Frede Blaabjerg er professor i effektelektronik ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, AAU, og forsker i elektrisk energiomformning. Han håber på gennembrud via materialeforskningen, som kan booste omlægningen til det fuldt elektrificerede samfund:
Jeg tror på et elektrisk baseret samfund, hvor vi kun bruger brint og anden kemisk baseret energi, når det er nødvendigt. I dag dækker el 30 procent af vores energiforbrug. Om 30 år vil det være 75 procent.
Tænk, hvis vi kunne overføre hundredvis af gigawatt uden energitab over meget lange afstande.
En tredjedel af vores energi bruges af biler, og de vil alle sammen blive elektriske inden for en overskuelig fremtid. På ønskesedlen er først og fremmest lettere og billigere batteriteknologi med højere energitæthed og kortere ladetid. Jeg håber på en tredobling af energitætheden og en fuld opladning på 10 minutter.
De næste store spring på mit område baserer sig næsten alle sammen på, at grundvidenskaben leverer nye materialer. Ekstremt hurtig opladning afhænger af materialeforskningen, og der er helt nye batterier på vej, hvor vi går fra væske til fast stof.
Nøgternt set vil det første store gennembrud være solcellerne. Et materiale, som kunne øge virkningsgraden af solceller til det dobbelte, ville gøre en kæmpe forskel i overgangen til et fossilfrit samfund.
Energiområdet ser ud til at udvikle sig inkrementelt, men bagved ligger grundvidenskabelige kvantespring. Man opdager bare ikke den teknologiske revolution, når man står midt i den. Men når man kigger tilbage, kan man se disruptionen.
For to år siden var under fem procent af de danske biler elektriske. I november i år var halvdelen af de nye biler elektriske på en eller anden måde. Westinghouse, Tesla og vores egen Poul la Cour ville juble, hvis de havde levet i dag.
Superledning ved højere temperaturer vil være en game changer for energioverførslen. Et materiale, som er superledende ved stuetemperatur under normalt tryk, ville gøre det samme for energioverførsel, som fiberoptiske kabler har gjort for it.
Tænk, hvis vi kunne overføre hundredvis af gigawatt uden energitab over meget lange afstande. Fra solcellefarme i Afrika eller kæmpevindmøller langt ude på havet.
Mit andet store ønske er permanente magneter, der ikke er baseret på sjældne jordmetaller. Det ville gøre en stor forskel for forsyningssikkerheden, hvis vi fik et materiale med samme magnetstyrke, der ikke mister sin styrke, og som ikke er en begrænset ressource.
Permanente magneter er ekstremt attraktive i energiteknologi, men når der er tvivl om tilgængeligheden, opgiver industrien at investere i udviklingen.
På mit eget forskningsfelt vil vi se komponenterne skifte inden for elektronikken. Vi har haft silicium siden 1957, og vi kigger allerede ind i nye materialer som siliciumkarbid og galliumnitrid, der har langt mere effektiv energiomsætning.
Ønsketænkningen er en kunstig diamant med samme egenskaber som den ægte. Det ville være et 10 gange bedre materiale til halvledere end de bedste, vi har i dag.«
