Endnu et tag kollapser over 400 smågrise

Det er ikke specielt sjovt at være gris i disse dage. I dag er endnu et tag kollapset på en svinestald i Nordjylland, hvor Falck og beredskabsstyrelsen i øjeblikket har omkring tyve mand ude at arbejde på sagen.

Meldingen fra Falck er, at omkring 10 meter tag på den ene længe af en trelænget gård nær Brovst i Nordjylland er kollapset.

Hvor mange kvadratmeter tag det drejer sig om er endnu uvist på nuværende tidspunkt, hvor Falck og beredskabsstyrelsen arbejder på at afstive stalden udvendigt og om nødvendigt indvendigt.

De 3-400 smågrise stalden huser skulle være uskadte.

Med dagens kollaps er det samlede antal tagkollaps oppe på mindst ni styks, hvoraf hovedparten har været stalde og landbrugsejendomme.

Udover Falck, der nu har været ude ved seks tagkollaps, har Bygningskontoret Nord i Aalborg været ude ved tre.

Her oplyser akademiingeniør og direktør Bente Søgaard, at man ikke har oplevet nye tagkollaps i løbet af weekenden, men at der formentlig vil blive tale om flere, når sneen begynder at tø.

Bygningskontoret Nord arbejder i øjeblikket på at klarlægge, hvorfor tagene ikke har kunnet holde til snemængderne.

Jørgen Munch-Andersen, seniorrådgiver i Træinformation og tidligere seniorforsker hos SBI, advarede torsdag sidste uge om, at især ældre stalde og gårdbygninger er udsat under snevejr, fordi mange af dem er dårligt afstivet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke unormalt vejrlig som er årsagen. Landbruget byggede ikke tidligere efter DS Normerne. Jeg har mange gange set, at landmændene hensynsløst fjerner de bærende søjler, skråafstivninger m.v. i deres landbrugsbygninger, hvis de står dem i vejen. Årsagen til sammenfald skal nok findes i her - og ikke i vejrliget. Jeg forstår ikke, at forsikringsselskaberne ikke kræver at DS-normerne skal være overholdt ved tegnelse af forsikringer? Det er ikke kun tab af værdier - der er også risiko for ulykker, hvor både dyr og mennesker er i fare.

  • 0
  • 0

De fleste af de bygninger vi denne her gang har set kollapset på. Alt der burde være overholdt, kort sagt med hensyn til den gamle DS-norm der blev afløst af Eurocode 1. januar 2009. Tagenes spær plan og opstalt samt design er tilmed efter TRÆ-28, TRÆ-52 hvilket er den selv samme der også bruges til det tag der er på lige netop dit hus tag.

Kan du se det komiske i det. For ved orkanen 1999 i Syd Danmark fjerne mange gårde med din påstand, samt ved orkanen 2005 i Nordjylland og sne tryk 2007, her blev der også ryddet op, på din påstand med landmændes lemfeldighed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten