Energiforbrug i datacentre er på vej til at løbe løbsk

Plus13. marts 2020 kl. 05:0213
Energiforbrug i datacentre er på vej til at løbe løbsk
Vi løber snart tør for effektivisering Illustration: miklyxa, BigStock.
Hidtil har energieffektivisering kunnet klare ærterne, men nu advarer eksperter bag nyt studie om, at energiforbruget fra verdens datacentre vil vokse dramatisk, hvis ikke der gribes ind.
Artiklen er ældre end 30 dage

Datacentre verden over bruger i gennemsnit kun lidt mere elektricitet i dag end for ti år siden, selvom datamængden er tidoblet og antallet af databehandlinger er seks gange større. Det viser et nyt studie udført af en gruppe amerikanske forskere.

Men effektiviseringer kan ikke kompensere for det hastigt voksende dataforbrug meget længere – og derfor opfordrer forskerne til, at man allerede nu begynder at regulere det globale dataforbrug politisk.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
14. marts 2020 kl. 21:47

Kære Holger

Jeg gætter på at alle dagens danske aviser tilsammen fylder mindre end blot een af de TikTok videoer min dreng optager adskillige af.

Om så hele verden klaprede på tastaturet hele dagen, og krydrede med billeder, ville det stadig ikke nå video til sokkeholderne.

11
13. marts 2020 kl. 18:01

Fint, at flere mener, det ikke er et problem - eller er et lille problem. Men generelt har jeg den mening, at ting, der vokser (næsten) eksponentielt, ikke har en løning på langt sigt. Verdens befolkning, energiforbruget, antal flyrejser, CO2-indholdet i atmosfæren, Danmars BNP, antal diabetes-patienter, antal satellitter omkring Jorden, osv. Det er der skrevet flere bøger om, bl.a. "Grænser for vækst" (1972!)

9
13. marts 2020 kl. 13:56

Men jeg mener at blot selve lagringen (de lagrede data) kræver en stabil elforsyning og køling?
Og mine punkter 2 og 3 kræver vel også en kommentar?

Lagring koster ikke el - der anvendes permanente medier. Det koster lidt "ekstra" at starte og stoppe datacentret, så vi taler måske om at flytningen til en redundant server skal ske med timers intervaller, før det giver rigtig mening.

Punkt 2: Mere el. Ja der er givetvis bruge for mere el, men kilden til det kan diskuteres. A-kraft i den version vi kender i dag er ikke en farbar vej - af mange grunde. Mere nærliggende er et bruge den uudtømmelige energikilde som findes på himlen ligen uden for vidnuerne - også selv om den kun er synlig i gennemsnit 12 timer i døgnet. Og fra den kilde kan også høstes følgeenergi som vind og oceanbølger.

Punkt 3:

Vi skal finde en måde at "sortere" data, så gemmeværdige data gemmes, og mindre vigtige data slettes.

Når data en gang er gemt er energiforbruget ved at lagre dem nul. Brugen af data er derimod behæftet med et strømforbrug. Udfordringen ved at "sortere" data er, at det meget hurtigt kommer til at koste mere energi, end du spare ved blot at gemme det hele. Søgealgoritmerne og metadata er i dag så avancerede, at fremfinding sker med ekstremt lille forbrug, samtidig med at ofte brugte søgningers resultater kan genbruges.

8
13. marts 2020 kl. 13:08

Eksempelvis gemmes hele verdens aviser som helhed hver dag, året rundt! - Alle nyheder, debat, kultur-arrangementer, fødselsdage, gudstjenester, vittigheder, sportsarrangementer, radio- og TV-programmer, m.m.m. Enhver kan sige sig selv, at dette ikke kan fortsætte i årtier frem!

Det er ikke noget problem. Det meste af det fylder ingenting. Heller ikke denne debattråd. Det koster først rigtigt noget når data bruges. Hvis de blot ligger på en harddisk, er det til at overse hvor meget strøm der skal bruges til at holde data i live.

Vi skal finde en måde at "sortere" data, så gemmeværdige data gemmes, og mindre vigtige data slettes.

De vilde datamængder er et pænt stykke hen ad vejen, meta data. Noget du ikke synes er vigtigt, men data mining kan få det mest utrolige ud af dem. Bare spørg Google og Facebook.

GDPR har næppe hjulpet meget på det.

7
13. marts 2020 kl. 12:59

Tak Torben! - Data-transmisionen er mere fleksibel, end jeg forestillede mig. Men jeg mener at blot selve lagringen (de lagrede data) kræver en stabil elforsyning og køling? Og mine punkter 2 og 3 kræver vel også en kommentar?

6
13. marts 2020 kl. 11:55

Dels skal datacentre have el-forsyning 24/7, så det kan ikke dækkes af vindmøller,

Nej, den præmis er ikke nødvendigvis korrekt. Et datacenter skal have el for at fungere, men det enkelte center behøver ikke at fungere 24/7. I stedet bygger man redundante datacentre, og bruger dem der er tættest på de steder af jordkloden hvor det minut-for-minut eller time-for-time blæser mest, dvs. der hvor elproduktionen fra VE er størst. Resten klares med ultra hurtigt bredbånd.

Jamen, giver det ikke meget mere netværkstrafik som så bruger mere strøm? Jo, det gør det, men netværksdelen af forbruget er lille i forhold til det datacentrene trækker, og der sker hele tiden forbedringer på energieffektiviteten i datanet. Så dynamisk datacenter lokering er absolut en mulighed - også i stor skala.

5
13. marts 2020 kl. 11:35

Tre ting:

  1. Dels skal datacentre have el-forsyning 24/7, så det kan ikke dækkes af vindmøller, der ikke bidrager ca. 100 dage hvert år, hvor det ikke blæser. - Så den påståede 100% dækning fra VE er kun noget, en minister kan tro på!!!
  2. Dels vokser behovet for data-center-kapacitet så voldsomt, at det kun kan dækkes CO2-neutralt, hvis vi om få år skal bygge flere atomkraft værker hvert år, hvis vi ikke begrænser datamængden.
  3. Konklusion: Vi skal finde en måde at "sortere" data, så gemmeværdige data gemmes, og mindre vigtige data slettes. Eksempelvis gemmes hele verdens aviser som helhed hver dag, året rundt! - Alle nyheder, debat, kultur-arrangementer, fødselsdage, gudstjenester, vittigheder, sportsarrangementer, radio- og TV-programmer, m.m.m. Enhver kan sige sig selv, at dette ikke kan fortsætte i årtier frem! - Kommentarer fra datafolk efterlyses!!!!
4
13. marts 2020 kl. 11:20

hvor mange (helt overflødige) % er det nu lige bitcoins mm aftager?

3
13. marts 2020 kl. 10:25

Hvis der var en sammenhæng mellem afgifter, og det aktuelle mix i el-nettet, så kunne streaming f.eks. få en feedback. Så når vinden blæser, er der fuld opløsning og 100 Hz, men kommer der for meget fossil strøm ind over, så skrues der automatisk ned.

Hvis der er et økonomisk incitament til dette, så vil de store streaming tjenester hurtigt kunne tjene udviklingen af disse funktioner hjem.

Er der andre online services, hvor dette kunne tænkes implementeret.

2
13. marts 2020 kl. 10:21

Det må vist komme fra een eller anden journalistisk ordbog, som ikke har været igennem et peer review. Der er nødvendigvis sammenhæng mellem datamængder som behandles, og energiforbruget. Der er intet "tipping point" (som klimaændringsjournalister ville skrive), derfor ingen dramatisk stigning. Måske stigning.