Energieffektiv luftsolfanger indstillet til Produktprisen

Jeg vil stille spørgsmål ved om der foretages en affugtning af "luftsolfangeren" ud over den der følger af indblæsning af luft. Når man i solpanelet varmer luften op, falder den relative fugtighed, men indholdet af vand pr liter luft vil være den samme. Der foregår ingen fortætning og dermed fjernelse af vandet. Når luften blæses ind i hallen falder temperaturen til den der er i hallen og det er stadigt den samme mængde vand i luften pr l. Derfor er det, som har virkning, er at ny luft med er lavere vandindhold ved den temperatur der opnås i hallen, der blæses ind, der har betydning og ikke om luften bliver varmet op undervejs. En forudsætning er at naturligvis at "luftsolfangeren" ikke har så stor effekt, at den kan hæve temperaturen i hallen væsentligt, for så er resultatet en lavere relativ luftfugtighed i hallen og at den dermed bliver tørre. Ikke sandsynligt i en isoleret hal.

Min påstand. Blæsere der kun kører når vandindholdet i udeluften er mindre end inde luftens, ved inde luftens temperatur, vil være lige så effektivt og meget billiger og enklere.

Jeg synes umiddelbart at de besparelser på 400-600 kWh/m2/år, lyder som meget voldsomme. Er der andre der har studset over det???

Mig bekendt har produktionsgartnerier energiforbrug på ca 600 kWh/m2/år, Jeg synes det lyder som lidt for fantastisk.

Mvh Jesper

Det er en fundamental misforståelse. En luftsolfanger tørrer ganske udmærket så længe udblæsningsluften er varmere end udeluften. Og hvis udblæsningsluften ikke er det, så er anlæget fejldimensioneret.

Vi skal her holde fast i hvad udblæsningsluften er. Du har helt ret at udblæsningsluften fra luftsolfangeren er tørrere, men det er den luft der forlader hallen der er interessant. Hvis indblæsningen fra luftsolfangeren kan varme det lokale op som den blæser den opvarmede - og relativt tørre luft - ind i vil der ske en udtørring. Hvis derimod den indblæste luft bliver kølet ned til den temperatur, som alligevel er i hallen, inden den forlader hallen igen, må det være den mængde vand der er i luften blev suget ind i luftsolfangeren, der betyder noget i forhold til den mængde vand der er med luften der bliver presset ud af hallens ventilations ventiler. Der er artiklen henvist til store lager og maskinhaller. Hvis de ikke er isolerede, er det min påstand, at en luftsolfanger ikke vil kunne levere den varmemængde som skal til for at hæve temperaturen i en sådan hal så meget, at det har betydning for den luft der fragår hallen. Om hallen bliver udtørret må derfor afhænge af om der er mere vand i den luft der skubbes ud af udluftningsventilen end den der suges ind, helt uafhængigt af om denne luft har været varmet op og kølet af igen undervejs. Men stadigt er forudsætningen at hallen er så stor og uisoleret, at den varmemængde der flyttes ind i hallen ikke påvirker temperaturen på den luft der fragår. I artiklen står der til sidst: "For at kunne sikre at der ikke transporteres ekstra fugt ind har SolarVenti tidligere udviklet en styring som hindrer dette,' hedder det videre." Som det ses er Solaventi selv klar over problemet. Men en stor solfanger ser godt ud og kan sælges til en høj pris. Det er ikke nær så sexet med en blæser og to fugtighedsmålere der fortæller hvornår det kan betale sig at blæseren kører. Kan luftsolfangeren derimod varme lokalet (hallen) op vil systemet kunne kører med effekt i mange flere timer fordi den luft der fragår fra hallen får en lavere relativ fugtighed.

Ergo presser den opvarmede luft primært fugtig luft ud og derfor er det totale rumvolumen mindre vigtigt.

Ok, jeg vil sige at det kommer an på en prøve. Vi ved hvor luften bliver blæst ind, men ikke hvor den kommer ud. Hvis der ikke medfølger sug, så er det nok dørene som bliver brugt som udgang, og de sidder lavt. Jeg følger Felix her. Hvorfor ikke gør brug af den naturlige variation i luftfugtighed udenfor? Mål den (ABSOLUTTE!!) luftfugtighed både ude og inde og tænd en ventilator når der er tørre luft at hente.

Som før sagt i andre tråde: Gartnerier har store problemer med luftfugtighed, og dermed også stor erfaring. Her måles luftfugtighed som specifik luftfugtighed, gram vanddamp pr. kg luft, og udtrykkes som deficit, altså hvor meget der mangler i at luften er mættet.

Luftskiftet er passivt via vinduer, der åbnes automatisk. Ved temperaturer nær frysepunktet og derunder er der ingen problemer med luftfugtighed, ved højere temperaturer bliver det dyrt, og når ude- og indetemperaturen er den samme, går det helt galt.