Energiaftalen er reelt blevet 1,5 mia. kroner billigere end hævdet af regeringen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiaftalen er reelt blevet 1,5 mia. kroner billigere end hævdet af regeringen

Et nyt notat fra Folketingets Økonomiske konsulenter kradser grundigt i regeringens foretrukne billede af energiaftalen som en ustyrlig dyr størrelse, hvortil udgifterne bare er vokset helt vildt.

Notatet er blevet udarbejdet på anmodning fra Enhedslisten, SF og Alternativet.

Læs også: Nye tal: Støtten til grøn el eksploderer frem mod 2020

Af notatet, som dækker perioden 2017-2020, fremgår det for det første, at de samlede omkostninger ved energiaftalen ikke er blevet højere, men 1,5 mia. kroner lavere, end da aftalen blev indgået i 2012.

I 2012 forventede man samlede omkostninger på 13,4 mia. kroner fra 2017-2020, mens opdaterede beregninger nu viser samlede omkostninger på 11,9 mia. kroner.

Virksomhed sparer 9,5 mio. kr. på strøm

For det andet har konsulenterne regnet på, hvordan en standardforbrugers og en standardvirksomheds årlige udgift til strøm vil se ud i 2020 – set i forhold til, hvad man forventede ved energiaftalens indgåelse.

Her viser det sig, at en gennemsnitshusholdning vil slippe 1.300 kroner billigere i 2020, og at en virksomhed vil spare omkring 9,5 mio. kroner samme år i forhold til den beregnede udgift til el i energiaftalen fra 2012.

Læs også: ANALYSE: Uhørt billige hav- og kystmøller må stadig vente på politikerne

Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, mener, at notatet undergraver regeringens argumenter for at fjerne PSO-finansieringen fra erhvervslivet og for at reducere i energiaftalen:

»Regeringen foregøgler, at Energiaftalen samlet er blevet langt dyrere end forventet, og at den er blevet dyr for erhvervslivet. Notatet her viser, at hvor en typisk virksomhed med et elforbrug på 35 GWh i 2020 havde en forventet eludgift på 26,2 mio. kr., vil den være nede på 16,7 mio. kr. (fald på 36 pct.) uden at vi ændrer på hverken energiaftalen eller PSO-modellen,« siger han i forbindelse med offentliggørelse af notatet.

Læs også: Energieksperter: Hold fast i PSO-støtten

Han tilføjer, at energitunge virksomheder vil få et endnu større fald i elregningen.

(Se tallene i oversigten i bunden af artiklen)

Adskiller pris fra energiaftale og andre initiativer

Også omkring PSO-udgiften – som jo er det beløb, som regeringen hele tiden ensidigt har fokuseret på – er der nye tal at finde.

PSO-udgiften er som bekendt en del af elregningen og stiger og falder sammen med elprisen; jo lavere elpris, desto højere PSO-støtte - og omvendt.

I den nye notat har økonomerne nemlig opdelt PSO-udgifterne i de, der stammer fra selve energiaftalen og de, som stammer fra andre initiativer.

Læs også: Danskerne er klar til at betale mere for grøn omstilling

Ifølge denne opdeling kommer kun 5,3 mia. kroner ud af 19 mia. kroner i beregnede PSO-udgifter (i perioden 2017-2020) dengang fra initiativer i selve energiaftalen.

I 2016 er det 5,9 mia. kroner (i samme periode), hvilket altså vil sige, at PSO-udgifterne til energiaftalens initiativer bare vil vokse med 0,6 mia. kroner i perioden – altså 150 mio. kroner om året – når man følger regeringens seneste PSO-fremskrivning.

Læs også: Regeringen og Venstre: Nu sætter vi den forhadte PSO-afgift ned

»Af den samlede stigning i PSO på 11 mia. kr. i perioden 2017-2020 kommer kun de 0,6 mia. kr. fra Energiaftalen. Derfor er det useriøst at give Energiaftalen skylden og kræve den genforhandlet,« siger Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

(Se tallene for erhvervslivets betalinger i skemaet efter artiklen.)

Glemmer at modregne vækstpakke

Han tilføjer, at det heller ikke passer, at EU kræver, at PSO-tariffen ikke længere kan fortsætte.

»PSO-støtten kan fortsætte som hidtil med en mindre justering i måden, den tilbageføres på. Denne model har for eksempel Tyskland fået godkendt i EU,« siger han.

Læs også: Klimaråd: Hr. minister - fingrene væk fra omstridt elafgift

Økonomerne har også kigget på erhvervslivets reelle betaling til PSO i perioden 2017-2020.

Sagen er nemlig, at der er forskel på PSO-udgifter og PSO-opkrævninger/betaling. Det er der, fordi en del af PSO-udgifterne allerede er overflyttet til finansloven i forbindelse med Vækstpakke 2014, og at opkrævningen på elregningen derfor er lavere end de reelle PSO-udgifter.

Ifølge notatet har regeringen i de seneste fremskrivninger ’glemt’ at modregne overflytningen til finansloven i Vækstpakke 2014, hvorfor ekstra-udgiften til PSO angives til at være svimlende 11 mia. kroner i forhold til hvad man aftalte i 2012.

Ekstraregning til erhvervslivet minimal

Hvis man derimod kigger på de reelle betalinger og fratrækker Vækstpakken, så falder ekstraopkrævningerne samlet set med 7,6 mia. kroner i 2020, hvilket bringer ekstraopkrævningen ned på godt 3 mia. kroner.

I Vækstpakkens overflytning af de 7,6 mia. kroner til finansloven blev især erhvervslivet lettet for betaling – svarende til 5,2 mia. i perioden 2017-2020.

Det betyder, at erhvervslivets tilbageværende beregnede betaling frem til 2020 ligger på i alt 12,6 mia. kroner, hvilket er blot 1 mia. mere end i Energiaftalens prognose, der sagde i alt 11,5 mia. kroner.

Læs også: Regeringens 2025-plan øger CO2-udslip med 9 procent

Altså en merbetaling på 250 mio. kroner fra erhvervslivet pr. år.

Netop nu diskuterer regeringen netop PSO og finanslov med en række partier, da næste års finanslov skal forhandles på plads i denne uge.

Hvis man adskiller PSO-udgifterne til energiaftalens instrumenter fra andre allerede vedtagne intiativer i 2012, så reduceres energiaftalens PSO-regning voldsomt. Figur fra notatet. Illustration: Folketinget
Tabellen viser, hvor meget erhvervslivet allerede har fået nedsat deres betaling til den grønne omstilling via PSO-regningen. Figur fra rapporten. Illustration: Folketinget
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uanset om PSO-afgiften falder og uanset om PSO-afgiften kan bevares med mindre ændringer, løser en høj energiafgift og en høj PSO afgift ikke det basale problem, nemlig at en kWh elbaseret varme er langt, langt dyrere end en kWh varme fra fossil brændsel. Hvis der skal opnås samme pris, skal PSO-afgiften fjernes og elafgiften skal næsten helt ned på EU-minimumssatsen, som er på 0,4 øre/kWh. Kun på denne måde bliver det muligt at få langt mere el-varme ind, og det er trods alt en af de nemmeste måder, hvorpå VE kan komme ind i uden for kvote-sektoren.

  • 7
  • 2

Jeg kunne ikke lade være med at grine af journalistens "objektive" formulering...

"blot 1 mia. mere"

Jeg var ikke klar over at man kunne bruge ordet "blot" når man skyder ved siden af med 1 mia. i sine beregninger. I USA ville det være en afrundingsfejl men ikke i Danmark!

  • 1
  • 14

Jeg kunne ikke lade være med at grine af journalistens "objektive" formulering...

"blot 1 mia. mere"

Det er 100% objektivt, da hun jo sammenligner med regeringens vilde misforståelser og aldeles usammenhængende og vildledende påstande.

Hun kunne også have skrevet hvor man faktorer regeringens påstande er fra den objektive sandhed, men har holdt sig på måtten og blot skrevet de faktiske tal.

Ovenikøbet er der en meget hurtig udvikling i prisfaldet på vedvarende energi som jo også påvirker mange råvarer og produkter som Danmark importerer. Man kan faktisk meget let præsentere en korrekt case, hvor investeringen i PSO giver et betydeligt overskud for danske virksomheder, det danske samfund og danske borgere.

DONG ville fx være stort set værdiløs uden PSO investeringerne og statens ejerandel er mere værd end vi nogensinde har investeret i PSO og energiforskningsstøtte.

  • 12
  • 4

Utroligt så mange navne på krabaten, der kan oplistes i én kort artikel:

'PSO-udgiften'

'PSO-støtte'

'PSO-tariffen'

('de reelle PSO-udgifter')!

  • 1
  • 2

Uanset om PSO-afgiften falder og uanset om PSO-afgiften kan bevares med mindre ændringer, løser en høj energiafgift og en høj PSO afgift ikke det basale problem, nemlig at en kWh elbaseret varme er langt, langt dyrere end en kWh varme fra fossil brændsel.


Markeds-el til under 40 øre/kWh inkl. PSO, omsat i en varmepumpe, burde ikke have problemer med at konkurrere med varme, genereret på fossile brændsler, men med en statsafgift på 88,5 øre/kWh + moms, er det selvfølgelig svært.

Jeg forstår til stadighed ikke hvorfor al fokus hele tiden er rettet mod PSO, som jo kun er "høj" (~20 øre/kWh) når elprisen er lav, og samtidig en fin, gennemsigtig måde at finansiere vores elsystem på.

En kommunikations-kyndig kunne måske kommentere om ikke årsagen til denne fokus netop er at aflede opmærksomheden fra el-afgiften, som er helt uden sidestykke, ude af enhver proportion, og ødelæggende for ethvert forsøg på at skabe et markedsbaseret energisystem til balancering af udbud og efterspørgsel.

  • 12
  • 1

Det undrer mig stadig at de snakker om opkrævning og måden det skal foregå på, når det ikke er afgjort hvordan og til hvem pengene kan udbetales.
Fra dr.dk: "Afgiften finansierer kun støtteordninger, som udenlandsk el-produktion ikke har adgang til, og det strider imod EU-traktaten og forbuddet mod diskriminerende afgifter."
Som de alligevel har misforstået, da afgiften ikke er traktatstridig. Det er udbetalingen til kun danske producenter, som konkurrerer med udlandet, der er traktatstridig.
Ellers skulle vores almindelige elafgift også være traktatstridig.

  • 6
  • 3

Næh det er ikke det jeg prøver at sige, men kommunikation er jo nogengange en svær udfordring.

Jeg betragter PSO som en metode til at sætte den almindelige opsparing i elinfrastruktur i system, så man får den elsektor man gerne vil have, så billigt som muligt.

Det med billigst muligt er lykkes i ekstrem grad, da vi jo rent faktisk har fået en meget stor forrentning af vores investering i grøn energi.

Intet tyder på at vi at ved at have investeret for meget eller at vi skal stoppe op med at investere.

Tværtimod for nu at hive stavepladen frem.

Alle andre lande jeg kender til har investeret dummere end vi gør med PSO, så nej tak til at skifte hest i vadestedet.

  • 4
  • 1

Er det ikke således at de strukturer vi opbygger på statsligt plan bliver privatiseret for at skaffe penge i statskassen med en deroute i service.

DSB, Bane Danmark, Dong, Post lort (undskyld Post nord), superhospitaler, Udflytning af etater( huller der udnyttes af udlændinge),
Nedskæring af militæret( og køber fly der ikke kan serviceres i Danmark, men skal serviceres af vore venner i Ansaldo Breda.

  • 1
  • 1