Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

Illustration: Siemens Gamesa

I sidste time inden sommerferien har regeringen og alle Folketingets partier indgået en energiaftale frem til 2030.

De ni partier er enige om opførelse af mindst 2400 MW havvindmøller inden 2030, der fordeles på tre parker på hver mindst 800 MW. Den første udbydes i 2021 og nettilsluttes i 2024-27. Den næste udbydes i 2023. Der er ikke dato på udbudet af nr. 3, men nr. 2 og 3 skal etableres frem mod 2030.

»Det rækker længere end 2030. Danmark er på vej tilbage i verdensklassen,« siger Ida Auken (R) om vindvisionen for Nordsøen.

Cirka 55 procent af energiforbruget skal være vedvarende energi (VE) i 2030.

Teknologineutrale udbud

Elsektoren skal være 100 % grøn i 2030. Også fjernvarmesektoren, vil anvende højst 10 procent fossile brændsler til den tid.

Det skal ske med hjælp af teknologineutrale udbud for 4,2 milliarder kroner i 2020-24, hvor solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft konkurrerer med hinanden.

Samtidig mere end halveres antallet af landmøller, hvilket René Christensen (DF) kalder et paradigmeskifte. Det betyder 2450 færre vindmøller på land i 2030, hvor loftet vil være 1850 møller.

Kompromis om energiafgifter

En stor undtagelse fra markedsprincippet er en årlig støttepulje på 240 mio. kr. over 20 år (i alt 4,8 mia. kr.) til biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer. Puljen udmøntes i 2021-23, og tilskud vil blive tildelt i udbud med prislofter.

»Vi får en lavere afgift på el – ikke så meget som regeringen ønskede fra starten af, men stadig væk en klar sænkning,« opsummerer finansminsiter Kristian Jesen (V).

Den store knast i forhandlingerne var afgifter, som rød blok så som skjulte skattelettelser.

Afgiftslempelserne er blevet mindre end regeringens udspil, og de finansieres ikke af det almindelige såkaldte råderum, understreger Jens Joel (S).

De to politikere oplyser, at der kan lægges til af et ny regeringsflertal, men ikke trækkes fra.

Omlægninger, lempelser og en halvering

Af den lange liste over afgifter og tilskud er der nogle bemærkelsesværdige justeringer:

Elvarmeafgiften næsten halveres med 15,2 øre per kWh fra til 15,2 øre/kWh 2021, hvilket skal fremme varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme.

Samtidig lempes elafgiften med 4 øre/kWh i 2019, dernæst yderligere 7 øre/kWh i 2023, 8 øre i 2024 og 14 øre i 2025 til 77,4 øre/kWh.

Energispareindsatsen omlægges samtidig, så der indføres en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-24. Den målrettes procesenergi i industri m.m. samt energiforbrug i bygninger. Den årlige pulje er på en rund halv milliard kroner, hvoraf de 200 millioner øremærkes bygninger.

Støtte til elproduktion på biomasse fortsætter efter april 2019 for de værker, der ikke er afskrevet.

De fjernvarmeværker, som er i klemme på grund af grundbeløbets ophør ved årets udgang, får en håndsrækning i og med, at produktionsbindingerne ophæves i de mindre fjernvarmeområder. Partierne forventer, at værkerne overgår til varmepumper.

Samtidig oprettes der fire puljer på samlet 540 millioner kroner til afhjælpning af grundbeløbsudsatte værker og deres kunder.

Endelig oprettes en klimapulje på en kvart millird kroner i 2026-30.

Energiaftalens periode er 2020-2024. Den knæsætter, at Danmark skal være et nulemissionsland i 2050.

»2030 er ikke en slutdato.Det er en mellemstation til at blive fuldstændig uafhængig af fossile brændsler og fuldstændig selvforsynende med vedvarende energi,« erklærer Kristian Jensen.

Parterne bag aftalen har offentliggjort nedenstående hovedpunkter.

Hovedpunkter i energiaftalen

  • Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2.400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker.

  • Parterne afsætter 4,2 mia. kr. til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris.

  • Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas. Der reserveres en andel til økologisk biogas.

  • Der afsættes 0,5 mia. kr. årligt i perioden 2021-2024 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispareindsats, primært i erhvervet.

  • Parterne er enige om at afsætte en reserve på 400 mio. kr. i 2025 og 500 mio.kr. årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af vedvarende energi.

  • Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme på godt 2 mia. kr. i 2025 (ekskl. moms).

  • Parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme.

  • Derudover afsættes der blandt andet penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten og til at fremme overskudsvarme og eksporten af vores energiteknologier.

  • Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport.

  • Parterne er enige om at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030 og tilslutter sig dermed det internationale initiativ med samme formål.

  • Energi- og klimaforskningen får en saltvandsindsprøjtning med et mål på 1 mia. kr. i 2024.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Samtidig mere end halveres antallet af landmøller, hvilket René Christensen (DF) kalder et paradigmeskifte. Det betyder 2450 færre vindmøller på land i 2030, hvor loftet vil være 1850 møller."

Hvordan skal det forståes?

Mig bekendt er der ca. 6.000 landmøller i Danmark pt. - betyder det at der i 2030 kun vil være 1.850?

Og er det ikke en naturlig udvikling uanset - jeg antager der opsættes færre, men større. Det løser vel ikke naboernes (og landskabets) problemer.

  • 4
  • 0

Jeg håber at mindst to af de tre havmølleparker bliver placeret så de forsyner ind på det Østdanske net. Det er dér der er mest behov for ny vindkapacitet.

  • 6
  • 1

3 vindmølleparker på i alt 2400 MW skal bringe os tæt på 55% grøn energi ? Min hovedregning siger det er nærmere 10 gange så meget vindstrøm der skal til ?

  • 2
  • 2

3 vindmølleparker på i alt 2400 MW skal bringe os tæt på 55% grøn energi ? Min hovedregning siger det er nærmere 10 gange så meget vindstrøm der skal til ?


Nej, ifølge artiklen skal de ikke stå alene...

Elsektoren skal være 100 % grøn i 2030. Også fjernvarmesektoren, vil anvende højst 10 procent fossile brændsler til den tid.
Det skal ske med hjælp af teknologineutrale udbud for 4,2 milliarder kroner i 2020-24, hvor solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft konkurrerer med hinanden.

Men de tre havmølleparker forventes at kunne leverer omkring 10 TWh/år...

  • 8
  • 3

3 vindmølleparker på i alt 2400 MW skal bringe os tæt på 55% grøn energi ? Min hovedregning siger det er nærmere 10 gange så meget vindstrøm der skal til ?


Ja sådan lidt hovedregning så er der nogle store huller i den målsætning.

Vi bruger noget med 200 Twh energi årligt, og så skulle 110 Twh altså komme fra VE.

I dag kommer 15 Twh fra vind og stort set ingenting fra sol. De 3 mølleparker hæver mølleproduktionen til 25 Twh el årligt.

Men yderligere så er der afsat 4,2 mia som skal bruges til konkurranceudsat projekter men det giver da ikke nævneværdig udbygning set i den sammenhæng at PSO støtten da den var højest kostede 7 - 8 mia. årligt.

En slet skjult tanke kunne gå på at der skal brændes en masse biomasse i fjernvarmeværker og kraftværker.

  • 6
  • 5

Atomkraft kan give forsyningssikkerhed, da produktionen ikke afhænger af hvordan vinden blæser eller om solen skinner. Aftalen vil gøre os afhængige af andre lande.

Atomkraft er grønt og vindkraft er sort; Vindkraft kræver backup fra fossile brændstoffer og forbruger ca. 15 gange mere beton og metaller per produceret energienhed end atomkraft. Vindmøller generer naboer, skæmmer landskaberne, dræber havørne, forringer huspriser og ødelægger de rekreative værdier af store arealer.

Atomkraft giver øget velfærd, da det er billigt.
Atomkraft kan løse energiproblemet hurtigt. Danmark kunne blive fossilfrit allerede i år 2026 -og ikke først i år2050.

Andre landes politikere har dog heldigvis indset at atomkraft er løsningen :
https://www.bbc.com/news/uk-wales-politics...

  • 7
  • 19

Målet i aftalen er maksimalt 10 %

Forveksler du vist med at fjernvarmesektoren må kun bruge 10 % fossil energi i 2030.

Og yderligere slipper nogle værker for at skulle bruge gas som der så står at der forventes det at de bruger varmepumper til varmeforsyning. Men det kan meget vel betyde at de får frit brændselsvalg og får lov at opstille fliskedler og brænde biomasse.

  • 5
  • 3

Morten Borg. "Og er det ikke en naturlig udvikling uanset - jeg antager der opsættes færre, men større. Det løser vel ikke naboernes (og landskabets) problemer.”

Jeg er helt enig. DF bør fastslå at landvindmøller ikke kan udskiftes med større vindmøller. Ellers er aftalen ikke meget værd for naboer eller landskabsværdierne.

  • 5
  • 9

Støtten pr kwh var meget højere dengang PSO var på sit højeste. Med de priser vi har set i de seneste udbud, så vil vi få en del mere ud af støtten i fremtiden...

JO men som jeg ser det, så er den eneste støtte forliget fremkomme med, ud over en masse penge til biogas mm. som ikke giver meget omstilling, så er det 3 havvindmølleparker som der betales for og så de 4,2 mia over perioden og det er ikke engang 0,5 mia om året inden 2030.

Også selv om priserne på nye møllestrøm er faldende så er det ikke meget hvis el-priserne stadig vedbliver med at være lave. Det skulle el-afgifternes nedsættelse så hjælpe på da det må antages at udbredelsen af varmepumpe stiger og dermed efterspørgelsen på strøm.

  • 1
  • 2

Andre landes politikere har dog heldigvis indset at atomkraft er løsningen :
https://www.bbc.com/news/uk-wales-politics...

@Lars Viggers
Heldigvis er danskerne klogere. Der har de sidste 40 år været en stabil modstand mod A -kraft i Danmark.
Og der er ikke nogen grund til at tro, at det skulle ændre sig.
Så stop dog den evendelige snak om A kraft - vi har billigere og bedre muligheder.
https://macroecology.ku.dk/people_test/?pu...

  • 10
  • 8

En debatør mener at atomkraft kræver "sort" backup, som forurener.
Hvorfor nu sådan noget nonsens?
Atomkraft, kan levere back-up for atomkraft, der skal bare være mere end 1 reaktor.

"Atomkraft kræver at nettet bliver forstærket"!
Ja, og det gør flere havvindmølleparker også.
Men et kabel ud til en havvindmøllepark, har samme kapacitetesfaktor KF, som parken, dvs 40-50%.
Kablingen til atomkraftværket har en KF, på 90%
Dobbelt så meget strøm for pengene.

Atomkraft leverer MASSER af fjernvarme, så vi kan smidde biomassen helt væk, sammen med kul, olie og naturgas.

Flere havvindmøller betyder bare større overskud af strøm når det blæser, hvilket får strømprisen til at gå negativ, og det er en dårlig forretning.
Flere havvindmølleparker giver kun marginalt mere dækning af behovet når det ikke blæser.

Mine meddebatørere kan tydeligvis ikke regne!

  • 8
  • 9

Det er ikke flere vindmølleparker vi mangler, det er lager.

Hvis vi bygger mere havvind, får vi mere brug for lager, og det er naivt at tro at vi kan blive ved med at trække på nabolandende, når de tager de samme beslutninger om energiforsyning som os.

Så hvor er disse kæmpelagre til el og varme, i planerne?

  • 7
  • 5

Danmarks kæmpe flåde af skibe, bruger lige så meget energi som den landbaserede transport, og den er helt fossil baseret.

Flytransporten, hvoraf 80-90 % er "flyvning for sjov" bruger også kun oliebaseret brændstof, og udgør et stigende forbrug.

Hverken containerskibene, eller passagerfly bliver batteridrevne foreløbigt, og vi skal handle nu.

De store skibe kan vi drive med atomkraft, som der er 50 års erfaring med.
En reaktor til et containerskib, kan med 100 kg uran, sejle i 20 år, non-stop.

  • 8
  • 4

Hvor er CO2 skatten til at financiere alle disse velmenende, omend forkerte, tiltag?

Det vigtigste værktøj til styring af danskere, pengene, mangler.

Nu bliver det så de private skatteydere der betaler for alt dette, og de store forbrugere/forurenere, slipper.

  • 6
  • 5

Hvordan vil du opfylde disse to ting på samme tid? Hver for sig er de naturligvis rigtige, men samtidig?

Hvis man går fra 80 % dækning til 100 med akraft så får værker 50 % produktionstiden og ned til næsten nul. Dette kan selvfølgelig tale for der er overkapacitet til at sætte ind som backup men det er rasende dyrt.

Og det allestedsnærværende forhold ved Atom er forholdet med fjernvarmeværkerne som skal forsynes med varme når deres el-produktion nu ikke skal virke fordi atomværkerne tager alle produktionstimerne.

Men så kan de jo bare installerer nogle varmepumper og bruge atomstrømmen.

Nej det er nemlig det de ikke kan, for der kan ikke opstilles atomværker som yder strøm få dage i fyringssæssonen.. OG det vil blive resultatet når det alm. el-forbrug er stigende i vinterhalvåret

  • 5
  • 4

Hvis vi bygger mere havvind, får vi mere brug for lager, og det er naivt at tro at vi kan blive ved med at trække på nabolandende, når de tager de samme beslutninger om energiforsyning som os.

Så vidt jeg har forstået det så kan vi netop blive ved med at "trække" på nabolandene, da det er en rigtig god forretning for dem. Norge får vist næsten al sin el fra vandkraft. Men de vil da hellere sælge el fra vandkraft dyrt til andre lande, når vi mangler vind, og så købe billig el fra os på andre tidspunkter, og dermed spare på vandet i reservoirene til de tidspunkter, hvor el kan sælges dyrt.

  • 8
  • 3

Atomkraft er for dyrt fordi:

Det er den eneste energiform der tager hånd om sine totale omkosninger, fra vugge til grav.
Alle andre energikilder bruger naturen som losseplads, og det har vi besluttet ikke koster noget.......endnu!

At miljø organisationerne så har gjort brugt brændsel til et problem, er jo bare tåbeligt.
Brugt brændsel er en resource, der kan og bør genbruges.

Alle de andre "omkostninger" der nævnes, back-up, forstærkninger af elnettet, og andre absurde argumenter, er jo bare vrøvl, baseret på jeres frygt for atomkraft.

  • 6
  • 17

Hvis elproduktionen er 100 % grøn i 2030, giver det ikke mening med fortsat høj afgift på el. Vi plejer jo at lægge afgift på det vi vil have mindre af: øl, sukker, benzin, plastikposer, cigaretter,.....

Hører vindmøllestrøm med til den liste?

Hvordan kan grønne partier stå inde for at beskatte vindmøllestrøm overhovedet og endda mere end benzin?

