Energiafgrøder langs vandløb er nu forbudt

En ændring af randzoneloven, som gør det forbudt at dyrke afgrøder, sprøjte og gødske jorden i en zone på op til ti meter fra vandløb og søer, blev i dag vedtaget af regeringspartierne og Enhedslisten.

Loven, der blev vedtaget af VK-regeringen i 2011, træder i kraft 1. september, men den tidligere regerings oplæg gav landmændene lov til at dyrke energiafgrøder i randzonen. Samtidigt gav loven oprindeligt landmændene lov til at forbyde adgang i randzonerne.

De to punkter har fødevareminister Mette Gjerskov nu fået ændret, så offentligheden kan færdes i randzonerne, efterhånden som de udvikler sig til en af de naturtyper, der fremgår af naturbeskyttelseslovens adgangsregler.

Det betyder ikke, at der er ubegrænset adgang til randzonerne, for NaturErhvervstyrelsen vil i særlige situationer kunne give tilladelse til at lukke for den offentlige adgang. Det gælder i situationer, hvor en lodsejer er atypisk hårdt ramt af reglerne om offentlighedens adgang, fordi der eksempelvis vil være særlig mange besøgende på hans grund, hvis den ligger tæt på en by.

Træer hindrer fosforudledning

Den anden ændring er reglen om, at det er tilladt at dyrke energiafgrøder. Med vedtagelsen i dag bliver det forbudt at dyrke flerårige energiafgrøder i randzonerne.

Flerårige energiafgrøder er hurtigt voksende afgrøder, der bruges til energiproduktion, som for eksempel pil, poppel, hassel eller ask.

Fødevareministeren har af hensyn til naturoplevelsen og landskabet ønsket at ophæve den regel.

Det har dog tidligere været kritiseret i Ingeniøren, hvor forsker Brian Kronvang fra Institut for Bioscience påpeger, at der skal dyrkes træer, hvis de 10 meter brede randzoner langs 25.000 kilometer danske vandløb ikke blot skal være et ubrugeligt brakareal.

»Træer langs vandløbene vil hjælpe betydeligt med at forhindre fosforudledningen, fordi træernes rodnet holder på jordpartiklerne med fosfor, så der ikke sker erosion. Træerne vil også ophobe fosfor i deres ved, når de vokser, så de hele tiden suger det væk fra jorden,« siger han til ing.dk.

Omfattende undersøgelser foretaget af DMU og DJF viser, at 'der er et signifikant mindre fosfortab fra de vandløbsstrækninger, hvor der langs vandløbet var en naturlig trævækst, sammenlignet med strækninger uden trævækst. Trævæksten behøver ikke udgøre alle de ti meter i randzonen, men skal som minimum findes i et bælte langs med vandløbskanten', som de skriver i deres notat.

Vrede landmænd

Lovforslaget har fra begyndelsen været genstand for store protester fra landbruget.

Vrede danske landmænd i organisationen Landbrug og Fødevarer har meddelt, at de vil stævne staten, fordi de mener, at loven bærer præg af ekspropriation og kun vil give dem 95 millioner kroner i kompensation for den tabte jord, skriver Politiken.

Dansk Folkeparti har desuden forsøgt at fremtvinge en folkeafstemning om det omstridte forslag ved at samle de nødvendige 60 underskrifter blandt medlemmerne af Folketinget, selvom partiet bakkede op om forslaget fra den tidligere regering.

Men det var før fødevareministerens to ændringer.

Venstre ville imidlertid ikke være med til at skrive under DF's krav om en folkeafstemning. I stedet forsøgte partiet at få udskudt tredjebehandlingen, men det ønske blev også stemt ned.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er imidlertid kommet landmændene i møde med et fjumreår, som skal sikre, at ingen landmænd kommer i klemme, når loven træder i kraft 1. september.

Det første år bliver en indkøringsfase, hvor landmanden slipper for bøder, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge, fordi de kort, der skal danne basis for udpegningen af randzonerne, er mangelfulde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fjumreår henviser ministeren til. Mon hun hentyder til regeringen - så må da håbe at de snart udskriver valg, for fjumreåret er ved at være gået, og kønt har det ikke været.

