Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

29. juni 2018 kl. 14:27123
Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030
Illustration: Siemens Gamesa.
Samtlige Folketingets partier står bag et forlig på energiområdet, der netop er indgået. Her er hovedpunkterne.
Artiklen er ældre end 30 dage

I sidste time inden sommerferien har regeringen og alle Folketingets partier indgået en energiaftale frem til 2030.

De ni partier er enige om opførelse af mindst 2400 MW havvindmøller inden 2030, der fordeles på tre parker på hver mindst 800 MW. Den første udbydes i 2021 og nettilsluttes i 2024-27. Den næste udbydes i 2023. Der er ikke dato på udbudet af nr. 3, men nr. 2 og 3 skal etableres frem mod 2030.

»Det rækker længere end 2030. Danmark er på vej tilbage i verdensklassen,« siger Ida Auken (R) om vindvisionen for Nordsøen.

Cirka 55 procent af energiforbruget skal være vedvarende energi (VE) i 2030.

Teknologineutrale udbud

Elsektoren skal være 100 % grøn i 2030. Også fjernvarmesektoren, vil anvende højst 10 procent fossile brændsler til den tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal ske med hjælp af teknologineutrale udbud for 4,2 milliarder kroner i 2020-24, hvor solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft konkurrerer med hinanden.

Samtidig mere end halveres antallet af landmøller, hvilket René Christensen (DF) kalder et paradigmeskifte. Det betyder 2450 færre vindmøller på land i 2030, hvor loftet vil være 1850 møller.

Kompromis om energiafgifter

En stor undtagelse fra markedsprincippet er en årlig støttepulje på 240 mio. kr. over 20 år (i alt 4,8 mia. kr.) til biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer. Puljen udmøntes i 2021-23, og tilskud vil blive tildelt i udbud med prislofter.

»Vi får en lavere afgift på el – ikke så meget som regeringen ønskede fra starten af, men stadig væk en klar sænkning,« opsummerer finansminsiter Kristian Jesen (V).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den store knast i forhandlingerne var afgifter, som rød blok så som skjulte skattelettelser.

Afgiftslempelserne er blevet mindre end regeringens udspil, og de finansieres ikke af det almindelige såkaldte råderum, understreger Jens Joel (S).

De to politikere oplyser, at der kan lægges til af et ny regeringsflertal, men ikke trækkes fra.

Omlægninger, lempelser og en halvering

Af den lange liste over afgifter og tilskud er der nogle bemærkelsesværdige justeringer:

Elvarmeafgiften næsten halveres med 15,2 øre per kWh fra til 15,2 øre/kWh 2021, hvilket skal fremme varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme.

Samtidig lempes elafgiften med 4 øre/kWh i 2019, dernæst yderligere 7 øre/kWh i 2023, 8 øre i 2024 og 14 øre i 2025 til 77,4 øre/kWh.

Energispareindsatsen omlægges samtidig, så der indføres en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-24. Den målrettes procesenergi i industri m.m. samt energiforbrug i bygninger. Den årlige pulje er på en rund halv milliard kroner, hvoraf de 200 millioner øremærkes bygninger.

Støtte til elproduktion på biomasse fortsætter efter april 2019 for de værker, der ikke er afskrevet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fjernvarmeværker, som er i klemme på grund af grundbeløbets ophør ved årets udgang, får en håndsrækning i og med, at produktionsbindingerne ophæves i de mindre fjernvarmeområder. Partierne forventer, at værkerne overgår til varmepumper.

Samtidig oprettes der fire puljer på samlet 540 millioner kroner til afhjælpning af grundbeløbsudsatte værker og deres kunder.

Endelig oprettes en klimapulje på en kvart millird kroner i 2026-30.

Energiaftalens periode er 2020-2024. Den knæsætter, at Danmark skal være et nulemissionsland i 2050.

»2030 er ikke en slutdato.Det er en mellemstation til at blive fuldstændig uafhængig af fossile brændsler og fuldstændig selvforsynende med vedvarende energi,« erklærer Kristian Jensen.

Parterne bag aftalen har offentliggjort nedenstående hovedpunkter.

Hovedpunkter i energiaftalen

  • Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2.400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker.

  • Parterne afsætter 4,2 mia. kr. til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris.

  • Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas. Der reserveres en andel til økologisk biogas.

  • Der afsættes 0,5 mia. kr. årligt i perioden 2021-2024 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispareindsats, primært i erhvervet.

  • Parterne er enige om at afsætte en reserve på 400 mio. kr. i 2025 og 500 mio.kr. årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af vedvarende energi.

  • Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme på godt 2 mia. kr. i 2025 (ekskl. moms).

  • Parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme.

  • Derudover afsættes der blandt andet penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten og til at fremme overskudsvarme og eksporten af vores energiteknologier.

  • Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport.

  • Parterne er enige om at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030 og tilslutter sig dermed det internationale initiativ med samme formål.

  • Energi- og klimaforskningen får en saltvandsindsprøjtning med et mål på 1 mia. kr. i 2024.

123 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
122
19. juli 2018 kl. 14:38

Det har Mickael bestemt heller ikke tænkt sig Jacob :)

Men det bliver nok et kraftigere ønske i samfundet når transportområdet er blevet elektrificeret og en billig strøm er blevet en mangelvare.

121
19. juli 2018 kl. 14:25

Vi får aldrig lov at stille en atomreaktor på et eksisterende kraftværk

@Michael Fos Du får heller aldrig lov at stille en atomreaktor op noget andet sted i Danmark.

120
19. juli 2018 kl. 10:46
118
18. juli 2018 kl. 23:35

</p>
<ul><li>det (for mig) interessante er, at ENS hermed erkender, at man ikke kan sætte tal på det nationale forbrug, når hele produktionen leveres til et net med ('fri') forbindelse til nabolandene! ;)

Nej, energistyrelsen erkender at du ikke kan bruge energistatistikken til at afgøre hvor meget af den produceret energi der anvendes i Danmark. Energistatistikken siger kun noget om forholdet mellem vores forbrug og de forskellige produktionsformers produktion. Summen af alle produktionsformer kan både være over og under 100 %, alt efter hvor meget vi har eksporteret/importeret...

Det er derfor der er flere forskellige beregningsmetoder, da de alle siger noget forskelligt, man skal derfor vide hvad man kan bruge beregningen til... Og ikke mindst, hvad man ikke kan bruge den til...

117
18. juli 2018 kl. 23:07

Der mangler “noget” før tingene giver mening

- kan du uddybe? Har du da modtaget kopi af mailen, jeg modtog??

Til orientering står der efterfølgende:

Hvis du er interesseret i en opgørelse, hvor der også er taget højde for hvilke type brændsel vores nabolande producerer strøm på skal jeg henvise dig til Energinets miljødeklaration.

- men jeg kan ikke lige (ind)se, at dét har noget med sagen (opgørelse af dansk sol- og vindenergiforbrug) at gøre!?

115
18. juli 2018 kl. 13:49

Hvad interessant er der ved det?

- det (for mig) interessante er, at ENS hermed erkender, at man ikke kan sætte tal på det nationale forbrug, når hele produktionen leveres til et net med ('fri') forbindelse til nabolandene! ;)

114
18. juli 2018 kl. 13:35

I indrømmer det selv, omend modstræbende og i bisætninger.

Vi får aldrig lov at stille en atomreaktor på et eksisterende kraftværk.

Resten er bare rent vrøvl, baseret på forældet viden.

Atomkrafts store problem skulle være kapacitetsfaktoren, er der en der skriver! Seriøst? Så har han intet fattet af begrebet.

Atomkraft spiller ikke sammen med hydro, skriver en anden. Nej, atomkraft har ikke brug for de andre energikilder, overhovedet. Atomkraft leverer back-up for atomkraft.

Hele pris diskutionen er også baseret på vrøvl og formodninger. Hvem har foreslået EPR reaktorer i Danmark? De er alt for store. Vi skal have noget i 700-800 MWe klassen og så bygget 10-15 af dem. Så har vi også dækket fjernvarmebehovet.

Hvis prisen er et problem kan vi jo bare vælge den tyrkiske løsning: Rosatom financiere, bygger og driver et 4800 MWe atomkraftværk og det eneste tyrkerne skal gører er at købe strømmen, når værket er færdigt.

Hvis vi ikke kan lide Rusland, så få Kina, SydKorea eller Canada til at gøre det samme.

Prøv at læse op på emnet.

112
18. juli 2018 kl. 11:05

</p>
<ul><li>jeg har også spurgt Styrelsen, hvorledes den bærer sig ad med at opgøre forbruget af sol- hhv. vindenergi mv.??
Jeg kan forstå, at produktionen forholdvis nemt kan måles...men forbruget??</li>
</ul><p>(Jeg har endnu ikke modtaget svar)

- nu har jeg (omsider) fået (en slags) svar: De skriver bla.:

Vi er ved at lægge metodenotat for solceller på nettet. Jeg vil tro, at du kan finde det inden for et par dage.
Vind opgøres af Energinet og du kan finde registeret over vindmøller og deres produktion her: <a href="https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/data-oversigt-o…;
Princippet i energistatistikken er, at strøm produceret på sol og vind mm. i Danmark forbruges i Danmark...

- interessant, især de sidste to linier! ;)

111
7. juli 2018 kl. 11:52

Derfor holder vandkraftværkerne på vandet.

Som i øvrigt er den helt store svaghed ved atom at det spiller så dårligt sammen med hydro. De norske vandmagasiners indhold over året se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=1830&fullsize=1

Elforbruget i el-nettet er størst når vandmængderne i vandmagasinerne er lavest umiddelbart før springflod i de norske bjerge.

Når en given kapacitet af aværker yde el-nettet strøm så stiger elbehovet i nettet om vinteren hvor de nordiske vandmagasiner er ved at være tomme.

Møllen derimod yder overvejende strøm om vinteren og er derfor et fornuftigt supplement til hydro modsat atom

109
7. juli 2018 kl. 11:30

Alle økonomiargumenterne fra modstanderne af atomkraft er bavl og vrøvl.

@Michael

Du kommer bare ikke udenom at atom forsyner konstant i 90 % af tiden og går så til nul, som er atoms alt overskyggende problem når forsyningssikkerhed skal efterleves. Eller det som er atomkraftens helt store svaghed, er den konstante forsyning til det direkte forbrug som svinger meget. Det samme gør industriens forbrug, og dette sammen med at atomkapaciteten er bekostelig sammenholdt med møllen gør atomløsningen værdiløs når forsyningssikkerheden skal håndhæves. Man kan selvfølgelig gøre brug af synfuels og indsætte denne til at udvande variationerne, men så skal man jo yderligere råde over en kapacitet fra atom, som kan yde synfuel, og yde det tab der er ved produktion af synfuel. Alternativet er enorme kapaciteter fra atomværker for i det hele at 'ha nok' til det direkte forbrug, når forbruget eksploderer få timer om året. ELLER hvis atomløsningen SKAL kunne levere, når forbruget er der, som er den helt store problemstilling ved atomværkerne, at det kan de ikke, når hele puslespillet skal falde på plads når hele samfundets energi skal leveres, og når hele samfunds energi SKAL leveres omkostningseffektivt .

Mølleløsningen: Atomværkets grundsubstans med reaktor, bygning, dampsystem, køleanordning og mandskabsbemanding og ikke mindst hele udviklingstiltaget som ville skulle tilvejebringe denne opbygning er langt mere bekostelig end vindmøllens simple og ligefremme opbygning som er atomværkets langt overlegen.

Når hele energisystemet med direkte el-forbrug, varmeforsyning af individuelle og fjernvarmeboliger, industrien og transport skal gøres fossilfri, så skal der leveres 200 Twh/år energi. Det direkte elforbrug og meget af industriens energiforbrug skal leveres løbende som forbruget forekommer. Meget af varmeforbruget kan akkumuleres som også transportens energiforbrug kan via synfuel og batterier.

Varmeforbruget kan leveres som spildvarme fra synfuel, fra kraftværkers og industriens produktion og fra varmepumper som mangedobler strømmen til varme, som kan gemmes i vand eller i powerwalls for den individuelle varmepumpe.

Meget af industriens procesforbrug kan elektricifieres, og også på en måde så el-forbruget er variabel og søger overproduktion fra møllerne.

Termiske varmelagre sammen med møller og kraftværker ved biomasse og synfuel se https://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/termisk.pdf er det helt store redskab til at udvande møllernes produktion over få dage så el-energi til biler og el forbruget reelt kan gemmes 1 til 1 ved biomasse og synfuel som katalysator for at gemme og genvinde denne el-energi 100 %. Dette betyder at det samlede energiregnskab for at forsyne hele energisystemet kun i meget begrænset omfang vil skulle trække på synfuel til industri, varme og elforbruget hvorimod transport kan ende med at bruge en del synfuel via brændselsceller, og som isoleret set reelt trækker mere og mere møllestrøm over i transport sektoren på en hensigtsmæssig måde, når synfuel produceres ved overskud af strøm i nettet.

Samlet taler vi vel om 15 Gw møller som ved en gennemsnitlig effektfaktor på 50 yder 68 Twh/år som sammen med landets biomasse ressourcer på 25 - 30 Twh kan yde landets årlige energibehov, når reelt transportens 60 Twh nu reduceres til 20 Twh 25 Twh når batterier og Synfuel via brændsleceller leverer behovet i bilens hjul (ingen varmetab fra stempelmotorer) uden nævneværdige tab. Varmesektoren og dele af industriens behov mangedobles via varmepumpesystemer så møllestrømmen mangedobles til procesenergi.

Glem alt om atom, det vil aldrig komme til at hænge sammen energimæssigt eller økonomisk!

108
5. juli 2018 kl. 20:02

Vindmøller kan måske komme op omkring 40%, men effekten kommer som vinden blæser.
Solceller er ret elendige med en KF på 12%.

Horns Rev 2 havde en kf på 53,7 i 2017. Hvis det gav mening så kunne man godt lave vindmøller med en kf på 80-90 %, det giver bare ingen mening da det økonomiske optimum ligger lavere. Hvilken betydning har det at solceller har en kf på 12%? De producerer om dagen hvor forbruget altid er størst, de producerer ikke om natten, hvor forbruget er lavest...

Det er jo ikke nok at alle disse anlæg kan lave så og så mange kWh om året, de skal også kunne levere de kW der er brug for nu og her.

Ja, helt enig. Hvorfor betyder det så noget at der er en høj kf? Det er forbruget der skal dækkes, hverken mere eller mindre og det skal helst dækkes billigst muligt.

106
5. juli 2018 kl. 04:37

Det ignoreres totalt at atomkraft, udover at levere el-energi også leverer varme.
Danmark har som bekendt et kæmpe stort fjernvarmenet og vi bruger masser af penge og resourcer på opvarmning.

@Michael Nej det ignoreres absolut ikke. Det er en faktor der tæller positivt for atomkraft. Men du ignorerer måske, at der ikke i sommerperioden vil være behov for al fjernvarme, og atomkraftværker dermed vil være afhængig af kølevand fra havet. Og en ny kølevandstilladelse på de eksisterende kraftværkspladser vil næppe være mulig (J.f. næste svar)

Der sammenlignes hele tiden med priser på de dyreste " 1 gang vi bygger denne type" værker, som iøvrigt er alt for store til vores formål.

Thomas Agerskov er inde på samme tanke. Der sammenlignes med de 2 senest opførte værker i Europa. Tror du på andre tal ?

Byggetiden og prisen på en atomreaktor, der stilles på et eksisterende kraftværk, og tilkobles eksisterende forbindelser, er langt under nyopførte "barmarksværker" opstillet langt fra al eksisterende infrastruktur.

Her går du helt galt i byen. Du får aldrig lov til, at etablere et atomkraftværk på en af de eksisterende kraftsværkspladser.

Og så er vi egentlig tilbage hvor jeg har været før. Der kan fremlægges alle de tekniske og økonomiske argumenter i vil. Men fakta er, at danskerne og de politikere vi har valgt vil IKKE have atomkraft ! I er 40-50 bagefter i debatten.

105
5. juli 2018 kl. 00:04

Det fyger om ørerne med kapacitetsfaktorer, men man bør vel skelne mellem hvad de kan og hvad de får lov til. Vindmøller kan måske komme op omkring 40%, men effekten kommer som vinden blæser. Solceller er ret elendige med en KF på 12%. Det er jo ikke nok at alle disse anlæg kan lave så og så mange kWh om året, de skal også kunne levere de kW der er brug for nu og her. Kan vi basere os på at vores nabolande altid vil og kan stille op? Ifølge kontrolrummet.se er elprisen ret høj for tiden, selvom forbruget er i et minimum.

104
4. juli 2018 kl. 22:46

Alle økonomiargumenterne fra modstanderne af atomkraft er bavl og vrøvl.

Det ignoreres totalt at atomkraft, udover at levere el-energi også leverer varme. Danmark har som bekendt et kæmpe stort fjernvarmenet og vi bruger masser af penge og resourcer på opvarmning.

Der sammenlignes hele tiden med priser på de dyreste " 1 gang vi bygger denne type" værker, som iøvrigt er alt for store til vores formål.

Byggetiden og prisen på en atomreaktor, der stilles på et eksisterende kraftværk, og tilkobles eksisterende forbindelser, er langt under nyopførte "barmarksværker" opstillet langt fra al eksisterende infrastruktur.

Atomkraftværkerne vil aldrig være i en situation hvor de skal skaffe pverskudsproduktion af vejen, for der skal fremstilles syntetiske brændstoffer til vores transportsektor. Det er det argument der bruges for at opstille overkapacitet af vindmøller, så det må også gælde for atomkraft.

At nye vindmøller har en KF på 60-65 % er ren ønsketænkning, for det afhænger af vejret, og det er netop det der er problemet. At vi gør os afhængig af energikilder vi ikke kan kontrolere.

Al modstanden mod atomkraft udspringer af jeres indgroede og indoktrinerede frygt for stråling. Greenpeace og OOA har været ufatteligt effektive, og det er forunderligt at I ikke kan gennemskue deres vrøvl. Jeg køber ikke et eneste øjeblik, jeres bekymring for prisen, det er ren og skær selvbedrag.

103
4. juli 2018 kl. 21:51

At danskerne slet ikke vil have atomkraft lader så til at være gået hen over hovedet på dig

Det passer ikke helt. Så vidt jeg husker er ca. 30% af den danske befolkning for atomkraft, 50% imod og 20% har ikke nogen holding til det.

Men du har ret et flertal er stadig imod .

Men der er også en stor del af den danske befolkning, der ikke vil have vindmøller som nabo eller have landskabet spoleret af vindmølleparker.

Eksempelvis er der mange, der protosterer over de kystnære vindmølleparker.

https://politiken.dk/indland/art5879964/Vrede-naboer-om-vindm%C3%B8ller-Dem-m%C3%A5-I-l%C3%A6ngere-ud-p%C3%A5-havet-med

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, handler dette i sidste ende om at reducere vores CO2 udledning så meget som muligt og så hurtigt som muligt.

Her mener selv førende klimaforskere at atomkraft er en del af løsningen.

https://ing.dk/artikel/forskere-stoet-atomkraft-i-kampen-klimaet-164024

102
4. juli 2018 kl. 21:39

Det har du jo ikke spor svært ved at se, siden du vælger at sammenligne med Anholt Havmøllepark, når du udmærket ved at havmølleparker generelt udbydes til under 1/3 af den pris i dag.

De to kernekraft projekter bliver gang på gang hevet frem som argument for at atomkraft er for dyrt. Jeg synes bare at det var mest fair at sammenligene dem med et dyrt vindmølleprojekt. Hvis der kom er størrere efterspørgsel efter atomreaktorer, ville de også falde i pris.

