Endnu en fejl i kvælstof-beregningerne kan have ført til højere udledning

Illustration: Syddansk Universitet

Endnu en gang ser det ud til, at der er rod i Danmarks kvælstof-beregninger. Aarhus Universitet gør i hvert fald opmærksom på, at en del af datagrundlaget for beregningerne kan være fejlbehæftet. Det kan betyde, at den reelle udledningen af kvælstof gennem næsten 10 år har været højere end beregningerne viste.

Beregningerne bliver lavet af GEUS og Aarhus Universitet, og indgår i de nationale programmer for overvågning af miljøet (NOVANA). Derfor bekymrer det Miljøminister Lea Wermelin, at der endnu en gang kan være sket fejl.

Læs også: Dansk svineri af Øresund kommer fra spildevand - ikke landbrug

»Der er ingen tvivl om, at vi skal skrue op for indsatsen for at passe på vores vandmiljø. I det arbejde stoler vi på de tal, vi får fra universiteterne og forskningsinstitutioner. Derfor er det meget problematisk, hvis der er fejl i tallene. De ligger til grund for meget af den miljøpolitik vi fører i forhold til vandløb og vandmiljø,« siger hun i en pressemeddelelse fra miljøministeriet.

10 år gammel opdatering

De mulige fejl, skyldes at DMI for 10 år siden moderniserede deres målemetode til nedbør. Nedbørstallene fra DMI bliver brugt i kvælstof-beregningerne, og derfor kan moderniseringen af målemetoden ifølge Aarhus Universitet have ført til en underestimering af kvælstofudledningen fra 2011 og frem.

»Aarhus Universitet vurderer, at det kan have konsekvenser for flere produkter, der leveres til Miljø- og Fødevareministeriet, eksempelvis stoftilførsler til havet, rapporteringer til EU og havkonventioner samt input til næste generation af vandområdeplaner,« skriver Aarhus Universitet i en orientering til Folketinget.

Læs også: Nye beregninger afslører: Gylle er en uventet stor klimasynder

Tredje fejl

Det er ikke første gang, at der er rod med beregninger om landbrugets påvirkning af klima og miljø. Kort før sidste jul, kom det nemlig frem, at Aarhus Universitet havde lavet udregninger om landbrugets klimabelastning ud fra en antagelse om, at der var 108.000 hektar lavbundsjorde i Danmark. I virkeligheden var der imidlertid 171.000 hektar, og derfor skulle det reelle tal for klimabelastningen have været en del højere.

En måneds tid efter, var den gal igen. Forskere bag beregningerne opdagede, at en gammel målemetode var upræcis. Målemetoden blev brugt til at udregne kvælstof beregningen fra 1990-2018, og forskerne opdagede at den sandsynligvis overvurderede kvælstofsudledningen. Det betød, at der gennemsnitligt var udledt kvælstofudledningen i perioden var 1.000 ton mindre om året end man beregningerne viste.

Læs også: Ordkrig efter kvælstofbrøler: Universitet afviser regnefejl

Denne gang ser det ud til, at fejlen har medført et underestimat af kvælstofudledningen, men det er endnu uklart, præcist, hvad konsekvenserne af fejlen er.

»Usikkerhed om så væsentlige dele af vores miljødata skal vi tage meget alvorligt. Derfor har jeg orienteret Folketinget, selvom der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål. Samtidig forventer jeg, at institutionerne hurtigt kommer til bunds i det her,« siger miljøminister Lea Wermelin i pressemeddelelsen.

DMI, GEUS og Aarhus Universitet er gået i gang, med en faglig udredning om den mulige fejl.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu det er et ingeniørsite, så ville det være rart med lidt fakta om målemetoden - både den "moderne" fejlagtige og den tidligere tilsyneladende mere korrekte.

  • 15
  • 0

Er der tale om usikkerhed eller fejl? Når vi er i gang, hvordan med spildevand? Betyder fosfor og organisk materiale ikke mere for det lokale vandmiljø i fjorde? Det er jo kommet frem at mange byers spildevand kan løbe urenset til vore reciepienter jo mere det regner.

Så taler vi slet ikke om kontrolmålinger, så modellerne kan korrigeres. Der er vi vel et par årtier for sent ude?

  • 7
  • 11

Ja, et ingeniørsite. Har DMI overhovedet - efter ændringen til færre målesteder - tænkt på muligheden for at få disse færre målesteder 'kalibrerede' med måledata over nedbør fra f. eks. de kommunalt ejede renseanlæg, - som jo moniterer nedbør for bedre at kunne styre vandmængderne fra de fælleskloakerede områder - for at undgå overløb af spildevand til recipienterne - uanset at 'prisen' derved bliver at de tilsluttede forbrugere ender med at betale det mere i skat/afgift til staten for større udløbsmængder af BI-5, Kvælstof og Fosfor? DMI kunne eventuelt få adgang til at bruge disse oplysninger for at få et mere retvisende billede af nedbøren.

  • 5
  • 0

Det er PÅFALDENDE at hvergang vi hører om fejl, er det til den forkerte side. Så naive er vi nok heller ikke!

  • 1
  • 9

Lige så påfaldende at "simple" målinger kan være så fejlbehæftede at det (igen) tæller til alarmisternes fordel. Men sådanne fejl kan ikke forefindes i klima debatten (eller mangel på samme). Ironi kan forekomme.

  • 0
  • 8

Har DMI overhovedet - efter ændringen til færre målesteder - tænkt på muligheden for at få disse færre målesteder 'kalibrerede' med måledata over nedbør fra f. eks. de kommunalt ejede renseanlæg,

Data fra Spildevandskomiteens regnmålere indgår i de nedbørdata, DMI beregner. Læs DMI's notat til Folketinget her:

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/MOF...

På figur 1.1 i notatet ses med blå prikker stationerne i det nuværende målernetværk. (Det gamle netværk ses med røde prikker på samme figur)

Og så er jeg i øvrigt helt enig med Lars Jensen ovenfor:

Nu det er et ingeniørsite, så ville det være rart med lidt fakta om målemetoden - både den "moderne" fejlagtige og den tidligere tilsyneladende mere korrekte.

Det ville have klædt artiklen at gå i dybden med, hvad problemet egentlig er, og hvor man tror, årsagen sandsynligvis skal findes.

I bund og grund ser det ud til, at det er det sædvanlige "Riget fattes penge", der i sidste ende er den reelle forklaring.

DMI har de sidste tyve år skulle skære ned med de faste 2% om året. Da det gamle manuelle nedbørsmålernet fornuftigt nok skulle moderniseres og opdateres med fuldautomatiske målere, blev det for dyrt med lige så mange målere som førhen, så målenettet blev mere grovmasket end tidligere, og selv om den tidslige opløsning i data blev meget større (fra døgn til minut), og selve målepålideligheden nok også blev bedre, gav man altså køb på en geografisk detaljeringsgrad, som måske er den, der nu viser sig at have betydning for de hydrologiske modeller, som anvender disse data.

Udredningsarbejdet foregår netop nu, så det er dog stadig for tidligt at konkludere, hvor fejlen rent faktisk ligger.

  • 7
  • 0

Udredningsarbejdet foregår netop nu, så det er dog stadig for tidligt at konkludere, hvor fejlen rent faktisk ligger.

At modellerne er afhængig af inddata fra DMI? Det er for dyrt for myndighedsbetjenere selv at lave fysiske og kemiske målinger, så der sættes al lid til en model. At der er problemer med modellen, fører til at der så skal findes en (ekstern) syndebuk?

Er der gået jura i skidtet? Det løser aldrig problemet.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten