Energieksperter: Stort forbrændingsanlæg passer dårligt til fremtidens energisystem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energieksperter: Stort forbrændingsanlæg passer dårligt til fremtidens energisystem

Aftalen om den nye Amagerforbrænding åbner mulighed for at fyre store mængder biomasse ind i ovnene.

Anlægget må nemlig kun brænde 400.000 ton affald af i ovne, der kan håndtere 480.000 ton om året, og derfor får Amagerforbrænding tilladelse til at fylde kapaciteten op med biomasse frem til 2022.

Det finder lektor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Unversitet ikke særlig klogt:

»Jeg vil kraftigt fraråde, at man brænder biomasse af på et affaldsforbrændingsanlæg - medmindre man overhovedet ikke kan finde andre steder at bruge, brænde eller forgasse biomassen. På et affaldsanlæg er virkningsgraden lav, og samtidig er forbrændingsanlæg en gammeldags teknologi uden den fleksibilitet, som et energisystem på meget vedvarende energi kræver,« siger han.

Han bakkes op af professor i miljøteknologi Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet:

»Vi skal reservere biomassen, herunder biomassen fra affaldet, til de formål, hvor der er allermest brug for den: transportbrændsler, kemikalier, materialer og spidslastproduktion af el,« siger han.

Fjernvarme kan undvære affald

Ifølge Brian Vad Mathiesen bør man slet ikke bygge store forbrændingsanlæg for fjernvarmens skyld:

»Det er masser af andre og bedre måder at skaffe sig fjernvarme på - for eksempel varmepumper, geotermi, solvarme og varmelagre. Den teknologi, man i dag investerer så mange penge i, skal være indrettet på 50 procent vindkraft og skal kunne koble hurtigt ud og ind efter vindkraften,« siger han.

Han tilføjer, at når det ikke blæser, skal fleksible kraftvarmeværker producere varmen, og her er et forbrændingsanlæg ikke fleksibelt nok. Det gælder også en række af de store kraftværker, vi har:

»Hvis man slet ikke kan komme af med affaldet på andre måder, skal man selvfølgelig producere el og varme af det. Men så skal de øvrige anlæg i energisystemet være endnu mere fleksible,« påpeger han.

Affaldsmængder usikre

Som nævnt lægger aftalen loft over, hvor meget affald Amagerforbrænding må afbrænde på anlægget. Loftet ligger på 400.000 ton affald pr. år - men anlægget er på ingen måde sikret at få tilført disse mængder.

Husholdningsaffaldet fra de fem kommuner kan anlægget regne med - medmindre genanvendelsen øges endnu mere, eller affaldsmængden pr. indbygger falder endnu mere end forventet. Ifølge aftalen kommer husholdningsaffaldet til at udgøre cirka 182.000 ton om året frem til 2030, når kommunerne har lagt sig i selen for at reducere affaldet til forbrænding pr. indbygger med henholdsvis 30 pct. i Københavns Kommune og 20 pct. i de andre kommuner. Mængden tager højde for en markant stigning i folketallet.

Resten af affaldet op til 400.000 ton er erhvervsaffald, som i princippet er liberaliseret og derfor kan transporteres hvor som helst hen, hvor nogen vil genanvende eller forbrænde det. Man regner med, at niveauet her ligger på 190.000-195.000 ton erhvervsaffald om året.

Økonomien er stadig fin

Mogens Lønborg, konservativt medlem af Borgerrepræsentationen og bestyrelsesformand i Amagerforbrænding, forklarer, at det er nødvendigt med overkapacitet for at kunne producere fjernvarme på de tidspunkter, hvor der er brug for den.

Han forsikrer videre, at økonomien i anlægget stadig er fin, selvom det nye anlæg med en kapacitet på 480.000 ton er lige så dyrt som det første foreslåede anlæg med en kapacitet på 560.000 ton affald.

Også selvom brændværdien af affaldet bliver sænket, fordi plasten udsorteres og selvom aftalen forbyder 'import' af erhvervsaffald fra andre kommuner end de fem interessentkommuner.

»Vi har lavet en ny businesscase med de nye betingelser, og det ser stadig fint ud. Men det er selvfølgelig bedst at udnytte kapaciteten i anlægget fuldt ud,« siger han.

Bejler til fjernvarmemarkedet

Miljøpolitisk medarbejder Jens Peter Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening, som har fulgt processen omkring Amagerforbrænding tæt, ser overkapaciteten som et sikkert tegn på, at Amagerforbrændings projekt fra starten ikke har handlet om at behandle affald, men om at blive en stor varmeleverandør til det københavnske fjernvarmenet:

»Varmemarkedet er et lukrativt marked med sikker betaling modsat affaldsmarkedet. Derfor vil Amagerforbrænding hellere bygge stort og satse på at kunne producere meget varme som grundlast ved hjælp af biomasse,« siger han.

Amagerforbrænding leverer i øjeblikket 120 MW i varmeeffekt til fjernvarme og vil i fremtiden kunne levere omkring 150 MW. Dermed kan selskabet byde ind på det hul i varmekapaciteten, som opstår fra 2016, når Svanemølleværkets blok 7 og H.C. Ørstedsværkets blok 7 lukker og skaber behov for ny grundlast på 250-350 MW i det københavnske fjernvarmesystem.

Bindinger kan ændres

Jens Peter Mortensen tror dog ikke et sekund på, at bindingerne på affaldsmængder og forbuddet mod import af affald vil vare ved:

»Når anlægget først står der, vil næste hold politikere ændre bindingerne igen, hvis økonomien i anlægget vakler. Så kan anlægget køre på fuld kraft med affald, og hvorfor skulle man ellers sige ja til at bygge så stort et anlæg,« vurderer han.

Københavns Energi (KE) har også fjernvarmemarkedet i kikkerten. Selskabet står for fjernvarmeforsyningen i København og har - som noget nyt for selskabet - planer om selv at bygge og drive et flisfyret kraftvarmeværk for at sikre biomassefyret grundlastkapacitet i fjernvarme-systemet. Anlægget, som endnu hverken er vedtaget eller detailprojekteret, skal kunne producere strøm og en varmekapacitet på 300 MW og komme til at koste 3,5 milliarder kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er jeg i branchen (har også arbejdet på Amagerforbrænding tidligere), så er måske farvet.

Citat:

»Jeg vil kraftigt fraråde, at man brænder biomasse af på et affaldsforbrændingsanlæg - medmindre man overhovedet ikke kan finde andre steder at bruge, brænde eller forgasse biomassen. På et affaldsanlæg er virkningsgraden lav, og samtidig er forbrændingsanlæg en gammeldags teknologi uden den fleksibilitet, som et energisystem på meget vedvarende energi kræver,«

Jeg forstår ikke argumentet med at et nyt forbrændingsanlæg med røggaskondensering har en dårligere virkningsgrad end andre biomasse anlæg? Fleksibilitet kan jeg godt giveham ret i, men fjernvarmegrundlaget for amagerforbrænding er så massivt at der allerede fra omkring oktober kan aftages alt den fjernvarme de kan producerer.

Derudover vil jeg da foretrække at vores biomasse brændes på kraftvarme anlæg, kontra de typiske varmekedler der bygges til biomasse. Trods meget vindenergi er det stadigvæk et godt alternativ til kul eller gas. Især hvis vi taler om el lavet uden fjernvarme.

Jeg er også overbevist om at man bygger en stor fleksibilitet på turbineanlægget, således at man nemt kan stoppe af for elproduktionen hvis elnettet har brug for det.

Der findes også biomasse der ikke er velegnet til traditionelle biomasseværker, f.eks. neddelte trærødder. De brænder fint i en affaldsovn.

Jeg ser ikke den store katastrofe i at importerer affald, hvis vi f.eks. importerer affald fra sydeuropa, så vil vi kunne udnytte "spildvarmen" fra elproduktionen, som der jo ikke er grundlag for i sydeuropa. Set med globale øjne må det da være en fordel.

Vi skal bestemt til at genanvende mere og udvinde flere ting fra vores affald, men det er kun 4 år siden at Amagerforbrænding brændte mere end 430.000 tons. Plus der lå et kæmpe lager i mellemdeponi. Krisen har sat en stopper for det, men vender krisen tvivler jeg på at nye alternativer til forbrænding er klar!

mvh Tommy Fer

  • 0
  • 0

Det er masser af andre og bedre måder at skaffe sig fjernvarme på - for eksempel varmepumper, geotermi, solvarme og varmelagre. Den teknologi, man i dag investerer så mange penge i, skal være indrettet på 50 procent vindkraft og skal kunne koble hurtigt ud og ind efter vindkraften

Jeg undrer mig pænt meget over den udmelding fra en "ekspert". De eksempler, der er citeret herover har et enormt FORBRUG af el, især til varmepumper (undtagen visse solvarmeanlæg). De hjælper da absolut intet, når vinden ikke blæser.

Tilsyneladende ved denne ekspert ikke, at kraftvarmeværker generelt kan nedsætte elproduktionen med meget kort varsel. Det gælder naturligvis også affaldsværker.

Er det virkelig så meget bedre at have et stort fleksibelt elforbrug end at bidrage med fleksibel el????

Hvis eksperten er fejlciteret (eller ikke en egentlig ekspert) på dette punkt, falder hele historien da sammen...

  • 0
  • 0

Dejligt at se et indlæg fra en praktiker, istedet for de teoretikere (inkl. såkaldte eksperter), som er fuldstændig urealistiske og foretrækker 5 fugle på taget fremfor een i hånden.

  • 0
  • 0

Forhåbentligt kan vi fortsat få hjælp fra Sverige, hvor deres system med en misundelsesværdig kombination af vandkraft og atomkraft kan forsyne med billig og fleksibel elektricitet.

  • 0
  • 0

Det er snart slut med at få godskrevet al den fossile energis CO2udledninger, som fortrænges gennem træbiomasse, i form af CO2-kvoter. Det giver ellers windfall-profits, bygget på den løse påstand om at træfyring er instant CO2-neutral. Og denne myte er ved at blive revideret, som nu også EU-kommissionen har erkendt. I 2018 går den ikke mere. Har forsyningsplanlæggerne mon regnet med det? Den nye lov om CO2-kvoter, der lige har været til høring, har heller ikke mere den famøse tabel som grundlag, der skulle vise at al biomasse er defineret ved, at den ikke afgiver CO2 ved afbrænding (p.g.a. af tyrkertroen på skovvæksten i de næste, klimakritiske årtier). Ingen tabel med nul-tallene for både halm og træflis eller træpiller mere i bilaget. En befrielse!

  • 0
  • 0

Den nye lov om CO2-kvoter, der lige har været til høring, har heller ikke mere den famøse tabel som grundlag, der skulle vise at al biomasse er defineret ved, at den ikke afgiver CO2 ved afbrænding

Din modstand mod biobrændsler er kendt siden 1980'erne (Hvalsø). Den gik - måske ikke uberettiget - på dioxiner fra datidens halmanlæg. Det kan vi fint klare i dag - og renere end naturgas (mine anlæg kan og de skal snart verificeres ved et måleprojekt).

Der er jo ikke tale om, at "al" biomasse ikke er CO2 neutral, men virkningen kan for "ikke bæredygtig" biomasse være forskudt i adskillige tiår. For bæredygtigt skovbrug - typisk her i DK og "omegn" - springer der, med det samme der fraføres biomasse ved eksempelvis udtynding mv., kompenserende tilvækst af øvrige skovtræer og dermed binding af CO2. Skovdrift og tilknyttet energiproduktion forbliver CO2 neutral, så lad nu være med at komme med den halve sandhed igen og igen, fordi du har et mål om, at biomasse ikke er ønskværdigt i energiproduktionen.

  • 0
  • 0

Der findes også biomasse der ikke er velegnet til traditionelle biomasseværker, f.eks. neddelte trærødder. De brænder fint i en affaldsovn.

@Tommy

Hvorfor skulle trærødder ikke kunne brænde i biomasseværker? Har selv praktiseret det i en 300 kW herd og tilhørende kedel.

  • 0
  • 0

@ Nils Peter Astrupgaard
tak for den hjemlige hilsen - men nu har globaliseringen taget fart og der er boom på verdensmarkedet med træpille-handelen. Dansk shipping med rederiet Norden er godt med på den, når de f.eks. transporterer RWEs træpiller fra skovene i Georgia/USA til London/Tilbury, hvor RWE har konverteret et 1000MW elværk fra kulfyring til træpiller (siloen brændte voldsomt i februar måned) - og får en del CO2-kvoter for det her i Europa. Effekten er på 750 MW - det siger noget om ineffektiviteten af omstillingen.

Hvis skovenes bidrag til klimastabiliseringen skal batte noget, skulle det foregå uden atmosfærisk forbrænding. Firmaet Aarstiderne hælder deres paller ind i et pyrolyseanlæg og får mange gode effekter ud af det, ikke mindst en pyrolysekoks, der lagrer kulstoffet på lang sigt i jorden samtidigt med at den forbedrer den.

  • 0
  • 0

Hvis skovenes bidrag til klimastabiliseringen skal batte noget, skulle det foregå uden atmosfærisk forbrænding. Firmaet Aarstiderne hælder deres paller ind i et pyrolyseanlæg og får mange gode effekter ud af det, ikke mindst en pyrolysekoks, der lagrer kulstoffet på lang sigt i jorden samtidigt med at den forbedrer den.

Sjovt - det gør jeg også, men jeg tror min proces er en del bedre end Årstidernes, for de må have en masse god pyrolyseolie i deres biochar -PAH'er, Dioxiner og andet GUF. Jeg er overrasket over, at du kan bifalde dette.

Desværre havde Thomas Hartung valgt side, da jeg kontaktede ham tilbage i 2007.

Min proces er en forgasningsproces, som også er dampblæst. Efterfølgende brænder jeg gasserne ved ca. 1250°C. CO er 0 - 4 ppm ved 4 til 5% ilt. Støvindholder er endnu ikke målt - men ved min første prototype så langt tilbage som 1992, da havde vi ved 10% ilt 20 mg/nm3, hvilket også i dag er meget lavt - og jeg tør godt love, at vi gør det meget bedre i dag.

Min biochar er ikke verificeret, men bliver det forhåbentlig i et Force/DTU projekt på basis af spildevandsslam. Spildevandsslammet er spredningsegnet spildevandsslam, som efter min proces heller ikke indeholder miljøfremmede stoffer og/eller patogen smitte. Til gengæld er fosfor stadig planteoptagelig, hvilket er en af de ting vi skal bevise i projektet - i grunden den vigtigste del af projektet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten