Enegang i forhandlinger: Drønærgerligt, siger IDA
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enegang i forhandlinger: Drønærgerligt, siger IDA

I nat indgik arbejdsgiverne på det regionale område et delforlig med fagforbundet FOA, som organiserer 40.000 af de i alt cirka 120.000 medarbejdere på det regionale arbejdsmarked. Heraf organiserer IDA i alt 700.

FOA's enegang huer ikke IDA:

»Vi er drønærgerlige over det brudte sammenhold. Vi havde helst set, at vi i dag havde stået som én samlet fagbevægelse og kunnet sige ja til en aftale for os alle. Men sådan skulle det ikke gå. Når det så er sagt, så arbejder vi ufortrødent videre og forsøger at lande et forlig så hurtigt som muligt,« siger Carsten Eckhart Thomsen, formand for IDA Offentlig og IDAs chefforhandler på OK18.

Carsten Eckhart Thomasen, IDAs chefforhandler på OK18, arbejder ufortrødent videre på at lande et forlig så hurtigt som muligt. Illustration: IDA

»Vi krydser alt, hvad krydses kan for, at vi kan lande et forlig. Der er ingen af os, der er interesserede i forlis.«

Den evige frokostpause

Carsten Eckhart Thomsen forklarer, at det er debatten om frokostpausen, der blandt andet er medvirkende til, at akademikerorganisationerne ikke har skrevet under på en aftale endnu:

»Ved ikke at indskrive frokostpausen i en overenskomst og bare slå det hen som en kutyme, risikerer vi, at arbejdsgiverne kan tage den fra vores medlemmer. Det betyder rent faktisk en regulær lønnedgang, fordi man i praksis øger arbejdstiden. Det vil vi ikke være med til i disse opsvingstider.«

Tid til eftertanke

Nattens forlig blandet de 40.000 FOA-medlemmer og arbejdsgiverne i regioner har rystet dele af fagbevægelsen, og det kalder på eftertanke, mener han.

»Når vi engang er kommet ud på den anden side, må vi i fagbevægelsen sætte os samlet og reflektere over, hvordan fremtidens arbejdsmarked og overenskomster skal forløbe, og ikke mindst hvordan vi sikrer sammenholdet i fagbevægelsen på tværs af forbund. Til trods for nattens delaftale tror jeg stadig på, at vi står stærkest sammen,« understreger han.

IDA har cirka 7.000 medlemmer i staten, 2.600 i kommunerne og altså 700 i regionerne.

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis jeg havde været offentligt ansat, havde jeg måske haft sympati for Carsten Eckhart Thomsen insisteren på at skrive frokostpausen ind i overenskomsten, selv om det forekommer ligegyldigt, når ingen vil fjerne den. Men som IDA-medlem ansat i en IDA-ejet virksomhed, hvor IDA er helt fraværende, når det gælder arbejdsvilkår, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal mene om den diskussion om sammenhold. Nå pyt, jeg gider ikke hænge mig i en klokkestreng og klarer mig nok.

Kan vi ikke snart få lavet de andre aftaler, så vi kan slippe for en meningsløs konflikt?

  • 3
  • 6

...kotymefridagene 1. maj/grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaften for et par år siden per ensidig opsigelse, havde fagforeningerne nok ikke været så forhippet på at få kotymen med frokostpausen nedskrevet. Det havde der for få år siden også været "utænkeligt" at bare fjerne tre fridage.

  • 5
  • 0

I perioden 2006 til 2016 er antallet af akademikere i kommunerne, regioner og stat steget med knap 6.000 stillinger, svarende til en stigning på over 50 procent.

I samme tidsrum er der blevet godt 3.700 færre lærere og knap 6.700 færre pædagoger. Samme mønster ses på sundhedsområdet som årligt er beskåret med godt 2%.

Nedskæringerne er udelukkende foretaget blandt det sundhedsfaglige personale som står med ansvaret for kerneopgaverne.

De eneste der får gavn af muskertereden er offentligt ansatte akademikere uden forbindelse med borgerne.

  • 4
  • 0

Man kan undre sig over hvad voksne mennesker kan snakke om i 20 timer uden at komme frem til noget som helt brugbart.....
Det skulle bare være i en privat virksomhed......

1) Det er vist ikke kun indenfor det offentlige arbejdsmarked, at overenskomstforhandlinger, der er gået i forligsinstitutionen, har ført til mange døgnlange forhandlinger. Det er også sket på det private overenskomstområde

2) uden at sætte firmanavne på, så har jeg nu også internt i private virksomheder set og hørt (og måske også selv syndet) voksne mennesker tale i mange, mange, lange timer over flere dage uden at komme frem til noget brugbart. Jeg hvisker forsigtigt ordet "strategi-seminar"...

/Bo

  • 2
  • 0

I mine unge dage lærte jeg en vigtig lektion i militæret:

1: Intet møde må varer mere end 1 time. Skrider tidsplanen skyldes det enten at mødedeltagerne var uforberedt, inkompetente eller aldeles overflødige.

2: Alt skal kunne nedfælles på et enkelt A4. Alt derudover er bortforklaringer, særhensyn eller manglende forståelse for opgavens kerne.

3: Det er kun dem der står med lorten i hånden der ved hvordan den lugter.

  • 2
  • 1

Når man forhandler løn, forhandler man oftest penge.
Betalt spisepause koste XX Kr. Det lægger man ind i puljen og så forhandler man blot penge. Så må de offentligt ansatte jo vælge om de vil arbejde og have penge eller holde fri og ikke få penge.

Min kone arbejder som overlæge, men hun har kun tid til at bruge 15 minutter på frokosten. Det ville være et virkeligt godt bytte for hende at få pengene i stedet.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten