må give negative tilbagemeldinger til deres samarbejdspartnere, betyder det også, at vi bliver en mindre interessant samarbejdspartner,« siger hun.

Skrumper yderligere mod 2020

Kigger man på Finanslovens fremskrevne bevillinger fra 2018-2020, er billedet ikke mere opmuntrende: Her skrumper den samlede bevilling fra 500 mio. kroner til knap 250 mio. kroner – fordelt med cirka 180 mio. til EUDP og 55 mio. til de ‘rene’ forskningsformål.

Området kan dog få flere penge via den såkaldte forskningsreserve, som politikerne fordeler til forskningsområderne hvert år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Til forskningsreserven afsættes 1,2 mia. i 2018 og 2019 og 2,2 mia. i 2020. Men ingen områder kan være sikre på at få del i disse penge.

Hos Grundfos er man rigtig nervøs ved udsigten til, at regeringen åbenbart vil blive ved med at spare så kraftigt på energiforskningen:

»Vi har en unik førerposition i verden på energiområdet med mange store virksomheder. Men tone­angivende nationer som Indien, Kina og USA har også set lyset og kaster langt flere penge ind i forskning og udvikling af energiteknologier, og derfor risikerer vi at miste momentum og blive overhalet,« påpeger koncerndirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos.

'Mission Innovation' til undsætning?

Et lyspunkt for energiområdet kan dog være, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har tilmeldt sig Mission Innovation-initiativet ved topmødet i Paris i 2015.

Princippet her er, at 22 deltagende lande plus EU hver skal fordoble deres midler til forskning i clean energy fra 2020.

Den danske regering har meldt ud, at man vil afsætte 580 mio. kroner i 2020, der hovedsageligt vil blive udmøntet gennem EUDP-programmet. Beløbet er udregnet som en fordobling af gennemsnittet af EUDP-midlerne i 2015 og 2016.

I kroner og øre svarer de 580 mio. kroner til lidt mere end de samlede energiforskningsbevillinger i 2015 og til godt halvdelen af niveauet i 2010 og 2011.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har aldrig forstået hvad der gør, at mange borgerlige på en eller anden måde ikke kan se fidusen ved at forske og investere i grøn teknologi og viden, herunder økologi. Jeg husker for snart over 30 siden hvordan jeg blev latterligt gjort da jeg sagde, at vindenergi var fremtiden og økologi. Dengang tænke jeg bare at jeg åbenbart var de den klogeste, de andre var ikke klogere, og jeg fik ret. Det tænker jeg også idag. Er der nogen der kvalificeret underbygget med tal og data kan fortælle at det ikke kan betale sig at investere mere i energiforskning. Er det blot ideologi eller lobbyisme for skjulte energimagter, begge dele eller hvad ?Kom frisk med et klogt svar.

  • 13
  • 1

Der er brugt omkring en milliard til forsker forsørgelse per år.
Har det givet en extra milliard CO2 fri kWh mere per år?
Havmøllepris sådan cirka.

  • 3
  • 7

Har aldrig forstået hvad der gør, at mange borgerlige på en eller anden måde ikke kan se fidusen ved at forske og investere i grøn teknologi og viden, herunder økologi

- økologi er vel nærmest en trossag, så i påkommende fald burde midlerne (de offentlige, altså) nok tilvejebringes via Kirkeministeriet! :))
Og hvorfor kan forskning/(produkt)udvikling i 'grøn' teknologi ikke udføres for private midler - al den stund 'fidusen' åbenbart er stor??

  • 2
  • 8

De selskaber som er i dansk energi og de øvrige selskaber som Vestas , Grundfos, Danfoss omsætter for 2 eller måske 3 cifrede milliardbeløb hvert år. Jeg kan slet ikke følge at statens bidrag er nødvendigt eller at de pebernødder på nogen måde skulle være afgørende. De modtager så mange penge i direkte og indirekte støtte at det næsten er pinligt at høre dem ynke.

  • 2
  • 3

Har nogen styr på om nogen af midlerne har gavnet noget som helst,bortset fra vindmøller hvor juryen stadig voterer?

Mange af midlerne kan ikke anses for at være altafgørende i udviklingen af slutprodukter, men de er afgørende for projekter i den meget følsomme fase, hvor der skal udvikles større prototyper eller eksperimenter, hvor investorer mange gange holder sig væk, fordi det er for svært at bedømme, om der kan udvikles et salgbart produkt.

Det kan også være virksomheder der søger forskningsmidler til at udvikle nye kompetencer for ikke at tabe terræn til udlandet.

Derudover bruges pengene også til projekter, der udføres af DTU, osv.

Lukker man for pengene til EUDP, kværker man derfor mange af disse små energiprojekter eller kan kuldsejle eksisterende virksomheder.

Kun 27% af projekterne støttet af EUDP i 2015 havde iøvrigt noget med vindenergi at gøre. Resten har at gøre lige fra forbedring af LED belysning i væksthuse til mikrokraftvarmeanlæg til en-familiehuse.

Der er også fokus på, at projekterne skaber eller bevarer arbejdspladser i Danmark.

  • 8
  • 0

Hans Henrik Hansen.
Tro og tro. Noget tyder på det ikke er tro. Læs fx landbrugsavisen http://landbrugsavisen.dk/fakta-om-økolog.... Eller mere diskuterende http://www.globalen.dk/single-post/2016/08.... Blot en almindelig undren. Det kunne jo være at de borgelige faktisk havde en række velunderbyggede argumenter. Det 'tror' jeg ikke de har, siden de ikke sagligt og med almindelig argumentation viser det.

  • 3
  • 0

Det mener du nu nok ikke John. Fossile midler der ikke bruges af staten er i høj grad afgiftsbelagt. 3/4 af prisen på det jeg hælder i min benzintank er afgifter.

Tænk hvis man kunne købe en lit benzin for en 1/4 dollar. Whau ville jeg udbryde. Det kan man i Saudi Arabien

http://dk.globalpetrolprices.com/Saudi-Ara...

Kul er bestemt heller ikke billigt mere

https://ing.dk/artikel/hoje-kulpriser-pres...

Nej de borgerlige er ikke klogere på energi end andre....de er bar opmærksomme på hvad de reelle priser er :)

  • 1
  • 3

Er nogen af de ikke 27 blevet til noget solgt?

Sådan kan det ikke nødvendigvis sættes sammen, hvis målsætningen for projektet har været noget andet, f.eks. at nedbringe CO2 udledningen indenfor en enkelt virksomhed eller at sætte forskning igang. Så er der ikke noget at sælge, men et af hovedmålene for EUDP er jo at nedbringe CO2 udledningen.

Taler man øget omsætning, så giver omkring 30% af projekterne det.

Taler man flere arbejdspladser, giver 80% af projekterne det, f.eks. flere forskerstillinger.

Taler man generelt om målsætningerne er nået, så sker det for lidt over 50% af projekterne.

  • 1
  • 0

Og der mener jeg ikke blot om det er blevet til forretning, men også om vi har fået ny væsentlig viden.
Min egen skråsikre antagelse er, at vi måske ved mere om hvad der ikke virker. Det er også fint, for så bliver barren hævet for luftige projekter, kan man håbe, selvom Viggofonen modbeviser det.
Med tanke for en fremtid med mere vind, kunne jeg forestille mig projekter der kunne få vindmølleparker til at agere reelt kraftværk med spinning reserve.
Jeg har ikke hørt om sådanne projekter, og det bekymrer mig mere end den svagt stigende globale temperatur. Måske vindmølleproducenterne kan komme op i gear hvis de får sat kniven for struben.

  • 1
  • 1

De penge som afsættes fra vores fælles pengekasse, kan ikke bruges bedre end til forskning.
At regeringen igen og igen vælger at beskære forskning er kortsynet og vidner om at "ledelsen" ikke kan læse historie, og at de ikke har forstået, at de midler der afsættes nu, viser vejen frem de næste 10-20 år.
Vi sætter gang på gang vores forspring på teknologiske områder over styr, på misforståede politiske principper.
Ideen om at, græsset skal tvinges til at gro, før det kan få gødning, er forkert på så mange måder.
Mange af indlægene her, tyder på den samme forkvaklede liberalisme og "markedet klare alt" holdning, der er ved at gøre Danmark til et forarmet discount samfund, ledet af landsbytosser, bogholder, og lignende visionsløse personer
En del af indlægene er ydermere så dårligt stavet og formuleret, at de er praktisk taget uforstålige!

  • 3
  • 2

Man kan jo se på det med investorbriller uden teknisk baggrund.

Forløbet af grafikken i artiklen viser klart (i farver), at efter store investeringer er investorerne blevet trætte af, at der ikke kommet tilfredsstillende resultater. Der er kun kommet en masse "visioner" og løfter, som mangler jordforbindelse.

Investeringer forventes at give afkast, og investorerne er tydeligvis ikke tilfredse.

  • 2
  • 1

Og hvorfor kan forskning/(produkt)udvikling i 'grøn' teknologi ikke udføres for private midler - al den stund 'fidusen' åbenbart er så stor??

Hans Henrik: Der både kan og gør den jo også i vidt omfang. Hvis det kan betale sig. Men grøn teknologi har det problem at fidusen i den private sektor snarere er at kaste flest mulige omkostninger over på samfundet, det som økonomerne kalder EKSTERNE OMKOSTNINGER dvs omkostninger som bæres af samfundet og ikke er inkluderet i markedsprisen. En rigtig fed fidus for f.eks. fossilindustrien - ikke sandt? Så længe samfundet accepterer at bære denne byrde er det op ad bakke for teknologier som ikke belaster samfundet. Det er f.eks. sådan at det kan være billigere for den private investor at hælde sit spildevand direkte i åen i stedet for at rense det først. Så hvad er fidusen ved at udvikle vandrensningsystemer hvis ingen vil rense vand? Men i vores lille velfungerende land støtter man grøn teknologi ved at gøre det ulovligt at hælde urenset vand i åen, på den måde blander samfundet sig i det driftige erhvervsliv med påbud, lovgivning, inspektører og politi og giver anledning til håbefulde private investorer at bruge deres midler til produktion af vandrensesystemer.

Nå nu det berømte private erhvervsliv ikke selv kan finde ud af det. Det kan man jo forvisse sig om når man ser ser på den næsten gratis ret til at kaste sine spildprodukter fra forbrænding af fossiler direkte ud i miljøet. Ligesom med spildevand i åen burde det nok være forbudt. Men det er det ikke. Endnu.

  • 1
  • 3

Projekterne kan læses om her:

https://www.energiteknologi.dk/da/projects

Tak for 650 links hvoraf jeg har læst mindst 120.
110 fra den nye ende og så 10 fra starten i 2008.
Da jeg nåede Inbicon mistede jeg lysten til at læse mere.
Jeg savner Thomas Kochs kommentarer til biodelen men det vil nok blive for dyrt og på kanten af injurielovgivningen.
Ea energianalyse har evalueret hele EUDP ordningen og har modtaget støtte sammesteds fra.
Er det OK i København?

  • 1
  • 1