Energibombe: Sætter fart på udfasning af gasfyr

Hej, Nu kender jeg ikke din nødvendige fremløbstemperature, men f.eks.:

Bosch Compress 7000i AWM17 Luft/vand varmepumpe

opgives til SCOP på 3,58 for Højtemperatur radiatorer (og SCOP 4,81 for lavtemperatur gulvvarme). Der er en (Bosch) beregner her:https://bosch-climatepartner.dk/beregner/

fordi den el der trækker deres airconditionanlæg om sommerer hovedsageligt produceres vha naturgas</p>
<p>ja, ganske interessant! Måske især, at sol (og vind) bidrager så lidt!:</p>
<p><a href="https://www.statista.com/statistics/873552..">https://www.statista.com/…;.

De gaspriser vi har set den seneste tid kombineret med de fald i solcelle priser der er sket siden 2018.

Er seriøs god motivation for hele syd europa til at opsætte solceller til aircon anlæggene.

Klynk: "men der er også varmt om natten"

Svar: Om det er kulde i en "kummefryser" eller varme i en akkumulerings tank er et fedt når det kommer til termisk energilagring.

ja, ganske interessant! Måske især, at sol (og vind) bidrager så lidt!:

Om sommeren eksporterer fransk KK typisk store mængder el til de italienske aircondition anlæg, hvilket er en væsentlig del af årsagen til, at Frankrig overhovedet kan have en så stor penetration af KK.

Men det betyder også, at især de sydfranske KK-anlæg konkurrerer med italienske naturgasværker. Det kan godt give nogle sjove effekter, når Italien lukker for importen fra Frankrig, og starter deres egne naturgasanlæg op i stedet, fordi de franske KK-værker så neddrosler i en situation med høj elpris. Det kræver dog ledig kapacitet i forsyningen.

fordi den el der trækker deres airconditionanlæg om sommerer hovedsageligt produceres vha naturgas

https://www.statista.com/statistics/873552/energy-mix-in-italy/

hvad er 'D&V ', og hvorledes kommer italiensk sommervarme ind i ligningen? ;)

Drift & Vedligehold, her især et langvarigt planlagt vedligehold på nogle store norske gaslinier.

Italien (og Sydeuropa) kommer ind i "ligningen", fordi den el der trækker deres airconditionanlæg om sommerer hovedsageligt produceres vha naturgas.

De der har brændeovn som supplement er dovne, så når deres primær energipris er lav gider de ikke bruge brænde,

Diskussionen er dog irrelevant, men mindre du kan kvantificere at huse med gasfyr, generelt er mere eller mindre utætte end huse med andre opvarmningskilder.

Denne kvanteficering du efterspørger findes i følgende udsagn:

• De der har den højeste varmepris i kr/kwh er også de som har den største motivation til efterisolering, hvilket naturligvis også inkluderer tætning.

• Selv samme er også de der har den støreste motivation til at benytte brændeovn når deres energi priser stiger, hvilket du jo selv har praktiseret ! (Og har de ikke allerede en, er også dem der er mest tilbøjelige til at få en opsat)

• De der har brændeovn som supplement er dovne, så når deres primær energipris er lav gider de ikke bruge brænde,

Jeg så allerede i det tidlige efterår en begyndende hamstring af brændsel til brændeovne, og siden gik det helt amok.

Dette markant øgede brug af brænde skal så sandeligt med i din ligning.

og ja ja ja.................. Som skrevet tidligere, så er gas og oliekunders øgede brug af brændsel selvfølgeligt også at "skifte til noget andet"

Og som også skrevet tidligere, er der også nogle der har skiftet primær varmekilde.

Iflg. teksten på fjernvarmeselskabets website er den faste pris for 2022, fastsat til 85 øre/kWh, og hvis kommunen har besluttet at prisen ikke skal følge olieprisen, så må den jo stadig ligge der, mens de kunder, der har variabel pris, stadig følger olieprisen x 0,0988/0,85 og /0,82 hvis spidsforbruget er over 100 kW.

Hvor svært er det til at forstå at olieprisen er 8,95 kr/l og hjemmesiden siger ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,," Frymil: Miðal oljuprísur*0,0988/0,85 " = 1,04 kr / kWh

Det viser sig så at de store i snit bruger 27.147 kWh/år mens de små bruger 6,500 kWh/år, så de store betalte 82 øre/kWh mens de små betalte 85 øre/kWh, pga det faste målerbidrag.

Selv om nogen formaster sig, at eje et hus på 300 m2, er det så ikke liiige i overkanten, at koge dem med en 100 kW veksler ? ?

det er vel også derfor der ikke er et m2-bidrag på Færøerne.

Nååårhh ja, hvor er vi glade :

"Despite many banks making net zero commitments in 2021 or before, many have actually increased their fossil fuel expansion financing in 2021. These include Credit Suisse, ING, Intesa Sanpaolo, UBS, Nordea, and Danske Bank."

Link :https://shareaction.org/news/net-zero-banks-continue-to-finance-oil-gas-expansion-ignoring-climate-scenarios-and-posing-huge-risks-to-investors

\Petter

Kommunen har nu vedtaget, at fjernvarmen ikke skal følge olieprisen og fyringsolien kostede 8,95 kr/l da det blev vedtaget så derfor 1,04 kr/kWh

Iflg. teksten på fjernvarmeselskabets website er den faste pris for 2022, fastsat til 85 øre/kWh, og hvis kommunen har besluttet at prisen ikke skal følge olieprisen, så må den jo stadig ligge der, mens de kunder, der har variabel pris, stadig følger olieprisen x 0,0988/0,85 og /0,82 hvis spidsforbruget er over 100 kW.

Jeg fandt en engelsksproget artikel fra 2019, hvor forbrugerne i Inni á Gøtu kvarteret brokkede sig højlydt over at de skal betale 1.900 kr/måned mens dem i Maritugøta og Blómubrekka kvarteret kun skal betalte 466 kr/måned.

Det er selvfølgelig også svært forstå at 300 m2 knaldhytter skal være dyrere at opvarme end små rækkehuslejligheder, med kun to korte ydervægge, og fælles tag med underboen.

Det viser sig så at de store i snit bruger 27.147 kWh/år mens de små bruger 6,500 kWh/år, så de store betalte 82 øre/kWh mens de små betalte 85 øre/kWh, pga det faste målerbidrag.

https://kvf.fo/greinar/2019/07/20/district-heating-prices-set-come-down

Det er åbenbart ikke anderledes på Færøerne end i Danmark, at det er de bedrestillede der er bedst til at brokke sig, og det er vel også derfor der ikke er et m2-bidrag på Færøerne.

Jakob #70 og Søren #74.

mange tak for uddybende kommentarer med refs, der giver endnu mere stof at nørkle videre i. Fint hvis træbalancen alligevel måtte holde mht. løbende vækst, kontra afbrænding. Jeg har det ok med affalds- og træafbrænding, hvis det gøres bæredygtigt. Især hvis alternativerne er 'hælde i hav' og 'brænde helt af for at dyrke grisefoder'. Vil fortsat gerne se mere præcise data fra de decentrale træafbrændinger.

Jeg foretrækker selv fjernvarmeværker fremfor visse andre opvarmningstyper, som udgangspunkt pga. de langt skrappere miljøkrav mht. luftforurening og dermed mere professionel miljøledelse og bedre dokumenterede resultater.

Udover formelle præstationsdata, der skal læses, fik jeg i 00'erne en mere personlig tilgang. For at slippe for brænderøgstågerne i kvarteret, overnattede jeg adskillige gange i bilen rundt om. Et af de bedre steder viste sig for foden af det nærmeste kraftvarmeværk med en håndfuld pulserende, høje skorstene. En øjenåbner. Største anke var, at de ikke kom ud med aftenkaffen m småkager - service kunne så blive bedre nb, ellers ret ok.

Ja, for brugere med variabel varmepris, men for brugere med fast pris og varmevekslere under 100 kW, er prisen fastsat til 0,85 øre/kWh inkl. moms ... ikke sandt?</p>
<p>"Ávegis prísir fyri 2022 – íroknað meirvirðisgjald:</p>
<p>Brúkarar við vekslara minni enn 100 kW, gjalda kr. 0,85 fyri kWh."

Fjernvarmekunderne heroppe er til nu blevet afregnet efter hvad fyringsolieprisen er set over året og for at sidestille fjernvarme med individuelle oliefyr.

Ávegis betyder foreløbig og fjernvarmen har reguleret prisen ved årsende og det var kunderne ikke så tilfreds med, da varmen hovedsaglig kom fra affaldsforbrændingen, der ikke har noget med prisen på fyringsolie at gøre.

Kommunen har nu vedtaget, at fjernvarmen ikke skal følge olieprisen og fyringsolien kostede 8,95 kr/l da det blev vedtaget så derfor 1,04 kr/kWh og det tror jeg fjernvarmekunderne i første omgang skal være glade for, da man kan regne med, at olien stiger til 100 $ tønden:https://www.marketwatch.com/story/oil-prices-may-soon-rise-to-100-a-barrel-heres-why-11642710455

1,04 kr/kWh er måske det der skal til for at hjælpe på skrantende økonomien, med røde tal på bundlinien, så skatteyderne ikke skal til at stå model til flere saltvandsindsprøjtninger. Elforsyningen ( monopol ) som ejer 50 % får nok ikke lov til at indskyde 15 mio. da eltilsynet heroppe ikke kan se, at elforsyning har noget med fjernvarme at gøre.

Søren Lund</p>
<p>Prisen fulgte olieprisen og 85 øre er gammel pris, da olieprisen er steget ret så voldsomt på det sidste. Nu koster fyringsolie 8,95 kr/l x 0,0988/0.85 = 1,04 kr/kWh !

"Ávegis prísir fyri 2022 – íroknað meirvirðisgjald:

Brúkarar við vekslara minni enn 100 kW, gjalda kr. 0,85 fyri kWh."

Et strengs systemer kører
Et strengs systemer kører fint sammen med varmepumper.. det er simpelt hen en myte, at gamle huse ikke kan opvarmes med varmepumpe i en fornuftig økonomi og COP.

Fremtiden er med natlige kølemiddel

PS Finder selv ud - sov godt! ;)

Vi bor i et område der kunne blive udlagt til fjernvarme - engang med tiden.

Det er bare så langt ud i fremtiden at det kan betale sig for mig at opstille en træpille-kedel og fyre huset op med den (istedet for gas).

Og når der så engang evt måtte komme fjernvarme til konkurrence dygtig pris, så kan træpille kedlen sikkert sælges.

Varmepumpe på en villa fra 1917 bliver på ingen måde en god idé, uden kæmpestore forarbejder, og så en elpris der skal ned.

Jeg håber snart at frigive en video med et forslag til hvordan man kan lave en lille R744 kompressor så der kan laves små CO2 varmepumper til enfamiliehuse (R744 er CO2)

Det lyder spændende! ?

Da jeg byggede mit hus for 20 år siden, da blev alt forberedt til varmepumpe og det skulle i mit hoved være en der brugte R744 som kølemiddel, der var bare ikke nogen på markedet og nu 20 år senere venter jeg stadig. ?

følgende må der ikke tales højt om! - for det kan skade den grønne omstilling

Problem er høj GWP med R32 og mindre COP værdi nå man bevæger sig væk fra R32 farorit arbejde området på 7 til 35. Grader, de naturlige kølemidler R717 og R744 kan lave makant bedre resultater på effektivt til dagligdags brug og så er GWP kun på 0 og 1.

Problem er bare at der ikke nogle fornuftige løsninger for små andlæg med R717 og R744. Derfor bruger R32 (som et hvad jeg betragter som et overgang løsning) . Dog bliver R32 officielle betegnelse som femtiden.

Nå der kommer fornuftig løsninger med naturlige kølemidler bliver alle varmepumper der installeres i dag forældet hvilket vil betyde at service først blevet meget dyrt (på grund af den høje GWP-værdig er det i forvejen dyrt). Efter nogle år vil det ikke være muligt at få lavet service og genfylde anlægget. Her med er hvad der i dag en "fremtiden sikkert løsninger" blevet ubrugt.

Så der selvfølgelig også de nye HFO- kølemiddel, dette anses af mange at være det nye vidundermidel enden for syndetiske kølemiddel, men da dette giver et massivt miljøet svineri i form af ATF milijøgift- er fremtiden nok ikke så sikker alligevel.

Fremtiden er med natlige kølemiddel - det var også her det starte, vi har bare haft 101 år med syntetisk kølemiddel- men deres tid er ved at være over.

