Energiforhandlinger lammet af skæv talkrig

5,6 milliarder kroner - eller 3,7 milliarder kroner. De to beløb er i den grad blevet omdrejningspunktet i de aktuelle forhandlinger mellem regeringen og oppositionen om et længe ønsket nyt energiforlig. Men hvad dækker de over - og er de egentlig så vigtige?

5,6 milliarder eller 3,7 milliarder er den ekstrapris, forbrugerne skal betale i form af afgifter og tariffer i år 2020. Pengene skal i praksis gå til tilskud, der skal få virksomheder og forbrugere til at spare eller investere i for eksempel vindmøller og biogas. Og til at kompensere statskassen for manglende energiafgifter, fordi vi sparer på energien.

De 5,6 milliarder og 3,7 milliarder er ekstraprisen i 2020 for henholdsvis regeringens udspil - kaldet 'Vores Energi' - og den forrige regerings plan - kaldet 'Energistrategi 2050'. Principperne i finansieringen af de to udspil er ens, så de to beløb afspejler derfor forskellige ambitionsniveauer. Den siddende regering vil gøre mere for at få gang i energirenoveringer og energibesparelser generelt samt udbyde en ekstra havmøllepark på 600 MW - derfor en dyrere plan.

For nemheds skyld har regeringen divideret ekstraprisen for 'Vores Energi' ud til at være 1.700 kroner pr. husholdning og 800 kroner pr. ansat i den private sektor i 2020. For 'Energistrategi 2050' var det tilsvarende beløb for husholdningerne 1.200 kroner i 2020. For begge planer gælder det, at udgifterne topper i 2020 efter gradvist at være steget frem til dette tidspunkt. Men beløbene giver langtfra hele billedet af økonomien i energiudspillene.

For det første dækker de ikke de investeringer, som borgere, virksomheder og institutioner konkret skal foretage i vindmøller, varmepumper, biogas, solceller, energibesparelser eller andet for at nå målene i 2020. Regeringen anslår disse til at ligge mellem 75 og 125 milliarder kroner i perioden 2012 til 2020, hvilket må siges at være udtryk for stor usikkerhed.

For det andet afspejler de 5,6 milliarder kroner kun udgiftssiden og altså ikke sparede udgifter til kul og olie, som for eksempel erstattes af vindmøllestrøm, der kan forsyne varmepumper, biler og fjernvarmesystemet.

Der kommer noget igen

I regeringens udspil har man nemlig - som noget helt nyt, man derfor ikke finder i 'Energistrategi 2050' - beregnet, hvad forbrugere og erhvervsliv 'får igen' via sparede brændselsudgifter. Det beløber sig til 6,9 milliarder kroner, hvilket altså vil sige, at de ekstra 5,6 milliarder i afgifter sådan set kommer igen til forbrugere og erhvervsliv - og mere end det: Der er oven i købet et overskud på 1,3 milliarder kroner i 2020.

Decideret samfundsøkonomi er der dog ikke regnet på i 'Vores Energi'.

For at gøre billedet endnu mere talmæssigt forvirrende præsenterede klima-, energi - og bygningsminister Martin Lidegaard (R) også nogle beregninger af, hvad 'Vores Energi' vil få af konsekvenser for udvalgte husholdninger og erhvervsvirksomheder, hvor både nye afgifter, brændselsbesparelser og investeringer i ny teknologi eller besparelser var regnet med. De viser, at det bliver lidt dyrere for de fleste, mens en forbruger, der udskifter oliefyret med en varmepumpe, vil få betydelige besparelser.

Med dette overblik over talgymnastikken i de igangværende energiforhandlinger kan man godt stille sig selv det spørgsmål, om politikerne fokuserer rigtigt, når de er så ensidigt optaget af omkostningerne til nogle virkemidler, der i virkeligheden opvejes rent økonomisk af brændselsbesparelser.

På den anden side har taldiskussionen nu medført, at regeringen har fundet besparelser, der kunne realisere planen næsten 1 milliard kroner billigere end først fremlagt. På samme tid positivt og måske lidt foruroligende, at det gik så nemt.

Mange håber ganske givet på, at politikerne snart skifter talkrigen ud med en diskussion af substans og konkrete løsninger frem mod det mål, som også oppositionen har sat sig - nemlig uafhængighed af fossile brændsler senest i 2050.

For man kan vel sige - som lektor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der står bag en håndfuld energiplaner, gør det - at der ikke er nogen genvej til målet om et Danmark uden fossile brændsler.

Hans pointe er, at vi godt kan vælge at omlægge energiforsyningen over en længere periode, men så kommer vi til at betale mere og mere for de fossile brændsler i stedet for at bruge de samme penge til besparelser eller vedvarende energi, der reducerer udgifterne til 'de sorte brændsler'.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle på den grønne fløj var glade, da Bjørn Lomborgs konjunkturer vendte od både V og K fik grønne nuancer frem. Ikke mindst da Anders Fogh indledte krigen mod de fossile brændsler, som jeg skal være den sidste til samlet at forsvare. Men jeg har siden 1980 fulgt tæt i den internationale energipolitik, hvor ikke mindst præsident Reagan ville blokere den naturgasudbygning til Vesteuropa, der sidste år blev videreført gennem ilandførelse af North Stream rørene ved den tidligere atomkraft-lokalitet Greifswald. US-specialister fra Carter-holdet har påpeget, at det ville være nok så vigtigt for det globale klima, at/hvis/når Sibiriens gas kom til Kina og i højere grad kunne erstatte kinesisk kulfyring. Har danskerne mon fortalt kineserne det? Jeg tvivler, når man ser på, hvordan flugten fra naturgassen er iscenesat her til lands - med energistyrelsen som vognstang og DONG som følgesvend, der fortalte os at der ikke ville være mere naturgas i DK fra 2015 eller deromkring (stik imod DONGs praksis i udlandet med investeringer i effektive gas-kraftværker, terminaler etc.). Hvad gør energiplanerne ved dette effektive middel til at nedbringe CO2-forureningen med godt 40% pr. energienhed, når der fyres med gas i stedet for kul? Ingen alternative planer fra IDA eller andre har kommet sig over den tabuisering af naturgassen, der kendetegnede den danske borgerlige energipolitik siden 70'erne. Kun sjældent tales om at udnytte gasnettet i fremtiden (som lige nu i Københavnernes klimaplan). I stedet for opfindes der det grønne mantra om at erstatte kullene med træfyring - det vil sige de træpellets, hvis umådeholdende fabrikation ødelægger skovene rundt omkring (Greenpeace Canada rapporterede i november herom) og med naturnødvendighed giver en forøgelse (!) af CO2-udslippene i årtier - hvor vi allerede er på vej til en voldsom global opvarmning. Kompensationen kommer først meget senere, når skaderne er sket.- Er det kun det lokale vejr, der atter engang afholder os fra at sande det? Måske burde begge de stridende parters energiplaner revideres angående kraftværkernes omstilling.

  • 0
  • 0

Rolf.

I flere planer - bl.a. Varmeplan Danmark - har naturgas faktisk en stilling som overgangsbrændsel til det vedvarende energi system. Netop fordi naturgas er det mindst dårlige valg af fossil energi.

Varmeplan Danmark er ikke med et voldsomt forbrug af biomasse, som IDA´s plan indeholder, men biomasse til spids- og reservelast og en vis KV-produktion.

Resten fra energibesparelser, effektivisering, solvarme, varmepumper og geotermi.

  • 0
  • 0

Tak for henvisningen, Flemming. Måske var det en sammenlignende diskussion af de forskellige energi- og klimaplaner fra kompetent hold, der burde fremmes inden regeringen lægger sig fast på en længere årrække?

  • 0
  • 0

Rolf.

Det vi være oplagt.

Der er udført masser af forarbejde, som jo ikke behøves at blive gentaget. Eller værre, ikke inddraget, fra centralt hold.

  • 0
  • 0

Politikkerne skal kun lægge rammerne – ikke detaljerne

Jeg forstår ikke helt hvorfor politikere altid skal lægge alle mulige kæmpe planer – der trækker i alle mulige retninger.

Ideen med en energiplan må vel grundlæggende være at sikre at vi kan skaffe energi, og at begrænse mængden af udledt fossilt CO2. Det med at skaffe energien er nemt – her skal politikkerne bare lade være med at forbyde alt for meget.

Så hvorfor er det ikke bare sådan at politikerne ikke nøjes med 2 ting: At fastsætte CO2-afgifter for private og for firmaer. Og så sikre at udbydere af energi kan få lov til at anlægge infrastruktur?

Hvis det var så simpelt så ville markedet selv bygge vindmøller, solcelleanlæg, biogasanlæg på den mest fornuftige måde.

  • 0
  • 0

Der er kommunikationsproblemer. Hvis/når der er alvor i at CO2-stigningskurven skal knækkes inden for en kort årrække, så SKAL CO2 fra den slags planter, der kun genvokser over årtier, regnes med i emissionerne. Især når der er udsigt til en voldsom stigning som det er, når en stor mængde fossile brændsler skal erstattes - ikke gennem årligt reproducerede planter som halm, men gennem langtids-reproducerbare planter som træerne. Der er jo ingen, der på forhånd har sørget for at anlægge så store arealer med planter, at deres CO2-binding i fremtiden kompenserer automatisk/hurtigt nok for de ekstra-emissioner, der ligger i kortene nu. Og der er slet ingen, der kan garantere for, at skovenes evne til at binde CO2 bibeholdes de næste mange årtier, hvor skovene efter alt at dømme bliver destabiliseret fordi den globale gennemsnitstemperatur stiger for meget (over 2,5 grader over den førindustrielle gennemsnitstemperatur, jf. Fischlin m.fl. i IPCC 2007). Husk at vi taler ikke om nogle pletter skov i lille DK, men om globale relationer.

