Energieksperter: Stort forbrændingsanlæg passer dårligt til fremtidens energisystem

Nu er jeg i branchen (har også arbejdet på Amagerforbrænding tidligere), så er måske farvet.

Citat:

»Jeg vil kraftigt fraråde, at man brænder biomasse af på et affaldsforbrændingsanlæg - medmindre man overhovedet ikke kan finde andre steder at bruge, brænde eller forgasse biomassen. På et affaldsanlæg er virkningsgraden lav, og samtidig er forbrændingsanlæg en gammeldags teknologi uden den fleksibilitet, som et energisystem på meget vedvarende energi kræver,«

Jeg forstår ikke argumentet med at et nyt forbrændingsanlæg med røggaskondensering har en dårligere virkningsgrad end andre biomasse anlæg? Fleksibilitet kan jeg godt giveham ret i, men fjernvarmegrundlaget for amagerforbrænding er så massivt at der allerede fra omkring oktober kan aftages alt den fjernvarme de kan producerer.

Derudover vil jeg da foretrække at vores biomasse brændes på kraftvarme anlæg, kontra de typiske varmekedler der bygges til biomasse. Trods meget vindenergi er det stadigvæk et godt alternativ til kul eller gas. Især hvis vi taler om el lavet uden fjernvarme.

Jeg er også overbevist om at man bygger en stor fleksibilitet på turbineanlægget, således at man nemt kan stoppe af for elproduktionen hvis elnettet har brug for det.

Der findes også biomasse der ikke er velegnet til traditionelle biomasseværker, f.eks. neddelte trærødder. De brænder fint i en affaldsovn.

Jeg ser ikke den store katastrofe i at importerer affald, hvis vi f.eks. importerer affald fra sydeuropa, så vil vi kunne udnytte "spildvarmen" fra elproduktionen, som der jo ikke er grundlag for i sydeuropa. Set med globale øjne må det da være en fordel.

Vi skal bestemt til at genanvende mere og udvinde flere ting fra vores affald, men det er kun 4 år siden at Amagerforbrænding brændte mere end 430.000 tons. Plus der lå et kæmpe lager i mellemdeponi. Krisen har sat en stopper for det, men vender krisen tvivler jeg på at nye alternativer til forbrænding er klar!

mvh Tommy Fer

Det er masser af andre og bedre måder at skaffe sig fjernvarme på - for eksempel varmepumper, geotermi, solvarme og varmelagre. Den teknologi, man i dag investerer så mange penge i, skal være indrettet på 50 procent vindkraft og skal kunne koble hurtigt ud og ind efter vindkraften

Jeg undrer mig pænt meget over den udmelding fra en "ekspert". De eksempler, der er citeret herover har et enormt FORBRUG af el, især til varmepumper (undtagen visse solvarmeanlæg). De hjælper da absolut intet, når vinden ikke blæser.

Tilsyneladende ved denne ekspert ikke, at kraftvarmeværker generelt kan nedsætte elproduktionen med meget kort varsel. Det gælder naturligvis også affaldsværker.

Er det virkelig så meget bedre at have et stort fleksibelt elforbrug end at bidrage med fleksibel el????

Hvis eksperten er fejlciteret (eller ikke en egentlig ekspert) på dette punkt, falder hele historien da sammen...

Dejligt at se et indlæg fra en praktiker, istedet for de teoretikere (inkl. såkaldte eksperter), som er fuldstændig urealistiske og foretrækker 5 fugle på taget fremfor een i hånden.

Forhåbentligt kan vi fortsat få hjælp fra Sverige, hvor deres system med en misundelsesværdig kombination af vandkraft og atomkraft kan forsyne med billig og fleksibel elektricitet.

Det er snart slut med at få godskrevet al den fossile energis CO2udledninger, som fortrænges gennem træbiomasse, i form af CO2-kvoter. Det giver ellers windfall-profits, bygget på den løse påstand om at træfyring er instant CO2-neutral. Og denne myte er ved at blive revideret, som nu også EU-kommissionen har erkendt. I 2018 går den ikke mere. Har forsyningsplanlæggerne mon regnet med det? Den nye lov om CO2-kvoter, der lige har været til høring, har heller ikke mere den famøse tabel som grundlag, der skulle vise at al biomasse er defineret ved, at den ikke afgiver CO2 ved afbrænding (p.g.a. af tyrkertroen på skovvæksten i de næste, klimakritiske årtier). Ingen tabel med nul-tallene for både halm og træflis eller træpiller mere i bilaget. En befrielse!

Den nye lov om CO2-kvoter, der lige har været til høring, har heller ikke mere den famøse tabel som grundlag, der skulle vise at al biomasse er defineret ved, at den ikke afgiver CO2 ved afbrænding

Din modstand mod biobrændsler er kendt siden 1980'erne (Hvalsø). Den gik - måske ikke uberettiget - på dioxiner fra datidens halmanlæg. Det kan vi fint klare i dag - og renere end naturgas (mine anlæg kan og de skal snart verificeres ved et måleprojekt).

Der er jo ikke tale om, at "al" biomasse ikke er CO2 neutral, men virkningen kan for "ikke bæredygtig" biomasse være forskudt i adskillige tiår. For bæredygtigt skovbrug - typisk her i DK og "omegn" - springer der, med det samme der fraføres biomasse ved eksempelvis udtynding mv., kompenserende tilvækst af øvrige skovtræer og dermed binding af CO2. Skovdrift og tilknyttet energiproduktion forbliver CO2 neutral, så lad nu være med at komme med den halve sandhed igen og igen, fordi du har et mål om, at biomasse ikke er ønskværdigt i energiproduktionen.

Der findes også biomasse der ikke er velegnet til traditionelle biomasseværker, f.eks. neddelte trærødder. De brænder fint i en affaldsovn.

@Tommy

Hvorfor skulle trærødder ikke kunne brænde i biomasseværker? Har selv praktiseret det i en 300 kW herd og tilhørende kedel.

@ Nils Peter Astrupgaard tak for den hjemlige hilsen - men nu har globaliseringen taget fart og der er boom på verdensmarkedet med træpille-handelen. Dansk shipping med rederiet Norden er godt med på den, når de f.eks. transporterer RWEs træpiller fra skovene i Georgia/USA til London/Tilbury, hvor RWE har konverteret et 1000MW elværk fra kulfyring til træpiller (siloen brændte voldsomt i februar måned) - og får en del CO2-kvoter for det her i Europa. Effekten er på 750 MW - det siger noget om ineffektiviteten af omstillingen.

Hvis skovenes bidrag til klimastabiliseringen skal batte noget, skulle det foregå uden atmosfærisk forbrænding. Firmaet Aarstiderne hælder deres paller ind i et pyrolyseanlæg og får mange gode effekter ud af det, ikke mindst en pyrolysekoks, der lagrer kulstoffet på lang sigt i jorden samtidigt med at den forbedrer den.

Hvis skovenes bidrag til klimastabiliseringen skal batte noget, skulle det foregå uden atmosfærisk forbrænding. Firmaet Aarstiderne hælder deres paller ind i et pyrolyseanlæg og får mange gode effekter ud af det, ikke mindst en pyrolysekoks, der lagrer kulstoffet på lang sigt i jorden samtidigt med at den forbedrer den.

Sjovt - det gør jeg også, men jeg tror min proces er en del bedre end Årstidernes, for de må have en masse god pyrolyseolie i deres biochar -PAH'er, Dioxiner og andet GUF. Jeg er overrasket over, at du kan bifalde dette.

Desværre havde Thomas Hartung valgt side, da jeg kontaktede ham tilbage i 2007.

Min proces er en forgasningsproces, som også er dampblæst. Efterfølgende brænder jeg gasserne ved ca. 1250°C. CO er 0 - 4 ppm ved 4 til 5% ilt. Støvindholder er endnu ikke målt - men ved min første prototype så langt tilbage som 1992, da havde vi ved 10% ilt 20 mg/nm3, hvilket også i dag er meget lavt - og jeg tør godt love, at vi gør det meget bedre i dag.

Min biochar er ikke verificeret, men bliver det forhåbentlig i et Force/DTU projekt på basis af spildevandsslam. Spildevandsslammet er spredningsegnet spildevandsslam, som efter min proces heller ikke indeholder miljøfremmede stoffer og/eller patogen smitte. Til gengæld er fosfor stadig planteoptagelig, hvilket er en af de ting vi skal bevise i projektet - i grunden den vigtigste del af projektet.