Energieksamen får entreprenører til at levere toppræsterende byggeri

Entreprenøren skulle bevise, at den nye bygning OU44 på Syddansk Universitet også i virkeligheden kunne leve op til kravene til en lavenergibygning i 2015-klassen. Bevidstheden om, at der ventede en energieksamen var medvirkende til, at holdet bag byggeriet fik så godt styr på tæthed og installationer, at bygningen faktisk overholder kravene til 2020 klassen. Foto: Michael Yde Katballe, SDU

Papir er taknemmeligt. Det er tests ikke. Derfor har de har vist sig utroligt effektive til at få entreprenører til at levere kompliceret lavenergibygning uden fejl, forsinkelser og fordyrelser.

Lavenergibyggerier, der i drift viste sig ikke at have fortjent den betegnelse, har været mere reglen end undtagelsen for den statslige bygherreorganisation, Bygningsstyrelsen.

»Selv om en bygning på papiret skulle være en lavenergibygning, så har det i praksis vist sig, at energiforbruget kan være både to og tre gange større end beregnet i mange tilfælde,« fortæller projektleder Thomas Rysgaard fra Bygningsstyrelsen.

Ved at stille konkrete målbare krav har Bygningsstyrelsen fået entreprenørerne på sine byggerier til at levere bygninger, der præsterer som forventet - selvom de er fyldt med avancerede energistyringssystemer. Ifølge projektleder Thomas Rysgaard tvinger kravene entreprenører og rådgivere til at opprioritere installationerne, som ellers kan blive klemt i byggeprocessen. Foto: Michael Yde Katballe, SDU

Læs også: Samspilsramte huse spilder energi

Skrappe krav om lavt energiforbrug og godt indeklima betyder, at især større byggerier i dag bliver udstyret med avancerede systemer til styring af ventilation, indeklima, belysning, solafskærmning, opvarmning, køling og egne energiproducerende anlæg som solceller og varmepumper.

»De forskellige installationer skal både fungere enkeltvis og i samspil med hinanden. I det beregningsprogram, man skal bruge til at beregne en bygnings energiforbrug, antager man, at det bare kører. Men det gør de sjældent.«

Nu er det dyrt at dumpe

Derfor har styrelsen over de sidste par år indført et krav i deres entreprisekontrakter om, at entreprenøren skal bevise, at en bygning også i drift fungerer, som styrelsen er blevet lovet. Det betyder, at der eksempelvis bliver målt på energieffektiviteten af varmtvandsanlægget, temperaturvirkningsgraden for ventilationsanlægget og forbruget til belysning. Desuden bliver bygningens tæthed og indreguleringen af anlæggene tjekket. Jo flere parametre, en bygning dumper på, jo større en del af kontraktsummen tilbageholder bygningsstyrelsen. At effekten af kontante incitamenter virker, har styrelsen fået syn for ved byggeriet af en ny undervisnings- og kontorbygning på Syddansk Universitet, beretter Thomas Rysgaard.

»Her har entreprenøren afleveret et byggeri, der ikke bare lever op til kravene, men faktisk overperformer. Bygningen er planlagt til at leve op til de krav, der træder i kraft næste år, men faktisk kan den overholde de krav, der forventes til bygninger i 2020.«

Læs også: Commissioning giver energibesparelser for pengene

Tidlig detailprojektering minimere fejl

Ifølge Thomas Rysgaard har kontraktens fokus på test af installationerne fået totalentreprenøren TC-Anlæg og virksomhedens underrådgivere og leverandører til at gribe byggesagen helt anderledes an, end man plejer.

»Normalt er det konstruktionsfagene, der dikterer tempoet i en byggesag. Det betyder, at installationsfagene ofte bliver så pressede, at de går i panik til sidst, og der bliver sjældent tid til at tjekke, om installationerne nu også fungerer, som de skal, inden aflevering,« fortæller han.

På et andet byggeri på SDU kunne afslørede Bygningsstyrelsens performancetest således, at CTS entreprisen kun havde nået ca. 65 procent af målene, og at der var væsentlige mangler ved installationerne. Bygningsstyrelsen vurderede, at manglerne havde en værdi på 14,7 mio. kroner. Derfor nægtede styrelsen at gennemføre afleveringen, og entreprenøren fik dagbøder. Sådan gik det ikke på OU44.

»Fordi vi har stillet så skrappe krav, har konstruktionsfagene måtte underlægge sig installationsfagenes kritiske vej.«

Tidsforbrug overraskede entreprenør

I praksis betød det, at detailprojekteringen af installationerne blev fremrykket, og at anlægs- og insitubetonarbejderne blev speedet på, så de var overstået på ti uger. Derfor havde montørerne bedre tid end normalt til at få styr på virkningsgrader, indreguleringen og samspillet mellem installationerne. Ændringen var ikke uproblematisk for entreprenøren, fortæller afdelingsleder Peter Norup.

»Jeg havde ikke lige regnet med, at vi skulle bruge så mange uger på projektering og test af installationerne. Så det var lidt af en overraskelse, og jeg følte mig da noget presset i efteråret, hvor vi både skulle projektere, indkøbe materialer og fastslå, hvordan vi skulle testes et år senere. Men det har jo vist sig at være en god investering, som både vi, bygherren og lejeren har været meget tilfredse med.«

Mål: Gå rundt med hænderne på ryggen

I forbindelse med den juridiske aflevering blev bygningen tjekket på 13 parametre. Den bestod på alle undtagen parametret om indregulering af komponenterne til Intelligente Bygnings Installationer (IBI). Desuden var der generelt meget få mangler. Fokuseringen på de tekniske installationer er nemlig smittet af på de andre fag, mener Peter Norup.

»Vi har lavet tidlig aflevering på en del områder, for at man kunne komme i gang med indregulering og test, og bevidstheden om, at der var en dato, hvor alt bare skulle være færdigt, har smittet af, så der generelt viste sig meget færre fejl og mangler end i et normalt byggeri. Vi ville gerne have, at vi efter afleveringen bare kunne gå rundt med hænderne på ryggen i stedet for som sædvanligt at skulle rette alle mulige småting. Det er faktisk lykkes.«

Den næsten fejlfri bygning var en stor positiv sidegevinst, siger Thomas Rysgaard.

»Normalt kan man slås med indregulering og med at få bygningsautomatikken til at tale sammen i årevis. Her fungerede det fra afleveringsdagen. Vi havde juridisk aflevering en fredag, og om mandagen var bygningen booket fuldt op med studerende og forskere.«

Det billed kan professor og centerleder Bo Nørregaard Jørgensen fra Syddansk Universitet genkende.

»Vores bygningsfolk var meget overraskede. Bygningen fungerede fra dag ét. Det har de ikke oplevet før.«

Koster ikke ekstra

Indsatsen har ifølge Thomas Rysgaard ikke kostet styrelsen ekstra.

»For os kræver det mere planlægning i en tidlig fase. Men det koster ikke flere penge. Til gengæld har vi fået et byggeri leveret fejlfrit, til tiden og til prisen. Og på grund af optimeringer undervejs er vi endda endt med at kunne leve op til kravene til Bygningsklasse 2020 i stedet for til Lavenergiklasse 2015.«

Bygningsstyrelsen har indarbejdet lignende performancetjek i flere kontrakter på andre byggerier og regner med at det bliver standard for statslige byggerier i løbet af de kommende år.

Læs også: Ny byggemetode kan blive lovkrav

Forventer lignende krav fra kommuner

På Syddansk Universitet vil man i forskningsprojektetet Coordicy blive ved med at måle på bygningen, for at se, om det lave energiforbrug også holder, når bygningen fyldes med alle ingeniørberegningers største fjende - levende mennesker, der åbner og lukker vinduer som de vil og piller ved bygningsautomatikken. Blandt deltagerne i det internationale projekt er blandt andre Odense og Aarhus Kommuner. Derfor forventer Bo Nørregaard Jørgensen, at lignende krav kan dukke op i kommunale byggerier indenfor kort tid.

»Vores test kommer sandsynligvis til at vise, at det vitterligt gør en forskel, at man siger, at man vil måle en bygnings tekniske performance. Det forestiller jeg mig, at kommunerne vil lade sig inspirere af.«

Bygherrerne skal bare gøre sig bevidst, at testkrav også kræver en indsats af dem, siger Peter Norup.

»Alle har været tilfredse med processen på dette byggeri. Blandt andet fordi vi havde en bygherre, der ikke bare lænede sig tilbage og overlod det til os, at finde ud af, hvordan man i praksis skulle leve op til testkravet. De har deltaget i diskussionerne og lyttet til os, hvis vi mente at et krav var urimeligt. Så har vi fundet en anden løsning. Det betyder, at der hele vejen igennem har været en god gejst omkring metoden.«

Se protokollen for performancetesten her:

SDU OU44 Prøveprotokol Test Inden ABT93aflevering 30oktober2015 Endelig Version

Kommentarer (3)

Måske er byggeri ved at komme ind i den moderne verden ?

Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde - jamen, tænk, et byggeri med en afleveringsprøve som viser at kravene er overholdt ....

Velkommen til virkeligheden .....

P.S.: Det minder lidt om den gamle vittighed om kvalitet fra Japan - "Fejlraten skal være under 1%". Spørgsmål: "Skal fejlene fordeles jævnt eller bare samles til sidst?".

  • 1
  • 0

Det er mere end hvad vores vaskemaskiner kan leve op til.

De "grønne" vaskemaskiner vi køber vasker gerne 60 graders programmer med koldt vand. Ikke så mærkeligt at deres energi-forbrug kan holdes så lavt. Tænker at det er samme fup og fidus i mange andre "grønne løsninger". God idé lige at checke det af faktisk.

  • 0
  • 1

»Vores bygningsfolk var meget overraskede. Bygningen fungerede fra dag ét. Det har de ikke oplevet før.«

Tankevækkende at det skulle være første gang...

»Fordi vi har stillet så skrappe krav, har konstruktionsfagene måtte underlægge sig installationsfagenes kritiske vej.«

Mon der er noget at lære generelt i dansk byggeri og på fag-skolerne og hos arkitekter og byggeplanlæggere.

  • 1
  • 0