Regeringen er alt for bange for, at CO2-forurenende virksomheder flygter til udlandet. Det mener civilingeniør og energianalytiker Hans Henrik Lindboe efter, han har læst regeringens udspil til en ny CO2-afgift.
»Jeg tror at frygten for CO2-lækage er overdrevet. Der bliver jo også gået til vaflerne i de andre EU-lande. Det er sukker, der skal få medicinen til at glide ned. Det er politik.«
Ifølge ham er regeringens udspil dog overordnet godt. Men han er skeptisk i forhold til, at fx cementproducenter, der udleder meget CO2, får en skånsom behandling rent afgiftsmæssigt.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Læg en opsplittet afgift på udledninger fra mineralske CO2 udledende processer. En markedsafgift på produktet svarende til udledningen fra mineralet, og en produktionsafgift baseret på anvendt brændsel. Markedsafgiften vil øge værdien af genbrugsmateriale som erstatning for,jomfruelige materialer. Den er ensartet for alle producenter, og den retter fokus på den parameter, som producenterne KAN gøre noget ved - nemlig produktionen, som skal reguleres af produktionsafgiften.
Vi har set massiv arbejdslønslækage igennem de sidste mange år.
Det drejer sig om elektronik (Kina), medicin (Indien), PC'er der skal repareres (Polen), tøj ( "verden" ), slagtesvin (Tyskland), call centre ... og selv rejer kører man til Marokko, for at få dem pillet, for så at køre dem tilbage igen.
På trods af sprogvanskeligheder, transport, told, kvalitetsmentalitet, kultur, arbejdstidsforskelle, og gu' ved hvad, har det altså kunnet betale sig - eller hvad der er relevant - har virksomhederne "lækket" arbejdet udenlands, for at spare penge.
Selvfølgelig vil det ske, uanset om omkostningerne skyldes klimabekymring eller hvad som helst andet.