Energidebat: Hvor meget skal vi spare på energien?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energidebat: Hvor meget skal vi spare på energien?

Illustration: MI Grafik

Fremskrivninger viser, at vi for første gang siden år 2000 kan se frem til et stigende energiforbrug frem mod 2030.

Forklaringen er primært, at elforbruget øges med 35 pct. frem mod 2030 på grund af store datacentre og et øget elforbrug i erhvervslivet. Det betyder igen, at opgaven med at nå regeringens mål om 50 pct. vedvarende energi i 2030 bliver større og måske dyrere.

I denne uge intensiverer vi debatten om de næste ti års energipolitik, som snart skal fastlægges i forhandlinger om et nyt energiforlig.

I fredags spurgte vi to organisationer og de politiske partier, om biomasse fortsat skal indtage en hovedrolle i det danske energisystem. På onsdag gælder det solcellernes rolle i energisystemet og fredag handler det om, hovrvidt landbruget skal pålægges CO2-reduktioner frem mod 2030.

Læs også: Energidebat: Skal biomasse fortsætte i hovedrollen?

I dag lyder spørgsmålet: Hvor meget skal vi spare på energien frem mod 2030? Med underspørgsmålet: Er EU's mål om 1,5 pct. (5,8 PJ årligt) nok, eller skal vi være mere ambitiøse?

Dansk Energi

Illustration: MI Grafik

EU's sparemål er nok

Vores spareindsats skal ændre sig sammen med energisystemet. Oftest er der rigelig, billig og grøn energi, og energisparepotentialet er ikke længere uendeligt. Derfor skal vi væk fra one size fits all til en skræddersyet indsats. Rammen er EU-målet på 1,5 pct. årligt, og fokus er at reducere brugen af fossiler. Det skal vi gøre via en udbudspulje rettet mod erhvervslivet, via energieffektiviseringer i fjernvarmen med især store varmepumper, og så er der brug for en strategi for indfasning af el i transportsektoren og et bygningsreglement, der efterleves – så vi energieffektiviserer, når vi alligevel renoverer. Derudover foreslår vi tilskud til udskiftning af oliefyr med varmepumper.

DI Energi

Illustration: MI Grafik

Vi skal være mere ambitiøse end EU

Danmark er blandt de bedste til at få produktionsværdi ud af den energi, vi bruger. Men vi skal være endnu mere ambitiøse. Vi forventer, at Danmark mindst skal spare 5,8 petajoule hvert år fra 2020 til 2030 for at leve op EU's krav, men hvorfor stoppe ved minimumsforpligtelsen? Vi kan stadig få endnu mere ud af den energi, vi bruger i virksomheder og bygninger. Det er et potentiale, som vi skal udnytte, så længe det er billigere end at producere og levere den pågældende kWh med grøn energi. I DI's 2025-plan har vi afsat op mod en mia. kr. årligt til en udbudsordning med to puljer målrettet henholdsvis erhverv og bygninger. Det vil gøre det muligt at effektivisere for op mod 9 petajoule om året.

Politikerne mener:

Jens Joel, Socialdemokratiet

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Energieffektivisering har været en central del af den danske grønne omstilling og skal også i fremtiden spille en vigtig rolle, hvis vi skal nå vores mål med de lavest mulige omkostninger. Store, globale virksomheder er vokset ud af ambitiøse energisparemål både for bygninger og industri, ligesom energieffektiviseringsløsninger er en central del af dansk eksport. Endelig er der fortsat et potentiale for energieffektivisering i Danmark og derfor bør vi fortsat sætte kloge, langsigtede og ambitiøse sparemål.

Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Energipolitikken skal gå mere på to ben og prioritere besparelser højere end i dag, hvor vi primært fokuserer på udbygning med vedvarende energi. Selvom VE bliver billigere og billigere, så er der jo ingen grund til, at energiregningen skal være højere end nødvendigt. På transportområdet tror jeg, besparelserne kommer af sig selv via udvikling af el- og hybridbiler, mens bygningsområdet skal hjælpes politisk – for eksempel med tilskud til udskiftning af oliefyr.

Marianne Bredal, Venstre

Illustration: Venstre/MI Grafik

Energieffektivisering er en vigtig del af fremtidens energipolitik, og vi skal naturligvis leve op til vores ambitiøse EU-mål om årligt at opnå nye energibesparelser svarende til 1,5 pct. af forbruget. Den nuværende energispareindsats er ikke optimalt skruet sammen, så den skal laves helt om frem mod 2030, hvilket vi kommer med et bud på i vores energiudspil.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Enhedslisten støtter, at målsætningen for energieffektivisering bliver højere end de 1,5 pct., som EU har lagt op til. En reduktion på mindst 2 pct. per år vil betyde, at vi i 2040 har halveret det samlede energiforbrug. Det er langt hen ad vejen samfundsøkonomisk og klimamæssigt en god ide at spare energi frem for at udbygge energiproduktionen unødigt. Der er stadig et stort, uforløst potentiale i byggeri og transport, som det giver mening at fokusere på.

Carsten Bach, Liberal Alliance

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Vores forbrug af energi skal være mindst muligt, vi skal spare på energien, der hvor det er mest omkostningseffektivt og vi skal som minimum leve op til EU's krav. Implementeringen bør ske i et samlet ikke-sektorspecifikt udbud. Herudover kan det give god mening med en yderlig indsats i det omfang, det er omkostningseffektivt set i forhold til udbygning med CO2-neutral energi. Denne indsats kunne f.eks. finde sted i boligsektoren evt. i form af en målrettet informations- og rådgivningsindsats.

Christian Poll, Alternativet

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Vi skal med høje ambitioner drive EU fremad. Energisektoren er central i den grønne omstilling, og der er store energibesparelser at hente ved at energieffektivisere i bygninger og i erhvervslivet, men drivhusgasudledningen fra alle samfundets sektorer skal nedbringes markant. Vi skal give små og mellemstore virksomheder de rette værktøjer til at energibespare, vi skal udnytte overskudsvarme, vi skal energimærke private huse bedre og gøre ejendomsbeskatningen grøn, så et A-mærket hus betaler lavere skat end et D-mærket hus.

Ida Auken, Radikale

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Energispareordningen har været fyldt med fejl og fusk, men det betyder ikke, at en energispareindsats er en dårlig idé. Selvfølgelig skal vi starte med de lavest hængende frugter i industrien, men vi kommer ikke uden om boligmassen, hvis vi vil være et lavemissionssamfund. Energibesparelser i boligmassen er dyrt i dag, så vi har brug for nye forretningsmodeller for at holde prisen nede. Og så hænger energieffektivisering også sammen med sikkerhedspolitik og giver en række positive effekter for hele energisystemet.

Pia Olsen Dyhr, SF

Illustration: Steen Brogaard/MI Grafik

Det helt store problem er transporten, hvor benzin- og dieselmotorer bruger alt for meget energi. Vi kan spare meget ved at gå over energieffektive elbiler, -tog, -busser og -færger. Fremtidens energisystem bliver mere afhængigt af vind og sol; det øger behovet for at bygninger ikke taber varme alt for hurtigt. F.eks. halter mange kommunale bygninger efter. Også procesenergien skal der spares på. Gør vi det hele, ender vi med kloge besparelser på betydelig mere end EU's krav.

Orla Østerbye, Konservative

Illustration: Folketinget/MI Grafik

Vi skal i hvert fald opfylde EU's energibesparelsesmålsætning på at reducere energiforbruget med 1,5 pct. Det er afgørende, at vi udnytter vores energi bedst muligt i alle sektorer. Jo mere vi sammen kan rykke, jo bedre. Energieffektivisering er en vigtig del af fremtidens energipolitik, og i Danmark har vi en stærk tradition for energieffektiviseringer. Danske virksomheder som Danfoss, Velux, Grundfos og Rockwool er verdensførende inden for energieffektive løsninger. Dem kan vi være stolte af.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... skal vi spare os ihjel, for at udenlandske firmaer, som ikke betaler skat, og næsten ikke beskæftiger nogen skal lægge deres tant&fjas datacentre her i landet?

Hvis vi ikke var "velsignet" med dem, ville det være meget nemmere at lave en grøn omstilling, især hvis politikerne stoppede med at anse elektricitet for en skattemalkeko.

Danskerne og miljøet betaler en høj pris for at datacentrene kan beslaglægge det meste af grundlasten.

  • 12
  • 6

med vindmøllestrøm der falder i omkostning pr kw. og nu er billigere end kulkraft. ja så er humlen nu ikke og spare på energien, men at kikke proaktivt på hvordan vi kan få vindkraften i harmoni med biomasse biogas til at dække vores energi behov 100%, og i det regnestykke er det faktisk irrelevant om vi ender med at bruge mere energi,

der er langt klogere og kikke på kilderne til hvordan vi kan få vores strøm til at udjævnes.

Elbiler brint og. brint til DME og metanol som man har beregnet det i aalborg med deres ret gode plan, for en bæredygtig energi løsning, sammen med geotermisk. og solfangere og solceller.

Så humlen heder at afgifterne på elbilerne skal HELT væk. der bør indføres variabel strømpris, som standard , så vi lære og bruge vores strøm på hensigtsmæssige tidspunkter. lade vores biler når der er strøm i overskud.

problemet er at el er et afgift objekt. omstil hellere, energi afgifterne til at være kilde afhængeligt. så el fra vindmøller solceller mm er afgift neutrale da energien er co2 neutral, nu vil vi alle. helt automatisk søge og få den billigste strøm vi vil med husstands batterier, sørge for at vores strøm dækker os, virksomheder vil give præmier til deres medarbejdere der har elbilen med på arbejde. og sætte systemer som sender strøm tilbage til grid, fra elbilen op og købe den strøm af deres medarbejdere og generelt. som det er ja du bliver belønnet for at sætte dit batteri til rådighed til nettet. uanset om det er stationært eller i din elbil. alle ladestationer som der nu vil komme mange af vil være tovejs, både lade og aflade stationer som blandt andet nisan har udviklet til deres nye leaf.

det er direkte STUPIDT og sætte et energibesparelses mål. mens det er intelligent og se hvor energien kommer fra. ved og vælge denne markedsbaserede løsning. der i højgrad sender opgaven ud til os borgere i vores valg. ved og belønne købet af elbiler. belønne os for at handle co2 korrekt, ja. så vil vi få en hurtigere overgang til VE,

Afgift hullet. hvordan finansierer vi det ? ganske simpelt sammen ,med en skattereform som lemper skatten på arbejde. og sender skatten over til især jord og finansielle transaktioner,

lav smart mony der helt automatisk betaler skatten pr tranaktion. mens vi fjerner skatten på arbejde og momsen, løbende. som tranaktions skatten tager over mens kontanter forsvinder som begreb. personligt ville jeg så også gerne ha en borgerløn indarbejdet i denne overgang, på minimum 50% af medianindkomsten, mens vi så spare på de øvrige sociale ydelser og hæver grundskylden til fuldgrundskyld løbende.

afgifterne på energi vil udfases som vi bliver co2 neutrale.

  • 5
  • 6

Gør som vores sydlige nabo Schleswig-Holstein, hvor 128% af den brugte elektricitet, i 2016 kom fra vedvarende energi.

schleswig-holstein.de - Energiewende - Versorgungsbeitrag der Erneuerbaren Energien https://www.schleswig-holstein.de/DE/Schwe...

Nå ja, men behøver vi at begå samme fejl som Tyskland
https://www.welt.de/wirtschaft/article1626...
“Energiewende” i Tyskland har været uforholdsmæssig dyrere end de valg Danmark har taget på vej mod 100 % VE.

  • 6
  • 2

Hvis vi ikke var "velsignet" med dem, ville det være meget nemmere at lave en grøn omstilling, især hvis politikerne stoppede med at anse elektricitet for en skattemalkeko.


Sikke da en gang vrøvl.
Energiforbrugende industrier og nu datacentre lægges der, hvor der er billig og sikker energi. Hidtil hvor der er vandkraft og kul, og nu altså også vind.
Hvorfor i alverden skulle vi reservere vindenergien til os selv?
Og hvorfor skulle vi da ikke udnytte vores vindressourcer og sælge strømmen til dem der vil betale, og samtidig få ekstra arbejdspladser?
I øvrigt har jeg forstået, at datacentre hurtigt kan skrue op og ned for forbruget - modsat traditionelle storforbrugere af el såsom alusmeltere.

  • 6
  • 2

Vores politikere er tilsyneladende både totalt uvidende, og blottet for visioner.
De kan heller ikke regne.
En årlig reduktion af energiforbruget på kun 1,5 % giver en halvering af forbruget på 46 år.
En reduktion på 2 % giver halvering på 35 år.

Debatørene her på Ingeniøren taler om Danmarks el-forbrug som var det synonymt med Danmarks energiforbrug, til trods for at el-forbruget udgør ca 20% af det samlede forbrug.

Her er så ikke medregnet vores skibstransport og flytrafik, hvilket vil reducere el-forbruget til kun godt 12 % af vores totale forbrug.

Vores højt besungne "grønne omstilling" er et udtryk for at vi har plukket alle det lettilgængelige og nemme frugter, uden at røre de svære.

Danmarks fik dækket 8,6 % af sit samlede forbrug med vindstrøm i 2017 ( 43 % af 20 %) og hvis vi medregner skibe og fly kun 5 %.

Samtidig har regeringen sænket prisen på privatbiler, med øget salg af brændstof og CO2 udslip til følge.

Danmark gør mao INTET for at nedsætte energiforbruget og CO2 udslippet.

  • 8
  • 1

,,Danskerne og miljøet betaler en høj pris for at datacentrene kan beslaglægge det meste af grundlasten.,,

Fjernvarmen gnider sig i hænderne, her er der jo talen om store mængder af spildvarme, kraft varmeværker skal også indover.

Der skal udbygges massivt med rør-net til distribution.

Jeg føler mig ikke tryg ved situationen, med tanke på hvad der skete da cmos energimæssigt fejede ttl af banen.

Datacentre på verdensplan er mellem de største energislugere, der forskes vel intenst på at nedbringe forbruget.

Sker disruption indenfor datalagring og spildvarmen falder drastigt, har det været fremme hvad plan b er ?

Falder forbruget markant inden for eksempel 10 -15 års tidsramme, så frigives der el , der forhåbentlig til den tid er produceret af vind og sol. Men er det svært på nuværende tidspunkt, at se mening i, at tilføre el til vandbårent system, bliver det sansynligvis ikke bedre som tiden går.

I min optik , skal der en masse fossil indover her og nu, sker disruption inden for 15 års tidsramme skal varmekedler tages i brug ( kraft varme er der stærkt reduceret brug for )
Hvordan med økonomien i forbrændingen, der er ikke el indover at hjælpe til med at bære læsset.

Nogen bud på hvad sker her...

  • 1
  • 4

10 gange så meget vind og 20 gange så meget sol.
Kraft varmeværker skal erstattes af data varmeværker så de kan komme af med varmen i det eksisterende fjernvarme net.

Så er der bare at vente på den gode metode til at gemme strøm.

Afgiften skal fjernes på el, og prisen på olie og træ skal fordobles.

  • 0
  • 5

Indfør krav om opsætning af solcelleanlæg svarende til den komfortkøls effekt for al erhverv i dk.
Herved opnås balance imellem behov for køling, når solen står højest på himmelen på de varme sommerdage.

  • 4
  • 0

Den vigtige fodnote er at det er energi/performance der fokuseres på.
Der er intet der tyder på at det absolutte forbrug vil falde foreløbig.


Jeg er rørende enig, og vil så tilføje
- Med en vis sandsynlighed kommer energiforbruget først til at falde den dag, vi mangler (fossil) energi.
- Jo mere energieffektive vi bliver, jo mindre smertefuldt bliver det at reducere det absolutte energiforbrug.
- Jo mere energieffektive vi bliver, jo lettere bliver det at tage de politiske beslutninger der skal, så vi kan reducere det absolutte energiforbrug, før omstændighederne tvinger os til det.

  • 2
  • 0

Vi skal holde op med at spare og begynde at forbruge, i samme øjeblik jagten på at spare 1kwh overstiger belastningen ved at producere 1kwh.

Belastning kan være sig økonomisk, energi- & miljømæssig betragtet, hver for sig eller via en given vægtning mellem disse.

Det skal ikke være statens behov for indtægter der dikterer hvad der er bedst
Det behøver heller ikke være producenter, forsyningsselskabers og mellemhandleres behov for indtægter der dikterer hvad der er bedst.
Det behøver ikke at blive betragtet fra et plankommunistisk synspunkt

IMHO:
Det skal betragtes fra vinklen om hvem der faktisk hiver pengene op af lommen.
Der kan energi- & mijlø hensyn også indgå i ligningen.

  • 1
  • 2

Gundfos, Danfoss, Rockwool m.fl. vil gerne have, at vi plastrer vores hjem til med dingenoter.

Vi skal have meget dyre huse med tykke vægge med skydeskår som vinduer, IoT radiatorventiler og meget andet godt. Alt sammen for at spare på vind og solstrøm, som allerede er fornuftigt billigt at producere, og kun bliver endnu billigere i fremtiden.

Motivationen for at spare på energi har 2 komponenter:

1) Økonomisk
2) Moralsk; forurening og udtømmelse af ressourcer

ad 1): Det forudsætter, at det er billigere at spare på forbruget end at sætte flere solceller op, når man nu er i gang.

ad 2): Hvis ikke produktionen af energi giver anledning til forurening eller udtømmelse af ressourcer, så bortfalder dette argument. HELT! Og så er der fløjtende ligegyldigt, hvor meget man har råbt og skreget om dette i årtier. Energibesparelse af blevet disrupted af billig, forureningsfri energi (undskyld brugen af en så fortærsket glose).

PS. Dette siger jeg ud fra den forudsætning, at energieffektivt design er hele grundlaget for den branche jeg arbejder i.

PPS. Jeg arbejder på at skifter branche...

  • 4
  • 4

Efter mit "rant" imod energibesparelser skal jeg lige præcisere, at det bestemt er en god idé at designe efter rimelig energieffektivitet.

F.eks. bør nye udstykninger udlægges efter lav FV fremløbstemperatur, som understøtter høj COP på varmepumper, samt langt simplere design af VP installationer.

Det burde være billigt at installere en lille VP inde i huset til at løfte varme fra FV temperatur til badevandstemperatur. Det må kunne klares af en kummefryser-størrelse kompressor, og drives på omtrent samme måde.

Lavere fremløbstemperatur kræver naturligvis højere flow og dermed større rør, men mer-prisen er til at overse, når det tænkes ind fra starten.

  • 0
  • 3

Hvis ikke produktionen af energi giver anledning til forurening eller udtømmelse af ressourcer, så bortfalder dette argument. HELT! Og så er der fløjtende ligegyldigt, hvor meget man har råbt og skreget om dette i årtier. Energibesparelse af blevet disrupted af billig, forureningsfri energi (undskyld brugen af en så fortærsket glose).

Det er da en overdrivelse, der vil noget.

Industrien, både den nye grønne energiproducerende og den gamle energisparende, sætter et falskt modsætningsforhold op i relation til det at spare og producere energi.

Det er således en overdrivelse, når det påstås, at de forureningsfrie, ressourcefrie, former for energiproduktion har gjort det meningsløst at spare på energien. Fossilerne driver det aller meste, stadig væk, hvor man, for at komme frem til, at de grønne fylder det hele, selektivt vælger at fokusere på den halvdel af elproduktionen (el er meget langt fra eneste form for formidling af energi og den laves stadig af fossiler hvad halvdelen angår) der kommer fra vind/sol.

For at vi kan komme ned på 100 % co2-fri energiproduktion, baseret på vedvarende principper, så skal der både spares og omlægges til de alternative energiformer.

Desuden er det nødvendigt at revolutionere hele den økonomisk ideologisk fikserede værdiforståelse, dvs. det er nødvendigt at gå fra idealet om at mere vækst omsætning og forbrug er lig med bedre. Det er kravet, som det figurerer inden for samtlige økonomiske retninger, fra den ekstreme venstrefløj til den lige så ekstreme højre ditto inden for det politiske billede, hvor alle retninger er determineret af en og samme vækstfilosofi. Vækstfilosofien vil have mere, mere er godt. Som om den kvantitative maksimering var identisk med mere kvalitet. Det den økonomiske tænkning, der er skyld i denne fejlslutning.

Vi skal fokusere på, at mindre kan være bedre. Og hvis økonomien ikke fungerer med mindre, så er det den økonomiske praksis der er problemet, ikke det at vi må smadre det hele, for at redde økonomien.

Lige nu tror alle fløje, på mere eller mindre bevidst og reflekteret plan, at samfundets velstand og funktion er determineret af et økonomisk system, som pr definition ikke kan fungere uden mere af alt. Det er her det sner. Men den er hverken producenter af vedvarende energi eller energibesparende dimser med på.

Jeg ved det, for jeg har været med i diskussionen siden ca. 1977, hvor jeg begyndte at lære det danske og det europæiske folk at kende ved at rejse landskabet tyndt på tomlen, og med læsningen af "Oprør fra midten" i frisk erindring.

  • 4
  • 1

Det er da en overdrivelse, der vil noget.

Forklar venligst hvorfor?

Det er således en overdrivelse, når det påstås, at de forureningsfrie, ressourcefrie, former for energiproduktion har gjort det meningsløst at spare på energien. Fossilerne driver det aller meste, stadig væk, hvor man, for at komme frem til, at de grønne fylder det hele, selektivt vælger at fokusere på den halvdel af elproduktionen (el er meget langt fra eneste form for formidling af energi og den laves stadig af fossiler hvad halvdelen angår) der kommer fra vind/sol.

Nu har jeg godt nok ikke citeret den linie, som dit "således" rent semantisk refererer til, men deri indgik ingen logisk argumentation for, hvorfor det er en overdrivelse.

Det er en forudsætning for ikke at spare på energien, at den bliver fossil-fri. Der er vi ikke endnu, men vi er på vej. De boliger der bygges i dag skal gennem en kort periode på 10-20 år, hvor der stadig er en rest af fossil energi i el- og varmeproduktion, og derefter er deres energiforsyning fossilfri i resten af husenes levetid. Det er derfor tåbeligt at sætte kravene efter denne overgangsperiode.

For at vi kan komme ned på 100 % co2-fri energiproduktion, baseret på vedvarende principper, så skal der både spares og omlægges til de alternative energiformer.

Påstand/holdning. Logisk forkert. For at komme ned på 100% CO2-fri energiproduktion skal der omlægges til "alternative" (efterhånden ret mainstream) energiformer. Besparelser indgår overhovedet ikke i problemstillingen. For udfordringen er principielt den samme, om der skal omstilles X eller 2·X PJ af energi. Hvis det bliver væsentligt dyrere at omstille de sidste procent, så kommer argumentet med privatøkonomi tilbage i spil.

Jeg opponerer primært imod at man ved lov forhindrer folk i at lave et slankere hus med dobbelt så mange solfangere på taget. Hvis mit energiforbrug ikke forurener, så rager det ikke andre, endsige staten, hvor mange penge jeg har lyst til at bruge på at opvarme mit hus.

  • 2
  • 5

Forklar venligst hvorfor?


Et andet sted i tråden argumentere en for, at vi ikke skal have datacentre i Danmark, for det ødelægger åbenbart DK's grønne profil.

Sandheden er, at DK i særklasse har adgang til billig VE, og at et isoleret DK nemt (relativt) kunne blive fossilfrit
- men vi er en del af verden, og hele verden skal bruge energi. Vi har adgang til VE, og derfor placeres datacentre her. Med tiden sikkert også anden energitung energi.

Der er ikke noget nyt i dette. På Island er der adgang til langt mere VE vandkraft, end de selv bruger. Resultatet er, at omkring 10% af landets elforbrug bruges af Islændinge, resten af tung industri.

  • 1
  • 1

F.eks. bør nye udstykninger udlægges efter lav FV fremløbstemperatur, som understøtter høj COP på varmepumper, samt langt simplere design af VP installationer.

Det burde være billigt at installere en lille VP inde i huset til at løfte varme fra FV temperatur til badevandstemperatur. Det må kunne klares af en kummefryser-størrelse kompressor, og drives på omtrent samme måde.

Lavere fremløbstemperatur kræver naturligvis højere flow og dermed større rør, men mer-prisen er til at overse, når det tænkes ind fra starten.

Jeg synes det er godt, at du skriver “bør” og “burde”. For i praksis er det sådan i dag, at dit forslag ikke er økonomisk rentabelt.
Det mindre varmetab i fjernvarmenettet (pga lavere fremløbstemperatur) kan ikke ophæve den større investering i individuelle varmepumper.

  • 0
  • 1

Den grønne energi har på ingen måde disruptet, dvs. vendt op og ned på det meningsfulde i at spare på energien. Der er vi ikke, og intet tyder på, at vi kommer der til.

Fortæl mig venligt om en organisme, en form for social organisering, der ikke i en eller anden grad økonomiserer med "energien", som dybest set er den eneste knappe ressource, som findes i et univers, hvor forståelsen omkring "det, der er", fysikken, metafyssikkens dronning, forklarer alt ud fra netop "energiens kvalitet", det mere eller mindre bundne/strukturerede potentiale for forandring/ny organisering/tilstand/kvalitet.

Entropiloven er ikke afskaffet. Evnen til at skabe på orden, negentropi, bygger på strukturerede forudsætninger for at omorganisere/organisere/skabe ny orden=mening.

Det er kun økonomer, der anser omsætningen i sig selv for at være mål for udvikling. I mere naturvidenskabelig forstand er det den hurtigst mulige vej til et maks af uorden, som de argumenterer for. Jeg tror faktisk, at det er noget som i hvert fald nogle ingeniører og naturvidenskabeligt orienterede iagttagere har lidt fornemmelse for. Selv er jeg bare en langhåret hippie, som har mistet håret her på mine gamle dage, og som aldrig har lavet andet end at gå på rov i alle andres geleder, sådan mentalt set. Sagt på en anden måde, pointens værdi bør ikke afhænge af, hvem der bringer den til torvs.

  • 2
  • 1

Fortæl mig venligt om en organisme, en form for social organisering, der ikke i en eller anden grad økonomiserer med "energien", som dybest set er den eneste knappe ressource, som findes i et univers, hvor forståelsen omkring "det, der er", fysikken, metafyssikkens dronning, forklarer alt ud fra netop "energiens kvalitet", det mere eller mindre bundne/strukturerede potentiale for forandring/ny organisering/tilstand/kvalitet.

Mennesker kan opstille solceller, og for en brøkdel af outputtet af solcellerne holde konkurrerende vegetation nede. Vi behøver ikke "gro" deres stativer højere og højere i indbyrdes konkurrence om solens stråling, som al plantevækst gør i større eller mindre udstrækning. Den luksus har ingen andre organismer.

Hvis du giver dig til at regne på, hvor meget energi der "spildes" i universet, dvs. går fra lav entropi i stjernernes indre til tæt på uendelig entropi (cosmic background radiation), så løber du tør på plads på papiret for alle de nuller du skal skrive op (det var en overdrivelse, men du skal skrive med lille skrift for at få plads på en linie - se herunder).

Det giver ikke mening at have dårlig samvittighed over at tage den solenergi der falder på hustage, og lade den løbe gennem nogle elledninger og udføre arbejde, inden den stråles tilbage ud i universet som langbølget stråling.

Ligeledes bliver al den energi der kommer fra solen til at drive vindene omformet til varme ved friktion ved omgivelsestemperatur; altså den samme temperatur som varmetabet fra de processer, som anvender vindmøllestrømmen, kommer ud med.

Vores sol udsender energi svarende til det globale menneskelige energiforbrug på lige godt 1 mikro-sekund. Dens årlige output er ca. 2·10^13 gange højere end vores energiforbrug. Så kan du gange det med antallet af stjerner i universet (ca. 10^24) for at få et omtrentligt tal for, hvor lille en del af energien vi transformerer ned til en lavere tilstand. Det bliver så 1 / 2·10^37. En to-tusinde milliard, milliard, milliard, milliardende del.

Det kan jeg ikke svinge mig op til at få dårlig samvittighed over, så længe det kommer fra VE. En stærk kandidat til at være "Universets mindste Problem" ;-)

Noget helt andet er, at når begavede mennesker bruger deres mentale ressourcer på at spare energi, så går disse ressource fra andre problemer, som måske kunne få mere udbytte af at blive løst.

Et eksempel kunne være vores egen PHK, som har brugt meget tid på at følge energiflowet i sit hus. Og ved siden af arbejder han så også med problemstillinger, som at få det dyreste teleskop til at fungere, og levere data, som fodrer den grundforskning, der skaber fremtidens fremskridt. Alt andet lige et mere værdifuldt bidrag for verdenssamfundet.

Transformationen til VE kommer nok til at tage ca. 30 år, som alle andre transformationer i energiforsyningen har taget rent historisk (træ til kul, kul til olie, vind til dieselmotorer i skibe, osv.). Men toget er kørt, i mine øjne. Vi kan påvirke det til at køre lidt hurtige eller langsommere. Jeg foretrækker, og tror det er mest fremtidssikrede for Danmark, at satse på at finde metoder til at basere en nations energiforbrug på 100% VE, frem for at investere flere og flere penge på at spare færre og færre procentpoint af vores energiforbrug. Vi kommer aldrig i mål med at omstille til CO2-fri ved at bruge pengene på investeringer i energibesparelser.

Mvh
Thomas

  • 0
  • 3

Til gengæld kan en plante lave en ny plante. Det er der vist endnu ingen solcelle, der kan klare, eller nogen solcelle, der er er groet op ad sig selv :-)

Og hvad så, fristes jeg til at spørge..?

Ovenstående lange indlæg var et svar på Steen Ole Rasmussens halv-filosofiske (jeg mener ikke noget nedladende med den beskrivelse - jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal kalde det) spørgsmål.

Heri indgik, hvilken organisme, der kan overleve uden at minimere sit forbrug/spild af energi. Hertil var svaret, at præmisen er forkert, da solceller (og andre energiproducerende anlæg) ikke skal bruge hovedparten af deres energi på at opretholde livet eller at vokse.

Spørgsmålet om det er moralsk forkert at bruge energi er ikke irrelevant. Tor Nørretranders har tidligere udtalt, at han mener man bør bekæmpe forurening ud fra en ren moralsk betragtning - man defækerer ikke der, hvor man spiser eller sover.

Men jeg mener, som jeg har redegjort for herover, ikke det samme kan siges om energiforbrug generelt, når blot tilvejebringelsen af energi ikke forurener.

  • 0
  • 1

Fordelingen af thumbs up og down i denne tråd tyder på, at de øvrige læsere enten ikke kan eller vil forstå mine logiske uangribelige argumenter.

Så jeg vælger at bruge min energi på noget andet (jf. bemærkningen om PHK længere oppe).

