Energidebat: Skal landbruget tvinges ind i klimakampen?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energidebat: Skal landbruget tvinges ind i klimakampen?

Illustration: MI Grafik

Ifølge de økonomiske vismænd vil det være en overskudsforretning for Danmark at stille krav til landbruget om, at de skal reducere deres CO2-udledning frem mod 2030 - konkret via en CO2-afgift på for eksempel dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder.

Læs også: Vismænd: God samfundsøkonomi i at tvinge landbruget ind i klimakampen

Landbruget er én af de tre sektorer, der som følge af EU-krav nu skal ind i klimakampen og som tilsammen skal reducere deres CO2-udledning med 39 pct. i 2030 - set i forhold til 2005-udledningen. De to andre sektorer er bygninger og transport.

Læs også: Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

Regeringen har lovet at fremlægge en klimaplan her i foråret for, hvordan EU kravene skal indfries og hvor stor en reduktion de forskellige sektorer skal bidrage med.

Læs også: Politikerne er uenige: Kan man have et klimavenligt landbrug uden markante omstruktureringer?

Derfor lyder spørgsmålet i den fjerde og sidste energidebat: Skal landbruget pålægges at reducere deres CO2-udledning frem mod 2030 – for eksempel via en CO2 afgift på dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder - sådan som De økonomiske Vismænd foreslår det?
Spørgsmålet er gået til de to aktører Landbrug og Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening. Derefter til de forskellige partiers ordførere på området. Alle har fået lige meget plads og samme betingelser.

De tre forrige energi-debatter fra den forløbne uge på ing.dk har handlet om biomasse, energibesparelser og solceller.

Landbrug og Fødevarer:

Illustration: MI Grafik

Afgift vil flytte landbruget udenlands

En klimaafgift vil tvinge en væsentlig del af den danske landbrugsproduktion til at flytte til lande, der er langt mindre klimaeffektive, end vi er herhjemme. Det gavner hverken Danmark eller klimaet. Klimaforandringerne er en global udfordring, der kræver globale løsninger.
Vismændene har blandt andet glemt at medregne omkostningerne i de afledte sektorer som for eksempel slagterier, hvor hver krones indkomst, der skabes i landbruget, skaber 2,5 kr. i den resterende økonomi. Det er derfor helt afgørende, at de afledte effekter i den resterende økonomi regnes med i vismændenes regnestykker. Landbruget har løbende reduceret CO2-udledningerne, og vi arbejder konstant på at blive bedre.

Danmarks Naturfredningsforening:

Illustration: MI Grafik

Landbruget bør starte omstilling nu

Landbruget bør allerede nu starte en omstilling til et lavemissionslandbrug. Ikke mindst af hensyn til landbruget selv. For kravene kommer – før eller siden. Derfor er landbrugets kritik af vismændenes forslag om at målrette klimaindsatsen mod landbruget, helt forfejlet. Man hjælper ikke landbruget ved at udsætte den nødvendige omstilling til allersidst.
Der er mange virkemidler, der kan tages i brug, hvor flere har store synergier til andre mål, f.eks klimatilpasning og natur. Samtidigt er det vigtigt at erkende, at husdyrproduktionen skal mindskes. Og frygt ikke at det flytter produktionen udenlands – for alle andre skal også indrette sig på et lavemissionslandbrug inden for de næste 30 år.

Politikerne mener:

Jens Joel, Socialdemokratiet

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Vi skal helt klart se på landbrugets drivhusgasemissioner frem mod 2030. Danmark er via EU forpligtet til at levere på et højt reduktionsmål i ikke-kvotesektoren, og det vil hverken være i klimaets eller landbrugets interesse, at vi sidder på hænderne. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til dansk landbrugs konkurrenceevne, og vi afviser ikke at udnytte fleksibiliteten i EU-reguleringen, men det skal ikke være en sovepude, som afholder os fra at foretage det nødvendige for at nå de langsigtede mål.

Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

At pålægge landbruget ekstra omkostninger er ikke vores politik. Vilkårene for at drive landbrug er rigeligt pressede i forvejen, så med ekstra afgifter risikerer vi at trække tæppet væk under erhvervet. Jeg er klar over, at vi har visse EU-reduktions-forpligtigelser, men det vil jeg ikke belaste vores erhvervsliv med. I stedet vil vi satse på, at de andre to sektorer kan bære reduktionen igennem uden omkostninger. For eksempel i transportsektoren, når miljøvenlige elbiler og hybridbiler slår igennem.

Marianne Bredal, Venstre

Illustration: Venstre/MI Grafik

Vi kommer ikke til at bebyrde landbruget med isolerede nationale tiltag såsom at pålægge dem afgifter. Det danske landbrug er et betydningsfuldt eksporterhverv og bidrager markant til samfundsøkonomien i Danmark. Vi ser hellere, at vi fortsat fokuserer på klimavenlige initiativer og teknologier i landbruget frem for at pålægge flere afgifter og dermed svække konkurrenceevnen internationalt. Det er ikke det, vi har brug for.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Det korte svar er ja! Landbrugets drivhusgasudledning har ligget stabilt i mange år og repræsenterer i omegnen af en femtedel af den danske klimabelastning. Derfor det essentielt, at vi – ligesom med transporten – kommer i gang med en omstilling. Dyreholdet, og i særlig grad oksekød- og mælkeproduktionen, er ekstremt CO2-belastende, og derfor er det også logisk der at der sættes ind. Enhedslisten støtter derfor blandt andet en CO2-afgift på dyrehold i stil med det som de Økonomiske Vismænd foreslår.

Carsten Bach, Liberal Alliance

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Landbruget skal selvfølgelig bidrage til en reduktion af CO2-udledninger, hvilket allerede sker i stor stil som sidegevinst til indsatsen med reduktion af kvælstofudledningen. Men her fra bliver det et stort ”Nej Tak” til nye afgifter, herunder CO2 afgift i landbruget. Der skal i dialog med erhvervet findes andre redskaber, så vi fortsat kan sikre et konkurrencedygtigt landbrug i Danmark.

Christian Poll, Alternativet

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Vi foreslår klimaafgift på kød fremfor dyrehold, så vi ikke forringer landbrugets konkurrenceevne. Landbruget skal transformeres fra en drivhusgasudledende industri til et kulstofopbyggende erhverv. Vi mener ikke, man kommer udenom at reducere den animalske produktion markant og lade fødevarernes klimabelastning indgå i prissætningen af produkterne. Den kommende energiaftale skal som minimum indeholde mekanismer, der sikrer, at landbruget kommer ind i klimakampen og en årlig status for indsatsen i landbruget.

Ida Auken, Radikale

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Det er urealistisk at nå vores CO2-mål uden, at landbruget også er involveret. Vi er ikke overbeviste om, at en CO2-afgift er den rigtige tilgang. Vi foretrækker andre midler, som fx en omlægning af landbrugsstøtten. En central del af landbrugets bidrag bliver at udtage de mindst effektive jorde og øge effektiviteten på de mest effektive jorde.

Pia Olsen Dyhr, SF

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Det er bydende nødvendigt at landbruget nedbringer sit udslip af drivhusgasser. Det nytter ikke at henvise til fortidige reduktioner; der skal ske meget mere. Men jeg ser helst teknologiske løsninger – metanreducerende foderblandinger til køer; afgasning af gylle fx i biogasanlæg; gødningsmetoder, der betyder mindre lattergas mv. og udtag af jorde med højst udslip af drivhusgasser. Det kræver at landbruget spiller en ny og konstruktiv rolle; ellers kan vi blive nødt til at vælge afgiftsvejen.

Orla Østerbye, Konservative

Illustration: Folketinget/MI Grafik

På sigt må vi finde ud af, hvordan landbrugsområdet også reducerer udledning af CO2 markant. Men vi mangler stadigvæk rigtig gode løsninger, der tillader, at erhvervet fortsat kan eksistere på rimelige vilkår. Der skal findes løsninger på problemet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

landbrugsstøtte, hvor 80 % af de 38 % går til de største bedrifter.
https://www.theguardian.com/environment/20...

Sidste år havde landbruget her til lands et driftsoverskud på 5,6 milliarder, men uden subsidier ville der stadig være underskud på ca. 4 milliarder.

Biodiversiteten forsvinder på landet, hvor en tredjedel af alle fugle er forsvundet inden for de sidste 15 år, og den hastighed, hvormed fuglene forsvinder er steget drastisk alene inden for de sidste to år. (generel europæisk tendens)

Muldlaget forsvinder, og al den co2, som frigives på den måde, går direkte op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning.

Priserne på kunstgødning, hvor kvælstof er den største faktor, afhænger af energipriserne, prisen på fossilt brændsel, der bruges til at producere kvælstofgødning. Her til lands er det lovligt at gøde op til grænsen for, hvad der er økonomisk bæredygtigt for den enkelte landmand i snæver økonomisk forstand. Det er grundelementet i den nok så omtalte og famøse landbrugspakke. Den enkelte landmands økonomiske nødvendighed dikterer udviklingen i forbruget, i det marked, hvor omkostningerne på produktionsfaktorerne sætter betingelserne for landmandens dispositioner. Miljøhensyn er sat ud på et sidespor.

Monsanto er købt af Bayer, med godkendelse fra vor højt feterede konkurrencekommisær, Margrethe Vestager. Der er fri bane for de store producenter af genmodificerede afgrøder og disses favorisering af glyphosatresistente planter. Diversiteten i faunaen rammes ekstremt effektivt. Ukrudsfrø og insekter forsvinder. Fuglene mister livsgrundlag.

Her til lands skylder landbruget stadig tæt på 350 milliarder kroner. Pengene er blevet lånt til sammenlægninger af landbrug og stordrifter, især industriproduktion af svin. Dansk landbrug befinder sig i den mest kapitaltunge kategori, hvor udviklingen går i samme retning i hele EU. Produktionen bygger på import af soja, kemikalier, maskiner, energi. Den er hverken økonomisk eller miljømæssig bæredygtig.

Finanssektoren har modtaget ikke mindre end 6 bankpakker, og landbrugspakken samt alle de penge der bruges i subsidier retter sig mod at forhindre, at finanssektoren skal tabe de af sine aktiver, der er formuleret som fordringer på landbrugets især store bedrifter.

Af samme årsag har netop alle de store ekstremt klimaskadelige bedrifter taget finanssektoren som gidsel.

Det ved eliten, dvs. samtlige ledelser inden for de store kommercielle medier, der primært styres af finanssektoren, lige som samtlige politiske partier, hvorfor den falske økonomiske nødvendighed dikterer eliten at holde den meget skadelige overproduktion af svin oppe. Det går ud over alt, inklusiv klimaet.

Jeg har ingen respekt for de politiske udtalelser, som bringes i indlægget her over.

Ingen af dem kommer ind på de sammenhænge, den "nødvendighed", som alle bøjer sig for.

Det handler om selve grundstrukturen i den selvforståelse, den falske økonomiske nødvendighed, som alle grupperinger bøjer sig for, og som er forklaringen på, hvorfor vi lever i en tid, hvor fake news er blevet den gamle politiske ordens foretrukne argument. De er selv fake news. Deres egen selvforståelse er fundamentalt set et stort destruktivt selvbedrag, som forklarer, at forskellen på sand og falsk er gået under.

Udviklingen har været under vejs i mange år:
https://www.google.dk/search?ei=7x61WtfxKM...

På tv2, hvor Merete Eldrup, medlem af den absolutte magtelite inden for Nykredits bestyrelse, sidder som direktør, kunne man forleden høre, at svineproduktionen nu stod for en eksport på 160 milliarder kroner. Tallet blev leveret løsrevet, uden nogen som helst antydning af, hvor dyr en eksport, der var tale om. Landbrugets forbrug af ressourcer, miljø, energi, kunstgødning, grundvand, havmiljø, belastning af sundhedssektoren med resistente bakterier, import af soja, maskiner, kemi m.m. blev ikke nævnt med et ord i den anledning. Fake news, det er TV2. Man kan ikke selv se det:
https://journalisten.dk/tillidsmand-og-for...

De store sammenhænge, forklaringen på, hvordan finanssektoren har kunnet tage hele samfundet og samfundets mere naturligt givne livsbetingelser som gidsel, har noget at gøre med den pengeskabelse, som har været tabu inden for den etablerede økonomiske videnskab i mere end 80 år.

Det handler om finanssektorens pengeskabelse, skabelsen af penge som lån i kunstigt oppustede og destruktive kapitalværdier.

Det nuværende økonomiske system trænger til en reformation. Men de kræfter, som vil det, er magtesløse, lige som den såkaldte økonomiske videnskab er gået under for finanssektorens stikirenddrenge.

Det kan der skrives bøger om: https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...+økonomiske+system&oq=samfun&gs_l=psy-ab.1.0.35i39k1j0l9.1090.2321.0.4896.7.6.0.0.0.0.171.917.0j6.6.0....0...1.1.64.psy-ab..1.6.915.0..0i131k1j0i3k1.0.DkZreOKVxQ4

  • 4
  • 5

det er egentlig ikke ret svært. Man bør belønne med 1 krone pr kg CO2 der bliver bundet. Det være sig i form af kulbrinter i korn, kød, planteolie eller anden biomasse som træ eller halm. Omvendt bør man opkræve 1 krone pr kg CO2 der bliver udledt til atmosfæren uanset kilden. problemet her er at landbrug og skovbrug vil komme tilsat tjene penge da de jo samlet set binder CO2 og olieindustrien kommer til at lide da de jo kun bidrager til udledning. det er politisk ikke holdbart eller acceptabelt at landbruget bliver belønnet for alt den CO2 de binder og derfor vil det aldrig blive til noget. Det er ærgerligt at vi ikke kan finde ud af den simple løsning som vil booste bio-energi som etanol og biodiesel. Men jeg tænker at olieindustrien og dens midler betaler vel for at tingene ikke skal gå hurtigere end nødvendigt. Vi kan binde mange gange mere CO2 end vi udleder hvis bare vi udnytter biomasse eller i det mindste samler det og deponerer det i stedet for at det bare bliver pløjet ned eller ligger og rådner i skovene og dermed bliver til CO2.

  • 1
  • 1

Det gir ingen mening at diskutere energi og klima hvis man ikke ser ud over DK og EU. Vi jordboere har sandsynligvis kun få år at arbejde i, hvis vi skal holde global warming under 2 grader. Hvis man starter debatten om det kommende energiforlig med at lave en status, så har man en chance for at gøre noget meningsfuldt. Vandkredsløbet på planeten her er måske det eneste tiltag der har potentialet vi eftersøger. 95% af planetens varmebalancen styres af vandet. Når vi fælder for meget, så forsvinder en stor del af nedbøren i og omkring det fældede område. Træer sender mikrober op i atmosfæren, Nedbør dannes bla på disse mikrober. Mia af mennesker står uden vand og mad hvis vi ikke får styr på det her. Se Californien, Syrien m.fl. Samtidig sørger vandkredsløbet for at flytte en lille del af varmen fra jordoverfladen og ud i rummet. Og Plantevæksten gir skygge så der skrues ned for ødelæggelsen af landbrugsjorden.
https://www.youtube.com/watch?v=eiPDUDT9HjA

  • 2
  • 0

Man er formentlig nødt til at Binde co2 stabilt i jorden (og havet) hvis vi skal nå i mål med de max 2 grader. Bemærk at der er 2 puljer af kulstof (fra luftens co2) i jorden: En er ikke stabil og forlader jorden igen om efteråret/vinteren. Men vi har en anden mulighed. Tænk bl.a. på de nordamerikanske prærier. De havde metertykke muldlag da vi begyndte at pløje. Dette muldlag bestod delvis af kul fra co2. Mikrolivet i jorden betød at dette kulstof var stabilt i århundreder. Samtidig mindsker dette muldlag en række af de moderne samfunds problemer: tørke, oversvømmelser, brande, erosion, tab af vand, kemikalier og næringsstoffer til vandmiljø og luft m.fl.

  • 3
  • 1

Hvis man starter debatten om det kommende energiforlig med at lave en status, så har man en chance for at gøre noget meningsfuldt

Overblikket handler om de vilkår, der dikterer beslutningstagerne, hvad de kan tillade sig at mene og beslutte. Jeg er bange for, at disse vilkår forhindrer dem i at foretage sig det, der bygger op om noget meningsfuldt.

Samtlige grupperinger er sovset ind i den økonomiske orden, som dikterer dem at fremme de særinteresser, som de repræsenterer. Det forpligtende overblik ville binde dem op på at gå imod de interesser, som de repræsenterer.

Ida Auken, taler pænt om miljøet. Men hendes partifælde, Vestager, har lige sagt god for den svinestreg, det er at lade Bayer og Monsanto sætte sig på markedet for genmodificerede afgrøder og deri funderede og systematiske overforbrug af glyphosat til følge.

Folketinget risikerer at vedtage en Kattegatforbindelse, der bygger på fortsat vanvittigt stort antal af privatbiler. Det er en ren krigserklæring i forhold til problemstillingen, global opvarmning.

Birch Olesen indrømmer blankt, at klimaproblemet ikke er noget, som han kan tillade sig at inddrage i sit beslutningsgrundlag.

DF er slet ikke noget politisk parti. Det er en holdningsløs gruppering, sat i verden med det formål at fiske de mere instinktive reaktioner på samtidens sociale problemer op, neutralisere frygten for udviklingen/globaliseringen/overbefolkningen/den økologiske selvdestruktion.

V, S og K er finanssektorens og dermed de største traditionelle magtfaktores forlængede arm. Ingen af disse har råd til at tage problemstillingen "global opvarmning" alvorlig. Det ville inkludere, at de måtte gå imod deres egen magtbase, hvilet er magtlogisk umuligt.

SF er mentalt afgået ved døden. Det skete, da man solgte sin sjæl til Thorning og Vestager i det sorte tårn.

EL hænger fast i fortiden.

Alternativet har ingen dagsorden, ingen integritet, men går med vinden. Fri hash til folket og medvind på cykelstierne.

Jeg tror ikke, at der sker noget, før det for alvor gå op for rigtigt mange mennesker, at de tilhører en overrepræsenteret art, der må reformere livsstilen, hvis ikke artens succes skal underminere sig selv.

Det globale problem figurerer ikke som det afgørende element i de problemstillinger, som dikterer udviklingen. Overblikket mangler.

Vi kan reelt ikke løse de største problemer uden om konflikten, opgøret med den herskende orden:
https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...

  • 1
  • 2