Energidebat: Skal biomasse fortsætte i hovedrollen?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energidebat: Skal biomasse fortsætte i hovedrollen?

Illustration: MI Grafik

På rekordtid er afgiftsfri biomasse blevet den store vedvarende energikilde i det danske energisystem.

I 2016 udgjorde biomasse 53 pct. af den vedvarende energi eller 15 pct. af bruttoenergiforbruget, og flere store igangværende kraftværksombygninger vil øge andelen markant de kommende år.

I dag og tre dage i næste uge intensiverer vi debatten om de næste ti års energipolitik, som snart skal fastlægges i forhandlinger om et nyt energiforlig.

I dag lyder spørgsmålet til to organisationer og de politiske partier: Skal biomasse fortsat spille en hovedrolle i det danske energisystem i 2030?

Dansk Energi

Illustration: Dansk Energi

Ja

Bæredygtig biomasse er afgørende for at fortrænge kul i Danmark. Derfor spiller biomasse også en vigtig rolle i 2030 – måske ikke hovedrollen, men en pålidelig og driftssikker birolle. Biomassen vil arbejde sammen med kendte stjerne­spillere som vind, sol, geotermi og varmepumper, men hvor meget biomasse, vi kommer til at bruge, ved vi ikke. Det afgørende er, at vi sætter retningen for et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050, hvor biomassen er afgørende, fordi der ikke findes et bæredygtigt alternativ i stor skala, som er sikkert, grønt og til at betale. Energiselskaberne arbejder aktivt på at teste og modne nye teknologier, men foreløbig er bæredygtig biomasse essentiel for grøn omstilling.

Det Økologiske Råd

Illustration: Det Økologiske Råd

Nej

Afbrænding af træ, halm, organisk affald o.lign. for at fremstille el og varme var nødvendig for at komme hurtigt væk fra kul på kraftvarme- og fjernvarmeværker. Men ved forbrænding taber vi både næringsstoffer og det sværtomsættelige kulstof, som ellers skulle sikre jordens frugtbarhed. Så nu skal vi videre. Store biomassekedler afskrives over 15-20 år. Derfor er det på høje tid at finde bedre løsninger med vægt på varmepumper, geotermisk energi – og evt. elpatroner i starten, indtil de store varmepumper bliver billigere. Biomasse i form af husdyrgødning, halm, organisk affald fra byerne mv. kan derimod omdannes til biogas, hvor næringsstoffer og tungt­omsætteligt kulstof kommer i jorden.

Politikerne mener:

Jens Joel, Socialdemokratiet

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Biomassen har accelereret vores grønne omstilling ved at fortrænge en stor mængde kul. Det er godt, men nu er det tid til at skifte spor, så de kommende investeringer kommer til at understøtte den elektrificering af fjernvarmen, som er så nødvendig for den langsigtede omstilling. Frem mod 2030 skal vi altså både skabe ro om de biomasse­investeringer, der allerede er foretaget, og samtidig skifte spor, så fremtiden i højere grad handler om elektrificering og reserverer biomassen til de områder, hvor varmepumper ikke er en mulighed.

Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Jeg betragter biomasse som en overgangsordning, indtil vi engang kan klare os udelukkende med vedvarende energikilder. I dag har biomasse dog en vigtig funktion i forhold til at afbalancere energisystemet, så hvis ikke der er kommet nogle bedre teknologier til det formål, så kan biomasse også spille en vigtigt rolle i 2030. Afgiftsfritagelse for biomasse har dog gjort, at biomassen er blevet meget udbredt, samtidig med at det har givet et provenutab for statskassen. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Marianne Bredal, Venstre

Illustration: Venstre/MI Grafik

Biomasse er en vigtig trædesten på vejen mod vores 2050-mål om at være uafhængige af fossile brændsler. Modsat vind- og solenergi er biomasse som energikilde uafhængig af vejrforhold. Derfor er biomasse vigtig for forsyningssikkerheden i Danmark og for et fremtidigt sammenhængende energi­system, hvor de enkelte energiformer integreres og supplerer hinanden. Hvilken rolle biomassen specifikt får i fremtidens energisystem, kommer vi nærmere ind på med det kommende energiudspil. Det er dog helt afgørende, at den biomasse, vi anvender, er bæredygtig.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

En stigende erkendelse af, at biomasse er et overgangsbrændsel skal medføre, at energi­aftalen indeholder en udfasningsplan for importeret biomasse, hvilket yderligere øger behovet for anden vedvarende energi. Samtidig skal den frivillige brancheaftale forbedres og gøres lovpligtig, og der skal indføres en afgift på biomasse til fjernvarme, som det også var intentionen med 2012-aftalen. Biomasse har dog stadig en plads i det danske energisystem – også efter 2030 – men det bør være med dansk biomasse.

Carsten Bach, Liberal Alliance

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Teknologineutralitet skal være det dominerende element i dansk energipolitik frem mod 2030. Energiforsyningen skal være konkurrencedygtig i et åbent globalt marked uden skævvridende statsstøtte eller afgifter. Som teknologien er i dag betragter jeg dog biomasse som en central energikilde i overgangsperioden frem mod et lavemissionssamfund i 2050. Primært for at sikre en høj forsyningssikkerhed, når øvrige teknologier ikke kan levere energi til danskerne.

Christian Poll, Alternativet

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Nej. Biomasse har en rolle at spille – men det skal være en birolle. Biomassen er en overgangsløsning væk fra fossile brændsler og over til vedvarende energi. I stedet for at gøre os afhængige af biomassen skal vi bruge den med omhu og gå seriøst i gang med udbredelsen af især varmepumper. Den faste biomasse skal peake i starten af 2020’erne og ikke fylde mere end 10-20 pct. af energiproduktionen i 2030. Vi skal ikke fremme biomassen via afgiftsfritagelse.

Ida Auken, Radikale

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Det er ikke godt, at store investeringer i biomasseværker fastlåser dansk energi­politik mange år ud i fremtiden, fordi biomasse har en alt for gunstig beskatning. Derfor bør vi sende et klart signal til markedet om, at der ikke skal bygges flere store biomasseværker. Når det er sagt, må man også medgive, at biomasse har været en vigtig brik i omstillingen væk fra kul, men efterhånden som vi øger andelen af sol og vind til opvarmning, vil biomassen få en anden rolle som backup på de decentrale værker.

Pia Olsen Dyhr, SF

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Uden biomasse i energisystemet i 2030 vil vi være nødt til at bruge store mængder af fossile brændstoffer. Der er desværre ikke realistiske alternativer i det tidsperspektiv, og biomasse er den mest klimavenlige af de to muligheder. Det afgørende er, at vi bruger biomasse på en bæredygtig måde, og det er til gengæld muligt. Det kræver en indsats især i forhold til den individuelle brug af træpiller og brænde, der i dag er ureguleret. På sigt vil det være muligt at minimere brugen af biomasse.

Orla Østerbye, Konservative

Illustration: Folketinget/MI Grafik

Bæredygtig biomasse er et centralt element i at kunne dække Danmarks energibehov på en grøn måde, fordi sol og vind ikke kan klare det alene. Vi skal have øje for, hvad der er grønt og samfundsøkonomisk gavnligt, så vi undgår uhensigtsmæssige investeringer i biomasse – f.eks. at varmepumper er blevet udkonkurreret af afgiftsfritaget biomasse. I forlængelse af Erhvervs- og Iværksætterpakken skal vi gøre nedsættelsen elvarmeafgiften permanent, så vi ikke laver en uhensigtsmæssig omstilling til biomasse.

Erstat de forskellige energiafgifter med det vi skal have reduceret, nemlig CO2 udledningen. Det blev foreslået på en konference i forrige uge på Christiansborg, hvor flere af energiordførerne deltog.

  • 4
  • 2

Alle de ovennævnte svar åbenbare en basal uvidenhed om energiproduktion og miljøpåvirkninger.
Liberalalliance har som sædvanlig kun en kapitalistisk vinkel på alting og en næsten psykopatisk mangel på forståelse for alt andet.

Biomasse, er ikke en bæredygtig løsning, da den resultere i massiv rovdrift på skov, idet naturskov udryddes, og erstattes af plantager.
Resultatet ses allerede overalt i Europa, hvor mængden og diversiteten af dyr og planter er på kraftigt tilbagetog.
I Tyskland fx, er bestanden af Insekter reduceret med mellem 50-80 % over de forgangne 30 år, som følge af tab af habitat, og brugen af pesticider på landbrugs arealer.
Miljø org, rapportere samstemmende at "bæredygtigt" skovbrug, stort set ikke findes uden for EU, og i USA, Canada og Sydamerika, er der utallige eksemler på at naturskov "bulldozes" til bar mark.
Øst Europa og Asien, er næppe bedre men her har miljø org åbenbart ikke så let adgang, så her ser det sandsynligvis kun værre ud end.

Proponenterne for "biomasse" påstulere at der er skovtilvækst, idet der plantes ny skov, men det er "træmarker" bestående af få arter, og blottet for mangfoldigheden i en naturskov.

Der er på langt sigt kun få energikilder der kan bruges uden voldsomme miljø og klima konsekvenser: Sol-energi, Vind-energi, Hydro og Atomkraft.

  • 10
  • 11