  • 4
  • 3


Der er omkring 9,2 kWh energi i en liter benzin. Afgiften på benzin er omkring 7 kr/liter. Det giver en beskatning på 0,76 kr/kWh

Afgiften på el er lige omkring 1,6 kr/kWh

Begge priser er inkl. moms. Så kan man selv vælge hvad man bruger energien til (dog er der mulighed for at blive fritaget for afgifter til specielle formål)… Vil du udnytte energien bedre i en benzinbil, kan du jo opsamle spildvarmen og bruge den til at varme dit hus op, når du kommer hjem :)

  • 6
  • 1

Hvis vi skal være afhængige af vejret, med vindmøller og solceller, så skal vi have adgang til 100 % backup.
Den får vi ved at hente strømmen i nabolande, via lange kabler og lokale lagre

Hvis vi bygger atomkraft har vi brug for 10 % backup, og den henter vi i udlandet, via lange kabler og lokale lagre.

Hvor er så den "sorte" backup, som atomkraft har brug for, Niels Hansen?

Hvorfor kan Sol og Vind bruge "grøn" backup, men ikke atomkraft?

  • 3
  • 3

Et konventionelt atomkraftværk der producere 1000 MW strøm, har en termisk produktion på 3000 MW
Hvis værket skal producere 1000 MW fjernvarme resultere det i at el-produktionen bliver reduceret til 830 MW.

Men det er kun hvis værket IKKE er optimeret til samtidig fjernvarme produktion.

Nye designs producere fuld strøm og fjernvarme samtidig, dvs både 1000 MW el og 1000 MW varme.

Alt hvad opponenterne "ved" om atomkraft er forældet.

  • 4
  • 7

Et konventionelt atomkraftværk der producere 1000 MW strøm, har en termisk produktion på 3000 MW
Hvis værket skal producere 1000 MW fjernvarme resultere det i at el-produktionen bliver reduceret til 830 MW.

Men det er kun hvis værket IKKE er optimeret til samtidig fjernvarme produktion.

Nye designs producere fuld strøm og fjernvarme samtidig, dvs både 1000 MW el og 1000 MW varme.

Alt hvad opponenterne "ved" om atomkraft er forældet.

@Michael Fox
Fristes til at skrive at din viden om atomkraft i Danmark også er forældet !
Der er ikke flertal i befolkningen eller blandt politikerne for atomkraft !
Og sådan har det været de sidste snart 50 år.
Det er fuldstændig spild af din, og læsernes tid, at blive ved med at skrive om atomkraft i Danmark - løbet er kørt !

  • 8
  • 5

Der er 60 nye atomkraftværker under opførsel rundt omkring på jorden.
Nogen af dem i Europa.

Er det så fordi Finnerne, ikke kan regne, er tossede eller dimmere end os?
England, Frankrig, Rusland, Tyrkiet.

Kina bygger på 20 atomkraftværker.

Hvad er mest sandsynligt.

At de ikke kan regne og ikke fatter hvad der skal til?

Eller

Danskerne, er blevet hjernevasket til at frygte.atomkraft?

Atomkraft har kostet færre end 500 meneskeliv på 62 år.
Kul, olie, gas og biomasse koster 6-7 millioner døde, årligt!

  • 4
  • 9

Hvor er så den "sorte" backup, som atomkraft har brug for, Niels Hansen?

Det kan du jo ikke få til at hænge sammen. Der er noget som hedder tid og sted og sammenfald med forbrug og så er der noget som hedder kapacitetsomkostninger.

En sommernat er forbruget 2,5 GW og en vinterdag er forbruget 6 GW når forbrug peaker..

Hvis der installeres 6 GW atom så er alt VE med sol og vind håbløs for det vil kæmpe med atom om afskrivningskronerne fordi atom er langt overvejende kapitalomkostninger og næsten ingenting til drift og vedligehold, eller der vindes ingenting ved at lukke ned for atomværket ved at lade møller forsyne. Eller i den situation er omkostningen til møller i det store og hele en ekstra omkostning.

Men så står man med 400 varmeværker som skal ydes 32 Twh fjernvarme og de kan ikke producerer varme som spild fra el-produktionen fordi atom lægger beslag på og sol- og industrivarme er ikke en mulighed som kan yde nævneværdig ydelse. Så der er kun varmepumper som bruger strøm fra enten fossil eller atomværker og ved fossil så har man co2'mæssigt udvandet tiltaget med atom og ved atom så skal der installeres yderligere 4 GW eller samlet 10 Gw atomværker, og hvad koster det??

  • 2
  • 4

Misforstår du bevidst, Niels?

Hvis vi har atomkraft, hvad fanden skal vi så med vindmøller og solceller?

Hvis vi har 20-30 GW atomkraft, kan vi producere alt Danmarks El, varme og transport, industri, landbrug osv.
Det er planen at ALT skal være CO2 frit og ikke kun elnettet.

Hvis vi så af en eller anden grund har brug for back-up, så har vi nøjagtig de samme muligheder, for at importere "grøn" strøm fra nabolande, som vi har idag.

Ingen "sort" backup og ingen "sort" spidslast.
Ingen kæmpe batterier og ingen lækkende dam-lagre.
Ingen kabler der ender blindt ude i havet.

Iøvrigt kan atomkraft sagtens producere spidsladst., mellemlast og grundlast og være "agile".
Det kan sol og vind ikke, for der er det vejret der bestemmer

Din viden om atomkraft er forældet.

  • 4
  • 10

Her er den daglige CO2 måling

https://www.co2.earth

Lad os endelig forsætte med at diskutere om sol og vind er godt og atomkraft er fanden selv.

I mellemtiden brænder vi alt det sædvanlige skidt af og udsender 9.600.000 tons CO2 hver dag.
Tallet er iøvrigt stigende!

  • 3
  • 5

I artiklen oplyses bla., at

Cirka 55 procent af energiforbruget skal være vedvarende energi (VE) i 2030

  • det kunne i grunden være interessant at vide, hvor stor en andel heraf, der forventes baseret på afbrænding af biomasse, specielt fordi der kan sættes '?' ved, om dette nu også er 'ægte' VE?
    ['vedbevarende' er det tihvertifald ikke! :)]

Men besynderligvis er 'Vedvarende energi' ikke nærmere udspecificeret i fx. "Hovedtal fra Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2017":

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

, hvilket forekommer lidt 'underligt'!

Det kunne også være interesant at vide, om energiforbruget til transport er medregnet i de 55%??

  • 2
  • 2

Hvad flertallet i Danmark mener om atomkraft har ikke noget at gøre med sandheden, eller med teknikken.
Danmark bliver et teknologisk u-land om få år.
Vi bliver, sammen med resten af Europa og USA, udkonkureret og opkøbt af Kina og andre asiatiske lande.

Så uanset hvor bange du er for atomkraft (en stor tal til Greenpeace, for det stykke misinformation), så er det den reneste, mest effektive energiform der findes, og den sikreste.
Atomkraft fylder mindst i landskabet, både på areal og miljø, og det giver mere plads til natur og landbrug. En reaktor med bygning, og brændselslager, fylder 100x100 m.
Uran og Thorium er der nok af til mindst 1 million års forbrug.

Atomkraft er billigst, fordi det ikke forurener, kører 24/7 med en KF på 0,9 og en levetid på + 60 år.

Kom nu i stedet med noget fagligt, videnskabeligt, tekniskt, istedet for vrøvl om hvad danskerne "kan lide"!
Ja, du kan ikke stave mit navn...... Så

  • 2
  • 9

Kom nu i stedet med noget fagligt, videnskabeligt, tekniskt, istedet for vrøvl om hvad danskerne "kan lide"!
Ja, du kan ikke stave mit navn...... Så

@Michael FoS
Uha da, det må du undskylde. Ser ud til at atomkraft tilhængerne er pressede, når et enkelt bogstav kan vælte hele debatten.
Men det er faktuelt, at danskerne ikke VIL have atomkraft.
Det er lige så faktuel at vindkraft kraft i dag inkl nødvendig back-up og udligningsforbindelser samlet set producerer billigere end atomkraft.
Det har været debatteret så mange gange her på sitet efterhånden.
Michael Fos - du får ALDRIG atomkraft i Danmark, og du spilder din og vores tid med at fortsætte debatten

  • 9
  • 3

Hvis vi har 20-30 GW atomkraft

Hvis Danmark byggede 30 GW atomkraft ville vi have verdens dyreste elpriser og vores tilbageværende industri lukker ned.

Prøv nu at forstå at det løb er kørt. Det hjælper intet at du synes det burde være en enklere og billigere løsning, når realiteterne er det omvendte. Der er ingen frygt for atomkraft her. Det er bare ikke en konkurrencedygtig teknologi mere. End of story.

  • 11
  • 3

"The MoD has decided not to use nuclear propulsion because of its high cost"

Dette eksempel angår krigsskibe, hvis driftstimer/år kun er få % i forhold til handelskibe, så denne beslutning forekommer fornuftig.

Men krigsskibe tanker i søen og med den ekstra logistik kommer prisen på brændstof op på 3-4 gange prisen i land og måske dobbelt i en krigszone.

Desuden er deres reaktorer det nærmeste vi kommer små modulære serie fremstillet reaktorer vi har - og det er jo det der skal gøre atomkraft billigt.

  • 5
  • 3

Hvis vi skal være afhængige af vejret, med vindmøller og solceller, så skal vi have adgang til 100 % backup.
Den får vi ved at hente strømmen i nabolande, via lange kabler og lokale lagre
Hvis vi bygger atomkraft har vi brug for 10 % backup, og den henter vi i udlandet, via lange kabler og lokale lagre.


Endnu engang understreger du at du ikke ved noget som helst om at forsyne et elnet...

Der er ikke behov for 100 % backup, hvis vi gør mere ud af fleksibelt forbrug. Men ellers ja, udlandsforbindelser, lager, fleksibel forbrug osv. er nødvendige.

Atomkraft har brug for konstant backup, ikke kun til de perioder hvor der er planlagt nedlukning. Du kan ikke sætte et tal på 10 % og sige at det er det eneste der er behov for. Det afhænger af nettets opbygning, antal reaktorer, størrelsen på dem osv. Det samme gælder naturligvis sol, vind og alt det andet vi kommer til at anvende. Der kræves en stor overkapacitet da man regner med mange samtidige fejl i de perioder hvor belastningen er størst. Selv varmeforsyningen skal der være backup på, hvis ikke systemet er opbygget så der er taget hensyn til alt...

Naturligvis kan man opbygge et system af atomkraft der uden hjælp fra nogen andre kan klare alting selv. Det er bare ikke realistisk.

  • 7
  • 2

Vindkraft er en ustabil energikilde som kræver 100% backup fra bla. kul og gas, når det ikke blæser. Planøkonomisk støtte til udbredelse af vindkraft bremser derfor en bæredygtig udvikling; http://www.instituteforenergyresearch.org/...

Egentlig komisk at et amerikansk institut udtaler sig imod vindenergi i Europa. Samtidig er vindenergi og solenergi de 2 hurtigst voksende energi producenter i USA.

På vindenergi ligger Texas langt foran med en installeret kapacitet på over 22 GW plus lidt over 4 GW under konstruktion.

Har linket til det længere oppe men her kan i da få linket igen over vindenergi i de amerikanske stater.

State Fact Sheets http://www.awea.org/resources/statefactshe...

Her yderligere et link til udviklingen på energi markedet i USA.

Solar rises to nearly 2% of U.S. generation in 2017 – pv magazine USA https://pv-magazine-usa.com/2018/02/28/sol...

  • 6
  • 1

ja, helt enig. Det er også derfor at fleksibelt forbrug kan nedsætte backupbehovet markant. :)

Måske

Jeg ser ikke ret store muligheder for at gøre vores nuværende forbrug fleksibelt.
Det er bedre med fremtidens øgede forbrug.
Elbiler og el til varme som det der ligger lige for.
Elkedler til fjernvarme fungerer allerede rigtigt fint som et fleksibelt forbrug.
Andet end det har vi reelt ikke endnu.
Derimod har jeg vanskeligt ved at tro varmepumper bliver ret meget værd i den sammenhæng. Ihvertfald ikke uden en stærk central regulering.

  • 6
  • 1

Jeg ser ikke ret store muligheder for at gøre vores nuværende forbrug fleksibelt.
Det er bedre med fremtidens øgede forbrug.
Elbiler og el til varme som det der ligger lige for.
Elkedler til fjernvarme fungerer allerede rigtigt fint som et fleksibelt forbrug.
Andet end det har vi reelt ikke endnu.
Derimod har jeg vanskeligt ved at tro varmepumper bliver ret meget værd i den sammenhæng. Ihvertfald ikke uden en stærk central regulering.


Den bedste fleksible forbruger, vil være et fjernvarmeværk med et par store varmepumper og et varmelager på en til to måneders varmebehov. Der kan man altid supplerer med overskudsvarme og/eller solpaneler hvis det kan betale sig økonomisk. En sådan forbruger kan flytte forbruget en hel måned eller mere.

Elbiler og de fleste øvrige almindelige forbruger kan kun flytte forbruget kortvarigt (typisk inde for samme døgn). Men det gør til gengæld at de vil være perfekte til frekvensrespons og sikre at vi ikke behøver at have ret meget primær reservekapacitet stående klar. Det vil formentlig være rigeligt med et par batteriparker og manuel reserve.

  • 2
  • 2

Den bedste fleksible forbruger, vil være et fjernvarmeværk med et par store varmepumper og et varmelager på en til to måneders varmebehov.

Enig.
De økonomiske forhold for varmepumperne bevirker at de ikke vil respondere ret meget på elprisen.
Elprisen udgør kun en meget lille del af de samlede omkostninger.
Når først vp er installeret vil den køre sålænge der et et varmebehov at dække.
Jeg savner en mekanisme som kan holde dem ude af drift når forholdene på elforsyningen krævet det.
Variationer i pris gør det ikke alene.

  • 4
  • 0

Jeg savner en mekanisme som kan holde dem ude af drift når forholdene på elforsyningen krævet det.
Variationer i pris gør det ikke alene.

Gør tilskud /fritagelse for afgift betinget af de bliver stoppet når det er nødvendigt?

Ja for eksempel.
Værkerne er vant til at håndtere sådanne reguleringer, så det skal nok virke i praksis.
Der er brug for det inden for mange anlæg installeres ud fra mangelfulde forudsætninger.
Som det er nu skal anlæggene være mindst mulige og køre mest muligt.

  • 4
  • 0

Jeg savner en mekanisme som kan holde dem ude af drift når forholdene på elforsyningen krævet det.


De store varmepumper der hovedsageligt tilsluttes elnettet i dag, bliver tilsluttet under særlige vilkår, der gør at de ikke betaler tilslutningsbidrag. Til gengæld kan netselskabet til enhver tid slukke for dem. Dvs. er der fejl ell. lign. i nettet, så bliver der slukket for disse varmepumper, således at nettet er mindst muligt belastet under fejl og omlægning.

Denne aftale er mellem netselskabet og fjernvarmeværket. Der kan let laves en lignende aftale mellem fjernvarmeværket og Energinet.dk som har balanceansvaret. Derved kan Energinet.dk slukke for varmepumpen hvis der ikke kan skaffes effekt nok.

  • 4
  • 1

Hvad er det for varmepumper??


Der er en 5-10 stykker i N1's område. Jeg har ikke en liste over hvilke og er heller ikke sikker på at jeg måtte offentliggøre den hvis jeg havde... Jeg mener at den mindste er på 2-3 MW og den største på 8-10 MW. Der er en fabrik der har lavet en lignende forespørgsels på en varmepumpe på 30-40 MW, går den igennem kan de frit vælge mellem at bruge el eller gas til at dække deres varmebehov...

Principielt kan det godt være at de kører konstant. Der kan jo gå mange år imellem at der er fejl på nettet i lige det område hvor varmepumpen er installeret. Er det en lille varmepumpe, bliver den måske kun stoppet ved de mest ekstreme fejl (f.eks. en hel station der skal kobles ud)...

  • 3
  • 0

Der kan let laves en lignende aftale mellem fjernvarmeværket og Energinet.dk som har balanceansvaret. Derved kan Energinet.dk slukke for varmepumpen hvis der ikke kan skaffes effekt nok.

Lad od gå sådanne eksempler i spil.
En høj elpris gør det ikke alene.
Først ved en samlet elpris på et par tusinde pr MWh vil værkerne overveje gaskedlen i stedet.
Det rette mix af indgriben fra Energinet. Dk og en attraktiv økonomi så vil vi se mange nye anlæg etableret. Anlæg som både sparer ressourcer og understøtter udbygningen med VE.

  • 3
  • 1

Hvorfor i den grad fremskynde noget som siges at komme alligevel.
Vindkraft er jo vitterlig blevet billigere med tiden, så hvorfor ikke bare vente på at det naturligt kommer ind på markedet. Tiden kunne så bruges på at finde metoder til at udjævne eller udnytte den store variation i effekten, som vindkraft medfører.
I forvejen kan vindmøllerne levere hele vores forbrug når det blæser godt, med 2400MW ekstra kapacitet vil der blive gevaldig overproduktion somme tider, som dog ikke kan kompensere for manglen når vinden løjer af.
Hastværk er lastværk.

  • 2
  • 3

Energiforligets nedsabling af landvind er en total sejr for vindmøllehaderne. Jyllandsposten, DF, naboer til vindmøller har vundet og det er uhyre sørgeligt. Det er ren Stalinisme at de nu vil fjerne møller før nye kan få lov at blive rejst. Jeg mener at det er unikt i dansk politik at man beslutter en sådan politisk fastsat grænse på 1850 landvindmøller. Vi har opfundet den teknologi, den sikre store indtægter til landet, der er mere end 30.000 jobs. Det er møller som er betalt, og som sikre en ren og billig forsyning. Disse mølle skal tvangsnedrives. Urimeligt at Grøn blok har accepteret denne rådne del af forliget. Vindkraften er grundpillen i vores elforsyning. Danmark er blevet et globalt forbilled på området. Nu sættes landvind i skammekrogen. Jeg er måløs over at alle partierne er gået med til en så urimelig politik.

  • 8
  • 3

Jeg undrer mig over energi-aftalens tekst om "teknologineutrale udbud", som den findes på https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pr... . Der står at den gælder for bestemte former for el-produktion. Citat (fra side 5):
“Der afsættes 4,2 mia. kr. (2018-priser) til teknologineutrale udbud af solceller, landvind,
kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.”
Det lyder ikke neutralt, men for forudbestemte teknologier. Formuleringen lyder ikke som eksempler, og dermed ikke som neutrale kriterier.

Det eneste jeg har fundet om udbudskriterier er at det skal være billigst muligt. Mon det betyder pris per energimængde (kWh)? Uden krav til hvornår energien leveres? Det får vi da ikke et velfungerende energi-system ud af, hvor der er nok fossilfri energi om vinteren, eller lagret energi nok til at dække behovet når direkte (ikke lagret) el fra sol og vind viger.

Det burde være det samlede energi- og el-systems samlede pris, der skal reduceres. Systemet bliver billigst, når det bygges op af dele, der komplementerer hinanden. Der er behov for at høste energi lokalt (fremfor at importere træ) og for at have en vis mængde lagret energi, og el-produktion der kan lave el fra lagret energi (fx metan-gas). Energibehovet er størst om vinteren, og det bliver ikke automatisk dækket økonomisk af sol-strøm.

  • 3
  • 2

En debatør skriver at der er "bare ikke realistikt" at etablere overkapacitet med atomkraftværker!

Hvorfor dog ikke?

Alle modargumenterne mod atomkraft gælder i større grad for sol og vind, som ovenikøbet er afhængig af vejre.

Alle modebatøre er ikke kommet med et eneste argument der holder vand.
Hverken fysiskt, videnskabeligt eller økonomiskt!

Atomkraft er velafprøvet og ufatteligt effektivt og Danmarks SAMLEDE energiforbrug kan dækkes med 10-20 reaktorer.

Vindmøller og solenergi er difust og ukontrolerbart, og vi gør os afhængig af lagerkapacitet, som vi bliver nødt til at overdimentionere rigtigt meget, da vi ikke kan forudsige hvor lange perioder de skal dække.

Alt det i skriver om økonomi, er vrøvl og forvrængninger.

Selvfølgeligt vil atomkraft falde i pris hvis Danmark gik igang med at bygge 10 værker a 1000 MW.
Storskala og serieproduktions fordele, gælder ikke kun for vindemøller og solpaneler.

4 generations atomkraftværker, hvor Danmark faktisk har deres egne to designteams, Seaborg Tech og Copenhagen Atomics, kan bygges for 1/2-1/4 af traditionelle værker, pga det trykløse design i en smeltet salt reaktor.
Dvs, at reaktoren kan bygges på der nærmeste skibsværk.

Den megen tale om økonomi minder mere om et DJØF forum, end et ingeniørforum.

Hvis Danmark skal være 100 % CO2 neutral og fossil fri, skal vi bygge værker til prod af syntetiske brændstoffer til fly, skibe, entreprenørmaskiner osv.
Hvordan bliver økonomien i sådant et værk, når det skal starte og stoppe, bogstaveligt talt, som vinden blæser?

Jacob Storm Rasmussen's argument om at Danskerne ikke vil have atomkraft, pga indoktrinering med frygt, er fsktisk det eneste argument der holder vand.
At Danskerne også tror på horoskoper og at vaciner er farlige, og at alle muslimer er terrorister, viser så bare værdien af folkets "tro"!

  • 2
  • 11

Jacob Storm Rasmussen's argument om at Danskerne ikke vil have atomkraft, pga indoktrinering med frygt, er fsktisk det eneste argument der holder vand.
At Danskerne også tror på horoskoper og at vaciner er farlige, og at alle muslimer er terrorister, viser så bare værdien af folkets "tro"!

@Michael
Uanset om du kan lide det eller ej. Så er det folket (og politikerne) der bestemmer.
Og de har selvfølgelig taget stilling på et oplyst grundlag inkl. tekniske og økonomiske forhold.

Men elprisen ex. afgifter er vel også et argument "der holder vand" For lande med meget atomkraft som f.eks. Frankrig og Finland har en højere el-pris end Danmark
http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-ex...,second_half_2016(EUR_per_kWh)_YB17.png
Og talrige indlæg i mange tidligere tråde her på sitet har vist, at atomkraft simpelthen er for dyrt (f.eks. fra nyere projekter som Hinkley Point og Olkiluoto,)

  • 10
  • 4

- det kan vække (min) undren, at (anmodning om) en opklarende oplysning afstedkommer nedadvendte tommelfingre!?
Ikke des mindre har Energistyrelsen nu oplyst, at 161,8 PJ af 240,6 PJ (2017-tal) 'vedvarende energi', svarende til 67%, hidrører fra biomasse...det er 9,3% mere end i 2016! Styrelsen bemærker hertil:

Beregner man derimod stigningen i PJ, er langt den største stigning fra 2016-2017
sket inden for forbruget af biomasse. Her er forbruget steget med 13,8 PJ, hvilket
er mere end halvdelen af den samlede stigning i forbruget af vedvarende energi

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

  • 3
  • 1

Det gælder vist kun delvis. Vi almindelige private forbrugere betaler jo en voldsom høj pris for vores el, fordi nogen skal jo betale for kabler til vindmølleparkerne og udbygning af transmission rundt i landet, så vi kan sælge når vi har overskud og købe når vi mangler.

