Energidebat: Skal solceller have en langt større plads i energisystemet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energidebat: Skal solceller have en langt større plads i energisystemet?

Illustration: MI Grafik

Solceller falder kraftigt i pris, og der investeres i solcelleanlæg verden over som aldrig før. Dog ikke i Danmark.

Dansk politik på solcelleområdet har hidtil været præget af en stop-go-tilgang, som har bevirket, at danske solcelleanlæg blot producerede 2,3 procent af strømmen i 2017.

Energisystem-forskere har flere gange påpeget, at den optimale kombination i fremtidens grønne energisystem vil være, at solceller leverer 15-20 procent af strømmen, mens resten leveres af vindkraft.

Læs også: 20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler

I denne uge intensiverer vi debatten om de næste ti års energipolitik, som snart skal fastlægges i forhandlinger om et nyt energiforlig.

Læs også: Energidebat: Skal biomasse fortsætte i hovedrollen?

I mandags spurgte vi to organisationer og de politiske partier, om hvor meget vi skal spare på energien. Og på fredag gælder det, hvorvidt landbruget skal tvinges til at reducere deres CO2-udledning.

Læs også: Energidebat: Hvor meget skal vi spare på energien?

I dag lyder spørgsmålet: Bør energiforliget arbejde frem mod 15-20 procent solcelle-strøm i energiforsyningen, således som forskere betegner det som optimalt for energisystemet?

Dansk Solcelleforening:

Illustration: MI Grafik

Massiv udbygning giver pote

Vi anbefaler en massiv udbygning af sol- og vindenergi, hvor solceller skal levere 15-20 pct. af energiforsyningen. Den lave og endnu lavere fremtidige produktionspris på solceller muliggør en kraftig udbygning, hvilket i slutforbruget vil blive både samfunds- og privatøkonomisk hensigtsmæssigt. Bygningsintegrerede solceller er en del af løsningen og afgørende for, at solceller kan levere 15-20 pct. af energiforsyningen. Kombinationen af 15-20 pct. sol og 80-85 pct. vind og af store og små anlæg kan have en positiv indvirkning på den danske energiforsyning. Yderligere viser undersøgelser, at solcelle/batterianlæg kan benyttes til korttidslager og mindske udfordringerne med spidslastperioder.

Dansk Erhverv:

Illustration: MI Grafik

Delmål gør grøn omstilling dyrere

Dansk Erhverv er skeptisk over for at formulere et bestemt mål for solcellestrøms andel af energiforsyningen. Vi støtter grundlæggende tankerne om at løsne den politiske styring og indføre mere markedsorientering og teknologineutralitet i udbygningen af energisystemet med vedvarende energi.
I den aktuelle situation står vi over for at gøre forsøget med et afgrænset teknologineutralt udbud af sol og vind. At indføre et bestemt mål for solcellestrøms andel af energiforsyningen strider mod de grundlæggende mekanismer i teknologineutrale udbud. Jo flere bindinger og delmål, der lægges ned over VE-udbygningen, des vanskeligere bliver det at gennemføre udbygningen på en omkostningseffektiv måde.

Politikerne mener:

Jens Joel, Socialdemokratiet

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Jo mere grøn strøm, vi producerer, jo mere intelligent et system skal vi have. Derfor handler det næste energiforlig i meget høj grad om bedre udnyttelse og lagring af både sol og vind. Samtidig er det oplagt, at forskellige fluktuerende energikilder kan supplere hinanden, fordi deres udsving i produktion ikke er de samme. Optimalt vil det afspejles i markedsprisen, men vi bør nøje følge udviklingen og der er næppe tvivl om, at sol kommer til at spille en større rolle, end det hidtil har gjort.

Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Vi vil ikke arbejde for nogen bestemt mængde solceller i energiforsyningen. Solceller og også vindmøller er faldet så meget i pris de seneste år, at de snart vil kunne klare sig uden støtte, og så tror jeg på, at markedet vil sørge for, at vi får den rette kombination af de to energikilder. Vi vil indtil da arbejde for at skabe gode rammevilkår for de vedvarende energiformer, så de hurtigt kan blive billigere og klare sig på markedet uden støtte.

Marianne Bredal, Venstre

Illustration: Venstre/MI Grafik

Nej. Som Energikommissionen skal vi væk fra en håndholdt energipolitik og over til en mere markedsbaseret grøn omstilling, hvor vi fra politisk side ikke detailstyrer energipolitikken eller laver en bestemt fordeling af, hvor meget der skal være af de forskellige teknologier. Teknologierne skal have lov at konkurrere om at levere mest muligt grøn energi for pengene. På den måde opnår vi både de mest fair priser for forbrugerne samt en omkostningseffektiv, langtidsholdbar grøn omstilling.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Enhedslisten ønsker en markant udbygning af den danske solcellestrøm og vil som minimum have etableret 4.000 MW solceller frem mod 2030. I takt med at biomassen nedskaleres, er det vigtigt, at vi har en diversificeret energiproduktion, og der er solcellerne en vigtig komponent. Det skal ske gennem en række tiltag, bl.a. genindførsel af nettoordningen ved at give kommuner samme vilkår som stat og regioner og indføre den allerede diskuterede model for boligforeninger.

Carsten Bach, Liberal Alliance

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Høj forsyningssikkerhed er afgørende i forhold til forbrugerne, og specielt i industrien. Derfor er det afgørende for mig, at vi kan opretholde en næsten 100 pct. forsyningssikkerhed mere end et specifikt miks mellem teknologierne. Ellers mener jeg stadig helt grundlæggende, at teknologineutralitet skal være det dominerende element i dansk energipolitik frem mod 2030. Energiforsyningen skal være konkurrencedygtig i et åbent globalt marked uden skævvridende statsstøtte eller afgifter.

Christian Poll, Alternativet

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Ja. Sol skal fylde langt mere end i dag, hvor det kun dækker 2,3 pct. af elforbruget. Derfor skal vi have en klar og langsigtet strategi for udbygningen. Det er en præmis for en samfundsøkonomisk optimal omstilling til 100 pct. VE. Ikke flere politiske hovsa-indgreb, der nærmest har sat solcellemarkedet i stå. I stedet foreslår vi, at alt nybyggeri over 500 kvadratmeter skal have solceller installeret, og vi vil ændre elforsyningsloven, så det for kommuner og firmaer bliver mere fordelagtigt at opsætte solceller.

Ida Auken, Radikale

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Vi vil gerne være med til at diskutere, om der er et optimalt energimix ift. forsyningssikkerheden. Det bedste energimix for et enkelt land er ikke altid det bedste, når man kigger på flere lande samlet set. Og vi er tæt forbundet med vores naboer, når det kommer til energi. Vores energimix skal derfor ses i sammenhæng med energiunionen, og hvordan vi binder os sammen med resten af Europa i fremtiden.

Pia Olsen Dyhr, SF

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Vi skal sikre den rigtige balance i energisystemet. Om solceller skal dække lige 15-20 pct., tør jeg ikke sige, og det afhænger jo også af pris- og teknologiudviklingen, men det er farligt bare at køre med teknologineutrale udbud på sol og vind, for så risikerer vi at ende med en skæv balance. Derfor skal der være mulighed for politisk at gå ind og vælge teknologi for fremtidige udbud - hvis balancen er ved at tippe over.

Orla Østerbye, Konservative

Illustration: Folketinget/MI Grafik

Hovedformålet er at opnå målsætningen om 50 pct. vedvarende energi i 2030. Det centrale er derfor ikke, hvor meget solceller leverer, men at vi leverer på den grønne omstilling. Det kræver en række markedsbaserede løsninger, hvor teknologierne konkurrerer om at levere mest muligt vedvarende energi for pengene. Solcellestrøm kommer til at spille en rolle, men jeg kan ikke sige om det bliver præcist 15 eller 20 pct.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dejlig upræcis formulering , som sædvanlig, af spørgsmålet om fremtidens energi.

Er det solenergis fremtid i Danmarks totale energiforsyning, der er dommineret at olie, kul, naturgas og biomasse, der spørges om?

Eller spørges der om solenergis bidrag til Danmarks el-forsyning, hvor el-energi kun udgør ca 20 % af vores samlede forbrug?

Og er Danmarks samlede energiforbrug, med eller uden vores skibstransport og flytrafik?

Hvis vi taler om at solenergi skal dække 20 % af de 20 %, som el-energi udgør, så er vi nede på kun 4% af energien og medregnes skibs-og fly-trafik er vi helt nede på ca 2,5% , af det SAMLEDE forbrug!

Solenergi der kan dække 20 % af vores el-energiforbrug, skal designes til en kapacitet på mindst 10 x det fornødne, pga den lave kapacitetsfaktor på kun 0,1, og der til kommer tab i diverse lagermedier, som der også skal findes plads til.

Olie, kul, gas og biomasse/affald, kommer til at dominere i laaaaang tid fremover, og regeringens kunstgreb, tal-jongelering og direkte løgne, kommer ikke til at påvirke dette nævneværdigt.

Udtalelserne fra vores organisationer og politikere, viser tydeligt at de slet ikke har fattet omfanget og skalaen i emnet.

  • 4
  • 11

Jeg mener:
Der bør lempes på de administrative tekniske barrierer for mindre anlæg.
(nogen vil kalde dem for tekniske handelsehindringer)

At politikerne skal holde op med at ændre regelsættet konstant.

Så skal hr og fru frikadelle nok finde muldvarpeskindet frem og smide rigeligt med solceller på taget, inklusive batterier
Så kan de endda også afhjælpe den der "kogespids-ting" der tilsyneladende volder distributionsselskaberne store kvaler, samt aftage noget vindmøllestrøm når denne er rigelig.

Endnu bedre ville det være at tillade fjernplaceret nettomåler på andelsbasis, så kan folk der bor i lejligheder og til leje også være med.

Men......suk.......
Hellere give energibaroner og kapitalfonde nogle milliarder end give los for at danskerne kan få billig strøm i stikkontakten.

  • 9
  • 4

Da sol hurtigt går mod at kunne etableres på helt almindelige markedsvilkår. Det vil sige uden mindstepris eller tillæg, så er tiden også til at afskaffe alle former for særlige ordninger. For eksempel egenproduktion og alle former for nettomåling.

  • 6
  • 10

Da sol hurtigt går mod at kunne etableres på helt almindelige markedsvilkår.


Solcelleproduktionen sælges allerede nu i adskillige europæiske lande uden nogen form for støtte.
Udenfor helt almindelige markedsvilkår står Dansk Energi med deres monopol, som ikke for hurtigt kan afskaffes.
Egenproduktion er et godt eksempel på helt almindelige markedsvilkår - når en vare, leveret af et monopol, er for dyr, laver man den selv.

Nettomåleordningen blev indført for at gøre målingen "spiselig" senere blev nettodelen fjernet, og man stod tilbage med målingen. Hvilket var endemålet med ordningen.

Fint nok at du synes, at monopoler er almindelige; men markedsvilkår er det ikke.

  • 4
  • 4

Preben - du springer let og elefant over at i sydligere beliggende lande, er udbyttet fra samme antal m2 solceller flere faktorer større.


Skulle jeg have nævnt det?
Elektricitet fra solceller på markedsvilkår opføres fx i UK, der som bekendt ikke ligger meget syd for Danmark. Beneluxlandene opfører ligeledes anlæg på markedsvilkår.

Kik en gang til Tyskland og se hvad PV-eventyret har kostet dernede


"har kostet" er historie, ved seneste auktion vandt solceller over møller i Tyskland.

  • 5
  • 5

Ja lad os fjerne alt støtte og særordninger, specielt den om at man ikke må dele strøm fra egne solceller eller møller, med naboerne.

Når solen skinner kunne mine naboer da nyde godt af min overproduktion, men det er da heldigvis ikke lovligt, med mindre jeg bliver elleverandør og opkræver moms og afgifter.

  • 7
  • 2

Kik en gang til Tyskland og se hvad PV-eventyret har kostet dernede

De store tyske virksomheder er lykkelig over det tyske PV-eventyr, for de har fået deres elregning halveret når solen skinner.

Det er hovedsageligt den almindelige forbruger og de små virksomheder der betaler for dit såkaldte PV-eventyr.

De mest strøm tunge virksomheder kan tilmed slippe for at betale den tyske Pso afgift. Et af de mere groteske eksempeler jeg har set, var et firma, som havde en meget strøm tung afdeling og resten af firmaet brugte forholdsvis lidt. De lå lige over grænsen og kunne slippe for afgiften, men men sparede de lidt for meget på strømmen ville de komme under den grænse, så de overvejede at splitte firmaet op i 2 separate firmaer, for som det var, så kunne de ikke engang tillade sig at investere i nye og mere effektive computere, da de samtidig ville risikere at komme under grænsen. Så at spare på strømmen ville koste firmaet på el regningen.

  • 4
  • 0

...ved seneste auktion vandt solceller over møller i Tyskland.

@Preben
I Tyskland er afregningspriserne på el fra vedvarende energikilder fastlagt via lovgivningen ’Erneubare Energien Gesetz (EEG)’. Lovgivningen trådte i kraft i marts 2000, og siden har bl.a. solcelleanlæg udviklet sig nærmest eksplosivt. Men samtidig stort set også taget livet af tyske solcelle producenter pga. faldende enhedspriser på solceller.
Feed-in tariffen består af en fast andel, som betales i det år, hvor solcelleanlægget tilsluttes el-nettet samt yderligere 20 år. Som jeg læser det så kan Feed-in tariffen varierer som følge af både kapaciteten og placeringen af anlægget. Og desuden skelnes mellem, om solcelleanlægget er placeret på landjorden eller på en bygning.
Hvis solcelleanlægget f.eks. er placeret på jorden og installeret efter september 2012, vil det modtage en fast tarif på 15,53 eurocent/kWh.
Og det kan jo nok motivere på en helt anden måde end i Danmark.

  • 4
  • 0

"Hvis solcelleanlægget f.eks. er placeret på jorden og installeret efter september 2012, vil det modtage en fast tarif på 15,53 eurocent/kWh.
Og det kan jo nok motivere på en helt anden måde end i Danmark."

Nu ved jeg ikke om dine tal er rigtigt, og hvordan regler er i Tyskland nu, Men de er også standset kraftigt op, især med solceller i det nordlige tyskland. Da de ikke har net til at levere det til syd, hvor er brug for strømmen.
Men du får da meget ud af det. Du får strøm til 5-10 øre, hvis du bor i Jylland, hvis der er meget sol. ligesom når du Nordmændene får strøm til få øre, fra vores vind, når vinden blæser om natten.
Din pris gælder formentlig også kun for de første år. Men det er da en helt god pris for el fra sol, når man tænker på at der i dag opsættes anlæg syd på, som levere solenergi til 11 øre, på forretningsmæssige vilkår.

Men det er jo stadig langt mindre end hvad vi er tåbeligt nok til at betale for biogas i Danmark. Det er tæt på direkte Landbrugsstøtte, på bekostning af Danske el og skattebetaler. Som jeg forstår det, så er tilskuds prisen langt over 2 kr per kw hvis vi ser på tilskud til både etablering og lån.

Hvis det så var ny teknologi som skulle sparkes i gang, så kunne jeg forstår det. Men som det fungere nu, er det mere fortynding af industri affald (gylle fra smågrise, forurenet med Zink.) og et skjult kvælstof tilskud, da det ikke beregnes og betales for tilskud af kvælstof der kommer fra dyrisk og andet tilskud stof der kommer i tankene.
Det er endda ikke godt for miljøet, både nærmiljø hvor der er store lugtgener og tung transport af gylle til og fra. men ´heller ikke for CO2 regnskabet, hvor utætheder i regnskaber koster mere end 50% af besparelser på drivhusgasser.

Men er da selv snart klar med Batterier til mit eget anlæg, venter bare på at holdbarheden på batterier bliver bedre. Hvis det sker et gennembrud der, inden 5-8 år, så er regerings energi politik virkelig ude at svømme, da det så kan betales sig at for mange at gå helt offgrid. Hvis man har adgang til fjernvarme/gas, og bruger gas til komfur. Så er EL behovet i en moderne husstand MEGET lavt. og det kan med de priser der tages for transport og faste udgifter snart betale sig at lave hele strømmen selv. Eneste virkelige langt sikker løsning er at nedsætte afgiften markant på el, især når der er overskud i nettet. Hvis ikke staten får løst dette, så bliver beslutninger taget af brugerne, også bliver der ikke indført de varmepumper til varme som virkelig vil betyde noget for miljøet og styring af elforbruget.

HINT hvis et oliefyr skal udskiftes, så er det langt billigere at anskaffe et træpillefyr* end varmepumpe. Et sådan fyr har en levetid på 15-30 år. Så den udskiftning, som vil betyde et større elforbrug, som regering håber på, sker ikke. Og den andel som man kan flytte bliver mindre og mindre, da et nyt skifte ligger mange år ude i fremtiden.

En afgift på træpiller kan også bliver meget besværligt, ved da at mange får leveret meget billigt fra Polen/Letland. og her bliver der ikke betalt meget Dansk moms. Så den danske start går glip af meget med den nuværende politik.
TIP, Der bliver nok, selv med laver elprisen nødvendigt at indføre en skorsten afgift. Man kunne for at lave den spiseligt og fornuftigt, indføre den i flere kategorier. Som meget dyr, hvor der er mange naboer og adgang til fjernvarme. Og en trinsvis øgelse på landet over de næste 10-20 år, så det når det skal skiftes fyr næste gang. Er en bedre økonomi i at vælge El varme.

  • 0
  • 1

Danmark er ikke et særligt godt land for solenergi og i forvejen producerer solceller 0 om natten. Om vinteren står solen så lavt på himlen, at den leverer meget lidt energi til solcellerne.
Den 2. oktober 2012 postede debattøren Raymond van Wonterghem i nærværende forum resultatet af 2 års produktion på hans 6 kW solcelleanæg, som med hans egne ord ikke er optimalt proceret. 30° hældning i retningen 10° SSV, dagsproduktion:
juni 30
juli 31
august 21
september 19
oktober 13
november 4
december 1
januar 4
februar 7
marts 18
april 27
maj 31

Heraf fremgår det, at elproduktionen om vinteren ikke er noget at skrive hjem om.
Så for meget solenergi vil trække det det danske elforsyningsnet skærvt

  • 3
  • 2

Hvis panelerne er opsat så de praktisk taget kun producerer om sommeren.


Energiindholdet i procent af teoretisk maksimum(90°) i solen ved den maksimale daghøjde er pr 21. december med 11° solhøje: sin 11x100 = 19,08%
21. juni med 58° solhøjde: sin 58x100 = 84,80%
Hertil kommer forskel i dagslængde, der er ca 7 t d. 21/12 og 17,5 t d. 21/6.
Så uanset hvor ideelt anlægget så er placeret ift vinterproduktion, så vil den være ganske lille sammenlignet med sommerproduktion.

  • 3
  • 2

Heraf fremgår det, at elproduktionen om vinteren ikke er noget at skrive hjem om.
Så for meget solenergi vil trække det det danske elforsyningsnet skærvt


Hvordan trække skævt?

Man skal huske at solceller producerer i dagtimerne hvor forbruget er højest (også om sommeren), om sommeren producerer vindmøller statistisk mindre og vi importerer mere el især fra Norge. Så længe der stadig er varmebundende elproduktion, vil de have mindre produktionstid om sommeren (hvor solpaneler let kan klare varmebehovet) og de kan producerer både el og varme om vinteren, når solcellerne ikke producerer.

For meget og for lidt er altid forkert, det optimale vil være mest optimalt. Men for meget er bedre end for lidt, da vi skal have overskud af produktionsenheder til reservedrift. Det er letter at beordre nogle producenter at lukke ned i en periode end at mangle producenter i en fejlsituation.

Der hvor solceller har den største fordel (i forhold til andre produktionsformer) er placeringen i nettet. De er placeret i forbindelse med forbruget. Der er intet tab i nettet, der er ikke behov for yderligere opsamlingsnet og der er ikke behov for forstærkninger af højspændingsnet. (og her ser jeg bort fra store markanlæg, de har ikke denne fordel). Eneste man skal være opmærksom på, er at der ikke skal være mere solcellekapacitet i et lokalområde, end at forbruget kan bruges lokalt i den overvejende del af produktionstiden. Man kan let etablerer mere sol, ved samtidig at etablerer lokalt energilager.

  • 2
  • 1

Energiindholdet i procent af teoretisk maksimum(90°) i solen ved den maksimale daghøjde er pr 21. december med 11° solhøje: sin 11x100 = 19,08%
21. juni med 58° solhøjde: sin 58x100 = 84,80%
Hertil kommer forskel i dagslængde, der er ca 7 t d. 21/12 og 17,5 t d. 21/6.
Så uanset hvor ideelt anlægget så er placeret ift vinterproduktion, så vil den være ganske lille sammenlignet med sommerproduktion.

Nu er "ganske lille" et noget subjektivt begreb.
Jeg tror du overser at solen den 21/6 af de 17,5 timer kun står på sydhimlen omkring halvdelen af tiden, mens den om vinteren står på sydhimlen fra solopgang til solnedgang.
Måske overser du også at effektiviteten er meget bedre når panelet er koldt.

Solceller placeret på fx en sydvendt gavl med 11 graders hældning fra lodret (vippet ud fra gavlen forneden), vil give mere strøm om vinteren end om sommeren vil jeg tro - nogen der har prøvet?

  • 0
  • 1

Den seneste auktion blev afgjort på laveste ppa - særlige ordninger kan være afgørende for hvem der kan give det bedste tilbud. Det er der næppe tvivl om.

Når produktionsomkostningen iflg Fraunhofer så kun er mellem €0.0371 og €0.1154 per kWh., og man i tilskud måske får €0.1553, så er der jo ikke noget at sige til, at solcellerne popper op alle steder i Tyskland, og statskassen tømmes i hastig tempo ?

  • 2
  • 2

Da sol hurtigt går mod at kunne etableres på helt almindelige markedsvilkår.


Jeg har lige fået til fint tilbud ind af døren, fast pris på strømmen fra Seas-Nve :
38 øre/kwh fast I 12 mdr.
Plus distribution
Plus afgifter
Plus moms.

Dansk Energi har spået at Nordpool spot stiger med 15 øre inden 2035, dvs de 38 øre bliver til mindst 53 øre.
Dertil kommer at distributionspriserne kun kender 1 vej : OP

10Kw Solceller monteret på mit tag inkl moms og afgifter koster 42 øre/Kwh over 30 år, inkl 2 nye invertere undervejs.

Det vil sige uden mindstepris eller tillæg, så er tiden også til at afskaffe alle former for særlige ordninger.


Ja tak!
Væk med alle former for særlige ordninger.
Ser frem til at man lovligt kan trække forlængerledninger over til naboerne.
(om end det ville være smart at bruge de ledninger der allerede er lagt i jorden, men til en transport pris af 42 øre/kwh så er de simpelt hen alt dyre at benytte)

For eksempel egenproduktion og alle former for nettomåling.


Skal vi også forbyde folk at have æbletræer og dyrke gulerødder, opsætte solvarme, efterisolere opsætte spare pærer,...,,,,,.............?

Forbud mod egenproduktion er en særlig ordning ;-)
Forbud mod at måle strømmens flow vil da også være rart, men tænker dog at elselskaberne gerne vil vide hvor megen af deres strøm jeg bruger, og hvor megen af min strøm de kan sælge videre med profit.

På den anden side, hvis Staten fjerner alle afgifter på strøm er der jo nok ikke ret mange der vil sætte solceller på taget.

Det ville være en nem løsning, om end solceller er bedre på vore hustage, end på jorden hvor de ødelægger naturen og reducerer landbrugsarealer.

  • 3
  • 2

Når produktionsomkostningen iflg Fraunhofer så kun er mellem €0.0371 og €0.1154 per kWh., og man i tilskud måske får €0.1553, så er der jo ikke noget at sige til, at solcellerne popper op alle steder i Tyskland, og statskassen tømmes i hastig tempo ?

2016 havde Tyskland det største overskud på statsfinanserne, siden den tysk-tyske genforening.
Staatshaushalt: Höchster Überschuss seit Wiedervereinigung erzielt http://www.wiwo.de/politik/deutschland/sta...

I 2017 havde Tyskland det største overskud på statsfinanserne siden den tysk-tyske genforening.
Überschuss im deutschen Staatshaushalt auf Rekordniveau - 23.02.18 - BÖRSE ONLINE http://www.boerse-online.de/nachrichten/ko...

Enten udtaler du dig uvidende om de virkelige forhold, eller også prøver du at sprede misinformation, med din påstand om at pengene fosser ud af den tyske statskasse.

  • 6
  • 2

Er det rimeligt at gætte på at der i løbet af et nyopsat solcellepanels levetid, vil blive udviklet en konkurrencedygtig teknik til at gemme overskudsstrøm fra sommeren til vintermånederne i form af naturgas eller ethanol - altså uden at blande biomasse ind i det ? Det vil i givet fald få indflydelse på hvor mange solceller vi skal sætte op nu.

  • 2
  • 2

Om det så bliver som decideret lagring eller med lange kabler til både Kina og Sydafrika er nok mere spørgsmålet, måske vi får begge dele?

Vi får ingen af delene. Vi kommer frem til en fornuftig måde at dele og lagre el fremstillet af vind og sol og vand. Når der er overskud af el fra sol eller vind sendes strømmen hen til de steder hvor der kan laves hydro lagring. Desuden vil forskellige former for batteri lagring vinde indflydelse på fremtidens elforsyning, både centralt og decentralt. Især den decentrale batteri lagring vil vinde frem da man derved kan undgå at opstille en masse nye transformere, med dertil hørene nye kabler.

Hvorfor overhovedet Sydafrika, for vi behøver da ikke gå længere end Nordafrika, hvor Europa kan nøjes med nogle få promille af land til at forsyne os med solenergi, men det vil kræve en masse kabler mellem Nordafrika og Europa. Et jævnstrøms kabel fra Nordafrika til Tyskland vil have et tab på cirka 10%.

  • 0
  • 1

Er det rimeligt at gætte på at der i løbet af et nyopsat solcellepanels levetid, vil blive udviklet en konkurrencedygtig teknik til at gemme overskudsstrøm fra sommeren til vintermånederne i form af naturgas eller ethanol


Det kunne man godt forestille sig, men vi har ikke behov for at gemme solstrøm fra sommer til vinter.

Bare vi har lager nok til at gemme strøm hen over perioder uden sol og vind, så kan vi klare et 100% VE setup.

  • 3
  • 0

Der bliver jo kastet mange penge efter lagring af strøm, men ikke alle metoder er lige omsværmet.

  1. Batterier
  2. Vand i højt reservoir
  3. Varme til turbine
  4. Brint og andre former for brændstof
  5. Osmose
  6. ... fortsæt listen

Lige nu kunne jeg godt være forelsket i idéen om 3D print af nanokondensator, fordi du kan opnå næsten samme lager kapacitet som i ion litium batterier, der er stortset uendelig holbarhed, næsten intet tab, meget billige materialer og dem der kommer først med en løsning som denne læser ikke bare vores VE energi udfordring, men de bliver sikkert også helt ufatteligt rige :-)

  • 0
  • 0

...... i virkeligheden er det en smule anderledes.

Fugleflugtslinjen kunne i 2013 fejre 50 års jubilæum.

Ved at betragte virkeligheden en smule, kan man konstatere at Fehmarn tunnellen/ bro planerne om at skabe en overfart mellem Rødbyhavn og Puttgarden begyndte længe før allerede i 1866.

http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fl....

Hvis man så fører en parallel til de tyske eltransmissionsanlæg, så er de underlagt adskillige firmaer, der vogter over hvert af deres område, med transmissionsnet der minder om blæksprutter, uden de store kontakter til deres kolleger (kollegaer på nydansk), hvilket har givet en del problemer med, at få vindstrømmen fra Nordsøen transmitteret til Sydtyskland.

Tyskerne skal også have god tid til at indstille sig på at være gode kolleger i EU, uden at ville bestemme alt . De kan godt reagere hurtigt, når de selv har noget i klemme, for så glemmer de idealerne og godkender endnu en gasledning fra Rusland igennem vor andres territorier.

Men at få godkendt et ønske fra os i Norden, om en broforbindelse som vi financierer selv, kan tage så lang tid som det har vist sig, gør at jeg en gang i mellem, kunne ønske mig nogle andre danske politikere, der kunne sige NEJ til endnu en gasledning, indtil Fehmarn forbindelsen havde forbindelse til de tyske motorveje og jernbanenet

Så ja, en jævnstrøms ledning er teknisk mulig og Sahara er er velegnet til solceller, men det koster og politik er spærreklodsen.

Hvis man ikke har opdaget det endnu, så øser politikere kun penge ud, hvor deres partier kan hente stemmer og ikke til ting der kunne gavne os alle. Og jævnstrøms ledninger er ikke en stemmesluger ....sorry, men det er sandt,

  • 3
  • 1

Jeg har lige fået til fint tilbud ind af døren, fast pris på strømmen fra Seas-Nve :
38 øre/kwh fast I 12 mdr.
Plus distribution
Plus afgifter
Plus moms.
Dansk Energi har spået at Nordpool spot stiger med 15 øre inden 2035, dvs de 38 øre bliver til mindst 53 øre.


Husk bare at et "tilbud" ikke behøver at være billigt...

Elprisen varierer hen over året. Om sommeren falder den til priser mellem 5-15 øre/kWh og om vinteren stiger den til 30-40 øre...

Handelsselskaberne er ofte meget agresive i deres markedsførring i efterårs- og vintermånederne og de vil meget gerne låse prisen i en til to år... Pas på når de siger: "Se på dine sidste to regninger, prisen er steget fra 20 til 30 øre på bare tre måneder, hvordan tror du det vil fortsætte? Vi er godheden selv, så vi vil låse den på 38 øre i et helt år" Hvis du syntes at 38 øre/kWh er en god pris, så lås den. Vi andre, der beholder den variable pris, ender på et gennemsnit omkring de 30 øre/kWh.

Gennemsnitsprisen på Nordpol, ligger for Danmark omkring 20-25 øre, det er den der forventes en stigning på (hvis man tror på den prognose). Ikke på den pris som handelsselskabet giver dig som et tilbud...

Personligt forventer jeg ikke en nævneværdig prisstigning de næste mange år, vi får mere og mere VE, Norge dumper priserne om sommeren, de dyre værker bukker under og lukker, vi får flere udlandsforbindelser og derfor endnu mere plads til mere VE.

Dertil kommer at distributionspriserne kun kender 1 vej : OP


Det afhænger meget af hvilket selskab der er dit netselskab, så man kan ikke opsætte en generel regel...

  • 2
  • 0

Husk bare at et "tilbud" ikke behøver at være billigt...


jeg kan godt se at ordet fint skulle have være skrevet som ´fint´
Jeg shopper rundt blandt elselskaberne hver sjette måned når deres intro/bindingsperiode udløber

Lige nu er jeg på 3 øre/kwh, med et forbrug på 5500Kwh årligt så er 30-35 øre/kwh i besparelse alligevel en god timeløn for 2x10 minutters indsats.
2 min til at skifte
3 min til at tjekke op og sikre betalingen står til billigste metode
5 min til at følge op på at forrige selskab slut afregner korrekt.

Men de ville give mig et 300,- kroners gavekort til H&M
..... YEAH.....NOT.

  • 1
  • 1

Da sol hurtigt går mod at kunne etableres på helt almindelige markedsvilkår. Det vil sige uden mindstepris eller tillæg, så er tiden også til at afskaffe alle former for særlige ordninger. For eksempel egenproduktion og alle former for nettomåling.

Selvfølgelig.

Og så skal bygningsreglements bias om opvarmningsform også afskaffes, og hvis energimærket for huse ikke bliver skrottet (hvad ville være den bedste løsning), så skal det gøres neutralt, samt biomasse skal beskattes på samme vilkår som elektricitet!

  • 1
  • 1

Enten forstår du ikke dansk eller også så forsøger du bevist at provokere.
Der er selvfølgelig ikke noget problem i at vælge en dyr løsning - bare man har råd til det .
Men hvorfor gøre det ?

Ved du overhovedet noget om hvor meget de konventionelle kraftværker og minedrift får i subventioner?

Kendsgerningen er at konventionelle kraftværker får mere i subventioner pr kilowatt end der bruges på vedvarende energi.

Forskellen er at tilskud til vedvarende energi betales over el regningen, hvorimod tilskud til de konventionelle kraftværker betales over skatten.

Når man så samtidig fritager de mest strømslugene virksomheder for betale EEG afgiften, skal de almindelige brugere betale mere i EEG afgift. Virksomheder der afregner til markedspris på el har endda halveret deres elregning på grund af vedvarende energi, så I princippet har overgangen til mere sol og vind energi været en kæmpe fordel for tysk erhvervsliv.

  • 0
  • 0

Ved du overhovedet noget om hvor meget de konventionelle kraftværker og minedrift får i subventioner?

Kendsgerningen er at konventionelle kraftværker får mere i subventioner pr kilowatt end der bruges på vedvarende energi.

Forskellen er at tilskud til vedvarende energi betales over el regningen, hvorimod tilskud til de konventionelle kraftværker betales over skatten.

Når man så samtidig fritager de mest strømslugene virksomheder for betale EEG afgiften, skal de almindelige brugere betale mere i EEG afgift. Virksomheder der afregner til markedspris på el har endda halveret deres elregning på grund af vedvarende energi, så I princippet har overgangen til mere sol og vind energi været en kæmpe fordel for tysk erhvervsliv.

Den sidste stenkuls mine i Tyskland lukkede for flere år siden, så tilskuddet har åbenbart ikke været stort nok ?
Og mit indlæg gik på priserne på tilskud til solceller.

  • 1
  • 0

Den sidste stenkuls mine i Tyskland lukkede for flere år siden, så tilskuddet har åbenbart ikke været stort nok ?
Og mit indlæg gik på priserne på tilskud til solceller.

Den sidste stenkulsmine lukkede ved årsskiftet, da subventionerne til deres minedrift bortfaldt, så det er ifølge min tidsregning knap 3 måneder siden den sidste kulmine lukkede. Skatteyderne har i mange år betalt cirka halvdelen af hvad det kostede at drive minerne.

Fremover vil der forsat være omkring 500 ansatte i stenkulsminerne for at sikre dem og for at undgå at grundvandet forurenes. Igen bliver det skatteyderne der skal betale.

Hvis man så tager alle følgevirkninger af at fyre med kul uanset om det er stenkul eller brunkul, så skal tyskerne betale det over deres sygekasser.

Hvis tabt landbrugsjord og skovejere skulle have betaling for mistet fremtidig afkast af deres jord, så ville prisen på el fra brunkul mangedobles.

Mindre byer bliver jævnet jorden, fordi der er brunkul under byen.

Gad vide om beboerne i de berørte byer og landmændene ikke hellere ville opstille nogle vindmøller på deres jord og montere solceller på deres tage, fremfor at blive tvangsflyttet og se deres jord og huse blive omdannet til et stort hul i jorden.

At der så ikke er lavet fejl ved tilskud til vedvarende energi, uanset om det er sol eller vind, er en anden sag, for der har politikerene, ikke kun i Tyskland men alle steder, glemt at tage højde for faldende priser på produktion af solceller og vindmøller. Så tilskud til vind og sol energi burde have været reguleret hvert år når der gives tilladelse til sol og vind energi.

Men hvis de tyske el kunder skulle betale for alt hvad der går til konventionelle kraftværker så ville prisen blive mange gange højere end det de idag betaler i EEG afgift.

  • 1
  • 1

Den sidste stenkulsmine lukkede ved årsskiftet, da subventionerne til deres minedrift bortfaldt, så det er ifølge min tidsregning knap 3 måneder siden den sidste kulmine lukkede

Beklager - Mit udsagn byggede på at det er ca. 3 år siden at Stadtwerke Hannover til mig oplyste, at de ikke længere kunne købe tyske stenkul, fordi alle miner var lukkede.

At der så ikke er lavet fejl ved tilskud til vedvarende energi, uanset om det er sol eller vind, er en anden sag, for der har politikerene, ikke kun i Tyskland men alle steder, glemt at tage højde for faldende priser på produktion af solceller og vindmøller. Så tilskud til vind og sol energi burde have været reguleret hvert år når der gives tilladelse til sol og vind energi.

Så er vi jo enige

  • 1
  • 0

Det er svært at vurdere på en så letfordærvelig vare som el.
Når solcellerne producerer gør de det åbenbart billigt, men det kan vel ikke stå alene.
Vi har også brug for el når solen er gået ned, eller det er overskyet.
Det er lidt som at sammenligne sejlskibe med motordrevne skibe. Hvordan kan man lave en neutral vurdering?
Regnet på kWh over et år kan du godt drive dit hus på solceller, men hvad skal du så betale for at få el, når dine solceller ikke leverer. Det koster jo noget, at have andre leverandører stående klar.

Jeg kan ikke overskue regnestykket, der bliver for mange forudsætninger i form af hvem leverandørerne er osv. Kan nogle give et bud?

Hvis vind og sol var lige så stabile som et almindeligt kraftværk, var det let at sammenligne, men det er de jo ikke. Det er faktisk to vidt forskellige produkter.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten