Salget af vaccineproduktionen hos Statens Serum Institut (SSI) i 2016 forløb ’meget utilfredsstillende’.
Det er statsrevisorernes konklusion på det salgsforløb, der har udspillet sig siden 2012, da Sundheds- og Ældreministeriet efter to års underskud i vaccineproduktionen besluttede sig for at sælge den fra.
Salget blev gennemført i 2016 til saudiarabiske Aljomaih Group til en pris på 15 mio. kroner, hvilket var langt under, hvad rigsrevisorerne havde forventet, og de igangsatte derfor en analyse af processen.
I dag melder de ud, at ministeriet først og fremmest var alt for længe om at gennemføre salget, hvilket fik som konsekvens, at udgifterne løb løbsk. I stedet for et forventet provenu på op mod 285 mio. kroner, har salget foreløbig medført et minus på 279 mio. kroner, bl.a. pga. store rabatter på huslejen.
Desuden var økonomien forud for salget ikke analyseret tilstrækkeligt, hvilket betød, at senere spørgsmål om bl.a. omkostninger ved at adskillelsen af it i vaccineproduktionen fra resten af SSI kom til at trække så langt ud, at nøglemedarbejdere i mellemtiden forsvandt.
Det kom igen til at betyde, at salget trak ud, fordi kvalitetssikringen af vaccinerne ikke kom på plads i tide. I sidste ende forringede det mulighederne kraftigt for et godt salg, lyder det fra rigsrevisorerne.
De samlede direkte og indirekte udgifter forbundet med salget udgør ifølge Rigsrevisionen mellem ca. 1,3 mia. kr. og 1,8 mia. kr., når man tager de gigantiske tab i de år salgsprocessen stod på, med i regnestykket.
Det er endnu værre end den opgørelse, som Ingeniøren og sammen med HK Statsbladet udarbejdede i juni. Den anslog, at den kaotiske proces omkring salget havde kostet statskassen mindst en milliard kroner.
»Normalt sælger man offentlige virksomheder med henblik på at skabe overskud. Jeg har ikke kendskab til fortilfælde, hvor staten har brugt penge på at skille sig af med et offentligt selskab i den skala,« sagde professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet i forbindelse med vores kulegravning af sagen.
Samtidig blev de øvrige to scenarier ikke tilstrækkeligt undersøgt – altså om vaccineproduktionen skulle fortsætte på trods af et par års underskud, eller om den slet og ret skulle lukkes. Ifølge statsrevisorerne lå det hele tiden i kortene, at der blev tale om et salg, mens fordele og ulemper ved de to andre muligheder ikke blev undersøgt til bunds. Det kan også have givet en forringet forhandlingssituation.
Det får de politisk valgte statsrevisorer til at karakterisere Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med at sikre et fyldestgørende og i rimelig grad opdateret beslutningsgrundlag for salget af SSI’s vaccineproduktion »mangelfuldt«.
Endvidere peger Rigsrevisionen selv på manglende oplysninger i beslutningsgrundlaget om, hvordan forsyningssikkerheden inden for børnevacciner fremover ville se ud.