Så kan denne underlige misvækst af lov også blive rullet tilbage. Underligt at man har så travlt med miljø, men ikke når det gælder energiafgrøder der hjælper miljøet, og så den med at adgangen kan begrænses hvis det giver problemer i bynære områder.

Misfoster - dårlig lovgivning - men hvad kan man forvente af denne regering?

  • 0
  • 0

Mette Gjerskov er en meget sød og velnæret person. Jeg synes da helt klart at det er i orden, at hun i sit elfenbenstårn på Christiansborg kan bestemme udfra hendes dybt personlige æstetiske præferencer, at ingen energipil må plantes nær vandløb.

For det vil jo helt klart skæmme synet, de 0 - 1 gange om året hvor hun og hendes storby venner kommer forbi alle os dumme mennesker fra provinsen, og går langs vandløbene i en en time til halvanden.

Landmænd er jo helt klart nogle meget forkælede mennesker. De får hele 20 - 25 tusind kroner om måneden for at arbejde sølle 70 timer om ugen. Der skal helt klart tages mere fra dem. For en af de største og vigtigste eksport industrier i danmark skal da endelig have dårligere kår. For når man bor i en by, så er får man jo sin mad fra supermarkedet..... så hvad kan man reelt bruge landbrug til?

(for dem der ikke forstod det med det samme, så var dette alt sammen yderst sarkastisk og bittert ment)

  • 0
  • 1

Landmænd er jo helt klart nogle meget forkælede mennesker

Jalte: de modtager jo en masse i støtte, det berettiger da til betegnelsen forkælede. Jeg har da ikke en ret til mit erhverv, jeg må bare finde noget andet hvis der ikke er brug for det jeg laver. Hvorfor skal en landmand have en garanti for sit erhverv, som andre ikke har?

Landbruget udleder de ting i vandmiljøet, så er det da fint de selv bidrager til løsningen. Industri får da heller ikke 'kompensation' hver gang miljøkravene skærpes.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal en landmand have en garanti for sit erhverv, som andre ikke har?

Det kunne jo være fordi du, som aftager af hans produkter, ikke vil betale nok. Flæskesteg, øl og kartofler vil du jo nok ikke undvære. Med den holdning jager du også landbrugsproduktionen til udlandet, som det allerede er godt i gang at ske for industriproduktionen.

  • 0
  • 1

Ja de kære embedsfolk og ministeren er vel ikke bekendt med at marker generelt er drænet ! Mon de regner med at drænene stopper 10 meter fra vandløbene ?

Den 10 meters bræmme er i den grad et slag i luften, og der er klart tale om ekspropriation af privat ejendom. Men nu har de vel husket at de 10 meter også gælder i parcelhusområder ?

Under alle omstændigjeder må man næsten håbe at staten taber den kommende retssag. Eller at vi får "franske tilstande" med råde tomater og gylle på Christianborg Slotsplads og/eller landets motorveje.

  • 0
  • 0

Der er masser af gode grunde til at forbyde landbrugets dyrkning af energipil og -poppel langs vandløbene. Læs her, hvordan dyrkningsvejledningen lyder: Først sprøjter vi alt overvintrende rodukrudt med en gang Roundup. Så gødskes der med gylle eller spildevandsslam, hvorefter vi pløjer og tromler eller harver. Marken får så lov at ligge 2-4 uger, hvorefter alle fremspirede planter får nok en gang Roundup. Ti dage efter sidste sprøjtning er vi klar til at plante vores biomasseskov. Det foregår med en specialdesignet plantemaskine, som kan sætte minimum 2200 poppelstiklinger på hver hektar. Straks efter etableringen skal vi atter have gang i sprøjten. Græs og tokimbladede planter får en gang Quartz eller Stomp. Senere kan det være Agil mod græsser og Matrigon mod pletter af mælkebøtter. I anden vækstsæson sprøjter man forebyggende med Quartz og Stomp. Som noget helt nyt skal der også bekæmpes skadedyr i pil- og poppelplantagen. Det er lykkedes Videncentret for Landbrug at få gennemtrumfet en godkendelse af insektmidlet Fastac 50 i poppel og pil. Det skete ganske ubemærket, mens blækket stadig var vådt i det historiske energiforlig om fremtidens bæredygtigtige energiproduktion. Fastac 50 eller alpha-cypermethrin er imidlertid ikke bolsjevand. Det er en nervegift, der forstyrrer insektets livsfunktioner straks ved optagelse og virker både som kontaktmiddel og mavegift. Midlet er så effektivt, at det kun må anvendes mellem klokken 21 og 03 om morgenen af hensyn til blomsterbier. Overfor fisk og andre vandlevende organismer er det også meget giftigt , så i skovbrug og gartneri skal der holdes minimum 50 meters afstand til vandløb, søer og vådområder. Fugle og pattedyr kan heller ikke tåle Fastac 50, og når landbrugsmedhjælperen skal ud med tågesprøjten, ifører han sig beskyttelsesdragt med hætte, briller og halvmaske med filter. Går det alligevel galt, viser forgiftningen sig ved symptomer som svimmelhed, kvalme, åndedrætsbesvær og diarre, samt kraftige irritationer på huden, især i ansigt. Om det var minister Lidegaard, Gjerskov eller Auken, der bøjede sig for landbrugets krav, kan være ligegyldigt, men at bruge betegnelsen "bæredygtig energiproduktion" om de mange hektar højkemiske pil- og poppelplantager, som generøse tilskud og EU-landbrugsstøtte vil fremelske, er ikke bare en hån mod sproget, men også mod alle seriøse bestræbelser på at omstille til vedvarende energi. Den slags "beskidt biomasse" er ikke bare fup, men faktisk miljømæssigt værre end både kul og olie.

  • 1
  • 0

Midlet er så effektivt, at det kun må anvendes mellem klokken 21 og 03 om morgenen af hensyn til blomsterbier.

Hvilke blomsterbier? Er der stadig nogen?

Efterhånden som flere og flere dyr og planter forsvinder behøver man vel ikke så mange regler om hvornår og hvordan man må sprøjte. Der er da en fordel.

  • 0
  • 0

Jeg håber da også det gælder langs åer og søer i byen. Jeg kender da flere steder i Odense hvor der er haver med pinlig rene og særdeles grønne plæner helt ned til åen. Jeg vil godt sætte en hundredmand på at de bliver både sprøjtet og gødet grundigt.

Desuden må denne her lov vel også gælde for økologiske landmænd. Selv om de hverken bruger kunstgødning eller sprøjter skal de også opgive x antal hektar af deres jord og for hvad? Det fremgår jo af flere artikler her på ing at bræmmen ikke har den store effekt på hverken fosfor eller kvælstof.

Hvis det er naturgenopretning man vil have må man gå den rigtige vej og fritkøbe arealerne. Ikke den her måde med at liste det ind under et falsk påskud om bedre vandmiljø.

  • 0
  • 1

Hvis det er naturgenopretning man vil have må man gå den rigtige vej og fritkøbe arealerne

  • bli'r nok lidt halvdyrt i O'ense, Silkeborg, Ribe mfl.! :)
  • 0
  • 0

Lov om randzoner gælder kun for arealer i landzone. Og i landzonen er arealer der anvendes til skov, have, park el. lign undtaget. Så der må sprøjtes i haverne langs Odense Å m.fl. Dybt beklageligt, men sådan er det desværre.

  • 0
  • 0

til denne lovgivning, må formodes at være et historisk forsinket spark fra ministeren for den fattige, forsultne, undertrykte arbejderklasse til de fede storbønder på de fede jorde med de fede køer og penge på kistebunden under stadstøjet i brudekistren. Håber ikke hun rammer et par udhungrede husmænd undervejs, men målet helliger selvfølgelig midlet...

  • 0
  • 0

Indtil 2008 skulle landbruget undlade at dyrke 7 procent af sin jord som led i den generelle EU-brakordning. Den ny lov gælder ca. 10 procent, til gengæld forære staten landbruget 100 millioner kroner til tudekiks oveni den fortsatte landbrugsstøtte til de ofte vandlidende og lidet produktive åbredder. Der er med en herostratisk berømt dansk stats- og krigs-ministers ord: Ikke noget at komme efter, det er ren "Carina" klynk.

  • 0
  • 0

@Kjeld Hansen,

Fastac 50 eller alpha-cypermethrin er imidlertid ikke bolsjevand. Det er en nervegift, der forstyrrer insektets livsfunktioner straks ved optagelse og virker både som kontaktmiddel og mavegift. Midlet er så effektivt, at det kun må anvendes mellem klokken 21 og 03 om morgenen af hensyn til blomsterbier.

  • lidt af en parodi på dyrkning af energiafgrøder. Hvad i alverden skal man bruge pyrethroider til i en energiafgrøde som energipil? Hvem har set en honningbi (ikke blomsterbi) flyve rundt i træplantninger? Der er til gengæld masser af bier i en rapsmark, som er behandlet med syntetiske pyrethroider i årevis uden tab af bier. Næste dag er bierne klar til at besøge rapsblomsterne uden problemer. Midlet er forøvrigt så ugiftigt, at visse typer faktisk er godkendte til at bruge indendørs - f.eks. i spisekammeret mod myrer el. lign. Det største problem med publikums adgang til landbrugets marker er de tusindvis af henkastede øldåser, hvoraf en del går gennem grønthøsteren når der ensileres. De skarpe fragmenter kan ikke sorteres fra i vommen af de nedlagte magneter, aluminium er ikke magnetisk. Kjeld, du er langt ude af trit med virkeligheden.

Fosforundersøgelsen fra DMU giver jeg ikke meget for. En af de største kilder til fosforudvaskning stammer fra brinkerosion, der af blev af DMU blev medregnet til landbrugets andel. Der grund til at tro, at en del af de målte P-udslip stammer fra en øget erosion langs bredderne, pga. af publikums nedtrædning.

  • 0
  • 1

... Først sprøjter vi alt overvintrende rodukrudt med en gang Roundup. Så gødskes der med gylle eller spildevandsslam, hvorefter vi pløjer og tromler eller harver. Marken får så lov at ligge 2-4 uger, hvorefter alle fremspirede planter ... Straks efter etableringen skal vi atter have gang i sprøjten. Græs og tokimbladede planter får en gang Quartz eller Stomp. Senere kan det være Agil mod græsser og Matrigon mod pletter af mælkebøtter. I anden vækstsæson sprøjter man forebyggende med Quartz og Stomp. Som noget helt nyt skal der også bekæmpes skadedyr i pil- og poppelplantagen.

Nu er det vel egentlig ligegyldigt hvad der står i vejledningen omkring dyrkning af energiafgrøde i dette tilfælde. Randzomerne er sprøjtefri, hvilket betyder "I enhver dyrkningsplan overspringes enhver brug af gødskning og sprøjtemidler for disse zoner." I praksis betyder dette at hvis en stakkels landmand formaster sig til at benytte nogle af dine her beskrevne midler på området kan han få bøder og måske få frataget sine støttekroner. Så nej, det meste af dit indspark er ikke gyldigt i denne sammenhæng. Jeg kan måske gå så langt som til at sige at den må du længere ind på marken med.

  • 1
  • 0

som var i dåserne, gad vidst, hvor den ender, inden det glade publikum kører hjem igen efter nedtrampningen af brinkerne...

  • 0
  • 1

Naivt af mig.!. Men jeg troede faktisk at snakken om dyrkning af energiafgrøder hang sammen med at der var tale om afgrøder der ikke skulle sprøjtes eller gødskes.? Men som passede sig selv, og dermed var med til at rydde op i udvaskning og fungere som en bræmme der beskyttede dyrelivet i og omkring å løbet..!

Klaus Lund

  • 1
  • 0

Overtrædelse af Grundloven hører nu hverdagen til, Roskilde og nu alle "randzoner", som det så smukt er formuleret - med fri adgang til de i forvejen utilpassede bytosser, der ikke kan finde ud af hvad der er mit og dit. Det er en skændsel og bør ændres ved førstkommende lejlighed. Er det ikke de samme "fjumregøjer", der forhindrer danskere at stemme ved Folketingsvalg (fordi det skulle være i strid med Grundloven?). At gøre noget ved det stigende antal indbrud, overfald, tyverier og andre krænkelser af privatpersoner er derimod ikke vigtigt. Og med dette tiltag vil flertalelt tro, at der slet ikek er nogen privat ret. Hvorfor skal vi så betale disse uhyrlige "formueskatter" forklædt som, grundskyld, ejemdomsværdiskat etc.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten