Endnu værre end frygtet: Salg af vaccineproduktion kostede statskassen ca. 1,5 milliarder

24. januar 2018 kl. 18:4421
Endnu værre end frygtet: Salg af vaccineproduktion kostede statskassen ca. 1,5 milliarder
Illustration: Tuala Hjarnø.
Rigsrevisionen retter hård kritik af Sundhedsministeriet for at fumle gevaldigt med salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Det endte som en økonomisk katastrofe for staten.
Artiklen er ældre end 30 dage

Salget af vaccineproduktionen hos Statens Serum Institut (SSI) i 2016 forløb ’meget utilfredsstillende’.

Det er statsrevisorernes konklusion på det salgsforløb, der har udspillet sig siden 2012, da Sundheds- og Ældreministeriet efter to års underskud i vaccineproduktionen besluttede sig for at sælge den fra.

Læs også: Milliarddyrt salg af vaccineproduktion kulegraves af landets skrappeste revisorer

Salget blev gennemført i 2016 til saudiarabiske Aljomaih Group til en pris på 15 mio. kroner, hvilket var langt under, hvad rigsrevisorerne havde forventet, og de igangsatte derfor en analyse af processen.

Sådan forløb salget

2011 Finanslovsaftale kræver rabat på vacciner. Rabatten skal stige år for år og i 2016 nå 72 mio. kr.

2013 Regeringen bestiller konsulentfirmaet PwC til at skrive den rapport, som lægger op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge Diagnostica og vaccineproduktionen.

Marts 2014 Regeringen offentliggør beslutningen om at sælge.

December 2014 Salgsprocessen indledes.

Oktober 2015 Politisk aftale om salget mellem alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlader senere aftalen.

Marts 2016 Staten sælger SSI Diagnostica til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.

Juni 2016 Staten offentliggør salget af SSI Vaccineproduktion til AJ Vaccines for 15 mio. kr.

Januar 2017 AJ Vaccines overtager vaccineproduktionen.


I dag melder de ud, at ministeriet først og fremmest var alt for længe om at gennemføre salget, hvilket fik som konsekvens, at udgifterne løb løbsk. I stedet for et forventet provenu på op mod 285 mio. kroner, har salget foreløbig medført et minus på 279 mio. kroner, bl.a. pga. store rabatter på huslejen.

Desuden var økonomien forud for salget ikke analyseret tilstrækkeligt, hvilket betød, at senere spørgsmål om bl.a. omkostninger ved at adskillelsen af it i vaccineproduktionen fra resten af SSI kom til at trække så langt ud, at nøglemedarbejdere i mellemtiden forsvandt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Salg af offentlig virksomhed: Medarbejderne så deres fyresedler på lysavisen

Det kom igen til at betyde, at salget trak ud, fordi kvalitetssikringen af vaccinerne ikke kom på plads i tide. I sidste ende forringede det mulighederne kraftigt for et godt salg, lyder det fra rigsrevisorerne.

De samlede direkte og indirekte udgifter forbundet med salget udgør ifølge Rigsrevisionen mellem ca. 1,3 mia. kr. og 1,8 mia. kr., når man tager de gigantiske tab i de år salgsprocessen stod på, med i regnestykket.

Det er endnu værre end den opgørelse, som Ingeniøren og sammen med HK Statsbladet udarbejdede i juni. Den anslog, at den kaotiske proces omkring salget havde kostet statskassen mindst en milliard kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Salget af statens vaccine-produktion kostede én milliard

»Normalt sælger man offentlige virksomheder med henblik på at skabe overskud. Jeg har ikke kendskab til fortilfælde, hvor staten har brugt penge på at skille sig af med et offentligt selskab i den skala,« sagde professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet i forbindelse med vores kulegravning af sagen.

Samtidig blev de øvrige to scenarier ikke tilstrækkeligt undersøgt – altså om vaccineproduktionen skulle fortsætte på trods af et par års underskud, eller om den slet og ret skulle lukkes. Ifølge statsrevisorerne lå det hele tiden i kortene, at der blev tale om et salg, mens fordele og ulemper ved de to andre muligheder ikke blev undersøgt til bunds. Det kan også have givet en forringet forhandlingssituation.

Læs også: Leder: Politisk makværk gør anerkendt seruminstitut til dårlig forretning

Det får de politisk valgte statsrevisorer til at karakterisere Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med at sikre et fyldestgørende og i rimelig grad opdateret beslutningsgrundlag for salget af SSI’s vaccineproduktion »mangelfuldt«.

Endvidere peger Rigsrevisionen selv på manglende oplysninger i beslutningsgrundlaget om, hvordan forsyningssikkerheden inden for børnevacciner fremover ville se ud.

Læs også: Politiker: Regeringen har forsøgt at maskere, hvad salget af vaccineproduktion har kostet

Se hele Rigsrevisionens redegørelse her.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
28. april 2021 kl. 20:06

hovsa... nu har vi lige pludselig godt økonomien til Statslig-vaccine-produktion ...https://www.berlingske.dk/samfund/statsministeren-vil-have-dansk-vaccineproduktion-i-2022

dette vel at mærke efter, at hele det danske samfund mere eller mindre har været på hel eller delvis offentlig forsørgelse i +1 års COVID19-lockdown...

pudsigt som tingene ofte bliver helt tragisk ... bare man venter længe nok... nu skulle man så kun vente 5 år efter SSI-salget / 2 år efter denne undersøgende INGartikel...

... og mht. hvem, som kan tjene på det her, så er det jo tydeligt kva "det er meget svært at lave Covid19-vaccine" (underforstået ... det er os medicinal industrien i DK, der skal stå for det)

20
27. januar 2018 kl. 13:58

..... Der findes ikke den evaluering, der vil få regeringen til at mene noget andet om det her.« siger statsministeren.

Og salget af SSI ligner den perfekte kombination af kompetanceløshed og ligegladhed, i et imponerende sløseri med borgernes penge - og måske endda også sundhed.

Jeg er alvorligt bange for at demokratiet på længere sigt er betydeligt mere udfordret, end godt er, hvis man bliver ved med at skalte og valte - og sjuske - med borgerne .....

19
27. januar 2018 kl. 11:20

at vi vælger vore ledere.

Men hvad er det der gør, at vi netop vælger dem, vi vælger ? Det er, at de lover os nogle ting, vi gerne vil have, og siger de ting, vi gerne vil høre.

Men ingen aner, om de har de kompetencer eller den baggrund, der skal til for at gennemføre drømmene. Man kan vel sige, at de lader sig vælge "på kredit".

Når de så er valgt ind, viser det sig hurtigt, at denne brogede forsamling, hvor hver især møder på med sine enge forestillinger om, hvordan verden skal se ud, i deres ensporethed bruger uanede mængder af tid og energi på at bekæmpe hinanden, mens tingene sejler rundt om dem. De inddrager og belasterembedsværket i kampene, og glemmer efterhånden, hvorfor de sidder, hvor de gør.

De som oftest kendeligt manglende kompetancer, har den kedelige konsekvens, at ingen er i stand til fuldt at overse konsekvenserne af de handlinger, som sættes i gang.

Så derfor står vi, hvor vi står i dag.

Beklageligt, men på ingen måde overraskende.

Ingen grund til at gentage listen over projekter, ofte på opportunistisk baggrund, der er blevet skubbet i gang, i formodning om store resultater, og uden at lytte til besindige personer og organisationer.

Ve' sæl' ka' sæl' - gider ikke høre på de andre - nok suppleret med en ikke særlig sund magtbevidsthed, af typen, der nemt fører til hybris.

Eller rettere, har ført til hybris.

"Udflytningen" er er eklatant eksempel herpå: »Vi gør det, fordi vi politisk vil det her. Der findes ikke den evaluering, der vil få regeringen til at mene noget andet om det her.« siger statsministeren.

Jeg er alvorligt bange for at demokratiet på længere sigt er betydeligt mere udfordret, end godt er, hvis man bliver ved med at skalte og valte - og sjuske - med borgerne og deres værdier.

Det har demokratiet ikke fortjent.

Det har fortjent ordentlige og redelige politikere, og ikke levebrødstaburetklæbere, der som eneste talent har, at de kan servere blår for de mere naive dele af befolkningen.

18
27. januar 2018 kl. 08:35

Hvis staten (her inkluderet kommuner og regioner) betaler for medicinen fra en statsejet virksomhed, er prisen bare en omrokering af penge mellem kasser.

Om min skattekrone går direkte til "underskudsdækning" hos SSI eller via et hospitalsbudget er ligegyldigt.

17
25. januar 2018 kl. 15:09

Staten er ikke en virksomhed, hvor alle divisioner skal give overskud eller lukkes. Mange opgaver udspringer af statens rolle som instrument for social udligning og beredskab. Et statsejet DSB skal naturligvis betjene selv afsides liggende byer - selvom det ikke kan løbe rundt. Et statsejet postvæsen skal naturligvis bringes ud selv til det fjerneste hus - selvom et almindeligt frimærke ikke dækker omkostningerne. Et statsejet seruminstitut skal selvfølgeligt producere vacciner og holdes et beredskab så vi kan afværge epidemier.

Osv.

Det næste bliver vel at vi skal sælge Forsvaret til Blackwell.

Statens opgaver kan ikke måles med vanlige cost-benefit analyser, hvor målene er et resultat af analysen. Muligvis kan man benytte cost-efficiency analyser når statens servicemål er fastlagt.

Desværre har de seneste regeringer (siden 2001) haft et andet mantra - nemlig at staten skal betragtes og drives som en virksomhed, hvor efterspørgsel og marked dirigerer målsætninger og investeringer. De er nogle narrehatte og resultatet er at vi har fået afmonteret det velfærdssamfund, der var det bedste fungerende i verden.

Det gør ikke noget at vi betaler en høj skat, og vi kan tåle endnu højere skatter. Blot staten opfylder de forventninger vi har til den. Desværre har alle forandringer, besparelser og forandringer nu så også ødelagt statens evne til at levere de smuler der er tilbage. Det jo sagen nem for dem der taler for at udlicitere alle statens opgaver. Men det er ikke løsningen. Tværtimod skal Staten hjemtage alle opgaver og arbejde for at alle lederne igen kan lede - uden politisk indblanding i enkeltsager og trusler om salg af organisationen

15
25. januar 2018 kl. 15:03

Det er manglende forståelse af markedsmekanismer. Det giver besparelser i første udbud og måske i andet. Derefter er der kun én eller få spillere tilbage, og så bliver konkurrencen ringe, med højere omkostninger til følge.

Mærsk havde som aktiv politik, at man aldrig lagde alle ordrene hos ét firma - heller ikke selvom de var bedst eller billigst. Ingen leverandører skal føle sig sikre, og der skal opretholdes et alternativ.

Der er alt andet lige større risiko for at to mega-store globale leverandører kan blive enige om prisen, end en (eller flere) håndfuld mindre leverandører kan.

14
25. januar 2018 kl. 14:46

Kuglestøberne kaldes normalt for djøffer. Resten er jo bare politisk kransekage. Med eller uden indhold.

Mvh

13
25. januar 2018 kl. 12:11

Nogen må få en fordel,

  1. Køberne scorer kassen.
  2. Sælgerne scorer måske mere partistøtte, en invitation til en fødselsdagsfest, en rejse eller et nyt vellønnet fedt job? Et karriere pust, der kan føre vidt.
  3. Politisk korruption og nepotisme findes per definition ikke i Danmark. Det er kun noget, der florerer i mindre udviklede lande i Afrika og Sydamerika.
  4. Ved valgene lover politikerne guld og grønne skove, men de holder ikke løfterne. Alligevel bliver de genvalgt gang efter gang, fordi de lover bod og bedring og taler godt for deres syge moster. Vælgerne opfører sig på samme måde som kvinder i et voldeligt ægteskab. Når partneren for tiende gang lover, at det ikke sker mere, og han har forandret sig, så tror hun på det og giver ham endnu en chance. Vi har de politikere, vi fortjener!!
12
25. januar 2018 kl. 10:35

Der findes et amerikansk citat:

"Never attribute to malice that which is adequately explained by stupidity"

Eller med andre ord, problemerne med regeringernes dispositioner skyldes snarere dumhed end grådighed.

11
25. januar 2018 kl. 09:00

Det viser endnu engang, at dem der sidder i toppen aldrig har været købmænd, for de kan jo hverken købe eller sælge, uden at tabe penge.

De fleste politikere er ligeglade. For Christiansborg politikerne drejer det sig først og fremmest om at have en holdning og få den ført ud som vedtaget politik. Fakta, undersøgelser, eksperter osv. er kun midler til at få politiken igennem - og alt, som går imod politiken, skal fejes af bordet.

Derfor har jeg det skidt med de populistiske partier. Jeg kan sagtens forstå folk der er enig med fx. Samuelsen. Men historien har vist, at han er karriere-politiker med en dyb foragt for alt data og viden der går imod hans holdninger. Thulesen Dahl er også et fremragende eksempel på en politiker uden respekt for fagligheden, hvor han engang sagde det var vigtigere at have en holdning og kæmpe for den end forstå undersøgelser og statistik. For lægmænd kan jeg sagtens se det tillokkende, "stærk-mand" retorikken faldte ikke med Romerriget. Men som ingeniør gør det ondt i maven at se landets ledere have så lidt respekt for fakta.

10
25. januar 2018 kl. 08:33

Det viser endnu engang, at dem der sidder i toppen aldrig har været købmænd, for de kan jo hverken købe eller sælge, uden at tabe penge.

9
25. januar 2018 kl. 06:21

Det ville være rart at få præciseret artiklen.

Unødvendigt, da alt er helt normalt og lige efter bogen.. https://ing.dk/artikel/milliarddyrt-salg-vaccineproduktion-kulegraves-landets-skrappeste-revisorer-200710

Den udøvende magt, Rigsrevisionen(RR), har udført undersøgelsen til vores folkevalgte stående udvalg[1], Statsrevisorerne, som efter at have studeret RR notat, nu udtrykker deres konklusion ’meget utilfredsstillende’,

Men virkeligheden skal læses mellem linjerne i notatet, samt gennem hvad RR medtager samt hvad der mangler i notatet. Målgruppen kan læse indenad, da det er jo ikke er EB ;)

[1] ..https://da.wikipedia.org/wiki/St%C3%A5ende_udvalg

8
25. januar 2018 kl. 05:53

En lang historie som handler om hvordan embedsmandslaget ikke er interesseret i samfundets vel..

Uvidenhed, manglende evner, manglende indsats eller almen dumhed, som jo kaldes menneskeligt, det er normalt ikke strafbart. Se blot ifm. finanskrisen (2008), samt hvordan praktisk alle i finanssektoren, IT Factory etc. etc. indtil i dag slipper uden at blive dømt, på trods af åbenlys grådighed samt uoverskueligt fifleri - imponerende.

Hvis chefer eller kollegaer ej heller udfører selvjustits, samt ikke vil indrømmer deres gns. ~20% fejlansættelser, og får dem strittet ud igen, sååååå..

At embedsmanden/ingeniøren/nogen også ser sin ansættelse som et trin på trappestigen mod en drømmestillingen er vel en situation, som vi næsten alle har prøvet eller lige nu er i. Det er umuligt at undgå, hvis man er 30-40 år på arbejdsmarkedet.

7
24. januar 2018 kl. 23:32

Uanset resultatet af salget af SSI, er artiklen uklar på et par punkter. Der bliver henvist til både statsrevisorerne og rigsrevisorerne, skønt det er to helt forskellige ting.

Statsrevisorerne er politikere som får nogle dejlige diæter ved at være det (og komme i avisen for at "markere sig"). Rigsrevisionen er rent faktisk revisorer som gennemgår de offentlige regnskaber med et nøje blik for uregelmæssigheder og evt. lovbrud - tørt og kedeligt, men absolut nødvendigt. Det kan ikke sammenlignes.

Det ville være rart at få præciseret artiklen.

6
24. januar 2018 kl. 22:56

Man er fuldstædig ligeglad med om det giver overskud eller underskud - bare det privatiseres.

En tendens vi har set indenfor rigtig mange erhvervsgrene.

Det sidste er at Statens Indkøbscentral nu udbyder ble-leverancer og andet godt for millioner af borgere på én gang så der kun er én, max to firmaer der kan byde ind.

Resultatet er at gamle familiefirmaer, små og mellemstore firmaer går fallit og det store firma kan sætte prisen uden konkurrence. Prisstigninger i milliardklassen forventes.

En lang historie som handler om hvordan embedsmandslaget ikke er interesseret i samfundets vel men kun i egne karrierer.

5
24. januar 2018 kl. 22:44

a

Det er inkompetent udenfor kategori - der må stikke noget under!

I et ord - ideologi. Minimalstaten er målet. Michael siger det godt i indlægget ovenfor "Regeringen har af al magt, udhulet, afmonteret og direkte saboteret vitale statsapperater, gennem de sidste 12-15 år.". Man er fuldstædig ligeglad med om det giver overskud eller underskud - bare det privatiseres.

4
24. januar 2018 kl. 20:51

Gad nok hvor mange år man kunne have kørt med driftunderskud, og stadig haft et positivt resultat, når alternativet åbenbart var at smide 1,5 mia. væk.. Har en grim fornemmelse af at det nok kunne vare nogle generationer..

Det er inkompetent udenfor kategori - der må stikke noget under!

3
24. januar 2018 kl. 20:24

Vi lader jo staten gøre det. Vi kigger på, mens staten smider den ene milliard efter den anden til højre og venstre, lader tyve stjæle vores penge fra skattevæsenet, etc.

Er der nogen som i samlet flok går mod Christiansborg med høtyve og fakler? Dingler politikerne i lygtepælene om aftenen? Nej! De kan jo gøre som de vil.

Og hvorfor skulle den institution absolut sælges? Kan vi ikke have statsdrevne virksomheder, som ikke nødvendigvis skal give overskud? Forskning og vaccinefremstilling må gerne koste penge. Det er tmed til at give overskud på andre fronter end lige netop den økonomiske.

Thorbjørn stiller et meget godt spørgsmål: Hvem - indenfor kredsen af beslutningstagere - fik noget ud af det her? Og hvad?

2
24. januar 2018 kl. 20:13

Og nu lidt spekulation.... nogen må jo drage gavn af det her - men hvem? Jeg har læst alt fra konspiration til rå fakta, men ender altid op med at vende tilbage til videnskaben, hvor intet sker tilfældigt, der altid er en balance, forklaring eksistere trods uvidenhed osv osv. Nogen må få en fordel, ellers er der normalt ikke nogen der gider løfte en finger. Men hvad er drivkraften. Magt, penge, indflydelse, egoisme, overlevelse?

1
24. januar 2018 kl. 20:06

Er normalt en fornøjelse, men! Da historien kom frem sidste år var jeg super kritisk, og det var øjensynligt ikke helt ubegrundet!

Når man ser på det talentløse lort, vores regering, uanset partifarve, laver, igen og ogen, med at sælge ud af statsinstitutioner, så er det trist at få ret i sin kritik.

Regeringen har af al magt, udhulet, afmonteret og direkte saboteret vitale statsapperater, gennem de sidste 12-15 år.

SKAT er nok den værste, men listen er meget lang.