  • 0
  • 0

Der står i teksten: "For det andet afspejler de 5,6 milliarder kroner kun udgiftssiden og altså ikke sparede udgifter til kul og olie, som for eksempel erstattes af vindmøllestrøm, der kan forsyne varmepumper, biler og fjernvarmesystemet." To ting: 1. I de regnestykker, jeg har set, er det vindprisen minus den konventionelle pris - med tillæg af en masse andre gode ting (backup, m.v.), der i snit havner på de 5,6 mia kr om året. 2. Og den sædvanlige "ultra-grønne" sprogbrug! - Hvordan kanaliseres vindmøllestrømmen lige præcis hen til varmepumper, biler og fjernvarme...? OK, så får mine to varmepumper strømmen fra svensk kernekraft, men jeg betaler for den danske vindmølle-strøm (;-)

  • 0
  • 0

Rolf: I lande, der som Danmark har ballance i skovdriften, er træ CO2-neutralt. Det er forklaret så mange gange her i debatten, at jeg har lagt en grundig forklaring på www.REO.dk under "Ofte stillede spørgsmål". Men lande, der driver rovdrift på træ (som du korrekt antyder), kan ikke levere CO2-neutralt brænde og træpiller.

  • 0
  • 0

Holger.

Ægte vindmøllestrøm har vi kun sjældent. Vindkraft er jo grundlast - selvom den er stærkt fluktuerende. - derfor vil et øget elforbrug skulle produceres på spidslastanlæg og således for det meste forøge brændselsforbruget.

Ægte vindmøllestrøm er når et forbrug af el kan hindre at der stoppes vindmøller på grund af overløb.

Lagde du mærke til denne del af artiklen. :

Hans pointe er, at vi godt kan vælge at omlægge energiforsyningen over en længere periode, men så kommer vi til at betale mere og mere for de fossile brændsler i stedet for at bruge de samme penge til besparelser eller vedvarende energi, der reducerer udgifterne til 'de sorte brændsler'.

Eller sagt på Mærsk - måde: Rettidig omhu lønner sig.

  • 0
  • 0

Flemming: Enig med dig om prioriteringen af vindkraften, - når vi altså HAR bygget møllerne. - Men begrebet "grundlast" definerer jeg lidt anderledes, faktisk som man plejer at gøre det. Men citatet: " - så kommer vi til at betale mere og mere for de fossile brændsler" - ??? Du mener, at vi (som i Klimakommissionens rapport) skal lægge så høj afgift (vist 1150 kr/ton CO2) på kul, olie og gas, at de bliver lige så dyre som vindkraft. Det er en rigtig god ide, hvis vi skal tvinges væk fra de fossile, men vi skal blot ikke vælge vindkraft som grundlast, vel? (;-)

  • 0
  • 0

Holger.

Grundlast er karakteriseret ved at have første prioritet til nettet. Kapaciteten udnyttes fuldt ud.

Det er andre enheder der dækker det resterende behov. Kaldet spidslast.

  • 0
  • 0

Flemming: Grundlast er den effekt, der (stort set) produceres/bruges hele tiden. I Danmark lidt mere om vinteren end om sommeren. Mellemlast er den effekt, der produceres/bruges mere om dagen, end om natten. Spidslast er den effekt, der producers/bruges nogle timer hver morgen og hver aftensmadstid. Trist at vi ikke kan indlægge kurver. Der ses det meget tydeligere. Gas- og olie-kraftværker kan det hele, men dyrest. Kulkraftværker har bedst af at levere grundlast, men kan sagtens køre på nedsat effekt. Kernekraftværker har bedst (og billigst) af at køre grundlast, men kan sagtens køre 3/4 og ½ effekt. Vindmøller (og solceller) kan ingen af delene. (VE = varierende effekt), så de kan kun supplere, og kun når der er andre kilder, der kan variere effekten tilsvarende. Men - som Flemming skrev - når de er bygget, skal de naturligvis udnyttes bedst muligt = prioriteres højt.

  • 0
  • 0

Hvorfra kender energiminsteren den fremtidige pris for fossile brændsler?

Har det undgået hans opmærksomhede, at naturgasprisen i USA er ca. halveret i løbet af de sidste 10 år?

Hvordan kan han vide, at producenterne af biobrændsler ikke vil lade prisen tilpassse sig prisen for fossile brændsler?

Hvor mange industrivirksomheder vil han i samarbejde med Rasmus Helweg og den unge skatteminister fordrive fra Danmark?

Hvorfor denne utålelige hellighed med Danmark som et "forbillede"?

Ønsker han i virkeligheden at virkeliggøre Meyers, Sørensen og den gamle Helwegs Pol Pot vision for Danmark som beskrevet i "Oprør fra Midten"?

Hvorfor deltager det borgerlige Danmark med fuld musik i denne massepsykose skabt af forbryderen Amdi Petersen (Tvind Møllen), den utroværdige fantast Svend Auken og - naturligvis - de radikale samt diverse (eks?)-kommunister?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten