Energianalytikere: Klimamål kræver turbo på teknologiudviklingen

Plus5. marts 2020 kl. 10:204
Energianalytikere: Klimamål kræver turbo på teknologiudviklingen
Civilingeniør Hans Henrik Lindboe (tv.) er en af fem partnere i Ea Energianalyse, mens civilingeniør og seniorkonsulent János Hethey, der har udført en stor del af modelberegningerne på Eas klimaplan, er en af firmaets 18 konsulenter. Illustration: Ea Energianalyse.
Interview: Med energibesparelser, udstrakt direkte elektrificering, biogas og elektrofuels samt opsamling og lagring af CO2 vil vi kunne nå vores klimamål i 2030, mener Ea Energianalyse på basis af utallige analyser. Og prisen bliver overkommelig.
Artiklen er ældre end 30 dage

Om kort tid vil medier og indbakker flyde over med anbefalinger til regeringen fra Klimarådet og fra erhvervslivets 13 klimapartnerskaber om, hvordan de mener, vi skal kunne nå det danske klimamål i 2030 og få reduceret vores CO2-udledning med 70 pct. i forhold til 1990-udledningen.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
8. marts 2020 kl. 20:03

Hvis man tilbød alle olieopvarmede huse elopvarmning til samme pris som olien, så fik vi en 100 procent konvertering af el til fuel. Men det er nok for simpelt.

3
8. marts 2020 kl. 15:53

1990 benyttes som udgangsåret for de 70 % der skal være reduceret med i 2030. EA og alle andre der regner tager udgangspunkt i at Danmark siden 1990 har foretage en væsentlig reduktion i sin CO2 udledning og at vi derfor "kun" mangler 17 Mton reduktion. Fra 57,3 til 34,9 Mton, altså ca. 40 % og derfor mangler vi kun yderligere 30 % på 10 år. Det er renset for effekt af metan, HCFC gasser osv. Det er da noget af en regnearksøvelse når Danmarks samlede udledning udgør næsten 110 Mton CO2 ækvivalenter og er steget siden 1990 med mere end 20 Mton. Heraf er vores internationale transportaktiviteter steget fra 9,5 til 40,5 Mton. Indenrigs er der rigtigt nok et fald på ca. 10 Mton siden 1990. Det skulle vel aldrig være fordi næsten 1/5 af CO2 udledningen indenrigs nu kommer fra biomasse og dermed forsvinder ud af regnskabet? Så i udregningerne frem mod 2030 regner man altså med at udnyttelsen af biomasse fortsætter uændret eller øges og regner fortsat biomasse som CO2 neutralt og dermed ude af regnskabet. Noget biomasse giver god mening at brænde af og udnytte energien fra, men når vi ser import af træpiller fra hele verden fremstillet under tvivlsomme forhold og fragtet den halve klode rundt - så er det altså "greenwash". Og kan vi acceptere og basere udgangspunktet for vores 70 % regnestykke på dette "greenwash" nummer og ikke forvente at noget af det må rulles tilbage frem mod 2030, ganske enkelt fordi det ikke kan forsvares? Og fordi der ikke er biomasse nok til at Tyskland, Polen osv. begynder at hælde træpiller i deres ovne også. Så var brandene i Australien jo småting. CO2 tal: https://www.statistikbanken.dk/drivhus

2
6. marts 2020 kl. 15:11

Rart med et udkast til reduktionsbudget. Så er der noget at diskutere ud fra.

Jeg foreslår en plan B for det tilfældes skyld at CCS eller electrofuels ikke kan bidrage med hele de budgetterede reduktioner. Kunne skovrejsning på afviklet landbrugsjord dække en evt. manko?

1
5. marts 2020 kl. 14:26

Fint udgangspunkt for den videre diskussion. Det synes åbenbart, at Power-to-X er en nødvendig del af et scenarie. Det lyder også godt, at bruge varmen fra den exoterme proces.

Men så kommer spørgsmålet: Er der mon regnet på forskellige scenarier og sammenlignet alternativer ? Scenarie 1:

  • havvindmøllepark(er) med søkabler og landkabler frem til Xkøbing, hvor Fuel produceres og overskudsvarme anvendes til boliger. Scenarie 2:
  • havvindmøllepark med produktionsplatform. Ingen kabler, ingen brug af overskudsvarme. Fuel borttransporteres med tankskibe (eg. som offshore olie).

Det er vel ikke intuitivt klart hvilket scenarie har bedst økonomi ?