Svend.
Du ved jo godt at alle de nævnte dele er indregnet når vi skriver uden afgifter.
Der menes uden afgifter til staten.
Lidt enerverende at du vedholdende påstår andet når du jo godt ved bedre.

  • 2
  • 2

Det gælder vist kun delvis. Vi almindelige private forbrugere betaler jo en voldsom høj pris for vores el, fordi nogen skal jo betale for kabler til vindmølleparkerne og udbygning af transmission rundt i landet, så vi kan sælge når vi har overskud og købe når vi mangler.
Elprisen ex afgifter kunne gå i nul uden at vi ville mærke det

@Svend
Nu er der jo også opgivet elprisen inkl afgifter, moms osv.
Og bemærk så at f.eks. Tyskland har stort set samme slutpris inkl afgifter, som Danmark.
Men prisen ex afgifter er ca 10 øre dyrere pr kWh !

  • 3
  • 0

Og talrige indlæg i mange tidligere tråde her på sitet har vist, at atomkraft simpelthen er for dyrt (f.eks. fra nyere projekter som Hinkley Point og Olkiluoto,)

Det har jeg svært ved at se.

Olkiluoto 3 koster 8,5 mia EUR = 63,3 mia DKK for 1600MW

Hinkley Point koster 20,3 mia GBP = 170,8 mia DKK for 3200MW

Anholt Havvindmøllepark kostede 10 mia DKK for 400MW. Dertil kommer 3 mio pr MW for kabelforbindelsen til land.

Kapacitetsfaktoren for et atomkraftvært er 90% mens den for en havvindmølle er 40 -45%, så hvis en havvindmøllepark skal kunne levere samme antal kWh som et atomkraftværk, skal der installeres dobbelt så meget mærkeeffekt.

En havvindmøllepark, der kan levere samme antal kWh som Olkiluoto 3 vil dermed koste 80 mia + 9,6 mia for kabelforbindelsen til land.

En havvindmøllepark, der kan levere samme antal kWh som Hinkley Point vil dermed koste 160 mia + 19,2 mia for kabelforbindelsen til land.

Dertil kommer at den forventede levetid for en vindmølle er ca. 25 år og for et atomkraftværk er 50 - 60år, så investeringen i vindmøller skal gøres mindst 2 gange.

Derudover kræver vindmøllerne store investeringer i kabelforbindelser til udlandet, batterier, "biomasse" kraftværker mv. for at vi ikke skal undvære el og varme, når vinden ikke blæser.

I sidste ende handler det om at begrænse vores CO2 udledning så meget som muligt og så hurtigt som muligt.

De lande, der i dag har laveste CO2 udledning fra deres elproduktion får det meste af deres elektricitet fra hydro og/eller atomkraft.

Da vi i Danmark har akut mangel på floder og bjerge ser jeg kun en efektiv måde at begrænse vores CO2 udslip fra elproduktion på.

  • 3
  • 9

Sammenlignet med priserne på de seneste vindende bud på havvindmølleparker i Nordsøen samt Kriegers Flak, så skulle Anholt da være væsentlig dyrere (dobbelt så dyr).

Det må da være mere realistisk at antage at kommende udbud af havvindmølleparker laves så de bliver billigst mulig i både støtte og bygge-omkostninger, fx at have et par år til at planlægge produktion af dele og selve opførslen. Og at støtteprisen til leveret energi, ikke overstiger det nuværende niveau (som i seneste 12 måneder).

Måske er Olkiluoto 3 også et dårligt pris-eksempel? Det er bare så sjældent at der færdiggøres et kernekraftværk under sammenlignelige vilkår med hvad der er gældende her i Europa nu til dags.

PS: Er havvindmøller billigere i drift end fx Olkiluoto 3 vil være? Det er jo værd at tage med i en sammenligning.

  • 5
  • 2

Kapacitetsfaktoren for et atomkraftvært er 90% mens den for en havvindmølle er 40 -45%, så hvis en havvindmøllepark skal kunne levere samme antal kWh som et atomkraftværk, skal der installeres dobbelt så meget mærkeeffekt.


Det er jo ligegylding hvor meget atomværket det leverer hvis der ikke er brug for produktionen, og der skal afholdes omkostninger for at skaffe strømmen af vejen.

HVis man vil levere 50 % af et lands strømforbrug fra atom så vil nogle værkerne skulle lukke ned om natten eller strømmen skal skaffes af vejen.

Hvis man vil levere 50 % fra møller så vil en given møllekapacitet stort set have sammenfald med forbruget og hele produktionen vil være brugbar, eller stort set som det er i danmark i dag. Og løsningen med møllerne koster en brøkdel af atom.

vil man have større andel fra atom så får man mere og mere 'spildtid' og værkerne må i flere og flere timer stå stille når forbruget er vigende.

Når man øger møllekapaciteten for at få mere og mere af årets produktion fra møllerne så vil mere og mere af strømmen fra møllerne falde uden for forbruget og de må stoppes eller overproduktionen må bruges i varmepumper til fjernvarme.

Men møllen vil være atomværkerne langt overlegne vedr. investering og andel af produktionstimers sammenfald med forbrugstimer

  • 6
  • 4

Det har jeg svært ved at se.

Olkiluoto 3 koster 8,5 mia EUR = 63,3 mia DKK for 1600MW

Hinkley Point koster 20,3 mia GBP = 170,8 mia DKK for 3200MW

Anholt Havvindmøllepark kostede 10 mia DKK for 400MW. Dertil kommer 3 mio pr MW for kabelforbindelsen til land.


Det har du jo ikke spor svært ved at se, siden du vælger at sammenligne med Anholt Havmøllepark, når du udmærket ved at havmølleparker generelt udbydes til under 1/3 af den pris i dag.

Flere og flere havvindmølleparker udbydes nu til 0 støtte, dvs til ren markedspris.

Og ja - det er muligt at man er nødt til at gøre investeringen to gange, eller endda mere, for at matche atomkraftværkets levetid.

Men det betyder bare at investoren tjener sin investering hjem hurtigere, og kan gøre en endnu bedre investering om 25 år, fordi prisfaldet og den teknologiske udvikling indenfor VE fortsætter.

Med atomkraftværket hænger investoren på investeringen i 60 år + byggetid, og må vente i årtier, før han ser et egentligt udbytte, med mindre man hænger elforbrugerne op på en så excorbitant aftale, som er tilfældet med Hinkley Point C.

I nutidsværdi er de penge du tjener om 25 år langt mere end det dobbelte værd end de penge du tjener om 60 år.

At atomkraftværker er nødt til at være dimensioneret til så lang levetid at investorerne ikke selv når at overleve den - for at kunne retfærdiggøre den excorbitante investering - er bestemt ikke noget at fremhæve som en fordel.

Det er atomindustriens absolut største hæmsko, og årsagen i en nøddeskal til at atomkraftens andel af verdens elforsyning bare falder og falder.

  • 9
  • 3

Det har jeg svært ved at se.

Olkiluoto 3 koster 8,5 mia EUR = 63,3 mia DKK for 1600MW

Hinkley Point koster 20,3 mia GBP = 170,8 mia DKK for 3200MW

Anholt Havvindmøllepark kostede 10 mia DKK for 400MW. Dertil kommer 3 mio pr MW for kabelforbindelsen til land.

Kapacitetsfaktoren for et atomkraftvært er 90% mens den for en havvindmølle er 40 -45%, så hvis en havvindmøllepark skal kunne levere samme antal kWh som et atomkraftværk, skal der installeres dobbelt så meget mærkeeffekt.

En havvindmøllepark, der kan levere samme antal kWh som Olkiluoto 3 vil dermed koste 80 mia + 9,6 mia for kabelforbindelsen til land.

En havvindmøllepark, der kan levere samme antal kWh som Hinkley Point vil dermed koste 160 mia + 19,2 mia for kabelforbindelsen til land.

Det tror jeg godt du ved ikke er retvisende.
Etableringsomkostninger er kun et element. Drift og skrotning er andre elementer, som er ikke mindre væsentlige.
At nye havvindmølleparker udbydes på kommercielle vilkår vælger du at se bort fra (Anholt er ikke længere et relevant eksempel)
At havvindmøller har en kapacitetsfaktor på 60-65 % for de nyeste og største modeller vælger du også at se bort fra.
At danskerne slet ikke vil have atomkraft lader så til at være gået hen over hovedet på dig

  • 7
  • 4

Det har du jo ikke spor svært ved at se, siden du vælger at sammenligne med Anholt Havmøllepark, når du udmærket ved at havmølleparker generelt udbydes til under 1/3 af den pris i dag.

De to kernekraft projekter bliver gang på gang hevet frem som argument for at atomkraft er for dyrt. Jeg synes bare at det var mest fair at sammenligene dem med et dyrt vindmølleprojekt. Hvis der kom er størrere efterspørgsel efter atomreaktorer, ville de også falde i pris.

Flere og flere havvindmølleparker udbydes nu til 0 støtte, dvs til ren markedspris.

Og ja - det er muligt at man er nødt til at gøre investeringen to gange, eller endda mere, for at matche atomkraftværkets levetid.

Men det betyder bare at investoren tjener sin investering hjem hurtigere, og kan gøre en endnu bedre investering om 25 år, fordi prisfaldet og den teknologiske udvikling indenfor VE fortsætter.

Vindkraft bliver gang på gang fremhævet som værende "bæredygtigt" men det er ikke andet en en eksterm del af vores brug-og-smid-væk samfund.

Det skan bare være nyt nyt nyt, og så giver det jog en masse arbejdspladser, som det er det dansk klimapolitik handler mere om end at rede jordens klima.

Jeg ved godt at en del af de gamle møller kan genanvendes, men produktion nye møller samt alle de systemer, der skal til for at understøtte dem, vil altid være en stor post i miljøregnskabet.

  • 1
  • 4

At danskerne slet ikke vil have atomkraft lader så til at være gået hen over hovedet på dig

Det passer ikke helt. Så vidt jeg husker er ca. 30% af den danske befolkning for atomkraft, 50% imod og 20% har ikke nogen holding til det.

Men du har ret et flertal er stadig imod .

Men der er også en stor del af den danske befolkning, der ikke vil have vindmøller som nabo eller have landskabet spoleret af vindmølleparker.

Eksempelvis er der mange, der protosterer over de kystnære vindmølleparker.

https://politiken.dk/indland/art5879964/Vr...

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, handler dette i sidste ende om at reducere vores CO2 udledning så meget som muligt og så hurtigt som muligt.

Her mener selv førende klimaforskere at atomkraft er en del af løsningen.

https://ing.dk/artikel/forskere-stoet-atom...

  • 2
  • 2

Alle økonomiargumenterne fra modstanderne af atomkraft er bavl og vrøvl.

Det ignoreres totalt at atomkraft, udover at levere el-energi også leverer varme.
Danmark har som bekendt et kæmpe stort fjernvarmenet og vi bruger masser af penge og resourcer på opvarmning.

Der sammenlignes hele tiden med priser på de dyreste " 1 gang vi bygger denne type" værker, som iøvrigt er alt for store til vores formål.

Byggetiden og prisen på en atomreaktor, der stilles på et eksisterende kraftværk, og tilkobles eksisterende forbindelser, er langt under nyopførte "barmarksværker" opstillet langt fra al eksisterende infrastruktur.

Atomkraftværkerne vil aldrig være i en situation hvor de skal skaffe pverskudsproduktion af vejen, for der skal fremstilles syntetiske brændstoffer til vores transportsektor.
Det er det argument der bruges for at opstille overkapacitet af vindmøller, så det må også gælde for atomkraft.

At nye vindmøller har en KF på 60-65 % er ren ønsketænkning, for det afhænger af vejret, og det er netop det der er problemet.
At vi gør os afhængig af energikilder vi ikke kan kontrolere.

Al modstanden mod atomkraft udspringer af jeres indgroede og indoktrinerede frygt for stråling.
Greenpeace og OOA har været ufatteligt effektive, og det er forunderligt at I ikke kan gennemskue deres vrøvl.
Jeg køber ikke et eneste øjeblik, jeres bekymring for prisen, det er ren og skær selvbedrag.

  • 3
  • 11

Det fyger om ørerne med kapacitetsfaktorer, men man bør vel skelne mellem hvad de kan og hvad de får lov til.
Vindmøller kan måske komme op omkring 40%, men effekten kommer som vinden blæser.
Solceller er ret elendige med en KF på 12%.
Det er jo ikke nok at alle disse anlæg kan lave så og så mange kWh om året, de skal også kunne levere de kW der er brug for nu og her.
Kan vi basere os på at vores nabolande altid vil og kan stille op?
Ifølge kontrolrummet.se er elprisen ret høj for tiden, selvom forbruget er i et minimum.

  • 3
  • 9

Det ignoreres totalt at atomkraft, udover at levere el-energi også leverer varme.
Danmark har som bekendt et kæmpe stort fjernvarmenet og vi bruger masser af penge og resourcer på opvarmning.

@Michael
Nej det ignoreres absolut ikke. Det er en faktor der tæller positivt for atomkraft.
Men du ignorerer måske, at der ikke i sommerperioden vil være behov for al fjernvarme, og atomkraftværker dermed vil være afhængig af kølevand fra havet. Og en ny kølevandstilladelse på de eksisterende kraftværkspladser vil næppe være mulig (J.f. næste svar)

Der sammenlignes hele tiden med priser på de dyreste " 1 gang vi bygger denne type" værker, som iøvrigt er alt for store til vores formål.

Thomas Agerskov er inde på samme tanke. Der sammenlignes med de 2 senest opførte værker i Europa. Tror du på andre tal ?

Byggetiden og prisen på en atomreaktor, der stilles på et eksisterende kraftværk, og tilkobles eksisterende forbindelser, er langt under nyopførte "barmarksværker" opstillet langt fra al eksisterende infrastruktur.

Her går du helt galt i byen. Du får aldrig lov til, at etablere et atomkraftværk på en af de eksisterende kraftsværkspladser.

Og så er vi egentlig tilbage hvor jeg har været før. Der kan fremlægges alle de tekniske og økonomiske argumenter i vil. Men fakta er, at danskerne og de politikere vi har valgt vil IKKE have atomkraft ! I er 40-50 bagefter i debatten.

  • 5
  • 4

Vindmøller kan måske komme op omkring 40%, men effekten kommer som vinden blæser.
Solceller er ret elendige med en KF på 12%.


Horns Rev 2 havde en kf på 53,7 i 2017. Hvis det gav mening så kunne man godt lave vindmøller med en kf på 80-90 %, det giver bare ingen mening da det økonomiske optimum ligger lavere. Hvilken betydning har det at solceller har en kf på 12%? De producerer om dagen hvor forbruget altid er størst, de producerer ikke om natten, hvor forbruget er lavest...

Det er jo ikke nok at alle disse anlæg kan lave så og så mange kWh om året, de skal også kunne levere de kW der er brug for nu og her.


Ja, helt enig. Hvorfor betyder det så noget at der er en høj kf? Det er forbruget der skal dækkes, hverken mere eller mindre og det skal helst dækkes billigst muligt.

  • 5
  • 0

Alle økonomiargumenterne fra modstanderne af atomkraft er bavl og vrøvl.


@Michael

Du kommer bare ikke udenom at atom forsyner konstant i 90 % af tiden og går så til nul, som er atoms alt overskyggende problem når forsyningssikkerhed skal efterleves. Eller det som er atomkraftens helt store svaghed, er den konstante forsyning til det direkte forbrug som svinger meget. Det samme gør industriens forbrug, og dette sammen med at atomkapaciteten er bekostelig sammenholdt med møllen gør atomløsningen værdiløs når forsyningssikkerheden skal håndhæves. Man kan selvfølgelig gøre brug af synfuels og indsætte denne til at udvande variationerne, men så skal man jo yderligere råde over en kapacitet fra atom, som kan yde synfuel, og yde det tab der er ved produktion af synfuel. Alternativet er enorme kapaciteter fra atomværker for i det hele at 'ha nok' til det direkte forbrug, når forbruget eksploderer få timer om året. ELLER hvis atomløsningen SKAL kunne levere, når forbruget er der, som er den helt store problemstilling ved atomværkerne, at det kan de ikke, når hele puslespillet skal falde på plads når hele samfundets energi skal leveres, og når hele samfunds energi SKAL leveres omkostningseffektivt .

Mølleløsningen: Atomværkets grundsubstans med reaktor, bygning, dampsystem, køleanordning og mandskabsbemanding og ikke mindst hele udviklingstiltaget som ville skulle tilvejebringe denne opbygning er langt mere bekostelig end vindmøllens simple og ligefremme opbygning som er atomværkets langt overlegen.

Når hele energisystemet med direkte el-forbrug, varmeforsyning af individuelle og fjernvarmeboliger, industrien og transport skal gøres fossilfri, så skal der leveres 200 Twh/år energi. Det direkte elforbrug og meget af industriens energiforbrug skal leveres løbende som forbruget forekommer. Meget af varmeforbruget kan akkumuleres som også transportens energiforbrug kan via synfuel og batterier.

Varmeforbruget kan leveres som spildvarme fra synfuel, fra kraftværkers og industriens produktion og fra varmepumper som mangedobler strømmen til varme, som kan gemmes i vand eller i powerwalls for den individuelle varmepumpe.

Meget af industriens procesforbrug kan elektricifieres, og også på en måde så el-forbruget er variabel og søger overproduktion fra møllerne.

Termiske varmelagre sammen med møller og kraftværker ved biomasse og synfuel se http://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/termisk... er det helt store redskab til at udvande møllernes produktion over få dage så el-energi til biler og el forbruget reelt kan gemmes 1 til 1 ved biomasse og synfuel som katalysator for at gemme og genvinde denne el-energi 100 %. Dette betyder at det samlede energiregnskab for at forsyne hele energisystemet kun i meget begrænset omfang vil skulle trække på synfuel til industri, varme og elforbruget hvorimod transport kan ende med at bruge en del synfuel via brændselsceller, og som isoleret set reelt trækker mere og mere møllestrøm over i transport sektoren på en hensigtsmæssig måde, når synfuel produceres ved overskud af strøm i nettet.

Samlet taler vi vel om 15 Gw møller som ved en gennemsnitlig effektfaktor på 50 yder 68 Twh/år som sammen med landets biomasse ressourcer på 25 - 30 Twh kan yde landets årlige energibehov, når reelt transportens 60 Twh nu reduceres til 20 Twh 25 Twh når batterier og Synfuel via brændsleceller leverer behovet i bilens hjul (ingen varmetab fra stempelmotorer) uden nævneværdige tab. Varmesektoren og dele af industriens behov mangedobles via varmepumpesystemer så møllestrømmen mangedobles til procesenergi.

Glem alt om atom, det vil aldrig komme til at hænge sammen energimæssigt eller økonomisk!

  • 1
  • 1

Derfor holder vandkraftværkerne på vandet.

Som i øvrigt er den helt store svaghed ved atom at det spiller så dårligt sammen med hydro. De norske vandmagasiners indhold over året se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Elforbruget i el-nettet er størst når vandmængderne i vandmagasinerne er lavest umiddelbart før springflod i de norske bjerge.

Når en given kapacitet af aværker yde el-nettet strøm så stiger elbehovet i nettet om vinteren hvor de nordiske vandmagasiner er ved at være tomme.

Møllen derimod yder overvejende strøm om vinteren og er derfor et fornuftigt supplement til hydro modsat atom

  • 2
  • 1

(Jeg har endnu ikke modtaget svar)

- nu har jeg (omsider) fået (en slags) svar: De skriver bla.:

Vi er ved at lægge metodenotat for solceller på nettet. Jeg vil tro, at du kan finde det inden for et par dage.
Vind opgøres af Energinet og du kan finde registeret over vindmøller og deres produktion her: https://ens.dk/service/statistik-data-noeg...
Princippet i energistatistikken er, at strøm produceret på sol og vind mm. i Danmark forbruges i Danmark...

  • interessant, især de sidste to linier! ;)
  • 1
  • 3

I indrømmer det selv, omend modstræbende og i bisætninger.

Vi får aldrig lov at stille en atomreaktor på et eksisterende kraftværk.

Resten er bare rent vrøvl, baseret på forældet viden.

Atomkrafts store problem skulle være kapacitetsfaktoren, er der en der skriver!
Seriøst? Så har han intet fattet af begrebet.

Atomkraft spiller ikke sammen med hydro, skriver en anden.
Nej, atomkraft har ikke brug for de andre energikilder, overhovedet.
Atomkraft leverer back-up for atomkraft.

Hele pris diskutionen er også baseret på vrøvl og formodninger.
Hvem har foreslået EPR reaktorer i Danmark?
De er alt for store.
Vi skal have noget i 700-800 MWe klassen og så bygget 10-15 af dem.
Så har vi også dækket fjernvarmebehovet.

Hvis prisen er et problem kan vi jo bare vælge den tyrkiske løsning:
Rosatom financiere, bygger og driver et 4800 MWe atomkraftværk og det eneste tyrkerne skal gører er at købe strømmen, når værket er færdigt.

Hvis vi ikke kan lide Rusland, så få Kina, SydKorea eller Canada til at gøre det samme.

Prøv at læse op på emnet.

  • 2
  • 10

Der mangler “noget” før tingene giver mening

- kan du uddybe? Har du da modtaget kopi af mailen, jeg modtog??

Til orientering står der efterfølgende:

Hvis du er interesseret i en opgørelse, hvor der også er taget højde for hvilke type brændsel vores nabolande producerer strøm på skal jeg henvise dig til Energinets miljødeklaration.

  • men jeg kan ikke lige (ind)se, at dét har noget med sagen (opgørelse af dansk sol- og vindenergiforbrug) at gøre!?
  • 1
  • 2


Nej, energistyrelsen erkender at du ikke kan bruge energistatistikken til at afgøre hvor meget af den produceret energi der anvendes i Danmark. Energistatistikken siger kun noget om forholdet mellem vores forbrug og de forskellige produktionsformers produktion. Summen af alle produktionsformer kan både være over og under 100 %, alt efter hvor meget vi har eksporteret/importeret...

Det er derfor der er flere forskellige beregningsmetoder, da de alle siger noget forskelligt, man skal derfor vide hvad man kan bruge beregningen til... Og ikke mindst, hvad man ikke kan bruge den til...

  • 1
  • 0
  • 3
  • 1

Det har Mickael bestemt heller ikke tænkt sig Jacob :)

Men det bliver nok et kraftigere ønske i samfundet når transportområdet er blevet elektrificeret og en billig strøm er blevet en mangelvare.

  • 1
  • 8