Energi-ingeniører: Vi skal have flere solceller i energiforsyningen

12. juni 2015 kl. 09:5726
Energi-ingeniører: Vi skal have flere solceller i energiforsyningen
Illustration: Gaia Solar.
VALG 2015: Hele 78 pct. af de ingeniører, der arbejder med energi og miljø, vil have solcellerne længere frem på banen i det danske energi-miks. Ingeniører kan godt lide solceller, forklarer IDA Energis formand.
Artiklen er ældre end 30 dage

Solceller skal have en mere fremtrædende plads i energiforsyningen, mener danske energi-ingeniører.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Ingeniøren har foretaget i samarbejde med IDA blandt ingeniører i IDAs to fagtekniske selskaber med energi på programmet, nemlig IDA Energi og IDA Grøn Teknologi.

Hele 78 pct. af de adspurgte har her svaret, at det er vigtigt, meget vigtigt eller altafgørende, at vi får flere solceller i spil for at kunne realisere målet om et Danmark uden fossile brændsler i 2050.

Læs også: Markedet vokser: Solceller når 500 GW i 2019

Artiklen fortsætter efter annoncen

For IDA Energis formand, Thomas Wagner Sødring, falder svarene meget godt i tråd med hans oplevelse blandt selskabets medlemmer:

»Mange er positive over for solceller, som de betragter som en grøn teknologi, der kan levere sit bidrag til at gøre elforsyningen bæredygtig her i Danmark - sammen med vindmøllerne,« siger han og tilføjer, at arrangementer omhandlende solceller plejer at være godt besøgt i IDA Energi.

Hos IDA Grøn Teknologi vurderer formand Ole Gerner Jacobsen, at svarene er udtryk for, at ingeniørerne godt ved, at netop solceller og vindmøller spiller godt sammen i energisystemet:

»Ingeniører er rationelle personer, så hvis der er tale om en teknologi, der kan levere grøn strøm til en rimelig penge og giver god synergi i energisystemet, så skal den selvfølgelig fremmes,« siger han som en forklaring på undersøgelsens resultat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingeniøren har for nylig beskrevet, hvordan store prisfald på teknologien de senere år har fået prisen på solcellestrøm til at nærme sig priserne for strøm fra havmøller.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Samtidig viser det sig, at det er en fordel for elsystemet med en vis mængde solstrøm.

Læs også: 20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler

Det har dog ikke fået politikerne til at gøre noget for at øge andelen af solceller. Af partierne er det kun Enhedslisten, der aktivt kæmper for flere solceller - og har gjort der i årevis.

Senest stillede partiet et beslutningsforslag om at ændre de regler, der gør, at det ikke kan betale sig for kommuner at opsætte solceller, mens det godt kan for regionerne.

Læs også: Kommunernes million-solcelleplaner lammet af lovfnidder

Partier som de radikale og socialdemokraterne anerkender, at solcellerne er blevet billigere, men henviser til energiforliget som årsag til, at man først kan øge solcelleandelen efter 2020, hvor en ny aftale skal indgås.

26 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
27
17. juni 2015 kl. 14:06

Det kræver vist meget kontrol, hvis ejerne ikke prøver at sælge al møllens produktion, og så købe deres eget forbrug som før.

Meget kontrol? Hvad skal kontrolleres? Det kræver vel kun at strømmen fra vindmøllen ledes gennem afregningsmåleren fra husstanden... Hvis der er to målere, hvad skal så kontrolleres? At folk ikke har tilpasset tidsstemplet måske? (Jeg tvivler på at det er muligt)

Det er vel ok at folk slukker for forbruget når det blæser og tænder igen (for maksimalt at spare 10-20 øre pr kWh), jeg tvivler på at der reelt er nogen der gider bruge tid på dette...

26
17. juni 2015 kl. 12:08

Pudsigt som debatten handler om vindmøller, selvom det var solceller det startede med. I øvrigt mener jeg at solceller passer fint ind i den daglige variation i forbruget. Så lige på DR at husstandsmøller nu kan få 2,5kr/kWh de sælger. Det kræver vist meget kontrol, hvis ejerne ikke prøver at sælge al møllens produktion, og så købe deres eget forbrug som før.

25
17. juni 2015 kl. 08:28

Men når man nu så gerne ville have liberaliseret el-markedet, så er det vel en lidt "uheldig" situation, at have et statsligt ejet firma der både er producent og myndighed ?

Jeg er ret sikker på at man kan lave et system hvor Energinet.dk beregner behovet og betaler et privat/statsejet/andelsselskab/pensionskasse m.m. om at leverer og drive f.eks. synkrongeneratorer på 400 kV nettet hvis det er det der er problemet...

Dog må jeg erkende at jeg formodet at det er handel med aktiv effekt der er liberaliseret... Skal vi f.eks. til at betale netselskaberne for at producerer reaktiv effekt via deres kabelnet? Nu bliver de jo pludselig "producenter"... Og er det ok at lukke for denne produktion hvis der ikke er behov for den reaktive effekt? (dvs. afbryde for kabler så kunder ikke får energi)

24
17. juni 2015 kl. 04:23

Det er energinet.dk der har forpligtigelsen til at fastholde frekvensen... Det er billigere for dem at installerer og drive synkronkompensatorere end at betale kraftværksblokkene for denne ydelse. Synkronkompensatore er ikke en ny opfindelse og skyldes ikke kun vindmøller i nettet...

Men når man nu så gerne ville have liberaliseret el-markedet, så er det vel en lidt "uheldig" situation, at have et statsligt ejet firma der både er producent og myndighed ?

23
16. juni 2015 kl. 22:26

Vindmøllerne kører jo efterhånden med varierende omløbstal og kan ikke stabilisere frekvensen.
Så det vil jeg også gerne have et kompetent svar på.

Det er energinet.dk der har forpligtigelsen til at fastholde frekvensen... Det er billigere for dem at installerer og drive synkronkompensatorere end at betale kraftværksblokkene for denne ydelse. Synkronkompensatore er ikke en ny opfindelse og skyldes ikke kun vindmøller i nettet...

22
16. juni 2015 kl. 21:41

Erik Nørgaard skriver: Ja, og dertil kommer problemerne med at vedligeholde frekvensen og synkronismen imellem "kraft-øerne". - Altså når strømmen skal komme fra vindmøller. Tak for påmindelsen! - Det er helt korrekt. Uden tunge roterende systemer (generatorer + turbiner) kan man ikke stabilisere frekvensen. Vindmøllerne kører jo efterhånden med varierende omløbstal og kan ikke stabilisere frekvensen. Så det vil jeg også gerne have et kompetent svar på.

21
15. juni 2015 kl. 10:47

Prisen idag er 250$ pr. kWh, så 1 MWh ville være 250.000$, eller hvis vi skal være konservative så omkring 2,5 mio kr. Hvis batterierne alle skal udskiftes én gang i løbet af 30 års drift, så vil det være 5 mio kr, pr. MWh.

Men prisen regnes til at falde til under 100$ pr. kWh omkring 2020. Derfor er der heller ikke nogen, der siger, at vi skal gøre det nu.

Hint - stor scala energilagring er mange gange billigere end lokal lagring

Der er ikke så meget tale om lokal lagring som skalerbar, distribueret, massefremstillet lagring.

20
15. juni 2015 kl. 08:37

Og hgvordan har du (HMK) så lige tænkt dig at jævnstrømsenergien skal komme ud på vekselstrømsnettet ???

Mig bekendt er de fleste nyere vindmøller "full converted"... Så med mindre at der er nogle kølebehov der gør at det skal blæse for at udstyret kan holde, er der ikke det store tekniske problem i at opbevare energien i en batteribank til den skal anvendes... Problemet er økonomi og det reelle behov...

For hvorfor skal vindmøller begynde at gemme energi på nuværende tidspunkt? Der er jo tydeligvis ikke et behov for det og der er ikke noget der tilskriver at der nødvendigvis kommer et behov? Der er kun nogle enkelte aktive modstandere der forsøger at skabe et skræmmebillede...

16
14. juni 2015 kl. 17:32

Og hgvordan har du (HMK) så lige tænkt dig at jævnstrømsenergien skal komme ud på vekselstrømsnettet ???

15
14. juni 2015 kl. 15:10

Konklusion: Det kræver enorme mængder kemisk materiale at gemme store mængder strøm, og det kan forskning kun ændre meget lidt på.

Det er jo nok rigtigt nok, at det kræver lidt plads, men nu skal vi ikke overdrive ved at snakke om gammeldags blyakkumulatorer. Hvor stort et problem er det at stille et par skibscontainere med li-ion batterier ved hver vindmølle?

Tesla's powerpack holder 100 kWh i hvad der svarer til et stort køleskab, dvs. omkring 2-3 MWh i en skibscontainer.

Fidusen er jo så her, at det kan stille og roligt skaleres op, indtil man har den kapacitet der er behov for, istedet for at skulle etablere gigantiske alt-eller-intet anlæg.

14
14. juni 2015 kl. 02:20

Ja og dertil kommer problemerne med at vedligeholde frekvensen og synkronismen imellem "kraft-øerne". Jeg vil gerne høre specialisterne, der arbejder med denne problemstilling fortælle, hvor nemt det er at klare dét problem - vel at bemærke UDEN kraftværker, der kører i tomgang.
(Kul Olie og Gas - fyrede kraftværker ønskes udfaset af politikerne, der jo véd ALT om problemstillingen (eller), og derfor BARE ønsker mere Sol og Vind - kraft.)

13
13. juni 2015 kl. 23:12

Nu fandt jeg tal for Tesla's batteripakke. 85 kWh, 544 kg med 7104 lithium-ion-batterier, der næsten alle sidder under bunden af bilen - og giver en fantastisk stabilitet.

12
13. juni 2015 kl. 22:43

Henrik og Jakob: Lagring af varme kan ske i store mængder, billigst som varmt vand. Men ellagring er et hundrede gange større problem, af fysiske grunde, som er svære at forklare. Jeg prøver: Hidtil er ellagring sket i akkumulatorer, ved at lade en kemisk proces ske (blyakkumulatorer, NiCd, Ni-metalhydrid, Li-ion, osv. Hver Coulomb (ladningsenhed), der skal gemmes, omdanner en bestemt mængde kemisk stof til et andet (f.eks. bly/bly-oxid/blysulfat). Strømmen kommer ud igen ved at lade processen løbe baglæns. Lagring af f.eks.50 Ah i en 12V-bilakkumulator (= 0,6 kWh) kræver en vægt på ca. 12 kg, hvilket er tilstrækkeligt til en bil. Men en mindre bolig, der typisk bruger 12 kWh/døgn, skal altså have 12/0,6 = 20 bilakkumulatorer (240 kg) til elforsyning i bare et døgn (+ 30% mere pga tab og AC/DC-konvertering). Moderne akkumulatorer er kun 3-4 gange mere effektive. F.eks vejer batteriet i en Tesla 85S vist tæt på 500 kg (kan ikke finde præcis værdi)! Konklusion: Det kræver enorme mængder kemisk materiale at gemme store mængder strøm, og det kan forskning kun ændre meget lidt på. Nej den eneste nutidige måde at gemme strøm på, har man i bjerglande med floder og højtliggende søer + vandkraft. Og her gemmes strømmen ved at gemme vandet (!!), til der er brug for strømmen. Men Danmark må sørge for backup for vindmøllerne, hvis vi vil sikre os dansk strøm, når det ikke blæser.

11
13. juni 2015 kl. 22:31

Det var en eklatant fejltagelse at give husejere tilskud til at sætte solceller på taget. De penge var bedre givet ud på store solcelle værker. Jeg gætter på at om 10 år er kapaciteten på de husstandsinstallerede solceller under 50% af det mulige. Ingen tænker på vedligeholdelse af panelerne, Alger, luftforurening der sætter sig på glasset, kortslutning af celler, mange af solpanelerne har store mangler i opsætningen. Det var jo et rent Klondyke en overgang, hvor alle skulle have en bid af kagen. Hvis vi nu for en gangs skyld kigger ud over vores egen næsetip, f. eks. til Tyskland eller Tjekkiet, har de store marker plastret til med solpaneler. Her kan få mennesker sørge for en god vedligeholdelse.

10
13. juni 2015 kl. 19:42

Er energilagring da en helt umulig løsning? Jeg bryder mig ikke om, at man snakker om sol-el og vind-el uden den helt indlysende og nødvendige tredje del, nemlig lagring i en eller anden form.</p>
<p>Jeg vil tro, der begynder at ske en masse her, så snart det bliver muligt at skalere de eksperimentelle anlæg op.

Energilagring er ikke umuligt - men teknikken måske uafprøvet og økonomisk uinteressant. For det er snart 10 år siden jeg havde de første kontakter til et firma om energilagringhttps://www.ampard.comog der er ikke sket det mindste siden.

9
13. juni 2015 kl. 19:06

Så jeg fastholder, at de fleste "nul-fossil-energi-folk" ikke har løsninger - eller slet ikke har tænkt på forsyningssikkerheden.

Er energilagring da en helt umulig løsning? Jeg bryder mig ikke om, at man snakker om sol-el og vind-el uden den helt indlysende og nødvendige tredje del, nemlig lagring i en eller anden form.

Jeg vil tro, der begynder at ske en masse her, så snart det bliver muligt at skalere de eksperimentelle anlæg op.

8
13. juni 2015 kl. 18:22

Søren R J: Ja, som det er nu, kan vi næsten altid hente strøm fra Norge, Sverige og/eller Tyskland. Men helt uden fossil energi, bliver behovet ofte tæt på 5 GW (2050), og det vil Norge + .... næppe garantere, at vi altid kan hente i stille vejr. Og da slet ikke, hvis andre lande også bygger masser af vindmøller, for så mangler de strøm samtidig med os. Så jeg fastholder, at de fleste "nul-fossil-energi-folk" ikke har løsninger - eller slet ikke har tænkt på forsyningssikkerheden.

7
12. juni 2015 kl. 19:19

Niels Vinding

Jeg forstår tildels politikernes problem med at lægge en klar linie.

I mange år talte man kun om kommende energiprisstigninger som følge af forventet knaphed.

Dels er knapheden ikke indtruffet og energiprisboblen er punkteret, så grundigt at de fleste oliekilder i dag enten er urentable eller på kanten til det.

Det paradoksale problem når fossil energi cyklisk er billigere end hovedparten af producenterne kan leve af, så syner satsningen på alternativer til fossil energi dyrere, og det får provenu- og konjunkturopmærksomme politikere til at komme i tvivl om de skal fortsætte deres politik om at fremme VE.

Krisen for producenterne af fossil energi er meget dyb og fundamental, da helt enkelt ikke længere er konkurrencedygtige selv med de direkte og især indirekte subsidier de har vundet hævd på. Det er en meget stor industri, der i rasende fart har tabt markedsværdi samtidigt med, at de jo godt ved at flere klimagasser og sundhedsskadelige emissioner ikke bakkes op af flertallet af denne klodes nationer.

Fossiler er forlængst blevet økonomiske våben i politiske kampe som Putins gashaner og senest golfstaternes strategiske brug af lave oliepriser til at tvinge Iran til forhandlingsbordet omkring deres atombombe udvikling. https://business.financialpost.com/diane-francis/nevermind-u-s-shale-saudi-arabias-oil-power-play-targets-irans-economy

Man kan helt enkelt ikke have moderne stabile økonomier, der er baseret på fossiler, da de både skubber til klimastabilitet og konstant bruges som økonomiske våben.

Det drastiske prisfald over de sidste få år på vedvarende energi gør alt i alt energipolitik til et meget dynamisk felt, hvor også store provenuer er i spil.

I Danmark syntes jeg at politikerne trods alt har leveret varen når man sammenligner os med andre lande omend nogle politikere og partier har været mere tøvende og svingende end andre, og vi har for en beskeden investering fået stor effekt både her i landet men også i den globale bevægelse imod VE.

4
12. juni 2015 kl. 15:27

Politikerne Vi har hør i 30 år at vi skal spare på energien. Det har vi så gjort. Spørgsmålet er, om det fortsat skal gælde over en bred kam. Skal vi også spare på el fremover? Skal vi have el-biler eller skal vi glemme dem de næste ti år? Vi har brug for klare og bredde udmeldinger fra Christiansborg, hvis vi som investorer skal bidrage til mere vedvarende el-produktion: Skal vi forvente stigende el-forbrug eller skrumper "kagen" de kommende 10 - 20 år. Desuden: ønsker vi flere/mange solceller på private boliger? Ønsker vi at erhvervslivet sikre egen el-forsyning med solceller? Ønsker vi snarere centrale solkraftværker? En central udmelding er hensigtsmæssig. Desuden skal de klare interessekonflikter der beskrives nedenfor tilgås centralt fra, så ønskede incitamenter til investering ikke reduceres af uhensigtsmæssig adfærd fra energiselskaberne/investorerne.

Kraftværkerne De centrale energiproducenter med "styrbare" kraftværker lider betydelige tab sfa. uforudsigelig regulering tilpasset vedvarende energi. De bliver i højere grad udfordret på indtjeningen af deres investering i kraftværket, når der er mange standby timer og få produktionstimer. Derfor har de en begrænset interesse i at fremme vedvarende energi som de ikke selv ejer. Hvis markedet for elforbrug vokser sa. flere el-biler og el-varme, vil vi måske se mere imødekommende elkraftværker de kommende år.

Netselskaberne At gøre private til solcelleejere der sender el ud på nettet ydermere ikke i netselskabernes interesse, fordi det reducere deres indtægter. De boligejere der ikke har solcelleanlæg betaler også inddirekte for nettet (med mindre prissætningen i højere grad afspejler faktiske omkostninger, dvs. højere fast opkoblingstarif og lavere variabel tarif (eller en avanceret kombination hvor de første kWh forbrug koster mere i nettarif).

Investorerne De seneste mange års slingrekurs om solceller er aldeles kvælende for investeringslysten, og afspejler den manglende politiske stillingtagen. den gode nyhed: Det er bevist at danskerne er klar til at investere, hvis der er penge i det, også selvom det ikke er en guldgrubbe. Det gælder private såvel som erhverv. Problemet er blot, at vi har brug for en overordnet politisk langsigtet stillingtagen til, hvor vi ønsker sol- og vind-elproduktion.

Klar central samlet målsætning og plan, samt tilrettelæggelse af incitamenter inkl. efter regulering (også for kraftværksselskaber og netselskaber) ønskes for at sikre det rette investeringsklima. Herunder er det centralt, at energiselskaberne som de facto monopoler ikke bare kan flytte rundt på tarifstrukturen som det passer dem, men fra centralt hold forpligtes til at fastlægge prisstrukturen mindst 7-10 år frem, så private og ikke mindst erhverv ved hvad de har at gøre godt med.

Konklusion De indbyggede konflikter er vanskelig at overvinde uden konstruktivt samspil med netop de stærke kraftværksejerne når nye sol-/vindkraftværker skal etableres. Skal solceller ligge på vores tage (privat og erhverv) må der være ro om investeringen så langt, at ejeren får sikkerhed for investeringen. Skal solceller i stedet (eller også) være centrale kraftværker, må der være interessesammenfald for eksisterende kraftværksejere for at sikre en høj forsyningssikkerhed. Det bedste vil være en klar og politisk bred målsætning og plan - den skal så omfatte mere end produktion, men også lagerkapacitet og back-up kraft. Det værste vil være fravær af målsætning og laden stå til eller halve løsninger som i sagens natur ikke er levedygtige.

3
12. juni 2015 kl. 15:19

Det er så let at besvare et spørgsmål positivt, men hvad med realiteterne? Vindmøller leverer pæn effekt i næsten halvdelen af tiden, mens solceller (i Danmark) lever effekt 10-12% af tiden. Ingen har kunnet forklare mig, hvordan vi i 2050 skal leve uden lager-energi (kul, olie, gas, biomasse) til de 50% af tiden, hvor hverken vindmøller eller solceller leverer effekt. Om natten, i gråvejr og i stille vejr. Omvendt leverer de vilkårlig stor effekt i kraftig blæst og midt på dagen i solskin. Maksydelsen er vel tæt på 5000 MW nu, og nogle vil have den højere op. Ca. 72% af energien er nu fossil energi. Transporten kører 98% på olie, opvarmning næsten 90% på olie og gas, og 68% af strømmen kommer fra kul og gas. Alle tal er ca-værdier. Kender de 78% disse tal? Jeg forstår godt, at ingen partier tør nævne det op i valgkampen.

2
12. juni 2015 kl. 14:30

Ligger der en tarifbumpe og venter på eksisterende og nye sol og vindanlæg?

Ingen tvivl om, at energipolitikken bumper rundt. Det gør teknikken jo også, da man ikke har megen styr på den tilhørende teknologi (Viden om konsekvenserne ved at benytte en teknik !!!). Afballanceret brug af ressoucer med fokus på beskyttelse af miljøet (på alle områder) i en grad, der langt overgår vrøvlet om "BÆ-RE-DYGTIGHED".

Klart, at der kan ligge en tarifrelateret BOMBE i de politiske finanslommer, hvor der kradses i lommeulden.

1
12. juni 2015 kl. 13:22

Ligger der en tarifbumpe og venter på eksisterende og nye sol og vindanlæg? Jeg hører noget om 15 øre pr kWt pr produceret enhed