Flere og flere havvindmølleparker udbydes nu til 0 støtte, dvs til ren markedspris.</p>
<p>Og ja - det er muligt at man er nødt til at gøre investeringen to gange, eller endda mere, for at matche atomkraftværkets levetid.</p>
<p>Men det betyder bare at investoren tjener sin investering hjem hurtigere, og kan gøre en endnu bedre investering om 25 år, fordi prisfaldet og den teknologiske udvikling indenfor VE fortsætter.

Vindkraft bliver gang på gang fremhævet som værende "bæredygtigt" men det er ikke andet en en eksterm del af vores brug-og-smid-væk samfund.

Det skan bare være nyt nyt nyt, og så giver det jog en masse arbejdspladser, som det er det dansk klimapolitik handler mere om end at rede jordens klima.

Jeg ved godt at en del af de gamle møller kan genanvendes, men produktion nye møller samt alle de systemer, der skal til for at understøtte dem, vil altid være en stor post i miljøregnskabet.

101
4. juli 2018 kl. 21:06

</p>
<pre><code>Niels - Og til finske priser: 30 MW/1,6 MW x 8,5 mia EUR x 7,45 ~ 1.200 mia DKK
</code></pre>
<p>Why does a Finnishman not call a Chinaman?</p>
<pre><code>0 -1
</code></pre>
<p>

De ,der kan huske firserne, ved at udlandsgælden på 600 milliarder gjorde rigtigt ondt. Den var begyndt 73 og var steget i samme takt som vi betalte mere end før 73 priser for olie. 1200 milliarder kan ligne en billig livsforsikring

98
4. juli 2018 kl. 05:18
97
4. juli 2018 kl. 01:02

Det har jeg svært ved at se.</p>
<p>Olkiluoto 3 koster 8,5 mia EUR = 63,3 mia DKK for 1600MW</p>
<p>Hinkley Point koster 20,3 mia GBP = 170,8 mia DKK for 3200MW</p>
<p>Anholt Havvindmøllepark kostede 10 mia DKK for 400MW. Dertil kommer 3 mio pr MW for kabelforbindelsen til land.

Det har du jo ikke spor svært ved at se, siden du vælger at sammenligne med Anholt Havmøllepark, når du udmærket ved at havmølleparker generelt udbydes til under 1/3 af den pris i dag.

Flere og flere havvindmølleparker udbydes nu til 0 støtte, dvs til ren markedspris.

Og ja - det er muligt at man er nødt til at gøre investeringen to gange, eller endda mere, for at matche atomkraftværkets levetid.

Men det betyder bare at investoren tjener sin investering hjem hurtigere, og kan gøre en endnu bedre investering om 25 år, fordi prisfaldet og den teknologiske udvikling indenfor VE fortsætter.

Med atomkraftværket hænger investoren på investeringen i 60 år + byggetid, og må vente i årtier, før han ser et egentligt udbytte, med mindre man hænger elforbrugerne op på en så excorbitant aftale, som er tilfældet med Hinkley Point C.

I nutidsværdi er de penge du tjener om 25 år langt mere end det dobbelte værd end de penge du tjener om 60 år.

At atomkraftværker er nødt til at være dimensioneret til så lang levetid at investorerne ikke selv når at overleve den - for at kunne retfærdiggøre den excorbitante investering - er bestemt ikke noget at fremhæve som en fordel.

Det er atomindustriens absolut største hæmsko, og årsagen i en nøddeskal til at atomkraftens andel af verdens elforsyning bare falder og falder.

95
3. juli 2018 kl. 22:26

Sammenlignet med priserne på de seneste vindende bud på havvindmølleparker i Nordsøen samt Kriegers Flak, så skulle Anholt da være væsentlig dyrere (dobbelt så dyr).

Det må da være mere realistisk at antage at kommende udbud af havvindmølleparker laves så de bliver billigst mulig i både støtte og bygge-omkostninger, fx at have et par år til at planlægge produktion af dele og selve opførslen. Og at støtteprisen til leveret energi, ikke overstiger det nuværende niveau (som i seneste 12 måneder).

Måske er Olkiluoto 3 også et dårligt pris-eksempel? Det er bare så sjældent at der færdiggøres et kernekraftværk under sammenlignelige vilkår med hvad der er gældende her i Europa nu til dags.

PS: Er havvindmøller billigere i drift end fx Olkiluoto 3 vil være? Det er jo værd at tage med i en sammenligning.

96
3. juli 2018 kl. 22:30

Kapacitetsfaktoren for et atomkraftvært er 90% mens den for en havvindmølle er 40 -45%, så hvis en havvindmøllepark skal kunne levere samme antal kWh som et atomkraftværk, skal der installeres dobbelt så meget mærkeeffekt.

Det er jo ligegylding hvor meget atomværket det leverer hvis der ikke er brug for produktionen, og der skal afholdes omkostninger for at skaffe strømmen af vejen.

HVis man vil levere 50 % af et lands strømforbrug fra atom så vil nogle værkerne skulle lukke ned om natten eller strømmen skal skaffes af vejen.

Hvis man vil levere 50 % fra møller så vil en given møllekapacitet stort set have sammenfald med forbruget og hele produktionen vil være brugbar, eller stort set som det er i danmark i dag. Og løsningen med møllerne koster en brøkdel af atom.

vil man have større andel fra atom så får man mere og mere 'spildtid' og værkerne må i flere og flere timer stå stille når forbruget er vigende.

Når man øger møllekapaciteten for at få mere og mere af årets produktion fra møllerne så vil mere og mere af strømmen fra møllerne falde uden for forbruget og de må stoppes eller overproduktionen må bruges i varmepumper til fjernvarme.

Men møllen vil være atomværkerne langt overlegne vedr. investering og andel af produktionstimers sammenfald med forbrugstimer

94
3. juli 2018 kl. 21:55

Og talrige indlæg i mange tidligere tråde her på sitet har vist, at atomkraft simpelthen er for dyrt (f.eks. fra nyere projekter som Hinkley Point og Olkiluoto,)

Det har jeg svært ved at se.

Olkiluoto 3 koster 8,5 mia EUR = 63,3 mia DKK for 1600MW

Hinkley Point koster 20,3 mia GBP = 170,8 mia DKK for 3200MW

Anholt Havvindmøllepark kostede 10 mia DKK for 400MW. Dertil kommer 3 mio pr MW for kabelforbindelsen til land.

Kapacitetsfaktoren for et atomkraftvært er 90% mens den for en havvindmølle er 40 -45%, så hvis en havvindmøllepark skal kunne levere samme antal kWh som et atomkraftværk, skal der installeres dobbelt så meget mærkeeffekt.

En havvindmøllepark, der kan levere samme antal kWh som Olkiluoto 3 vil dermed koste 80 mia + 9,6 mia for kabelforbindelsen til land.

En havvindmøllepark, der kan levere samme antal kWh som Hinkley Point vil dermed koste 160 mia + 19,2 mia for kabelforbindelsen til land.

Dertil kommer at den forventede levetid for en vindmølle er ca. 25 år og for et atomkraftværk er 50 - 60år, så investeringen i vindmøller skal gøres mindst 2 gange.

Derudover kræver vindmøllerne store investeringer i kabelforbindelser til udlandet, batterier, "biomasse" kraftværker mv. for at vi ikke skal undvære el og varme, når vinden ikke blæser.

I sidste ende handler det om at begrænse vores CO2 udledning så meget som muligt og så hurtigt som muligt.

De lande, der i dag har laveste CO2 udledning fra deres elproduktion får det meste af deres elektricitet fra hydro og/eller atomkraft.

Da vi i Danmark har akut mangel på floder og bjerge ser jeg kun en efektiv måde at begrænse vores CO2 udslip fra elproduktion på.

93
3. juli 2018 kl. 17:21

Det gælder vist kun delvis. Vi almindelige private forbrugere betaler jo en voldsom høj pris for vores el, fordi nogen skal jo betale for kabler til vindmølleparkerne og udbygning af transmission rundt i landet, så vi kan sælge når vi har overskud og købe når vi mangler.
Elprisen ex afgifter kunne gå i nul uden at vi ville mærke det

@Svend Nu er der jo også opgivet elprisen inkl afgifter, moms osv. Og bemærk så at f.eks. Tyskland har stort set samme slutpris inkl afgifter, som Danmark. Men prisen ex afgifter er ca 10 øre dyrere pr kWh !

90
3. juli 2018 kl. 16:10

Det gælder vist kun delvis. Vi almindelige private forbrugere betaler jo en voldsom høj pris for vores el, fordi nogen skal jo betale for kabler til vindmølleparkerne og udbygning af transmission rundt i landet, så vi kan sælge når vi har overskud og købe når vi mangler.

Svend. Du ved jo godt at alle de nævnte dele er indregnet når vi skriver uden afgifter. Der menes uden afgifter til staten. Lidt enerverende at du vedholdende påstår andet når du jo godt ved bedre.

89
3. juli 2018 kl. 15:53

Men elprisen ex. afgifter er vel også et argument "der holder vand"

Det gælder vist kun delvis. Vi almindelige private forbrugere betaler jo en voldsom høj pris for vores el, fordi nogen skal jo betale for kabler til vindmølleparkerne og udbygning af transmission rundt i landet, så vi kan sælge når vi har overskud og købe når vi mangler. Elprisen ex afgifter kunne gå i nul uden at vi ville mærke det.

88
3. juli 2018 kl. 10:11

Styrelsen bemærker hertil:

- jeg har også spurgt Styrelsen, hvorledes den bærer sig ad med at opgøre forbruget af sol- hhv. vindenergi mv.?? Jeg kan forstå, at produktionen forholdvis nemt kan måles...men forbruget??

(Jeg har endnu ikke modtaget svar).

86
3. juli 2018 kl. 00:01

</p>
<ul><li>jeg har nu anmodet Energistyrelsen om en udspecificering af 'Vedvarende energi'

- det kan vække (min) undren, at (anmodning om) en opklarende oplysning afstedkommer nedadvendte tommelfingre!? Ikke des mindre har Energistyrelsen nu oplyst, at 161,8 PJ af 240,6 PJ (2017-tal) 'vedvarende energi', svarende til 67%, hidrører fra biomasse...det er 9,3% mere end i 2016! Styrelsen bemærker hertil:

Beregner man derimod stigningen i PJ, er langt den største stigning fra 2016-2017
sket inden for forbruget af biomasse. Her er forbruget steget med 13,8 PJ, hvilket
er mere end halvdelen af den samlede stigning i forbruget af vedvarende energi

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/faktaark_udvikling_i_ve.pdf
83
2. juli 2018 kl. 12:36

Jacob Storm Rasmussen's argument om at Danskerne ikke vil have atomkraft, pga indoktrinering med frygt, er fsktisk det eneste argument der holder vand.
At Danskerne også tror på horoskoper og at vaciner er farlige, og at alle muslimer er terrorister, viser så bare værdien af folkets "tro"!

@Michael Uanset om du kan lide det eller ej. Så er det folket (og politikerne) der bestemmer. Og de har selvfølgelig taget stilling på et oplyst grundlag inkl. tekniske og økonomiske forhold.

Men elprisen ex. afgifter er vel også et argument "der holder vand" For lande med meget atomkraft som f.eks. Frankrig og Finland har en højere el-pris end Danmarkhttps://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=File:Electricity_prices_for_household_consumers,second_half_2016(EUR_per_kWh)_YB17.png Og talrige indlæg i mange tidligere tråde her på sitet har vist, at atomkraft simpelthen er for dyrt (f.eks. fra nyere projekter som Hinkley Point og Olkiluoto,)

81
2. juli 2018 kl. 10:40

En debatør skriver at der er "bare ikke realistikt" at etablere overkapacitet med atomkraftværker!

Hvorfor dog ikke?

Alle modargumenterne mod atomkraft gælder i større grad for sol og vind, som ovenikøbet er afhængig af vejre.

Alle modebatøre er ikke kommet med et eneste argument der holder vand. Hverken fysiskt, videnskabeligt eller økonomiskt!

Atomkraft er velafprøvet og ufatteligt effektivt og Danmarks SAMLEDE energiforbrug kan dækkes med 10-20 reaktorer.

Vindmøller og solenergi er difust og ukontrolerbart, og vi gør os afhængig af lagerkapacitet, som vi bliver nødt til at overdimentionere rigtigt meget, da vi ikke kan forudsige hvor lange perioder de skal dække.

Alt det i skriver om økonomi, er vrøvl og forvrængninger.

Selvfølgeligt vil atomkraft falde i pris hvis Danmark gik igang med at bygge 10 værker a 1000 MW. Storskala og serieproduktions fordele, gælder ikke kun for vindemøller og solpaneler.

4 generations atomkraftværker, hvor Danmark faktisk har deres egne to designteams, Seaborg Tech og Copenhagen Atomics, kan bygges for 1/2-1/4 af traditionelle værker, pga det trykløse design i en smeltet salt reaktor. Dvs, at reaktoren kan bygges på der nærmeste skibsværk.

Den megen tale om økonomi minder mere om et DJØF forum, end et ingeniørforum.

Hvis Danmark skal være 100 % CO2 neutral og fossil fri, skal vi bygge værker til prod af syntetiske brændstoffer til fly, skibe, entreprenørmaskiner osv. Hvordan bliver økonomien i sådant et værk, når det skal starte og stoppe, bogstaveligt talt, som vinden blæser?

Jacob Storm Rasmussen's argument om at Danskerne ikke vil have atomkraft, pga indoktrinering med frygt, er fsktisk det eneste argument der holder vand. At Danskerne også tror på horoskoper og at vaciner er farlige, og at alle muslimer er terrorister, viser så bare værdien af folkets "tro"!

80
2. juli 2018 kl. 01:17

Jeg undrer mig over energi-aftalens tekst om "teknologineutrale udbud", som den findes på https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2018/06/energiaftale.ashx?la=da . Der står at den gælder for bestemte former for el-produktion. Citat (fra side 5): “Der afsættes 4,2 mia. kr. (2018-priser) til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.” Det lyder ikke neutralt, men for forudbestemte teknologier. Formuleringen lyder ikke som eksempler, og dermed ikke som neutrale kriterier.

Det eneste jeg har fundet om udbudskriterier er at det skal være billigst muligt. Mon det betyder pris per energimængde (kWh)? Uden krav til hvornår energien leveres? Det får vi da ikke et velfungerende energi-system ud af, hvor der er nok fossilfri energi om vinteren, eller lagret energi nok til at dække behovet når direkte (ikke lagret) el fra sol og vind viger.

Det burde være det samlede energi- og el-systems samlede pris, der skal reduceres. Systemet bliver billigst, når det bygges op af dele, der komplementerer hinanden. Der er behov for at høste energi lokalt (fremfor at importere træ) og for at have en vis mængde lagret energi, og el-produktion der kan lave el fra lagret energi (fx metan-gas). Energibehovet er størst om vinteren, og det bliver ikke automatisk dækket økonomisk af sol-strøm.

79
2. juli 2018 kl. 00:23

Energiforligets nedsabling af landvind er en total sejr for vindmøllehaderne. Jyllandsposten, DF, naboer til vindmøller har vundet og det er uhyre sørgeligt. Det er ren Stalinisme at de nu vil fjerne møller før nye kan få lov at blive rejst. Jeg mener at det er unikt i dansk politik at man beslutter en sådan politisk fastsat grænse på 1850 landvindmøller. Vi har opfundet den teknologi, den sikre store indtægter til landet, der er mere end 30.000 jobs. Det er møller som er betalt, og som sikre en ren og billig forsyning. Disse mølle skal tvangsnedrives. Urimeligt at Grøn blok har accepteret denne rådne del af forliget. Vindkraften er grundpillen i vores elforsyning. Danmark er blevet et globalt forbilled på området. Nu sættes landvind i skammekrogen. Jeg er måløs over at alle partierne er gået med til en så urimelig politik.

78
1. juli 2018 kl. 23:45

Hvorfor i den grad fremskynde noget som siges at komme alligevel. Vindkraft er jo vitterlig blevet billigere med tiden, så hvorfor ikke bare vente på at det naturligt kommer ind på markedet. Tiden kunne så bruges på at finde metoder til at udjævne eller udnytte den store variation i effekten, som vindkraft medfører. I forvejen kan vindmøllerne levere hele vores forbrug når det blæser godt, med 2400MW ekstra kapacitet vil der blive gevaldig overproduktion somme tider, som dog ikke kan kompensere for manglen når vinden løjer af. Hastværk er lastværk.

72
1. juli 2018 kl. 20:01

Der kan let laves en lignende aftale mellem fjernvarmeværket og Energinet.dk som har balanceansvaret. Derved kan Energinet.dk slukke for varmepumpen hvis der ikke kan skaffes effekt nok.

Lad od gå sådanne eksempler i spil. En høj elpris gør det ikke alene. Først ved en samlet elpris på et par tusinde pr MWh vil værkerne overveje gaskedlen i stedet. Det rette mix af indgriben fra Energinet. Dk og en attraktiv økonomi så vil vi se mange nye anlæg etableret. Anlæg som både sparer ressourcer og understøtter udbygningen med VE.

68
1. juli 2018 kl. 19:44

Hvad er det for varmepumper??

Der er en 5-10 stykker i N1's område. Jeg har ikke en liste over hvilke og er heller ikke sikker på at jeg måtte offentliggøre den hvis jeg havde... Jeg mener at den mindste er på 2-3 MW og den største på 8-10 MW. Der er en fabrik der har lavet en lignende forespørgsels på en varmepumpe på 30-40 MW, går den igennem kan de frit vælge mellem at bruge el eller gas til at dække deres varmebehov...

Principielt kan det godt være at de kører konstant. Der kan jo gå mange år imellem at der er fejl på nettet i lige det område hvor varmepumpen er installeret. Er det en lille varmepumpe, bliver den måske kun stoppet ved de mest ekstreme fejl (f.eks. en hel station der skal kobles ud)...

67
1. juli 2018 kl. 19:41

Men hvad koster 30 Gw atom.

Hickley point blev det ikke 80 mia for 3 Gw. Dvs. 30 Gw for 800 Mia. Som vel skal afskrives over 40 år det er 30 mio. årligt bare til kapital.

66
1. juli 2018 kl. 19:31

Dvs. er der fejl ell. lign. i nettet, så bliver der slukket for disse varmepumper, således at nettet er mindst muligt belastet under fejl og omlægning.

Hvad er det for varmepumper??

Der er en 10 Mw i Kalundborg som lige er idriftsat. Så er der er 5 Mw i Skjern som kører hele tiden og kobles ikke ud. Ellers er det nogle meget ubetydelige anlæg f.eks. en 2 Mw i Rye og ellers er der ingenting eller kun meget minimale anlæg.

65
1. juli 2018 kl. 19:08

Jeg savner en mekanisme som kan holde dem ude af drift når forholdene på elforsyningen krævet det.

De store varmepumper der hovedsageligt tilsluttes elnettet i dag, bliver tilsluttet under særlige vilkår, der gør at de ikke betaler tilslutningsbidrag. Til gengæld kan netselskabet til enhver tid slukke for dem. Dvs. er der fejl ell. lign. i nettet, så bliver der slukket for disse varmepumper, således at nettet er mindst muligt belastet under fejl og omlægning.

Denne aftale er mellem netselskabet og fjernvarmeværket. Der kan let laves en lignende aftale mellem fjernvarmeværket og Energinet.dk som har balanceansvaret. Derved kan Energinet.dk slukke for varmepumpen hvis der ikke kan skaffes effekt nok.

64
1. juli 2018 kl. 18:02

Jeg savner en mekanisme som kan holde dem ude af drift når forholdene på elforsyningen krævet det.
Variationer i pris gør det ikke alene.</p>
<p>Gør tilskud /fritagelse for afgift betinget af de bliver stoppet når det er nødvendigt?

Ja for eksempel. Værkerne er vant til at håndtere sådanne reguleringer, så det skal nok virke i praksis. Der er brug for det inden for mange anlæg installeres ud fra mangelfulde forudsætninger. Som det er nu skal anlæggene være mindst mulige og køre mest muligt.