Der er rosende ord til regeringen fra energibranchen for den energiaftale, som den i dag har indgået med alle de øvrige partier i Folketinget, og som har fokus på en elektrificering af elforbruget.
Med aftalen skal Danmark have 55 pct. vedvarende energi i hele systemet og 100 pct. grøn strøm i elnettet fra 2030.
Aftalen er både grøn og ambitiøs, mener Dansk Energi:
»Nu har politikerne fløjtet kampen mod høje elafgifter i gang, så den stadigt grønnere strøm kan skubbe de sorte brændsler af banen. Med en lavere elafgift styrker vi også dansk økonomi og skaber et mere lige samfund. Nu skal vi spille kampen til ende, så afgift på den strøm, vi ønsker at bruge mere af, kommer ned på niveau med de sorte konkurrenter,« siger Lars Aagaard, der er adm. direktør i Dansk Energi
Dansk energipolitik fastlægges i brede og langsigtede forlig. Det seneste blev indgået i 2012 og indeholdt initiativer frem til 2020. Ingeniøren har fulgt debatten om og arbejdet med at fastlægge de næste ti års energipolitik. Se tilbage på hele debatten og følg med på
Energiforlig 2018
I aftalen står der blandt andet, at elvarmeafgiften skal sænkes med 15,2 øre/kWh fra 2021, og den almindelige elafgift skal sænkes med 33 øre/kWh trinvist frem mod 2025.
Også i gasbranchen er der glæde over, at der nu ligger en bred og langsigtet aftale, der sikrer stabile rammer for forsyningsselskaberne.
»Det er afsindig vigtigt for den grønne omstilling og for os som energi- og forsyningsselskaber, at vi igen har fået et bredt energiforlig med et langt sigte. Stabile rammevilkår og langsigtede pejlemærker er effektive værktøjer til at sikre, at vi får truffet kloge valg for det samlede energisystem i Danmark,« siger Carsten Jensen, adm. direktør i Dansk Gas Distribution, på vegne af interessefællesskabet Grøn Gas Danmark.
Læs også: Fronterne blødes op før afgørende forhandlinger om energiforlig
Nogle af hovedpunkter har været fremme op til forliget, blandt andet har regeringen skruet målet for havmølleparker op fra én 800 MW-park til tre parker med en samlet effekt på minimum 2400 MW.
»Vi har landet en bred og ambitiøs energiaftale, som sikrer tempo og ambition i realiseringen af den grønne omstilling. Med aftalen muliggør vi, at danskerne kan få dækket deres elforbrug i 2030 helt af vedvarende energi,« konstaterer finansminister Kristian Jensen (V).
Læs også: Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng
Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker. Parterne afsætter 4,2 mia. kr. til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris. Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas. Der reserveres en andel til økologisk biogas. Der afsættes 0,5 mia. kr. årligt i perioden 2021-2024 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispareindsats, primært i erhvervet. Parterne er enige om at afsætte en reserve på 400 mio. kr. i 2025 og 500 mio.kr. årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af vedvarende energi. Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme på godt 2 mia. kr. i 2025 (ekskl. moms). Parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme. Derudover afsættes der blandt andet penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten og til at fremme overskudsvarme og eksporten af vores energiteknologier. Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport. Parterne er enige om at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030 og tilslutter sig dermed det internationale initiativ med samme formål. Energi- og klimaforskningen får en saltvandsindsprøjtning med et mål på 1 mia. kr. i 2024.Hovedpunkter i Energiaftalen
1 mia. til energiforskning
Hos Ingeniørforeningen IDA møder aftalen både ris og ros. Særligt flere midler til energiforskning er en af de positive udfald af aftalen.
»Jeg er meget glad for at se, at politikkerne nu har forstået, at energiforskningsmidler skal prioriteres højere, hvis vi vil omsætte investeringer i den grønne omstilling i vækst og arbejdspladser,« siger formand Thomas Damkjær Petersen.
I aftalen står der, at midlerne til energiforskning øges til 1 mia. i 2024.
Formanden mener dog, at politikerne burde have prioriteret energieffektiviseringer langt højere i aftalen.
»For at Danmark igen skal blive det land, alle skæver til, når det kommer til visioner på energiområdet, så kræver det, at vi har alle med – og det gælder i høj grad også borgerne, for 30 procent af vores samlede energiforbrug netop finder sted i de danske husholdninger,« siger Thomas Damkjær Petersen.
Landvind skal halveres
Aftalen får også pæne ord med på vejen fra Dansk Vindmølleforening.
»Folketinget fortjener ros for et enstemmigt og flot kompromis. Med aftalen undgår den danske energisektor at blive taget gidsel i en kommende valgkamp, og Folketingets energipolitikere kan derfor tage på ferie med god samvittighed,« siger Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening.
Han er dog skuffet over, at aftalen lægger et loft på antallet af landvindmøller, der er meget billige at etablere. Konkret står der i aftalen, at politikerne vil halvere antallet af landmøller til 1.850 i 2030.