Jeg håber snart at frigive en video med et forslag til hvordan man kan lave en lille R744 kompressor så der kan laves små CO2 varmepumper til enfamiliehuse (R744 er CO2)

Som naturgas-bruger og anti-verdensredder, Svend: Er du glad nu?

D&V på gasledninger, varm sommer i Italien

Nu har de i flere år sagt at den fossile gas skal blive i jorden. Måske gasselskaberne har fulgt med, for pristigningen må jo skyldes at udbuddet er for lille.

Der er mange årsager til de stigende energipriser. Højkonjunktur, D&V på gasledninger, varm sommer i Italien, krisestemning pga Ukraine og en masse afledte virkninger. Rusland har tilsyneladende også ønsket at "straffe" europa fordi vi støtter Ukraine i konflikten, så Putin har skruet en smule ned for hanerne, på et tidspunkt, hvor han snarere burde have skruet op.

På den lange bane giver det os et stort incitament til at frigøre os fra russisk energi, hvilket selvsagt underminerer Ruslands økonomi yderligere. Så Putin har et reelt problem på den lange bane: Han vinder taktiske slag på den korte bane, men hans langsigtede strategi er helt til rotterne...

Nu har de i flere år sagt at den fossile gas skal blive i jorden.

Som naturgas-bruger og anti-verdensredder, Svend: Er du glad nu?

Nu har de i flere år sagt at den fossile gas skal blive i jorden. Måske gasselskaberne har fulgt med, for pristigningen må jo skyldes at udbuddet er for lille.

Måske der er andre mere lokale årsager, men resultatet er det samme.

e) Sum hjemlig årlig træafbrænding ~ 107 PJ

Det kunne se ud som om du tæller de 6,9 PJ træaffald med, men den har så ikke så meget med træfældning at gøre, da det eneste vi ved, er at træet blev til affald i Danmark, men hverken hvor eller i hvilket årstal, det blev fældet.

Hvorom alting er, så er vi vel enige om at det er bedre at bruge træ og papir til mange varer, frem for plastik, beton og stål - og så længe det er det, er det imho svært at problematisere energianvendelsen af træaffald, såvel som det resttræ, der laves brænde, flis og træpiller af.

Det vil jeg gerne tro. Viderenørkling viser at</p>
<ul><li>a) den hjemlige årlige nettotilvækst i skovene ca. 1,5 mio m3 ~ 10-12 PJ</li>
<li>b) Forinden er der sket hugst til energitræ 2,1 mio m3 ~ 16-18 PJ</li>
<li>c) Husstandsforbrug med brændeovne 16,3 PJ+ pillefyr 11,2 PJ ~ 27,5 PJ</li>
<li>d) Træforbrug fjernvarme osv. ~ 80 PJ</li>
<li>e) Sum hjemlig årlig træafbrænding ~ 107 PJ</li>
</ul><p>Således overstiges a) årligt med følgende ca. faktorer for c) 2,5 - d)7,3 - e) 9,7

I årene 2010-2020, har de danske skove leveret mellem 37,5 PJ og 43,1 PJ skovflis, brænde og træpiller om året (se tabellen side 5), og alligevel formået at vokse 13,9% siden 2009.

Dertil kommer al den gavntræ, som skovene også har leveret, og som biomassen kun er et restprodukt af, så skovene har vel leveret ~7 mio m3 om året inklusiv gavntræ.

Med tilvæksten, producerer skovene med andre ord omkring 8,5 mio ved om året, hvoraf vi bruger ~5,6 mio m3 til biobrændsel.

Dertil importerer vi ganske rigtigt 60-65 PJ (samme tabel) fra lande, der har 5-8 gange så meget skov pr indbygger som Danmark, så ~40% af biomassen kommer altså fra danske skove, men også for det importerede træ, er der tale om resttræ fra træindustri og produktion af gavntræ, og skove der er i fortsat tilvækst.

Og man må vel spørge om et land som Estland, som har samme landareal som Danmark, men kun halvt så meget areal, som ikke er dækket af skov:

• Hvor lidt landareal skal de egentlig have at bo og dyrke fødevarer på, før det er rimelig at udnytte biomassepotentialet, uden fortsat tilvækst?

Og det estiske biomasse-potentiale er altså ca 6 gange så stort som det danske, og dermed langt større end de selv kan udnytte til energi.

Skal lande, som har mindre landbrugsareal pr indbygger end Danmark, herunder dem med meget skovareal, på samme vis kritiseres for at indtage flere landbrugsvarer end de kan dyrke på eget areal?

Bare en tanke:

I stedet for at kritisere Estland for at producere mere træ og biomasse end de selv kan bruge, og/eller kritisere den danske energisektor for at bruge det, skulle vi så kritisere vores eget landbrug for at dyrke et areal, der er 4 gange så stort som det behøver at være, for at forsyne os selv, i stedet for at dyrkes skove på arealerne?

Ofte kan man øge kapaciteten en del, ved ganske enkelt at installere en lille blæser bag på radiatoren, så varmen bæres hurtigere ud i lokalet.

Det hjælper sgutte meget ved en panelradiator.

Men der findes blæsere som kan monteres under, og som blæser luften op i mellem de 2/3/4 søjler.

Mest fornufig er nu at forøge radiatorkoificienten (radiatoreffekt/ rummets varmetab) ved at efterisolere rummet

Hvis ens radiatorer er lidt for små til den ønskede fremløbstemperatur, skal man altså ikke nødvendigvis skynde sig at købe nye. Ofte kan man øge kapaciteten en del, ved ganske enkelt at installere en lille blæser bag på radiatoren, så varmen bæres hurtigere ud i lokalet.

Blæseren er en fin ide og der findes radiatorer hvor de er indbygget. Her er link hvor man kan se hvad fremløbstemperatur og afkøling betyder for COP:https://www.purmo.com/da-dk/the-indoors/purmo-insights/radiatorer-og-en-varmepumpes-varmekoefficient

Der har været frost flere dage i træk heroppe og temperaturen i nat var - 2C og er i løbet af dagen vokset til 0C. Middelvindhastighed ca. 10 m/s og i stød / byger 14,4 m/s

Jeg har kun gulvvarme i hele huset 400m2 og fremløbstemperaturen 26,1C og rumtemperaturen 22,7C

Jeg har i tankerne at investere i en ventilationsvarmepumpe, fordampertemperatur 22,7 C og kondensatortemperatur 26,1C skulle sikre høj COP. Jeg er bare ikke helt tilfreds med opbygningen af varmepumpen, da der ikke er separat hotgass condensator til varmt forbrugsvand. Det betyder jo at varmepumpen hele tiden kører med condensatortemperatur på 55C. Jeg kan se at de nu har skiftet kølemiddel til R32, må lige finde ud af hvad det har medført.https://www.comfortzone.se/produkter/rx65/

Effektafgibelsen fra en radiator afhænger af overfladetemperaturen og overfladearealet. Nye radiatorer, med større varmeflade, kan klare sig med lavere fremløbstemperatur. Det regnestykke fremgår af relevante kurveblade.