Mvh
Thomas

  • 1
  • 0

Mennesker kan opstille solceller, og for en brøkdel af outputtet af solcellerne holde konkurrerende vegetation nede


Ja, og solcellerne, som jeg i øvrigt går ind for i langt større mængde, end vi ser nu, laves langt fra os, transporteres her til via skibe, som skal laves, fungere, drives osv. Alt sammen koster det, og det store regnskab er ikke vanvittigt økonomisk, ressourceøkonomisk, endnu.
En mælkebøtte har måske ikke noget særligt rigt følelsesliv, men den klarer sig med det, som er lige ved hånden. Ind til videre, så har vi rigtigt meget at lære. Det handler alt sammen om at økonomisere i lidt mere fundamental forstand, end den, vore kære økonomer har.

  • 1
  • 0

Harry - og hvor meget af de 128% bliver brugt i Schleswig-Holstein's forbrug, og hvor meget skruer de ned for forbruget af kul i delstaten?

Energiwende - hvor solcellestrømmen har betydet at tyske elpriser er steget med 0,1EUR/ Kwh - NEJ TAK

I Schleswig-Holstein er der 2 kulkraftværker med en samlet kapacitet på omkring 600 MW. Det ene ligger ved Kiel og skal ifølge planen erstattes af et gaskraftværk, der hovedsageligt skal producere varme i vinterhalvåret. Det andet er Wedel der ligger nede ved Hamburg og der er det lige som lidt uklart hvad der skal ske med det.

Dertil kommer det sidste kernekraftværk der er i drift og har en kapacitet på 1,5 GW.

Kategorie:Kraftwerk in Schleswig-Holstein – Wikipedia https://de.wikipedia.org/wiki/Kategorie:Kr...

Prisstigningen på el i Tyskland ville være meget højere hvis alle skjulte tilskud til den konventionelle el produktion blev lagt over på kunderne fremfor skatteyderne.

Tyskland har fra 2011-16 øget deres eksport af el fra 6,3 Terawatt timer til 53,7 Terawatt timer. Hovedsageligt på grund af alt for mange kulkraftværker.

Zu viel Strom aus Kohle-Meilern - Deutsche Stromexporte verzehnfacht http://www.rp-online.de/wirtschaft/zu-viel...

En interessant dokumentarfilm om elproduktionen i EU og hvordan de store koncerner vinder over vedvarende el.

"Die grosse Stromlüge - Arte Dokumentation 2016 HD" https://youtu.be/RwgbeP_a36k

  • 1
  • 0

Ja, og solcellerne, som jeg i øvrigt går ind for i langt større mængde, end vi ser nu, laves langt fra os, transporteres her til via skibe, som skal laves, fungere, drives osv. Alt sammen koster det, og det store regnskab er ikke vanvittigt økonomisk, ressourceøkonomisk, endnu.

Nu er du snublende tæt på at lave den logiske fejl, at påstå at afledte effekter, og afledte af de afledte effekter, har samme betydning som hovedeffekten.

Solceller har et energy-payback på under et år, og her er alle de effekter du kan finde på at tælle med talt med. Det vil jeg faktisk kalde vanvittigt økonomisk. Planter har et overskud på 1-3% (mangler kilde...) af solindfaldet lagret i deres masse.

Når vi er færdige med el- og varmeproduktion - eller parallelt hermed - kan vi tage fat på at de-carbonisere den mere problematiske transportsektor. Her tyder meget på at de fleste biler og lastbiler bliver drevet af el via batterier inden for 10-30 år af sig selv, fordi det bliver det mest økonomiske. Skibe og fly er mere vanskeligt, men her kan man producere syntetiske fuels af opfanget CO2 (fra biogas, cementproduktion eller luften) og VE-produceret (overskuds)strøm.

Under alle omstændigheder, så benytter skibstrafikken en så lille del af det globale energiforbrug, at det ikke kan betale sig at gå i panik over - endnu. Det giver mere udbytte at fokusere på andre faktorer først!

  • 0
  • 0

Der er nu stadig meget meget langt til det punkt, hvor det nuværende forbrug af energi kan dækkes med vedvarende energi. Solcellerne kan give noget, men der er mange parametre for bæredygtighed at tage højde for, og, som det fx fremgår i indlægget om vor egen lille pioner for celler af plast, så er der nogle problemer med de i øjeblikket mest udbredte, som primært produceres i Kina: https://ing.dk/artikel/ivaerksaetter-trykt...

Nu gentager jeg så lige, at der vitterligt ikke er noget forkert i at spare på energien og ressourcerne. Det gode liv kan sagtens udfolde sig på et langt lavere forbrug, end det vi præsterer i dag. Og pt. så er der ikke 30 år mere at vente i. Vi må skrue ned nu, og så bruge alt, hvad der findes af alternative til fossilerne, ellers så ender vi som fossiler selv, lidt for hurtigt. Og jeg tror ikke at sandsynligheden for, at der er nogen til at brænde os af om 200 millioner år er særlig stor. Så nytten er minimal.

  • 3
  • 0

Michael Fos

De 1.5% og de 2% er jo med udgangspunkt i en fremskrivning om at der bliver etableret datacentre som vil stå for 30% af vores elektricitetsforbrug.

Det er planer vi kender og som vi ved vil blive en del f en forudsigelig fremtid.

Flere kvikke debattører har peget på at en dialog med Facebook, Google, Apple og hvem der nu ellers driver datacentre indarbejder differentierede elpriser og fjernvarmeforsyning baseret på kølingsvarmen.

Hvis det lykkes så hjælper de jo alle energiproducerende enheder og samfundsøkonomien samt vores bragende dygtige virksomheder.

  • 1
  • 0

Solceller har et energy-payback på under et år, og her er alle de effekter du kan finde på at tælle med talt med. Det vil jeg faktisk kalde vanvittigt økonomisk.


For vindmøller husker jeg tilsvarende tal der siger 3 mdr. i energy-payback. Så hvad venter vi på?

For bare 15 år siden var det ret udbredt at mene, at de med VE var lidt af en joke. Dengang undrede det mig, for vindmøller var jo netop eksemplet på, at vi godt kunne klare den, hvis vi ville.

I dag er rationalet så vendt 180 grader. Nu hedder det, at der da ikke er noget problem, vi skal da "bare" over på VE. Man har så fuldstændigt fortrængt hvilket enormt energiforbrug vi har - og hvilket unødigt energiforbrug.

Prøv at lav regnestykket - Hvor meget af Europa skal dækkes af vindmøller og solceller for at dække vores energiforbrug. Og hvor store energilagre skulle vi lave for at klare os igennem en kold vinter. Alternativt, find de EU rapporter frem, hvor de har beregnet det. De mængder installationer der er brug for, har ikke en kinamands chance for at blive realiseret.

Energieffektivitet er og bliver en måde at begrænse vores aftryk på jorden.

  • 1
  • 1

Thomas Pedersen

Uha da. Den har du fuldkomment misforstået.

Skibsindustrien leverer ekstremt giftig forurening der dræber flere hundred tusind på alle kontinenter. Derudover er det udover GJG gasserne også soden som opvarmer atmosfæren og sværter is som påvirker Albedo effekten.

Skulle man prioritere ville skibsfart fulgt af luftfart afgjort og med stor afstand være de to indsatsområder hvor alle ressourcer skal sættes ind.

Ikke blot vokser begge hurtigere end økonomien men begge har også flere faktorer global Warming effekt end deres direkte GHG udslip.

Undervurdér venligst aldrig skibsfart igen.

  • 4
  • 0

Du linker til et dårligt svar baseret på solceller som dengang kostede dobbelt så meget som i dag.

Enten finder du et relevant tidssvarende link eller også må vi nok konstatere at selv i Danmark er energitilbagebetalingstiden under et år.

Forudsætningen for at solceller har kunnet halvere prisen på blot tre år er effektivisering i alle led af et stort cluster som hvert år skal slibe omkostninger af ved at bruge færre materialer, mindre energi per proces og levere større effektivitet.

Der er iøvrigt enormt både økonomisk- og energibesparelsespotentiale for solceller nøjagtigt som det gør sig gældende for både onshore og offshore vindmøller.

  • 1
  • 0

Thomas Pedersen

Uha da. Den har du fuldkomment misforstået.

Skibsindustrien leverer ekstremt giftig forurening der dræber flere hundred tusind på alle kontinenter. Derudover er det udover GJG gasserne også soden som opvarmer atmosfæren og sværter is som påvirker Albedo effekten.

Skulle man prioritere ville skibsfart fulgt af luftfart afgjort og med stor afstand være de to indsatsområder hvor alle ressourcer skal sættes ind.

Ikke blot vokser begge hurtigere end økonomien men begge har også flere faktorer global Warming effekt end deres direkte GHG udslip.

Undervurdér venligst aldrig skibsfart igen.

Nej, det har jeg ikke misforstået.

Skibsindustrien forurener helt vildt, fordi vi med vilje hælder det mest beskidte olie i motorerne, og fordi de kun er underlagt et minimum af regler. Spørger du mange redere, så vil de hjertens gerne operere mere miljørigtigt - de kan bare ikke tjene penge på det, fordi konkurrenterne udflager til lande, der er ligeglade.

Men skibstrafikken er med afstand den mest effektive til at transportere de varer, som den globale handel er afhængige af.

Når jeg siger, at skibs- og flytrafik er det, der skal gemmes til sidst, så er det fordi det er det vanskeligste at omlægge til f.eks. batteridrift. Dermed ikke sagt, at der ikke skal optimeres på energiforbrug (primært for fly) og især emissioner for skibe.

Hvad skibe angår, så har amerikanerne vist vejen ved at "ban for life" alle skibe, der sejler på heavy fuel inden for en temmelig stor afstand af deres kyster (husker det som 200 sømil). Det har været effektivt. Vi kunne gøre det samme ved at vedtage, at varer der transporteres til Europa ikke må have sejlet på HF på noget tidspunkt undervejs. Det er bare svært at håndhæve - og dog - det er ikke utænkeligt, at man kan overvåge det med satellitter.

Fly leverer en ydelse, som i mange tilfælde ikke har konkurrenter. For min skyld kunne man sagtens forlange inden for en kort årerække, at de skal flyve på syntetisk VE brændsel. Det vil formentligt også blive dyrere og give operatørerne endnu mere incitament til at spare på dråberne, og dermed udledningen oppe i stratosfæren.

  • 1
  • 0

I dag er rationalet så vendt 180 grader. Nu hedder det, at der da ikke er noget problem, vi skal da "bare" over på VE. Man har så fuldstændigt fortrængt hvilket enormt energiforbrug vi har - og hvilket unødigt energiforbrug.

Prøv at lav regnestykket - Hvor meget af Europa skal dækkes af vindmøller og solceller for at dække vores energiforbrug. Og hvor store energilagre skulle vi lave for at klare os igennem en kold vinter. Alternativt, find de EU rapporter frem, hvor de har beregnet det. De mængder installationer der er brug for, har ikke en kinamands chance for at blive realiseret.

Energieffektivitet er og bliver en måde at begrænse vores aftryk på jorden.

Der er masser af plads i Nordsøen.

Det primære energiforbrug falder, når der ikke skal bruges 2-2½ kemiske Joule på at producere 1 elektrisk Joule. Og det falder endnu mere, når varmen kommer fra varmepumper, hvor der måske kun skal bruge 0,25 J vindmøllestrøm på 1 J varme.

Transportbrændstof til biler og måske halvdelen af lastbilerne kommer (påstår jeg - det er den vej det går) til at bortfalde og blive erstattet af elektrisk energi med en 2-4 gange højere virkningsgrad for hele systemet.

Tilbage står flydende brændsler til primært skibe og fly, som dårligt kan klare sig med andet. Her er forholdet så vendt på hovedet, da det koster i runde tal 2 J elektricitet at producere 1 J jet fuel.

Et privat hjem kan i gennemsnit producere sit eget elforbrug uden problemer med solceller på taget uden at komme i nærheden af at anvende hele arealet. Skal varmen med i spillet, så skal resten af taget nok også tages i brug (husk vi stadig har vindmøllerne i Nordsøen i reserve). Mange industrier har temmeligt meget tagareal, som også kunne "plastres til" med solceller. Her er et endnu heldigere tidsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug.

Energieffektivitet kan dårligt nok dæmme op for stigningen i forbrug fra diverse "services". Danmarks energiforbrug er faldet gennem de seneste 20 år, alt imens produktionen af vores varer er flyttet ud af landet. Det er et Sissyfos arbejde at fjerne CO2 emission med besparelser, hvor vi finder på nye ting at bruge energi på hele tiden. Derfor er den eneste løsning at gå over til CO2-fri energi. Der er også lige 4-5 mia mennesker, som står og tripper og venter på at få samme levestandard som os. Det er ikke teknisk muligt at nedbringe energiforbruget på de tjenester vi "ikke kan undvære" så meget, at det kan kompensere for stigningen i antal mennesker, der forbruger mere energi. Og det er bare for at holde uledningen på det nuværende uholdbare niveau.

Verden (menneskeheden) VIL (og skal...) bruge energi. Derfor kommer vi simpelthen ikke uden om at konvertere helt og holdent til CO2-fri energiproduktion - og betale prisen for det.

  • 0
  • 0

Nu gentager jeg så lige, at der vitterligt ikke er noget forkert i at spare på energien og ressourcerne. Det gode liv kan sagtens udfolde sig på et langt lavere forbrug, end det vi præsterer i dag. Og pt. så er der ikke 30 år mere at vente i. Vi må skrue ned nu, og så bruge alt, hvad der findes af alternative til fossilerne, ellers så ender vi som fossiler selv, lidt for hurtigt. Og jeg tror ikke at sandsynligheden for, at der er nogen til at brænde os af om 200 millioner år er særlig stor. Så nytten er minimal.

Jeg er helt enig i, at der vitterligt ikke er noget forkert i at spare! Jeg er bare ikke enig i, at man partout skal spare. Og jeg er uenig i, at besparelser skal tage investeringer væk fra produktion af CO2-fri energi.

Jeg er mere "hverken ja eller nej" til det med at leve et godt liv med mindre energi. Jeg er efterhånden blevet enig med Dick Cheney (oh, rædsel!) i hans udsagn: "Conservation may be a sign of personal virtue but it cannot be the basis of an energy policy". Og det er jeg fordi man ikke kan spare sig til en tilstrækkelig lav udledning af CO2 til at undgå "klimaragnarok". Det kan ikke lade sig gøre uden at gøre køb på for hvort samfund helt essentielle services. Og skal jeg være helt ærlig, så er jeg nok selv for materialistisk til at ville tilbage til et niveau af serviceydelser som i 1960'erne.

Men lad os alligevel lege med tanken om, at hvis vi kun skulle bruge halvt så meget energi, at så var det lettere at få de sidste 20% af vores forbrug over på VE. At det var principielt lettere at gemme en kWh fra sommer til vinter, hvis der kun er halvt så mange af dem. Så lad os sige, at nu har vi først halveret vores energiforbrug, og derefter er det sørme lykkedes os at konvertere dette halverede energiforbrug til 100% VE. Hurra! Godt vi halverede det først.

Men hvad sker der nu, hvis jeg derefter øger mit personlige energiforbrug og troskyldigt betaler hele den marginale merpris for hele systemet. Er det et problem?..

Jeg tillader mig den frækhed at springe den mellemregning over, der hedder at først halvere mig forbrug og konvertere til 100% CO2-frit, for derefter med godt samvittighed at hæve det igen - uden negative konsekvenser for mine medmennesker. Ikke mindst da tanken om at det skulle være nemmere at gemme strøm fra sommer til vinter, hvis der er mindre, der skal gemmes. For det er nemlig en logical fallacy.

  • 1
  • 0

1) Konverter al energi til CO2-fri kilder
2) Undersøg, om der med den resulterende energipris er steder, hvor det kan betale sig at spare
3) Igangsæt besparelser, hvor det kan betale sig.

At mene/gætte på a priori, at det vil blive så og så dyrt, og derfor skal vi gennemføre besparelser uden at kende prisen, giver bare ikke mening for mig. Og da slet ikke, hvis investeringen i besparelser (som giver måske 10-20% reduktion i emissioner) tager fra investeringen i CO2-fri energiproduktion (som giver 100% reduktion - minus merforbruget, så 80-100% [sådan kan man ikke regne, men lad det nu ligge]).

  • 0
  • 0

Så kan man vel også konkludere, at Tyskland har gjort det noget dårligere end Danmark ?

Ja det kan man godt konkludere.

Tyskland har i mange år haft miner hvor de udvinder stenkul, som er en del mere energi effektiv end brunkul. Problemet er at i Tyskland koster det omkring det doppelte at bryde stenkul, end hvad det kan købes til på det internationale marked, så stenkulsmineindustrien har været dybt afhængige af subventioner.

Tyskland stoppede vist nok med subventionere stenkul ved årsskiftet, eller også er 2018 det sidste år de får subventioner, men tror nu at de blev stoppet her ved årsskiftet.

Hvis vi så tager alle de følgesygdomme der kommer på grund af luftforurening fra kulfyrede kraftværker, nå ja der skal kulmine industrien selvfølgelig heller ikke betale.

Lagring af atomaffald er også skubbet over på fremtidige skatteydere.

  • 1
  • 0

Mine computere er luftkølede, den varmeste luft klarer den sidste opvarmning fra 50 til 65°C og det bliver brugt til brugsvand. Den lidt køligere luft varmer central varme vandet op til ca. 45°C. Der bliver flyttet ca 15Kw varme fra luft til vand i systemet her om vinteren.

  • 0
  • 0

Kan findes i transport sektoren.

2 millioner biler
Fossil snittet er vel omkring 15km/l og med 10Kwh/l er det 0,67 Kwh/km
90% af denne kørsel kan foretage med elbil på 0,2 Kwh/km

Lidt tab i batterier og elnet, så er der stadigt mindst 60 % energi besparelse
Dertil kommer at energien primært, kan leveres af sol & vind.

Hvorfor hulan bruge +350.000,- på at opgradere 70'er villaer til 2015 standard
Der spares måske 5.000 Kwh energi årligt for de penge

For færre penge, under 300.000 kan samme energi besparrelse opnås med en elbil og det allerede ved sølle 12.000km kørsel.

  • 4
  • 0

Der er masser af plads i Nordsøen.


Jamen, så lad os da gå all-in i Nordsøen som ifølge Wiki er på 570.000 km2 og har en gennemsnitsdybde på 93 meter.
Vi sætter en 10 MW mølle op pr. km2, altså 5.700.000 MW møller. Lad os så sige 3.000 fuldlast timer om året.
Det holder vi op imod EU's samlede energiforbrug som er i størrelsesorden 1.700 tons olieækvivalenter.
Herfra er det bare at regne.
Jeg for el-produktionen fra Nordsøen til 1.474 tons olieækvivalenter.
Indrømmet, de to størrelser er da bestemt sammenlignelige.
Men Thomas, er det det du forstår ved en realistisk udbygning med VE?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten