Energiforlig åbner det grønne bal
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiforlig åbner det grønne bal

Masser af vindkraft, biomasse i stedet for kul og et ordentligt ekstra spark opad til biogasstøtten skal - kombineret med ekstra energibesparelser - sikre, at Danmark i 2020 befinder sig i superligaen, når det gælder grøn energi.

Det er målet med sidste uges energiforlig, og det vil betyde, at vi i 2020 har sagt farvel til 60 procent af kullene, kører med 50 procent vindstrøm i stikkontakterne og med 35 procent VE-energi i den samlede energiforsyning. Og at vi har reduceret vores CO2-udslip med mindst 34 procent i forhold til 1990 - hovedsagelig inden for den kvotebelagte sektor. Hvilket som bekendt ikke reducerer CO2-udslippet direkte på grund af kvotesystemet, men det forklarer klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) med, at det er nødvendigt at starte indsatsen nu for at kunne stramme EU's krav efter 2020.

Cirka en femtedel af prisen for planen skal betales af elforbrugerne over elregningen. Det vil dels dække tilskud til vindmøller og biogas-elproduktion og dels - via nettarifferne - finansiere de i alt 1,5 milliarder kroner om året, som energiselskaberne får for at sørge for, at vi reducerer vores energiforbrug.

Som led i energiforliget bliver støtten til biogas udvidet. Støtten til el-produktion på basis af biogas forøges, og som noget nyt vil produktion af biogas til andre formål også få støtte. (Kilde: Energistyrelsen - Grafik: LGJ)
Kulforbruget skal sænkes med 60 pct. - frem til 2020 skal biomasse og vinde overtage el- og varmeproduktion fra kulkraftværkerne. (Kilde: Energistyrelsen - Grafik: LGJ)
Energiaftalen skal øge vindkraftkapaciteten i Danmark fra cirka 3.800 til 6.200 MW i 2020. (Kilde: Energistyrelsen - Grafik: LGJ)

Resten af omkostningerne klarer varmeforbrugerne, der som noget helt nyt må til lommerne i form af en ny såkaldt forsyningssikkerhedsafgift. Denne afgift udgør 2,8 milliarder kroner i 2020 og lægges i praksis på al rumvarme - også på træpiller. Brændeovne er dog ikke omfattet af rumvarmeafgiften.

Gode, kraftige signaler

Energiforliget og den afklaring, som det skaber, har længe været efterlyst - også i Ingeniørens spalter. Og fra én af forfatterne til IDAs Klimaplan 2050, lektor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, er der grundlæggende stor ros til aftalen:

»Den giver kraftige signaler på to af de områder, som er vigtige her i starten af omstillingen - nemlig vind og energibesparelser,« siger han.

Et af de elementer, som ikke er helt på plads endnu, er, hvordan de 500 MW såkaldte kystmøller tæt på kysten skal realiseres. Kystmøllerne er et hjertebarn for store kommuner som Aarhus og København, der gerne vil nedsætte deres CO2-udslip.

Præcis hvordan disse møller skal finansieres - via en fast tarif (70 øre pr. kWh) eller udbydes som havmøllerne - skal først fastsættes af forligsparterne efter en screening af havområder op til 20 km fra kysten.

Lovændring fjerner måske kullene

Et andet element er udskiftning af kul med biomasse på de store værker, som elsektoren længe har slået til lyd for. Det forventes at ske, fordi man vil ændre varmeforsyningsloven, så varmeaftagerne - typisk de store fjernvarmeselskaber i byerne - kan afgive noget af den økonomiske fordel, der er ved at skifte til (næsten) ikke-afgiftsbelagt biomasse til kraftværkerne. En fordel, som kraftværkerne ikke har, da de ikke i forvejen betaler afgift.

Aftalen er frivillig - så skiftet fra kul til biomasse er ikke 100 procent sikkert, men afhænger i høj grad af, hvor meget de store fjernvarmeselskaber ønsker at være CO2-neutrale.

Partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe tror dog helt bestemt, at omlægningen kommer:

»Selvom der med aftalen indføres afgift på biomasse, har selskaberne stadig en samlet økonomisk fordel ved at lægge om til biomasse. Den eneste slange i paradiset er de meget lave priser på CO2-markedet, som favoriserer kul frem for biomasse. Men jeg vurderer, at i hvert fald 60 procent af kullene på de centrale værker vil blive skiftet ud med træpiller inden 2020,« siger han.

Analyser baner vejen

Aftalens ordlyd suppleres af en liste over en sværm af analyser, redegørelser og strategier, som skal 'sikre et tilstrækkeligt videngrundlag' for senere initiativer. De fleste af disse analyser med videre skal være færdige ved udgangen af 2013 eller senere.

Her finder man blandt andet en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark, som ofte har været debatteret. I analysen bliver der set på, om rammevilkårene understøtter effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af vores biomasseressourcer.

En anden central analyse omfatter et eftersyn af hele tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at få det justeret, så det giver de rette incitamenter til omstilling til et grønt og fleksibelt energisystem - og så afgifterne ikke modarbejder hinanden eller den sunde fornuft.

Endelig er der et dybtgående service-eftersyn af hele elsektorens regulering, som Ingeniøren tidligere har beskæftiget sig indgående med. Eftersynet skal være færdigt i 2014 og kommer til at koste 13 millioner kroner.

Fjernvarmens og naturgas-systemets rolle i fremtidens energisystem samt udbygning af udlandsforbindelser og støttemodeller for solenergi er andre analyser i puljen.

En vigtig strategi skal omhandle energirenovering af den eksisterende bygningsmasse - herunder om man kan stramme kravene til bygningskomponenter. Der er afsat 30 millioner kroner til denne strategi, som skal drøftes i forligskredsen inden udgangen af 2013.

Endelig skal en smart grid-strategi se dagens lys. Hvornår er ikke fastsat.

Behov for nye varmepumperegler

Hvis Brian Vad Mathiesen skal pege på noget, som 'kan hæve karakteren for aftalen fra et 10-tal til et 12-tal', som han udtrykker det, skulle det være, at politikerne godt kunne have truffet en beslutning allerede nu om at ændre de afgiftsregler, som forhindrer fjernvarmeværkerne i at installere varmepumper - og dermed i at være med til at få mest mulig værdi ud af vindkraften:

»Varmepumper i kraftværkerne er en meget vigtig teknologi frem til 2020, så derfor haster det med at få ændret reglerne,« siger han og håber på, at analysen af afgiftssystemet hurtigt bliver færdig.

Blandt de mange analyser savner han én, der kan belyse, hvad det intelligente energisystem, det nævnte smart grid, kan komme til at betyde for udbygningstakten på de store kabelforbindelser til udlandet og her i Danmark:

»Systemet ændrer sig med et intelligent energisystem, og det må også få betydning for distributionssystemet og for nye udlandsforbindelser, som vi vel kun skal udbygge, hvis det er en samfundsøkonomisk god investering,« siger han.

Fin artikel, om de mange gode tiltag i energiforliget. men hvad med solceller, de er overhovedet ikke nævnt i forliget ?
Jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvad de er bange for ?

  • 0
  • 0

Hej Kent.

At salget af solceller boomer lige nu i Danmark, skyldes udelukkende yderst favorable vilkår for husejerne. (fritagelse for såvel afgifter til staten, som betaling til drift af det fælles elnet, udgør de indirekte tilskud til solcelleanlæggene)

Det gør ikke solceller til en teknologi, der i det store spil er rentabelt. Her er lang vej endnu.

Ydelsen / prisen for solceller skal øges med en faktor 3 - 4, før de blot er på niveau med vindkraft.
Med andre ord; en krone investeret i vindkraft er 3 - 4 gange så meget værd som en krone investeret i solceller. Set fra fællesskabets side.

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved hvor fra fordamperen i en fjernvarmepumpe skal få sin varme fra?
Den bliver desuden temmelig dyr da den skal være på 3 kW for at give en hvis den er vinddrevet.Plus at det ikke er let at lagre varme fra en varmepumpe.
Hvor er jeg glad for at være sluppet ud af fjernvarmeforbedringsanstalten i tide.

  • 0
  • 0