Hvis ens radiatorer er lidt for små til den ønskede fremløbstemperatur, skal man altså ikke nødvendigvis skynde sig at købe nye. Ofte kan man øge kapaciteten en del, ved ganske enkelt at installere en lille blæser bag på radiatoren, så varmen bæres hurtigere ud i lokalet.

Der er et 'missing link' i form af en vis andel privat indsamlet træ fra haver og hegn, der egentlig burde tillægges a og b og som kan forklare dele af brændeovnenes 16,3 PJ. Men opgaven med dansk bæredygtighed mht. træbrændsel må fortrinsvist løftes af udlandets træproduktion(?)

@ Lone

Ikke helt! Energistyrelsens "vindscenarie" regner kun med indenlandsk produceret bæredygtigt biomasse. Den nuværende situation er kun en mellemstation, men en vigtigt mellemstation. Livscyklusanalyse fra 10 kraftvarmeværker

https://www.science.ku.dk/presse/nyhedsarkiv/2020/rapport-set-i-bakspejlet-har-afbraending-af-trae-paa-varmevaerker-givet-klimabesparelser/IGN_Report_CO2_emission_mitigation.pdf

CO2 emissioner reduceres inden for 6 år. Omstilling fra kul har en kulstoftilbagebetalingstid på mellem 0 og 13 år. Samme situation ses i Sverige hvor Rester fra skovbrug har erstattet kul, olie og naturgas.https://second-opinion.se/rester-fran-skogsbruk-har-ersatt-olja-kol-och-naturgas/

I 2020 blev ca. 95 % af alt træ anvendt til industriel produktion til byggeri, boliger osv. De resterende 45% kan dække hele Europas forbrug af træpiller. Der er således IKKE nogen CO2 gæld - snarere tværtimod.

Ifølge EA Energianalyse bliver 70% af biomassen udfaset inden 2040

https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2021-02/Potentialet-for-nye-teknologier-i-el-og-fjernvarme-eaea.pdf

Og når langt størstedelen af biomasseforbruget (70 pct.) vil være udfaset i 2040 uden tvang og uden nogen yderligere tilskyndelse, så sker det i takt med at nye teknologier vinder indpas. Det indebærer dog en større skalering af allerede kendte teknologier, og at den nødvendige infrastruktur er på plads - uden forsyningssikkerheden sættes over styr. Bæredygtig biomasse har været en nødvendig forudsætning for at komme af med kullet i de store danske byer og har leveret store CO2-reduktioner i den grønne omstilling og på vejen mod de 70 pct. i 2030.

Mit Google-færøske er ikke for godt, men betyder det her ikke at prisen i 2022 er 0,85 øre/kWh?

Prisen fulgte olieprisen og 85 øre er gammel pris, da olieprisen er steget ret så voldsomt på det sidste. Nu koster fyringsolie 8,95 kr/l x 0,0988/0.85 = 1,04 kr/kWh !

Det sidste nye er, at kommunen så sig nødt til at lavet om på det, efter dette kom ud i medierne, at prisen skulle ryge op med 10,5 %https://www.vp.fo/news/eigarafeloeg-skelkad-av-prishaekking-hja-fjarhitafelagnum

Så vidt som jeg har erfaret, så er prisen nu låst på 1,04 kr/kWh og så håber kommunen at det dæmper gemytterne, Direktøren har gemt sig for medierne, så det er lidt svært at følge med.

Det var iøvrigt Rambøll & Hannemann A/S der projekterede i starten og efter nogle år gik fjernvarmen konkurs, mest på grund af manglende varme fra kommunale affaldsforbrændingen og det er dyrt at lægge rør. Eneste nævneværdige aktiver, rør og 400 brugere og gæld på knapt 90 mio. Samme ejere kommunen og elforsyningen startede op igen, nu gældfri og det så rigtigt fint ud og der ville med det nye biogasanlæg være muligt at varme 800-1000 huse op i nærområdet. Nu har man spredt sig rundt hele byen, tabet i rør er enormt og der mangler energi til at forsyne flere kunder. Der er lagt rør til dieselværket og man har en drøm om at bruge overskudsvarme, problemet er bare at der er 55,8 MW vindmølle effekt på vej, de første 18 + 25,8 allerede i sommer og så vil motorerne stå stille vinterhalvåret.

Jeg kan se at de på hjemmesiden har lagt denne ud.https://www.fjarhiti.fo/kunning/grein-um-fjarhitafelagi%C3%B0-%C3%AD-t%C3%AD%C3%B0arritinum-fjernvarmen/

Jakob:

Der skal mange skovbrande til eftersom CO2 optages i planterne, når de vokser, og til gengæld afgives igen, når biomassen brændes af igen senere. ? For et par år siden var tallene. De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
 .. De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
 .. De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
 .. (Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)

Det vil jeg gerne tro. Viderenørkling viser at

• a) den hjemlige årlige nettotilvækst i skovene ca. 1,5 mio m3 ~ 10-12 PJ
• b) Forinden er der sket hugst til energitræ 2,1 mio m3 ~ 16-18 PJ
• c) Husstandsforbrug med brændeovne 16,3 PJ+ pillefyr 11,2 PJ ~ 27,5 PJ
• d) Træforbrug fjernvarme osv. ~ 80 PJ
• e) Sum hjemlig årlig træafbrænding ~ 107 PJ

Således overstiges a) årligt med følgende ca. faktorer for c) 2,5 - d)7,3 - e) 9,7

Der er et 'missing link' i form af en vis andel privat indsamlet træ fra haver og hegn, der egentlig burde tillægges a og b og som kan forklare dele af brændeovnenes 16,3 PJ. Men opgaven med dansk bæredygtighed mht. træbrændsel må fortrinsvist løftes af udlandets træproduktion(?)

Dertil Concito/EAs foreslåede forinkelseseffekt mht. hvor hurtigt træ vokser op igen. De fastsætter en "emissionskoefficient" til 35 kg CO2/GJ skovbiomasse, der udtrykker nettoudledningen af CO2 ved at brænde biomasse, set i et 30 års perspektiv. Tillagt de 107 PJ træafbrænding udledes 3,7 mio tons CO2 pga forsinkelseseffekt. Ca. 0,7 tons per dansker. Måske værd at tage med? (Dette er sikkert beregnet af mere prof somewhere, fik lyst til selv at vende tallene)

refs:

• a+b) Skovstatistik 2019; m3 vedmasse tillagt massefylde 0,5 og 15-17,5 GJ/ton.
• c) https://ing.dk/artikel/knap-halv-mio-husejere-stavnsbundet-hoeje-gaspriser-se-hvor-vaerst-254099#comment-1056961
• d) s40 "Optimeret biomasseanvendelse til el- og fjernvarmeproduktion mod 2040". Ea Energianalyse, sep 2021

<em>men til gengæld langt højere for elvarmebrugere.</em></p>
<p>Søren Lund</p>
<p>Da man etablerede den lokale fjernvarme heroppe, så skulle fjernvarmen konkurrere imod oliefyr og det betyder at fjernvarmekunderne betaler målerleje 500 kr/år og forbrug i kWh, ikke noget med bidrag overhovedet.

• 1. Hvad har fjernvarme og oliefyr på Færørerne overhovedet med emnet at gøre?
• 2. Kan nogen redegøre for at danske boliger med gasfyr, som udgør 15% af alle danske boliger, skulle være blevet markant mere energirenoveret end de 85% øvrige, i perioden 2016-2020?

Hvis ikke, hvad går diskussionen så ud på?

ballade om pris, da fjernvarmebrugerne synes det er alt for dyrt på det sidste og det sidste jeg har hørt, så lander kWh prisen på 1kr+ /kWh + målerleje 500 kr/år

Der er rigtig mange danske familier, både på naturgas, olie, elvarme og varmepumper, der i øjeblikket sukker efter en varmeudgift på 85 øre/kWh + 500 kr målerbidrag.

Som dit eget link viser, så er der kun plads til en elpris på 95 øre/kWh oven i afskrivninger og reparationer på en varmepumpe, før varmen er dyrere end færøsk fjernvarme.

Det er vist de færreste danske varmepumpe-brugere, der er så heldige at have et fastprisabonnement, så de slipper gennem vinteren for under 95 øre/kWh.

men til gengæld langt højere for elvarmebrugere.

Da man etablerede den lokale fjernvarme heroppe, så skulle fjernvarmen konkurrere imod oliefyr og det betyder at fjernvarmekunderne betaler målerleje 500 kr/år og forbrug i kWh, ikke noget med bidrag overhovedet. Der har været helv.... ballade om pris, da fjernvarmebrugerne synes det er alt for dyrt på det sidste og det sidste jeg har hørt, så lander kWh prisen på 1kr+ /kWh + målerleje 500 kr/år

At fjernvarmen er så dyr og at det bliver afregnet alene i kWh, det motiverer i den brugerne til at energirenovere.

Mit hus er BR05, 120 m2, og bruger ca 60% af et gennemsnitligt hus i samme størrelse, så det er mere utæt end gennemsnittet af gasopvarmede boliger.

Jakob</p>
<p>Når man har spredt lidt reklame - gratisaviser /papiruld ud på loftet og så opdager at man allerede er endt på 50 %, så må jeg ærligt tilstå, at motivationen for at fortsætte ville ligge på et meeeget lille sted.

1960?

Så de ca. 75% af regningen (det variable forbrug) gider du ikke gøre noget ved.

Når man har spredt lidt reklame - gratisaviser /papiruld ud på loftet og så opdager at man allerede er endt på 50 %, så må jeg ærligt tilstå, at motivationen for at fortsætte ville ligge på et meeeget lille sted.

@ Magnus</p>
<p>Så de ca. 75% af regningen (det variable forbrug) gider du ikke gøre noget ved.

Den er nok mindre for VP-brugere, men til gengæld langt højere for elvarmebrugere.

Er man fjernvarmekunde, så er det stort set kun ønske om højere komfort, der kan motivere nogen til at efterisolere, da varmeregningen er så befængt med faste bidrag.

@ Magnus

Så de ca. 75% af regningen (det variable forbrug) gider du ikke gøre noget ved.

Jeg går ud fra at alle med gasfyr har fyldt hulrumsisolering i væggen, da det virkelig mærkes på varmeregningen og sikrer højere komfort når man bruger gasfyr.

Men hvorfor mener du det skulle være specielt for folk, der bruger med gasfyr ?!?

Et Klimakorrigeret varmeforbrug, kan kun dreje som om klimaparametre!</p>
<p>Ellers skulle man vel nok bruge et andet udtryk ?

Og klimaparametre er altså både både vind, lufttemperaturer og solindstråling, og omregnes altsammen til graddage, som er stærkt vægtet af vind.

JA ! For utætte huse er vind også en betydende klimaparameter.

Diskussionen er dog irrelevant, men mindre du kan kvantificere at huse med gasfyr, generelt er mere eller mindre utætte end huse med andre opvarmningskilder.

Kan du det, tager jeg det gerne med i modellen.

Så ting som at:</p>
<p>Der her på vejen er en gammel 70'er villa erstattet af et BR2018+ hus med samme grundareal, men stadigt på naturgas, energi besparrelsen må være enorm !</p>
<p>Dertil har ret mange på vejen over de seneste 5 år brugt rigtigt mange penge på efterisolering, inkl nye vinduer.

Hvis du kan kvantificere at det forholder sig særligt for gasfyrsbrugere, tager jeg også gerne det med i modellen.

Flere gamle gasfyr er skiftet ud med kondenserende. (hvad er det lige der sker med gasforbruget når man gør det?)

Jeg kender flere hvor inde temperaturen blev sænket mærkbart, den hæver de nok igen når gaspriserne falder.

Desuden havde de høje gaspriser kun en sådan indflydelse på den sidste 1½ måned af 2021, og ikke de første 5 måneder af 2021, hvor fyringssæsonen blev forlænget et pænt stykke ind i Maj.

NB: Jeg aflæser gas hver dag, foranlediget af gaskrisen. Her er højeste og laveste forbrugsdata fra de seneste 30 dage, sammenholdt med DMI's vejrarkiv:

29-01-2022 ; forbrug 6,91 m3 ; middeltemp. 6,6 C ; middelvind ; 12,0 m/s

11-12-2022 ; forbrug 4,35 m3 ; middeltemp. 1,6 C ; middelvind ; 4,3 m/s

Mit hus er BR05, 120 m2, og bruger ca 60% af et gennemsnitligt hus i samme størrelse, så det er mere utæt end gennemsnittet af gasopvarmede boliger.

Nope!

Jesper Nørgaard fra energistyrelsen har regnet på det, læs # 22,,,,,,,,,,,,,https://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-har-wind-chill-faktoren-betydning-varmeregningen-193200

Jeg går ud fra at alle med gasfyr har fyldt hulrumsisolering i væggen, da det virkelig mærkes på varmeregningen og sikrer højere komfort når man bruger gasfyr.

Er man fjernvarmekunde, så er det stort set kun ønske om højere komfort, der kan motivere nogen til at efterisolere, da varmeregningen er så befængt med faste bidrag.

, men det klimakorrigerede varmeforbrug pr husholdning, som netop indikerer energiforbedringer,

Ellers skulle man vel nok bruge et andet udtryk ?

JA ! For utætte huse er vind også en betydende klimaparameter.

Men der er helt sikkert en grund til at de nyere bygningsregulativer er blevet ret skrappe omkring kravene til klimaskærmens tæthed.

Jo tættere klimaskærm, jo lavere energitab.

Jeg skal i hvertfald sige fra denne matrikkel, at 50 meter nye gummi lister på gamle døre/vinduer gør underværker ! ( super effektiv efterisolering ift. prisen)

Når forbruget af gas i husholdningerne er faldet markant mere end det generelle varmeforbrug, så kan forbruget fra andre varmekilder kun være steget.

Der her på vejen er en gammel 70'er villa erstattet af et BR2018+ hus med samme grundareal, men stadigt på naturgas, energi besparrelsen må være enorm !

Dertil har ret mange på vejen over de seneste 5 år brugt rigtigt mange penge på efterisolering, inkl nye vinduer.

Flere gamle gasfyr er skiftet ud med kondenserende. (hvad er det lige der sker med gasforbruget når man gør det?)

Og gasprisernes himmelflugt i sidste halvår af 2021 fik mange til at begyndte at spare på varmen.

Jeg kender flere hvor inde temperaturen blev sænket mærkbart, den hæver de nok igen når gaspriserne falder.

Alt det betyder selvføgeligt intet ??? Dosh.!

Prisparameteren skal på samme måde som udetemperatur, efterisolering, sænkelse af temperaturen, nye gasfyr. også tages i ed, inden man konkluderer noget som helst !

Nogle valgte at bruge deres eksisterende brændeovn noget mere, og i set flammernes klare lys har du ret i "anden varmekilde"

Men de vil så også genopdage hvor besværligt brænde er, så det stopper de nok med igen når gaspriserne falder. Hvad sker der mon så med deres gasforbrug ?

Sidst så er der selvfølgeligt også en del der har skippet gassen helt, undertegnede er en af dem, det endda uden tilskud ! (Et gasfyr der kun laver det varme vand, giver dyre bade)

Tilskud til varmepumpe har selvfølgeligt også flyttet folk.

Der er så mange parametre der spiller ind, at der er komplet umuligt at pege på en enkelt ting og sige: Derfor !

Man kan sige: Summen af mange parametre gør at gasforbruget er faldet !

Så kan man derefter lave nogle undersøgelser og lave tilhørende beregninger og finde ud af hvilke parametre der menes at udgøre hvilke dele af faldet.

Personlig har jeg det bare svært ved det lorte kølemiddel almindelige huseejere skal lokkes til at

Fortæl,fortæl.Hvad er galt og hvad ville være bedre?

Politiske flertal har efterhanden en lang tradition for støtte til elbiler.

Når man tænker på prisen på en elbil vs prisen på på en luft til vand varmepumpe i forhold den mængde fossil brændstof man måtte fortrænge, så virker det forbløffende at der ikke er mere politisk vægt bag varmepumper.

Et strengs systemer kører fint sammen med varmepumper.. det er simpelt hen en myte, at gamle huse ikke kan opvarmes med varmepumpe i en fornuftig økonomi og COPE

Sendheden ligger et sted i mellem. Man bliver nødt til at se på hvad der er varme behov for hver radiator. Og med et et strengs system skal hver radiator se i forhold til resten af huset.

Med de rette beregninger og små ændringer kan der oftest godt finde en fornuftig løsning

Personlig har jeg det bare svært ved det lorte kølemiddel almindelige huseejere skal lokkes til at bruge.

Søren Lund</p>
<p>Hvis klimaskærmen er tæt, så får du svært ved at registrere merforbrug i husmassen, uanset hvor meget det blæser. Varmeforbrug er styret af temperaturen

Graddage har samme virkning på forbruget, hvad enten huset er velisoleret eller ej, da temperatur-deltaet gennem vægge og isolering, afhænger af temperaturen - ikke i udeluften - men på ydersiden af ydervæggen, og den temperatur er et produkt af både udeluft-temperatur og konvektion, og såmænd også solindstråling mod væggen.

Der er også industrier der har lagt over til biogas i 2021, ved ikke om det skal tælles med ?

Tallene findes på i tabellen "Endeligt energiforbrug i husholdninger" side 34 i alle Energistyrelsens årsstatistikker, fra de sidste 10 år eller mere.

Forbruget burde egentlig være specificeret ud i fossil gas og biogas i årsstatistikken, men den rapporterer blot alt, hvad der kommer ud af gasnettet som naturgas.

Søjlerne, som er hentet fra månedsstatistikken, viser derimod landets samlede forbrug af fossil- og biogas, dog med biogassen vist som indfødt gas, mens fossil gas viser differencen melem det totale gasforbrug og indfødningen, hvilket giver en lidt anden visning end Energinets "Andel af biogas i nettet", som reelt er mere retvisende for hvor stor en andel gasfyrene bruger i de givne måneder.

vinden har større indflydelse på varmeforbruget end temperaturen.

Hvis klimaskærmen er tæt, så får du svært ved at registrere merforbrug i husmassen, uanset hvor meget det blæser. Varmeforbrug er styret af temperaturen

Det kan bedre forklares med energiforbedringer,

Der er også industrier der har lagt over til biogas i 2021, ved ikke om det skal tælles med ?

Da man ikke kan finde ud af at sætte nok møller op, så er et nu Rockwool gået over på biogas. Biogas der havde kommet godt ved til elfremstilling, når det er koldt og vindstille.https://www.danskgasforening.dk/sites/default/files/inline-files/Rockwool%20skifter%20til%20biogas%20i%20DK.pdf

I kg stenuld fabrikeret på Island bruger 7,92MJ elektrisitet fra hydro = 2,2 kWh.https://www.researchgate.net/figure/Inventory-data-for-1-kg-stone-wool-production-in-Iceland-source-43_tbl4_309653209

Måske vi burde kigge lidt på vind og vejr, inden vi konkluderer noget som helst omkring varmekilder og efterisolering:</p>
<p>Middel tmp Jan 16 = 0,3c Middel tmp Jan 20 = 5,5c</p>
<p>Middel tmp Feb 16 = 2,4c Middel tmp Feb 20 = 4,7c</p>
<p>Middel tmp Mar 16 = 3,8c Middel tmp Mar 20 = 4,4c</p>
<p>Middel tmp Nov 16 = 4,0c Middel tmp Nov 20 = 7,7c</p>
<p>Middel tmp Dec 16 = 4,9 Middel tmp Dec 20 = 4,2c

• Jan 16 = 0,3c ; Jan 20 = 5,5c ; = 0,8c

• Feb 16 = 2,4c ; Feb 20 = 4,7c ; = 0,1c

• Mar 16 = 3,8c ; Mar 20 = 4,4c ; = 3,9c

• Nov 16 = 4,0c ; Nov 20 = 7,7c ; = 6,8c

• Dec 16 = 4,9c ; Dec 20 = 4,2c ; = 2,1c

• Mid 16 = 3,1c ; Mid 20 = 5,3 ; Mid 21 = 2,7c

... og det gjorde det ikke, for det var stadig 15,5% lavere i 2021 end i 2016.

Som du sagde vi burde kigge på, men så valgte at ignorere, så var der også betydeligt mere vind i fyringssæsonen 2020 end i 2016, og vinden har større indflydelse på varmeforbruget end temperaturen.

Det kan bedre forklares med energiforbedringer, som du foreslår, men det klimakorrigerede varmeforbrug pr husholdning, som netop indikerer energiforbedringer, faldt kun med 6,8% fra 2016 til 2020, og husene blev jo nok ikke 8,7% bedre isoleret fra 2020 til 2021.

Når forbruget af gas i husholdningerne er faldet markant mere end det generelle varmeforbrug, så kan forbruget fra andre varmekilder kun være steget.

Overser du ikke:
relative høje fremløbstemperaturer

Det indikerer at; mens ganske få har intalleret gasfyr, så har mange andre gasbrugere har valgt at skifte til andre varmekilder, men bare beholdt gasinstallationen.

Det kunne vel også tænkes at nogle har brugt håndværker fradraget på at efterisolere og skiftte vinduer ?

Måske vi burde kigge lidt på vind og vejr, inden vi konkluderer noget som helst omkring varmekilder og efterisolering:

Middel tmp Jan 16 = 0,3c Middel tmp Jan 20 = 5,5c

Middel tmp Feb 16 = 2,4c Middel tmp Feb 20 = 4,7c

Middel tmp Mar 16 = 3,8c Middel tmp Mar 20 = 4,4c

Middel tmp Nov 16 = 4,0c Middel tmp Nov 20 = 7,7c

Middel tmp Dec 16 = 4,9 Middel tmp Dec 20 = 4,2c

Kilde: dmi

"Tal fra Danmarks afslører, at det indtil videre har været svært at få flere danskere væk fra naturgassen. I 2016 havde 411.952 boliger naturgas, men det i 2021 som nævnt var 416.575 boliger, hvilket dog er et lille fald fra 2020, hvor 417.699 havde naturgas. Hvis det tempo i fald fortsætter vil det tage over 370 år, før alle naturgasfyr er udfaset."

Antallet af naturgas-installationer i boliger, er ikke retvisende ift boligernes forbrug af naturgas. Selvom antallet af gasfyr er steget en anelse, siden 2016, så er naturgas-forbruget i husholdningerne faktisk faldet med 15% fra 658 mio m3 i 2016 til 555 mio m3 i 2020.

https://ibb.co/RDbL6mH

Det indikerer at; mens ganske få har intalleret gasfyr, så har mange andre gasbrugere har valgt at skifte til andre varmekilder, men bare beholdt gasinstallationen.

Hvilket jo ikke er så underligt, da det har været kutyme indtil for nylig at opkræve over 7.000 kr for afkobling af gas.

De 0,7GW i middel svarer til biogasproduktionen, så ved at lade gasfyrene bruge biogassen bliver de helt CO2 neutrale på samme måde som elbiler og varmepumper altid bruger den grønne el.

<em>For hver eneste gaskunde der dropper gassen, bliver alle andres gas lidt grønnere.</em></p>
<p>Den servietberegning jeg lavede viser at gasfyrene kun bruger 25% af det totale forbrug. Alligevel er det åbenbart dem der kan redde klimaet?

Det betyder naturligvis ikke at husholdningerne bruger al biogassen, men det betyder at hvis vi fjerner naturgasfyrene, så vil 25% af det nuværende fossile gasforbrug blive fortrængt af biogas - så jo tak, og jo før jo bedre!

Og da biogassen vokser jævnt med ca 140-150 mio m3 om året, så vil det alt andet lige tage højest 12 år at blive fri for fossil gas.

Det bekræftes også af grafen på slide 5 i denne, hvis vi i stedet for et husholdningsforbrug på 2.500 GWh, forudsætter at al husholdningsforbrug er udfaset i 1934.

Dertil skal der nok ikke megen tørke eller mange skovbrande til, før regnskabet ser helt anderledes ud? Derfor bør køb af eller påstået CO2-aflad begrænses mest muligt, mens man fortsat udvider skovarealet.

@ Lone

Der skal mange skovbrande til eftersom CO2 optages i planterne,  når de vokser, og til gengæld afgives igen, når biomassen brændes af igen senere. ? For et par år siden var tallene. De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
 ..
De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
 ..
De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
 ..
(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)

Der er vist stor forskel på data fra hhv. fællesforsyninger og individuelle forsyninger?

Oplysninger om fx brændeovne og pillefyr, hvor mange, hvilken effekt, hvor megen anvendelse, deraf formodet udledning af luftforurening og CO2, stammer typisk fra spørgeskemaundersøgelser og gisninger. År efter år. Og tallene justeres op og ned, delvist med tilbagevirkende kraft. Jeg går ud fra, at det samme gælder for andre individuelle energianlæg(?). De mange spørgeskemaer udføres typisk via det offentlige, metoderne skifter lidt fra gang til gang og arbejdet betales af skatteyderne. Stadigt flere anlægstyper bliver antaget brugt helt eller delvist i forskellige komplekse kombinationer, der oftest også er skønnede.

Få da én gang for alle disse anlæg registreret og forbrugstid målt med en føler i skorstenene eller andre relevante metoder. Det hele op i én database, hvor planlæggerne kan trække data uden at skulle igennem et - udefra set - umådeligt omstændeligt og og vel ikke helt billigt forhindringsløb hver gang.

Når man kan registrere både biler, hunde og snart også katte, hvorfor ikke energianlæg i husstandene?

Nu har de ihærdige verdensreddere i årevis talt for at fossiler burde være dyrere, så vi fik mere VE. Åbenbart ud fra den antagelse at VE er dyrere end fossiler.

Når så fossiler bliver dyrere på grund af markedet, så er det åbenbart også galt. Det må være fordi det ikke er regeringens indsats der har medført det, selvom resultatet vel bliver det samme.

Er etableret i form af danske skove der vokser i størrelse og omfang

det samme gør den globale klimagas-udledning og konsekvenser. Der ses mange usikkerheder og udsving i skovenes CO2-fangst, hvis man læser på tværs af international forskning. Dertil skal der nok ikke megen tørke eller mange skovbrande til, før regnskabet ser helt anderledes ud? Derfor bør køb af eller påstået CO2-aflad begrænses mest muligt, mens man fortsat udvider skovarealet.

Apropos. Den katolske kirkes historiske aflads-salg blev poetisk beskrevet af samtiden: '..Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer..'. Illustreret ved raderinger af tykmavede, bredtgrinende munke og præster.

præcisering med kursiv:

Til gengæld skal partikel-, VOC-<em>udledninger</em> og forskudte CO2-besparelser også afgiftsbelægges.

Som det er lige nu giver det meget lidt mening at udfase naturgas. Grunden til dette er at vi ikke har EL nok som er grøn. Grøn i denne sammenhæng vil sige vand, vind og sol og måske A-Kraft, det sidste kan diskuteres, men hold det ude for nu. Ud over det skal ikke glemmes at naturgasfyr har en meget høj virkningsgrad samt partikkelforureningen så godt som ikke eksisterende. Det man i stedet skulle fokuser på er at reducere alt den energi vi forbruger, som ikke er nødvendig. Som jeg har nævnt før er vores boligmasse specielt i København og formodentlig også uden for ikke energi optimal. Mange ældre villaer jeg har besøgt er heller ikke imponerende isoleret. Og den bedste besparelse på energi er den energi der ikke er blevet brugt. Hvis vi tvangs overføre alt over til EL, over de næste par år, vil vores EL net ikke kunne følge med, og opgraderingen vil formentlig heller ikke komme i tide. Vores produktion kan bestemt ikke følge med, og hvis den skal, vil det blive på basis af noget der skal brændes af. Træ er en meget ringe løsning, da CO2 der brændes på en time tager 40-50 år at blive genskabt, så det vil skabe end meget stor ubalance og da træ er rent kulstofbaseret skaber den meget CO2 ved afbrænding. Som det er nu ses der enøjet på en acceleret overgang til EL, ikke at EL ikke er den på sigt rigtige løsning, men som det er nu bliver der fyret ganske betydeligt for fuglene og det uanset hvor energien kommer fra. Uden at have tal for det, men hvis alle huse i Danmark kunne reducere energi forbruget samlet med 30% vil det jo batte meget mere end alt andet vi fortager os og vil være en besparelse hvert år. Og endnu vigtigere gøre det mere relalistisk at komme i mål med en omlængning til rent EL. Det første indlæg handler jo netop om at man ikke ønsker at energioptimere, da det er dyrt, og ja det er dyrt. Men det er nødvendigt.https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/bilag_1_varmebesparelse_i_eksisterende_bygninger_-_sbi_2017.pdf

inkl. forslag til CO2-opsamling

Er etableret i form af danske skove der vokser i størrelse og omfang

Re: Fjernvarmemafiaens logrende hund.
...</p>
<p>~50 års rod først med zig.. så zag.. så zig.. etc. og nu zagzig. Hvorfor er det så svært ?

Fordi man både asfalterer og kører samtidigt på energiområdet? At gennemskue og forudsige alt. Måske har politikernes primære rådgivere, embedsmændene, ikke altid selv været klædt på. En del rådgivning fra interessenter, der på skift har presset deres egne snævre agendaer igennem. En del politikere for eftergivende.

Måske skal el-afgifterne ned. Til gengæld skal partikel-, VOC- og forskudte CO2-besparelser også afgiftsbelægges. LCA-tal på alle teknologier. Så teknologier og producenter vinder pga. bedste præstationer, fremfor hvem der er bedst til at møve eller skælde ud.

(Hvis jeg nu bliver sort-listet for den aktuelt valgte overskrift, forventer jeg tilsvarende for de, der benytter udtrykket 'Fjernvarme-mafia'. Skulle der iøvrigt være en gennemdokumenteret, stabilt rentbrændende superbrændeovn derude, inkl. forslag til CO2-opsamling, hører man da gerne derom).

Vi burde have forbudt nyinstallation af gasfyr for længst. Det har længe ikke betalt sig, i forhold til varmepumper og fjernvarme.

Vi tillader stadigt oliefyr, og jeg syntes det nok er her der skal satses - og gives tilskud - til omlængning. Der er større forurening fra olie, end fra gas, ved opvarmning med samme energi. Og det koster meget at omlægge. Fjernelse af olietank, fjernelse af fyr, miljø mv. gør at det ikke er billigt at kassere et oliefyr. Og dertil kommer udgiften til varmepumpen. Mange der har oliefyr, har måske allerede varmepumpe som suplement, og så betaler det sig sjældent at omlægge, men olieforbruget er så også meget lavt.