Energieksperter: Kabelrapport overser alternativer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energieksperter: Kabelrapport overser alternativer

Det vil være dyrt, men teknisk muligt at udbygge eltransmissionsnettet med vekselstrømskabler i jorden - og droppe de kontroversielle højspændingsmaster.

Det konkluderer rapporten "Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet", som netop er udgivet af Elinfrastrukturudvalget, som bestod af flere ministerier, Energinet.dk, Dansk Energi, KL og Miljøcenter Odense.

Men rapporten burde også - ifølge flere kritikere - gå mere i dybden med den alternative jævnstrømsteknologi og give et mere klart billede af, hvorfor samfundet overhovedet skal vælge at bruge mellem 14 og 48 milliarder kroner på nye ledningsforbindelser.

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at rapporten ikke belyser, om det overhovedet er samfundsøkonomisk fornuftigt at udbygge nettet så meget:

»Før politikerne skal tage stilling til, om vi skal bruge milliarder på el-ledninger i luften eller i jorden, så bør man diskutere, på hvilket grundlag og hvordan ledningsnettet skal udbygges,« siger han og peger på, at Danmark i den fremtidige energi­forsyning formodentlig vil gå mere i retning af en decentral og fleksibel forsyning med bedre indenlandsk udnyttelse af vindkraften.

Så vil man ikke nødvendigvis have brug for mange 400 kV ledninger, men derimod i større omfang et stærkt 150 kV net, som er både teknisk nemmere og billigere end 400 kV kabler.

»Synd at rapporten ikke belyser dette alternativ,« siger Henrik Lund.

Jævnstrøm fravalgt

Civilingeniør i Ea Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, undrer sig over, at jævnstrømskabler bliver fravalgt på et ret spinkelt grundlag og uden at deres systemfordele er beskrevet særlig nøje:

»Jævnstrømskabler er gode til at regulere elsystemet med og passer godt til meget vindkraft, og en ny type jævnstrøm, kaldet VSC, findes i drift mange steder i verden,« forklarer han og henviser til, at Svenska Kraftnät har besluttet at etablere et 400 km langt jævnstrømskabel i Sydsverige. Ea Energianalyse har tidligere for Vindmølleindustrien udarbejdet en konkret plan for netop en jævnstrømsstrategi til megen vind-kraft, men den afviser rapporten blandt andet med, at den udgør en "betydelig risiko" i en fejlsituation.

Ifølge rapporten er der ikke forskel på prisen for 400 kV vekselstrøms-kabler og på VSC-jævnstrømsteknologier. Også energitabene er relativt store i begge teknologier; dog størst i jævnstrømsteknologien, hedder det i rapporten.

Hans Henrik Lindboe peger også på, at ifølge rapporten skal den dyre udbygning lige så meget foretages af hensyn til elmarkedet og behovet for transport af transitstrøm som til påvirkningen fra mange havmøller. I perioden 2001-2006 blev der for eksempel i gennemsnit transporteret godt 700 MW gennem Danmark hele tiden.

Havmøller uden betydning

Rapporten nævner for eksempel, at overbelastningen - når en komponent svigter - er større i det vestjyske elnet, når man har udbygget med kraftige kabler til udlandet, end når man ikke har bygget forbindelserne til udlandet - med den samme mængde vindkraft i systemet. Ligesom det ifølge rapporten ikke påvirker udbygningsbehovet i Jylland, at man flytter de fremtidige havmølleparker fra Horns Rev over til Kriegers Flak øst for Stevns

Også SF's energipolitiske ordfører, Anne Grete Holmsgaard, synes at rapporten har nogle af de samme mangler omkring belysning af jævnstrømsløsningerne og omkring begrundelserne for overhovedet at skulle bygge ud:

»Det er svært at tage isoleret stilling til, om kablerne skal i jorden eller ej, når man ikke ved, om udbygningsplanen i virkeligheden er drevet af transitbehovet mellem landene,« siger hun og tilføjer, at hun nu vil prøve at få disse ting belyst, inden hun og de andre politikerne skal behandle et konkret forslag om fremtidens udbygningsprincipper, som er ved at blive udarbejdet i Klima- og Energiministeriet.

Geografien siger vekselstrøm

Udvalgets formand, planlægningsdirektør Peter Jørgensen fra Energinet.dk, mener som udgangspunkt ikke, at det er politikernes opgave at bestemme, om man skal bruge jævnstrøms- eller vekselstrømskabler:

»Det er en teknisk rapport om kabler kontra luftledninger,« siger han og tilføjer, at når jævnstrøm ikke er interessant, er det, fordi jævnstrøm i et vekselstrømssystem introducerer en ekstra kompleksitet og meget store energitab ved konvertering til vekselstrøm igen. Også større tab end ved vekselstrømskabler i jorden. Og så egner jævnstrømskabler sig til meget lange kabler, hvilket vi ikke har geografi til her i landet.

Til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bygge nye kabler for milliarder for vindmøllernes eller for elmarkedets skyld, så bekræfter han Lindboes fornemmelse af, at det ikke primært er af hensyn til vindkraften:

»Vi udbygger ikke alene for vindkraften. Vi udbygger af hensyn til alle tre elementer, nemlig elmarkedet, forsyningssikkerheden og den øgede mængde vedvarende energi,« siger Peter Jørgensen.

Han kan ikke sige, hvilken rolle hvert element spiller i planerne, men siger, at de nye havmølleparker tilsammen med kraftigere forbindelser til Tyskland og Norge samt etablering af Storebæltsforbindelsen udløser et behov for udbygning af transmissionsnettet. Udvalgsformanden medgiver, at man bestemt også har brug for stor og ny ledningskapacitet for at kunne flytte vindkraftstrømmen hen til de danske forbrugere.

Peter Jørgensen påpeger også, at rapportens forslag til udbygningsmodeller ikke skal betragtes som en detaljeret netplan:

»Rapporten her skal få politikerne til at vælge et princip - altså om vi skal udbygge i jorden eller i luften. Og efter dét er afklaret, går vi i gang med en meget mere detaljeret net-planlægning,« siger han.

Rapporten kort

Elinfrastrukturrapporten beskriver fem modeller for udbygning af det danske elsystem - med forskellige kombinationer af luftledninger og kabler i jorden. De fem modeller vurderes teknisk og økonomisk:

A. Alle eksisterende og kommende luftledninger skiftes ud til jordkabler frem til 2030. Det gælder både elnettets motorveje, 400 kV og hovedvejen, 132/150 kV-ledninger. Det koster 48 milliarder kroner. Pr. elforbruger bliver det ni øre pr. kWh i 2030,

B. Kun nye 400 kV forbindelser skal graves ned, eksisterende bliver hængende. Hovedvejene skal stadig lægges i jorden. Pris 19,6 milliarder kroner. Pr. elforbruger bliver det 3,8 øre pr kWh i 2030.

C. Nye 400 kV forbindelser lægges i jorden. Nye ledninger hænges op, hvor der allerede er højspændingsmaster. Hovedvejene i jorden. Pris 17,1 milliarder kroner. Pr. elforbruger bliver det 3,5 øre pr kWh i 2030.

**D. **Nye 400 kV forbindelser placeres, hvor der i forvejen er master. 132/150 kV ledninger bliver hængende i luften. Pris 4 milliarder kroner. Pr. elforbruger bliver det 0,7 øre pr kWh i 2030.

E. Nye 400 kV forbindelser bygges som luftledninger - også nye linjeføringer. 132/150 kV bliver hængende. Det koster 2,7 milliarder kroner. Pr. elforbruger bliver det 0,5 øre kWh for forbrugerne.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

A lyder rigtig fin - hvis de så også ved samme lejlighed kunne grave de landbaserede vindmøller ned ;-)

  • 0
  • 0

Modsat vekselstrøm i luftkabler, må være teknisk muligt at udnytte spildvarmen fra jævnstrømsjordkabler og -konverteringer. Enten med en gas eller en væske.

Kender I eksempler på dette? Varmen har jo traditionelt været set som et problem, det må kunne udnyttes bedre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten